Hun er historiens første navngivne komponist

900-året for Hildegard von Binges fødsel løber som en bølge af opstandelse gennem den vestlige verden i 1998.

Der bliver lavet pilgrimsture til hendes klostre. Teaterstykker og bøger bliver spyttet ud fra Köln til New York, ligesom nogle af hendes mange korværker bliver udsat for New Age-bølgen, bliver remixet og rammer hitlisterne rundt om i verden. Gamle Hildegard-opskrifter – der i årevis har stået på urtemedicinhylderne i helsekostbutikker – får et nyt publikum. Tyske politikere hylder hende fra talerstolen i håbet om at opnå en ny vælgerskare til det næste valg. Ja, selv vinindustrien omkring Rhinen vågner op, og der dukker mindst tre etiketter op, som bærer hendes navn.

Den glemte nonne er genopstået og med rette.

”Verden er ikke en trussel, man skal beskytte sig imod. Den er tværtimod skabt, for at vi skal leve i den, tage vare om den og lade den være genstand for den allerstørste opmærksomhed,” har teolog Anne Mette Lambourne skrevet i en artikel om Hildegard von Bingen. Og det er formentlig tanker som disse, som vækker genklang hos mennesker verden over den dag i dag, lyder det.

Hildegard von Bingen er én af de 24 komponister, som P2-podcasten 'Kvinder i musik' fra 2020 sætter fokus på. Og hvilken bedre anledning til at blive klogere på kvindelige komponister op gennem historien end på Kvindernes Kampdag.

Genlyd af himlens harmoni

Hildegard Von Bingen er symbol på alt det, som komponister og kunstnere i tiden efter hende har higet efter – tid til fordybelse. I en alder af otte år bliver hun klostergivet og begynder her at fordybe sig i sin kunst, videnskab og sin kosmiske forbindelse til Gud og musikken.

Og det fører til, at den tyske abbedisse og middelaldermystiker opnår berømmelse i hele Europa. Kirken accepterer stort set alt, hvad hun siger og skriver, og hun holder offentlige prædikener, hvilket ingen andre kvinder gør på den tid. Derudover er hun en af de første i historien, der får titlen komponist. Men selvom hun stort set bliver ignoreret i musikbøger og blandt udøvende kunstnere frem til slutningen af det forrige århundrede, er det alligevel musikken, der gør hende berømt.

Hun komponerer musik til mere end 70 digte. Det mest berømte, 'Orte Virtutum' (1151), er det ældst overlevende musikdrama, der ikke er skrevet til kirken. Værkerne udspringer af gregoriansk sangtradition, men med et personligt tonesprog og et udtryk uden fortilfælde, når det gælder intervaller, længde og toneart.

Selv kalder hun sin musik for åbenbaringer – en genlyd af himlens harmoni. Mange af hendes værker skriver hun til religiøse digte og prosatekster, der kommer til hende gennem visioner. Hun opfatter sig selv som Guds talerør og den profet, der skal reformere kirken. En mystiker med et skarpt intellekt, der både drager og skaber modstand hos dem, der frygter hendes uafhængige ånd og skarpe tunge.

En ursuppe af følelser

Hendes musikalske arv ligger som en påmindelse om at vække sjælen til live med messende kompositioner. Musik, der dykker ned i ursuppen af de menneskelige følelser og prikker til det hele menneske.

Og komponisten Hildegard von Bingen står ikke alene. Ud af tiden afsondret i klostret udspringer en række andre personager. Som lægefaglig katalogiserer hun eksempelvis fugle, fisk, planter, træer og ædelmetaller fra hele Rheinlandet. Viden, der endnu bliver brugt blandt holistiske behandlere. Hun opfinder også sit eget mystiske sprog, og så når hun endda at grundlægge to klostre.

Fra at være en relativ glemt middelaldernonne rammer hendes holistiske læren om det hele menneske direkte ind i vores tid. Hendes visdom og musik bliver en modbølge til den antropocæne tidsalder, hvor mennesket har forårsaget uoprettelig skade på jordens tilstand.

Kvinder i kunst og musik

Det er ellers ikke nogen hemmelighed, at der er gået mange kloge hoveder tabt op gennem historien – ikke mindst kvindelige. Det at komponere og dirigere musik er traditionelt set blevet opfattet som en mande-beskæftigelse, og den dag i dag ses endnu en overræpræsentation af mænd i fagene.

Når Hildegard von Bingens skæbne alligevel tog en anden drejning, skyldes det formentlig, at hun ikke fik børn og dermed ikke viede sit liv til omsorgsarbejdet som de fleste andre kvinde på sin tid. I stedet fordybede hun sig i verden og sig selv i klostret. En afsondret tilværelse de fleste i dag næppe kan se sig selv i.

"Når snakken falder på kvindelige komponister af klassisk musik, er konklusionen ofte, at der ikke er nogen at tage af. Det er forkert," lyder det i indledningen til hvert afsnit af P2-podcasten, der ikke overraskende tager fat om Hildegard von Bingen.

Hun evnede ikke bare en bred vifte af kundskaber, men står også som et tydeligt forbillede for tusinder af kvinder efter hende. Trods samfundets forventninger og konventioner trådte hun modigt frem og lod sig høre i sin samtid. Hun skabte plads til kvinders tanker og følelser i en tid, hvor deres stemme dårligt eksisterede.