Din koncert med DR Pigekoret

30. & 31. MAJ 2026 KL. 16.00
KONCERTSALEN

PROGRAM

Se, nu stiger solen
Oluf Ring/Jacob Knudsen, arr. Stefán Arason

Dansevise
Otto Francker/Volmer Sørensen, arr. Jakob Høgsbro

Fald, min engel
Steffen Brandt, arr. Phillip Faber

Sleep
Eric Whitacre/Charles A. Silvestry, arr. Phillip Faber

Stjernefart
Shu-bi-dua, arr. Martin Nygård Jørgensen

FÆLLESSANG 
Sommersalme
Waldemar Åhlén/Carl David af Wirsén

Den blå anemone
Egil Harder/Kaj Munk, arr. Phillip Faber

There will come soft rains
Ēriks Ešenvalds/Sara Teasdale, arr. Thomas Bryla

Hil dig, Frelser og Forsoner
C.C. Hoffman/N.F.S. Grundtvig, arr. Phillip Faber

When the party’s over
Finneas O'Connel, Billie Eilish, arr. Niels Nørgaard

FÆLLESSANG 
Lyse nætter
Aske Bentzon/Alberte Winding, arr. Phillip Faber

Aftonen
Hugo Alfvén/Herman Sätherberg, arr. Gabriel Wilczkowski

Du er som sådan en rose
Phillip Faber/Henrik Nordbrandt

Barndommens gade
Anne Linnet/Tove Ditlevsen, arr. Pernille Louise Sejlund

Koncerten sendes i P2 Koncerten mandag 15. juni kl. 19.20 og kan også høres i DR Lyd. 
Koncerten tv-optages og kan ses på DR2 9. juli og kan også ses på DRTV.

Kære publikum

Gennem årene har DR Pigekoret med sin særlige klang og sit afsæt i den danske sangskat været lydbillede i mange menneskers liv – som koncertoplevelser og tv-øjeblikke og fælles musikalske minder, gennem årets højtider og fejringer.

Koncerten i dag er jeres koncert ligesom den er korets. I dette nye koncertformat har I som publikum været med til at vælge repertoiret. I har stemt på de sange, der har fulgt jer, rørt jer og som har en særlig betydning for jer. I har stemt på sange, som er valgt af korets sangere – deres favoritter, der også for dem bærer stærke minder, fællesskab og musikalsk betydning.

Det er blevet til en koncert, der udspringer af en fælles kærlighed til sangene og koret. En koncert formet af mange stemmer som forenes i salen i dag.

Som noget nyt er det også sangerne selv, der er jeres værter. Så de vil ikke blot dele deres smukke stemmer med jer, men også personlige fortællinger om, hvad sangene betyder for dem – og hvordan de har været med til at forme både deres tid i koret og deres møde med jer som publikum.

Vi håber, I vil opleve koncerten som en fælles fejring – af sangene, af minderne og af det fællesskab, der opstår, når vi deler musik med hinanden.

Rigtig god fornøjelse og god sommer!

Charlotte Rowan
Dirigent, DR Pigekoret

Anne Karine Prip
Kunstnerisk leder, DR Pigekoret

Læs mere

Medvirkende

DR Pigekoret med lyserød baggrund
DR Pigekoret

DR Pigekoret består af 50 talentfulde sangere i alderen 16–22 år og anses som et af verdens førende pigekor. Siden grundlæggelsen i 1938 har korets klang været et velkendt lydbillede i danskernes liv – fra faste tv- og radioindslag i hverdagen til festlige begivenheder som nytårsaften, hvor millioner af danskere synger det nye år ind sammen med koret.

DR Pigekoret fornyer den danske sangtradition med autenticitet, originalitet og nysgerrighed – igennem ambitiøse musikalske og visuelle greb. Den moderne tilgang til kormusikken og den danske sangskat, nye sceniske udtryk og det høje musikalske niveau gør DR Pigekoret til en attraktiv spiller i mange forskellige musikalske sammenhænge.

De danske sange er DR Pigekorets DNA, men korets repertoire spænder fra Grundtvigs salmer over popsange til moderne klassiske værker.

DR Pigekoret optræder ofte ved officielle begivenheder i både ind- og udland, fx ved OL i Rio de Janeiro i 2016, i Strasbourg under det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité i 2018 og i Paris ved et stort dansk erhvervsfremstød med det daværende kronprinspar i 2019. Ved OL 2024 i Paris medvirkede DR Pigekoret ved åbningen af Den Danske Pavillon under overværelse af bl.a. kongeparret og sang ved en række begivenheder i forbindelse med OL. DR Pigekoret medvirkede også ved den officielle markering af 80-året for Danmarks befrielse i Mindelunden og en række arrangementer i anledning af Danmarks formandskab for EU i 2025.

Både i 2019 og i 2024 tryllebandt DR Pigekoret – sammen med Den Danske Strygekvartet – et begejstret udenlandsk publikum i henholdsvis USA og Tyskland. I april i år var sangerne og kvartetten igen på en omfattende og succesrig USA-turné sammen.

Herhjemme har sangerne i flere omgange lagt stemmer til TV-serier, senest DR’s dramaserie ’Generationer’, skabt af Anna Emma Haudal.

H.M. Dronningen er protektor for DR Pigekoret

Læs mere
Charlotte Rowan

Den 30-årige engelske kordirigent Charlotte Rowan overtog posten som dirigent for DR Pigekoret i august 2023 og er den ottende dirigent i korets historie. Hun voksede op som korsanger i Liverpool Metropolitan Cathedral, hvor hun senere blev Organ Scholar, samtidig med at hun studerede sang og direktion på Junior Royal Northern College of Music i Manchester. Som 19-årig begyndte Charlotte Rowan at studere musik på University of Cambridge, hvor hun fortsatte sin uddannelse som sanger og dirigent for The Chapel Choir of Sidney Sussex College.

Siden 2018 har Charlotte Rowan boet i Danmark, hvor hun dels har videreuddannet sig som kordirigent på Det Jyske Musikkonservatorium, dels var dirigent for Herning Kirkes Drengekor i tre år, inden hun blev dirigent for DR Pigekoret.

Charlotte ser det som en særlig gave at få lov at arbejde med koret: ”DR Pigekoret er på én gang uvurderlige formidlere af den danske sangskat og et af verdens førende pigekor. Men frem for alt er koret et smukt symbol på, hvor stærkt et talentfællesskab for unge mennesker kan være,” siger hun.

Læs mere
Christoffer Møller, Keyboards
Christoffer Møller

Christoffer Møller (f. 1977) kommer fra en musikalsk familie og har bevæget sig i musikalske cirkler, siden han blev født. Han er søn af den kendte danske komponist og organist Peter Møller (1947-99). Christoffer spillede først trompet, men skiftede ikke længe efter til klaveret. Han blev uddannet organist fra Løgumkloster Kirkemusikskole i 1993 og klokkenist fra den Skandinaviske Klokkenistskole i 1994. Derudover er Christoffer uddannet pianist fra det Fynske Musikkonservatorium i 2002 og komponist fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2010.

Christoffer begyndte at komponere i en tidlig alder, hvor han lod sig inspirere af moderne klassiske komponister og bevægede sig senere over i jazz, avantgarde og mere ambiente stilarter, men altid med den klassiske baggrund i bagagen. Blandt hans egne projekter kan nævnes hans samarbejde med Palle Mikkelborg, som førte til det anerkendte album 'To The Long Lost' (2005), som blev præmieret af Statens Kunstfond, og samme år modtog han en Danish Music Award i kategorien ’New Jazz Name of The Year’. Som komponist, har han arbejdet med de fleste symfoniorkestre i landet og mange mange mindre ensembler, samt leveret musik til en del danske og udenlandske film.

Som arrangør har Christoffer arbejdet med en lang række danske rock og popartister gennem mange år. Christoffer optræder som musiker i mange forskellige konstellationer, f.eks. Søren Huss Band, hvis anmelderroste album 'Troen & Ingen' han var med til at producere, og i 2009 blev han medlem af Tim Christensen & The Damn Crystals. 

Christoffer har i mange år samarbejdet med DR Pigekoret.

FIND DR PIGEKORET I DRTV

Du kan finde en lang række koncerter med DR Pigekoret i DRTV.

LYT TIL DR PIGEKORET I DR LYD

LYT TIL DR PIGEKORET PÅ STREAMING

DR Pigekorets udgivelser

DR Pigekoret har lavet en lang række udgivelser, som du kan finde på din foretrukne streamingtjeneste - lyt fx til den smukke lyd/video-installation 'Let your voice be heard', som DR Pigekoret uropførte i den danske pavillon ved OL i Paris. Eller temaudgivelser som 'Om liv', 'Om lys' og mange flere. Du kan også varme op til julen med det stemningsfulde julealbum 'Stille som sne'.

DR Korskolen 25 år

DR Korskolen fejrer 25 år med sangglæde, talent og fællesskab

Mange tusinde danske børn og unge har fået en unik indgang til sangens og musikkens verden i DR Korskolen, som fejrer 25-års jubilæum i foråret 2026 med koncerter, udgivelser og indsatser for korledere i hele landet.

Læs mere

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Levende Musik & P2: Kim Bohr
Kunstnerisk leder, redaktør og producent: Anne Karine Prip
Instruktion og manus: Pelle Nordhøj Kann
Produktionsledelse: Jacob Weitze Mylund
Lydproducer: Mikkel Nymand
Musikproducer: Ragnheiður Jónsdóttir 
Lysdesign og teknisk projektledelse: Tobias Halfdan Valbjørn
PA og produktionsteknik: Magnus Blem, Christian Wulff
Sanglærer: Henriette Nederby
Produktionsassistent: Else Barsøe
Tv-producer: Jon Bonde Eriksen
TV-lys: Rasmus Enevoldsen
Kjole design: Morten Ussing
Redaktør, program: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset

DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE