Luisi & Sfærernes musik
23. OKTOBER 2025 KL. 19.30
KONCERTSALEN
PROGRAM
Rued Langgaard (1893-1952)/Hans Abrahamsen (f. 1952)
3 stykker fra Gitanjali-hymner (1918/2020)
(orkestrering af BVN 149, nr. 8, 9, 10)
• Tavshedens Hav
• Regnfulde Blade
• Gyldne Strømme
(ca. 15’)
Arnold Schönberg (1874-1951)
En overlevende fra Warszawa, op. 46 (1947)
Kantate for recitator, mandskor og orkester
(ca. 7’)
Arnold Schönberg
Ode til Napoleon Bonaparte, op. 41b (1943)
for strygere, klaver og recitation
Klaver: David Kadouch
(ca. 16’)
_
Pause (30 min.) ca. 20.10
_
Rued Langgaard
Sfærernes musik, BVN 128 (1916-18)
for soli, kor og orkester
• Wie Sonnestralen auf einem mit duftenden Blumen bedeckten Sarg
• Wie Sternenschimmer an einen bläulichen Himmel bei Sonnenuntergang
• Wie Licht und Abgrund
• Wie die Brechung der Sonnenstrahlen in den Wellen
• Wie Tauperle schimmert in der Sonne an einem schönen Sommermorgen
• Sehnsucht – Verzweiflung – Extase
• Weltseele – Abgrund – Allerseelen
• Ich will!
• Chaos – Ruin – fern und nah
• Blumen welken
• Blick durch Tränen auf die Sonne
• Glockenreigen: Siehe, er kommt
• Blumenevangelium – aus weiter Ferne
• Der neue Tag
• Das Ende: Antichrist – Christ
(ca. 35’)
_
MØD MUSIKKEN
Kl. 18.30 i Koncertsalen med Esben Tange
Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.
Koncerten tv-optages til senere udsendelse på DR2 og DRTV.
Jubilæumskoncerter – DR Symfoniorkestret fylder 100 år
Den 28. oktober 1925 satte de første musikere sig foran mikrofonerne i Danmarks nye Statsradiofoni og spillede live for lyttere i hele landet. 100-årsfødselsdagen fejres med en hel serie af jubilæumskoncerter med DR Symfoniorkestret, der hen over 4 uger byder på en række af musikverdenens største navne, spektakulære storværker og særlige jubilæumstiltag.
Aftenens koncert er den første i serien, i næste uges opføres Mahlers Symfoni nr. 8 med næsten 300 medvirkende på scenen, og i ugerne efter er der besøg af verdensstjernerne Anne-Sophie Mutter og Jonas Kaufmann, inden fejringen slutter med en familiekoncert med Sigurd Barrett og DR Symfoniorkestret. Alle koncerter bliver sendt i direkte i radioen på P2/DR Lyd og senere også på tv.
Om musikken
Langgaard/Abrahamsen: 3 stykker fra Gitanjali-hymner
Den visionære og egensindige musik af Rued Langgaard har en særlig tiltrækningskraft. Også på komponisten Hans Abrahamsen, der under corona-nedlukningen i 2020 fordybede sig i Langgaards musik. ”Jeg lyttede til alle Langgaards værker, og jeg forelskede mig i hans Gitanjali-hymner for klaver. Især de tre sidste, der hedder ´Tavshedens hav', 'Regnfulde blade' og 'Gyldne strømme'. Jeg begyndte at kunne høre klaverstykkerne for mig i en version for orkester – og så gik jeg i gang med at instrumentere dem. Det var fantastisk at komme så tæt på Rued Langgaard på den måde.”
Resultatet blev Hans Abrahamsens orkesterværk 3 stykker fra Gitanjali-hymner. Her har Abrahamsen med stort raffinement instrumenteret Langgaards stykker, så det virker helt naturligt, at et symfoniorkester udfolder den musik, Langgaard oprindeligt komponerede for en enkelt pianist.
Rued Langgaard skrev sine Gitanjali-hymner i 1918. Det er hans mest omfattende klaverværk, og samlingen består af i alt ti stykker. Musikken udspringer af den indiske forfatter Rabindranath Tagores digtsamling 'Gitanjali', der på meget poetisk vis udtrykker en kærlighed til det guddommelige. Tagore var i begyndelsen af 1900-tallet en højt beundret digter i Europa. Han blev tildelt Nobelprisen i litteratur 1913, og samme år udkom Gitanjali i dansk oversættelse.
Hans Abrahamsen fortæller om sine – og Langgaards – 3 stykker fra Gitanjali-hymner: ”Det er tre meget forskellige stykker. Tavshedens hav er langsom musik, der flyder frem mod en endestrøm. Så er der Regnfulde blade, hvor det hele tiden falder – og musikken minder mig i øvrigt om min gamle lærer, György Ligeti. Det sidste stykke, Gyldne strømme, er også faldende, men er kulminationen: Her kommer alle de toner frem, som Langgaard hørte i Marmorkirkens klokker.”
3 stykker fra Gitanjali-hymner blev uropført ved Rued Langgaard Festivalen i Ribe 2022, spillet af Sønderjyllands Symfoniorkester og den tyske dirigent David Niemann. Værket er tilegnet festivalens leder Esben Tange og pianisten Berit Johansen Tange, hvis indspilning af Gitanjali-hymnerne var Hans Abrahamsens oprindelige inspiration.
Schönberg: En overlevende fra Warszawa
Engang var Warszawa et centrum for jødisk kultur og var den by i Europa, der havde flest jødiske indbyggere. Men da nazisterne indledte 2. Verdenskrig og invaderede Polen, begyndte det ubegribelige mareridt. I 1940 stuvede tyskerne 450.000 jøder sammen i en ghetto midt i Warszawa. Her herskede der ubeskrivelige forhold, og over 100.000 jøder i ghettoen døde af sult eller sygdomme.
I 1942 indledte tyskerne massedeportationen af ghettoens jøder, der blev kørt til udryddelseslejrene, og på bare tre måneder blev over en kvart million jøder sendt i døden. Da ghettoen året efter kun havde 50.000 jøder tilbage, udbrød der en håbløs modstandskamp, der blev slået ned af tyskerne uden nåde. Kun ganske få jøder i Warszawa overlevede – nogle lykkedes at flygte, andre gemte sig i byens kloakker og ruiner.
Arnold Schönberg var som jøde flygtet til USA, og på lang afstand kunne han følge med i de frygtelige meddelelser fra det gamle kontinent. Det fulde billede af holocaust samlede sig først efter krigens afslutning, og det fik ham i 1947 til at komponere det korte, men voldsomt intense værk En overlevende fra Warszawa.
Værket er for recitation og orkester, og Schönberg skrev selv teksten. Han baserede den bl.a. på en beretning fra en af de få overlevende i ghettoen, der kun reddede livet, fordi han lå bevidstløs blandt en bunke døde og blev regnet for død af tyskerne.
Herfra så den overlevende en flok jøder blive drevet afsted til deportationen. Da de gik mod deres sikre død, brød de ud i jødedommens vigtigste bøn, ”Shema Israel”. Teksten findes også i 5. Mosebog og lyder på dansk: "Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke."
Schönbergs hårrejsende En overlevende fra Warszawa minder ikke om noget andet, man kan høre i en klassisk koncertsal. Det er et nådesløst brutalt værk. Én gang hørt, aldrig glemt.
Schönberg: Ode til Napoleon Bonaparte
Den østrigske komponist Arnold Schönberg, der i 1933 flygtede fra nazisterne og slog sig ned i USA, var en af musikhistoriens skarpeste nytænkere. Hans idéer var altomfattende og havde et konsekvent teoretisk grundlag, og det gør hans musik aldeles kompromisløs.
I 1940’erne skrev han to værker som protest mod verdens tyrannier. De har desværre ikke mistet deres aktualitet, tværtimod, og begge værker bliver opført ved denne koncert.
Ode til Napoleon Bonaparte for strygere, klaver og recitation blev skrevet i 1942. Det var midt under 2. Verdenskrig, og Schönberg var dybt optaget af at forstå, hvordan store dele af verden havde overgivet sig til diktaturer:
”Dette stykke skulle ikke lukke øjnene for det menneskelige oprør mod de forbrydelser, der havde fremprovokeret krigen,” fortalte Schönberg senere. ”Jeg blev klar over, at det var en kunstners moralske pligt at sætte sig op imod tyranniet.”
Schönberg præsenterer i Ode til Napoleon Bonaparte sin foragt for de diktatorer, der var i færd med at ødelægge verden. Som tekst valgte han et digt af den engelske romantiker Lord Byron, der i 1814 skrev en hånlig ode til Napoleon – den frihedsrevolutionære franskmand, der valgte at krone sig selv til kejser og dermed totalt svigtede sin folkelige legitimitet.
Ode til Napoleon Bonaparte er altså en 'anti-ode', en dybt sarkastisk fortælling om en folkeforførers uafvendelige nederlag. En diktator vil aldrig kunne vinde over historien. Byron afrunder sit digt med at pege på den første amerikanske præsident George Washington som en ganske modsat leder, der af historien vil blive husket som en helt.
Efter at have komponeret værket som kammermusik, lavede Schönberg et arrangement for strygeorkester og klaver. Det er den udgave, som opføres i aften. I øvrigt er versionerne ens, og i begge udgaver er hovedrollen en recitator, der fremsiger Lord Byrons lange smædedigt med Schönbergs særlige form for talesang (”Sprechgesang”).
Talesang blev et af kendetegnene ved Schönbergs mange musikalske revolutioner, og med sin radikalitet er det stadig noget, der kan forvirre og måske støde en lytter i dag. Få musikalske idéer har beholdt sin radikalitet i over 100 år! Men Schönbergs måde at udskrive tale som en form for musik var ikke grebet ud af luften. På hans tid var recitation en kunstart i sig selv, og når han som i dette værk har skrevet talestemmen ned på noder – med både rytmer, pauser og opadgående og nedadgående bevægelser i tonelejet – er det blot en måde at styre recitatorens kunst, på samme måde som når der i noderne står, hvad musikerne skal spille.
Efter sigende var Schönberg i dette værk inspireret af den engelske premierminister Winston Churchills måde at holde sine stærkt retoriske taler på. Talens magt var enorm i verdenskrigens skæbnestund.
Langgaard: Sfærernes musik
I december 1916 blev den 23-årige københavnske komponist Rued Langgaard ramt af en vision. Han fornemmede en musik, der var udtryk for en overjordisk klang og kosmisk sammenhæng. Det blev til et musikværk, der ikke mindede om noget andet, heller ikke om Langgaards egne tidligere værker. Sfærernes musik landede på planeten Jorden uden varsel, og det er stadig et vildt stykke musik, grænseoverskridende i sin idé og udførelse.
Sfærernes musik har ingen melodier og ingen logisk form. Musikken danner i stedet et rum, hvor der hverken er op eller ned, intet frem og tilbage, ingen begyndelse og slutning. Vi befinder os langt ude i galaksen – eller måske snarere langt inde i menneskesjælen.
Hvad der ramte Langgaard, dengang han skrev musikken, forstod han nærmest ikke selv. ”Et værk som det begriber jeg slet ikke, hvordan er blevet til”, sagde han. ”Når jeg ser det stå der, forekommer det mig som en umulighed at gøre. Et sådant værk kan kun skabes én gang. Det hele er som en plaskregn, der kom over hovedet."
Langgaard blev færdig med værket i 1918. Typisk for hans instinktive måde at skabe musik på, fravalgte han den normale orkesterbesætning, som slet ikke var tilstrækkelig til hans musikalske idé. Sfærernes musik skal opføres af et symfoniorkester udvidet med bl.a. fire paukespillere, otte horn, orgel, og et flygel, som skal spilles med fingrene direkte på strengene. Der skal også bruges et stort kor og et fjernorkester af 15 musikere og en sopransangerinde, der er placeret andetsteds i salen.
Alle disse mange medvirkende skal skabe en musik, som det meste af tiden er ganske tyst. Det sitrer og svirrer og hvisler i sfærerne! Berømt er værkets indledning, hvor strygerne ganske sagte opbygger en samklang af alle skalaens toner på én gang. Straks fra begyndelsen står man som lytter uden sit velkendte fundament, og derfor kan Langgaard tage os med på sin visionære tur til det uendelige.
Forestillingen om sfærernes musik
Selve forestillingen om 'sfærernes musik' stammer fra det antikke Grækenland, hvor man mente, at planeternes bevægelser dannede en fuldendt, kosmisk harmoni. På Langgaards tid omkring år 1900 vendte den slags tanker om menneskets forhold til himmelrummet tilbage som filosofisk strømning. I en spekulativ sammenblanding af kunst og religion fandt man en modsætning til den videnskabelige samtid, der ligefrem havde erklæret Gud død. Rued Langgaard var blot en blandt mange i tiden, der via kunsten ledte efter et nyt, åndeligt svar på eksistensens mysterium.
Sfærernes musik er på sin vis derfor et tidstypisk værk, der har hjemme i den mest højspændte udgave af stilarten symbolisme. Men i sin udførelse er Langgaards musik langt forud for sin tid. Den er udformet som en collage af 15 afsnit, der ikke har en
sammenhængende fremdrift, men fremtræder som individuelle felter med hver sin klangflade. De forskellige afsnit kan lige så godt forstås som lag ovenpå hinanden eller som mangedoblede dimensioner i et endeløst rum.
Alt det var Langgaard ikke meget for at sætte ord på. Han udtrykte sig ofte sprogligt på en måde, der kun komplicerede forståelsen af hans tanker. Han beskrev Sfærernes musik på denne måde: ”Den himmelske og jordiske kaotiske musik fra røde, glødende strenge, som livet spiller på med rovdyrkløer – dette liv med dets regnbuefarvede krans om sit marmoransigt og det stereotype, dog levende, dæmoniske smil som fra liljekinder.”
Hvert afsnit gav han overskrifter, hvis meninger er ganske kryptiske: Begyndelsen er f.eks. ”Som solstråler på en blomsterbedækket båre”. De symbolladede satstitler samler sig efterhånden til et billede på undergangen af den kendte verden. Helt fra barnsben var Langgaard nemlig overbevist om, at han levede i en undergangstid, og at mennesket snart ville opleve den endelige kamp mellem Krist og Antikrist. En kamp på kosmisk niveau, akkompagneret af himmellegemernes sfæriske musik.
Værkets opførelseshistorie
Sfærernes musik kunne ikke opføres i Danmark, så de første opførelser fandt sted i Tyskland i 1921 og 1922, hvor musikken vakte både sensation og skandale. Herefter hørte ingen noget til Langgaards mesterværk før 1968, hvor det med mellemkomst af to af den tids førende modernister, Per Nørgård fra Danmark og György Ligeti fra Ungarn, blev opført i Stockholm – ved en festival for helt ny musik! Langgaards tanker var stadig radikale, selv om han var død i 1952.
Den første danske opførelse fandt sted i 1969, og flere fulgte de følgende år, men alle med musikalske reduceringer af forskellige art. Først i 1988 hørte man i Danmark en helt komplet opførelse af Sfærernes musik efter alle Langgaards hensigter, spillet af DR Symfoniorkestret og dirigenten Michael Schønwandt.
Jens Cornelius
Dirigent & solister
Fabio Luisi
Fabio Luisi er født 1959 i Genova og har været DR Symfoniorkestrets chefdirigent siden 2016. Deres musikalske samarbejde er unikt, siger han: ”Det føles som om musikerne og jeg tænker på samme måde, uanset hvad vi spiller.”
Fabio Luisi har ført DR Symfoniorkestret til toppen af det internationale musikliv. Tidligere i år var han med orkestret på Europaturné med strålende modtagelse hos publikum og musikanmeldere. Og i 2024 vandt deres indspilning af Carl Nielsens Symfoni nr. 4 og 5 den engelske Gramophone Award som 'Record of the Year'.
Fabio Luisis planer med DR Symfoniorkestret rækker mange år frem. For tiden er de ved at opføre og indspille samtlige orkesterværker af Arnold Schönberg, der vil blive udgivet af Deutsche Grammophon. Med sine fænomenale evner og store selvdisciplin passer Luisi desuden to andre stillinger, for han er også chefdirigent for Dallas Symfoniorkester i USA og for NHK Radiosymfoniorkestret i Tokyo.
Thomas Hampson
Den amerikanske baryton Thomas Hampson har gennem fire årtier tilhørt verdenstoppen af den klassiske musikscene, beundret for sin udsøgte klang, musikalitet og sprogbehandling. Han har medvirket i mere end 80 forskellige operaer og har indspillet over 170 album med et enormt bredt repertoire.
Thomas Hampson er født i 1955, og han er fortsat i gang med sin imponerende karriere som operasanger, liedsanger, recitator og underviser. I denne sæson optræder han bl.a. i John Adams’ opera 'Nixon in China', både i Paris, Carnegie Hall og Boston.
En komponist, han er tæt forbundet med, er Gustav Mahler, og i år optræder han bl.a. med Mahlers orkestersange 'Des Knaben Wunderhorn' i Tokyo og i Canada og turnerer med Mahler-lieder i Kina. Indenfor det klassiske operafag synger han i år bl.a. rollen som Germont i Verdis 'La Traviata' på Operaen i Graz og rollen som den erfarne Don Alfonso i Mozarts 'Così fan tutte' på den Bayerske Statsopera.
Thomas Hampson medvirker i de to værker af Arnold Schönberg.
Louise McClelland Jacobsen
Den danske sopran Louise McClelland Jacobsen oplever lige nu sit internationale gennembrud: For et par uger siden debuterede hun på en af verdens førende operascener, Semper Operaen i Dresden, hvor hun sang rollen som Pamina i Mozarts 'Tryllefløjten'. Straks derefter tog hun til München for at synge rollen som Barbarina i Mozarts 'Figaros Bryllup' på den Bayerske Statsopera. Og forude venter koncerter i Madrid og endnu en forestilling i Dresden, nemlig Humperdincks eventyropera 'Hans og Grete' – hvor hun skal synge Grete.
Louise McClelland Jacobsen er født 1997 i en dansk-newzealandsk familie og er opvokset og uddannet i København. Hun debuterede på Det Kongelige Teater for bare to år siden, og har i år fået stor ros for sin hovedrolle i Bent Sørensens nye opera 'Asle og Alida'.
Louise McClelland Jacobsen medvirker i Rued Langgaards 'Sfærernes musik'.
Christina af Klinteberg Herresthal
Mezzosopranen Christina af Klinteberg Herresthal er fra Norge og uddannet i Oslo og København. Hun er født i 1997 og modtog sidste år Léonie Sonning Talentprisen. Christina af Klinteberg Herresthal har allerede været solist med mange nordiske orkestre og ensembler, men hun har en særlig kærlighed til sit eget ensemble, Hehku, et nordisk musikkollektiv, som hun dannede i 2021, og som har fokus på barokmusik og helt ny musik.
Tidligere i år sang hun med i Kaija Saariahos opera 'Innocence', der blev opført ved Adelaide Festivalen. Og i august optrådte hun ved den berømte amerikanske Tanglewood Festival i Boston, hvor hun uropførte kammeroperaen 'Patience', skrevet specielt til hende af komponisten Maya Miro Johnson.
Til december kan man høre hende som solist med Randers Kammerorkester i Bachs Juleoratorium.
Christina af Klinteberg Herresthal medvirker i Rued Langgaards 'Sfærernes musik'.
Sidsel Aja Eriksen
Mezzosopranen Sidsel Aja Eriksen er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium og på Hollands Operaakademi. Hun debuterede på Det Kongelige Teater i 2021 og har optrådt overalt i Danmark på operascenerne og med de danske symfoniorkestre. Hun optræder også i udlandet og har bl.a. sunget titelrollen i Rossinis opera 'Askepot' i Tyskland og Rossinis 'Italienerinden i Algier' på Norrlands Operaen i Sverige.
I år sang hun rollen som Cherubino i Opera Hedelands opførelse af Mozarts 'Figaros Bryllup', og hun modtog en af de store danske sangerpriser, Else Brems’ Rejselegat. I næste uge er der premiere på hendes næste forestilling, som er Bizets 'Carmen' på Kammeroperaen i Helsingør, instrueret af Katrine Wiedemann.
Sidsel Aja Eriksen medvirker i Rued Langgaards 'Sfærernes musik'.
David Kadouch
Pianisten David Kadouch kommer fra Frankrig og er født 1985 i Nice. Han blev uddannet i Paris og Madrid og fik sit gennembrud, da han var i 20’erne og deltog i adskillige internationale klaverkonkurrencer. I 2011 modtog han prisen som 'Årets unge kunstner' ved den fælleseuropæiske musikpris International Classical Music Awards (ICMA).
David Kadouch optræder især i kammermusik og ved solokoncerter, og han behersker et virkelig bredt repertoire af både klassikere, helt ny musik og oversete værker fra flere århundreder af bl.a. kvindelige komponister.
Han har optrådt ved mange europæiske musikfestivaler og spiller ofte sammen med tidens bedste franske musikere, bl.a. Ébène Kvartetten, Modigliani Kvartetten, violinisten Renaud Capuçon og cellisterne Edgar Moreau og Gautier Capuçon. Blandt hans mange indspilninger er alt fra franske kammerværker til Beethovens Tripelkoncert og en række meget originale soloalbummer.
David Kadouch medvirker i Arnold Schönbergs 'Ode til Napoleon Bonaparte'.
Kor
DR Koncertkoret
DR Koncertkoret består i fuld opstilling af 74 professionelle sangere, der kommer på scenen, når publikum skal opleve den store korklang indenfor alle klassiske genrer og epoker. Koret, der har eksisteret i over 90 år, har fra starten i 1932 været en fast musikalsk partner til DR Symfoniorkestret, både ved koncerter, på indspilninger og ved nogle af orkestrets udlandsturnéer. DR Koncertkoret har også optrådt med en lang række danske og internationale orkestre og ensembler, og man kan desuden hver sæson opleve koret alene i a cappella-kormusik.
Både det klassiske repertoire og den nye musik er vigtig for DR Koncertkoret. Per Nørgårds Symfoni nr. 3 er skrevet specielt til koret, der har opført og indspillet værker af moderne mestre som Henze, Stockhausen, Ligeti, Berio og Penderecki. Korets senest indspilning blev i britiske Gramophone fremhævet som “tremendous…[the] works are ravishingly sung”.
DR Koncertkoret medvirker ofte ved DR Symfoniorkestrets populære koncerter med filmmusik, senest ’Galaxymphony – the Final Odyssey’ i april måned.
I august opførte DR Koncertkoret sammen med DR Symfoniorkestret Beethovens Symfoni nr. 9 ved de berømte promenadekoncert 'the Proms' i London – en opførelse, der blev gentaget som sæsonåbning i DR Koncerthuset.
I sæson 2025-26 kan DR Koncertkoret bl.a. opleves sammen med DR Symfoniorkestret i Mahlers Symfoni nr. 8 og Stravinskijs Salmesymfoni. DR Koncertkoret opfører også Duruflés Requiem.
Siden 2022 er DR Koncertkorets syngemester Poul Emborg, der selv har været sanger i DR’s kor i mere end tre årtier.
Sangerliste
Sopran
Anna Miilmann
Christine Nonbo Andersen
Jihye Kim
Camilla Toldi Bugge
Nina Fischer
Magdalena Kozyra
Anna Carina Sundstedt
Cassandra Lemoine
Anna Bæk Christensen
Malene Nordtorp
Philippa Cold
Julie Borgwardt-Stampe
Hanna Kappelin
Louise Odgaard
Iben Silberg
Katrin Helena Kuslap
Marianne G. Nielsen
Alt
Rikke Lender
Hanna-Maria Strand
Susanna Elin Gøtz
Anna Caroline Olesen
Lone Mahaut Grønnum
Hanne Struck-Schøning
Hanne Marie le Fevre
Fanny Kempe
Linnéa Lomholt
Maria Erlansson
Susanne Balle
Kristine Gether
Aleksandra Vagner Pedersen
Simone Rønn
Rose-Ann Selmer
Eva Wöllinger-Bengtson
Nanna Ipsen
Tenor
Emil Lykke
Adam Riis
Jens Rademacher
Kristoffer Appel
Benjamin Nellemose
Malte Løvgren
Rene Visgaard Bjerregaard
Morten Schønberg Sørensen
Nils Greenhow
Rasmus Gravers Nielsen
John Andert
Palle Skovlund
Jens Olav Heckmann
Baruyr Kuyumciyan
Bas
Jakob Soelberg
Lauritz Jakob Thomsen
Piet Larsen
Hans Lawaetz
Mads Skovgaard Andersen
Jakob Vad
Lucas Bruun de Neergaard
Martin Palsmar
Johan Karlström
Daniel Åberg
Per Høyer
Rune Stensvold
Thomas Kiørbye
Stefan Cushion
Orkester
DR Symfoniorkestret
DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.
DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi gæstespillede i august ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni, og i september gav orkestret koncerter i Rumæniens hovedstad Bukarest.
Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkommer netop i disse dage. Nu gælder det indspilningen af Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.
Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.
Musikerliste
Koncertmester
Ludvig Gudim
Violin 1
Ludvig Gudim
Soo-Jin Hong
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Anja Zelianodjevo
Kern Westerberg
Malin William-Olsson
Agnes Marias
Azra Rustempasic
Violin 2
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl Vivanco
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Benedikte Balslev
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij
Bratsch
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Jens Bendix Nielsen
Emilia Wareborn
Njord Fossnes
Karin Dalsgaard
Cello
Henrik Dam Thomsen
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Tobias van der Pals
Bas
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Zuzana Dulicková
Fløjte
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Mikael Beier
Russell Satoshi Itani
Simona Guler
Anna Lohmann Hesselhøj
Obo
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller
Klarinet
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Elaine Ruby
Andrea Batista
Fagot
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Dorte Bennike
Britta Cortabarria
Horn
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson
Christian Vinther
Martin Mårtensson
Marte Rolfsen
Trompet
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen
Basun
Lars Ragnar Karlin
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe
Tuba
Thomas Andre Røisland
Harpe
Zachary James Hatcher
Berit Spælling
Tasteinstrumenter
Per Salo
Slagtøj
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Mads Hebsgaard Andersen
Pauker
René Felix Mathiesen
Nicola Carrara
Wieland Welzel
Mathias Matland
DR SYMFONIORKESTRET i 100 ÅR
100 år i billeder
Da DR blev grundlagt i 1925, fik alle danskere mulighed for at lytte til levende, klassisk musik gennem tidens nye medie. Vi har samlet en række højdepunkter fra DR Symfoniorkestrets 100-årige historie, som viser hvordan musik og medier har levet side om side i DR, helt fra begyndelsen til i dag.
Et skatkammer af lyd
Lyden af DR Symfoniorkestret er en helt anden i dag, end den var for 100 år siden. Det kan man høre gennem hele jubilæumsåret i P2-programmet ‘Guldkoncerten’. Lyt i DR Lyd - og læs artiklen om orkestrets udvikling, set gennem P2-vært Jens Cornelius' briller. Han har fulgt orkestrets koncerter i årtier og udvælger de bedste historiske optagelser til 'Guldkoncerten'.
Nyt album med DR Symfoniorkestret
Fredag 24. oktober udgiver Deutsche Grammophon DR Symfoniorkestret og Fabio Luisis indspilning af Alexander Skrjabins samlede orkesterværker, der samtidig kan ses på selskabets eksklusive streamingplatform DG Stage +.
Lyt til musikken i din foretrukne streamingtjeneste, hvor du også finder andre af orkestrets indspilninger.
GÅ PÅ OPDAGELSE I DR LYD
Hør Torsdagskoncerten i DR Lyd
Torsdagskoncerten sendes direkte på P2 og kan også høres i DR Lyd.
P2 markerer orkestrets jubilæum med en lang række programmer, som du kan finde i DR Lyd. Glæd dig fx til serierne
• 'Orkesterguiden'
• 'OMG! Musikernes bedste historier'
• 'Orkesterlyd i 100 år' (fra 2. november)
Torsdag 30. oktober rydder P2 fladen med en hel dags fejring, der selvfølgelig kulminerer med Torsdagskoncerten direkte fra DR Koncerthuset om aftenen.
Lyt til mere Langgaard i DR Lyd
Varm op til 'Sfærernes musik' med Pladeklubben, hvor vært og gæster lytter til værket, eller find koncerter fra årets Langgaard Festival i Ribe, hvor alle sejl var sat til for at fejre byens berømte organist og komponist. Find fx Rued Langgaards Symfoni nr. 6, 'Det Himmelrivende', 'Stjernen i Øst' eller klaverværket 'Insektarium'.
GÅ PÅ OPDAGELSE I DRTV
Mere Schönberg med DR Symfoniorkestret
Ugens koncert vil senere bliver sendt på DR2 og DRTV. Se og hør i mellemtiden DR Symfoniorkestrets mesterlige strygere og chefdirigent Fabio Luisi opføre Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der handler om et forelsket par, der vandrer gennem natten.
Fra 2. november kan du i DRTV finde en helt ny dokumentar om DR Symfoniorkestret, hvor seerne inviteres ind bag kulissen og får et sjældent indblik i livet som musiker i DR Symfoniorkestret.
DIGITALE SALSPROGRAMMER
DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter
Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:
Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Producent, DR Koncertkoret: Peter Tönshoff
Produktionsleder: Morten Danvad, Jakob Helmer Mørck
Lydproducer: Berhard Güttler
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset
DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • BECKETT-FONDEN • SPORTGOODSFONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • AXEL MUUSFELDTS FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • GANGSTEDFONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE