DR Pigekoret & Den Danske Strygekvartet

14. MARTS 2026 KL. 19.30
KONCERTSALEN

PROGRAM

Allemande (Partita for 8 voices, 1. sats)
Caroline Shaw

Pige, 1. sats
Lotta Wennäkoski

Andante con moto (2. sats af Strygekvartet nr. 14, Døden og pigen)
Franz Schubert

Þann heilaga kross
Anna Thorvaldsdottir, arr. Thomas Bryla

Kisti du kom
Svensk trad., arr. Rune Tonsgaard Sørensen

Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg
Dansk trad., arr. Rune Tonsgaard Sørensen

Once a Shoemaker
Rune Tonsgaard Sørensen

How far

Astrid Sonne

And so
Caroline Shaw
, arr. Charlotte Rowan

Captain O’Kane
Turlough O’ Carolan
, arr. Fredrik Schøyen Sjölin

Tit er jeg glad og et brudestykke
Carl Nielsen/B.S. Ingemann, dansk trad.
, arr. Rune Tonsgaard Sørensen

-
PAUSE (30 min.) 
-

in wildness (verdenspremiere)
David Lang/
tekst efter Henry David Thoreau og H.C. Andersen
• Introduction to wildness
• We wish to speak
• No wealth can buy
• We will talk
• Nowadays
• Old tree
• The preservation of the world
• We took a walk

Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og kan også høres i DR Lyd.
Koncerten tv-optages og kan ses på DR2 lørdag 9. maj og kan også ses på DRTV.

Kære publikum

Gennem et årti har vi, DR Pigekoret og Den Danske Strygekvartet, opbygget et musikalsk venskab, der har åbnet nye verdener, nye udtryk og nye fortællinger. Vi har været drevet af nysgerrighed – på vores ensemblers særegne kvaliteter, på klangen mellem os og på de historier, der opstår, når 1000 års musikhistorie, 50 unge sangstemmer og fire strygere smelter sammen til ét.

På papiret kan et pigekor og en strygekvartet se klassisk og pænt ud. Men vi har ikke været interesserede i det pæne. Vi har ledt efter det, der brænder, og insisteret på at lade det skrøbelige stå side om side med det kompromisløse og det kraftfulde.

Denne koncert udspringer af netop denne fælles nysgerrighed – og af den kollektive energi, der opstår, når stemmer mødes og skaber bevægelse og transformation.

I koncertens første del skal I møde markante kvindeskikkelser gennem nordiske folkemelodier og ny musik af den islandske Anna Thorvaldsdottir, finske Lotta Wennäkoski, amerikanske Caroline Shaw og danske Astrid Sonne. Musik, der taler med forskellige stemmer og sprog, men med samme vilje: at åbne og lade noget nyt ske. I skal også møde Dronning Dagmar og den sprøde stemme fra husmoren Marie Tang Kristensen, hvis sange blev optaget på voksruller i 1907.

I koncertens anden del præsenterer vi uropførelsen af in wildness af den Pulitzer pris-vindende amerikanske komponist David Lang.Værket er skrevet specielt til vores ensembler, og det er en stor ære at få lov til at lægge stemmer til helt ny musik fra en af vor tids betydeligste komponister. in wildness er inspireret af tekster af Henry David Thoreau og H.C. Andersen – to digtere, der på hver sin måde beskriver bevægelsen væk fra det etablerede samfund og ud i naturen, ud i det ukendte. Ikke som flugt, men som mulighed. Som en måde at forestille sig en ny verden og en ny fremtid.

At synge og spille disse ord og toner i dag føles som en invitation: til at lytte. Til at være nysgerrig. Til at tro på, at nye begyndelser kan opstå, når man tør bevæge sig ud i det vilde og åbne – sammen med andre.

Vi glæder os til at sætte denne koncert i bevægelse ved også at bringe den ud i verden. Til april opfører vi koncerten i seks koncertsale i USA – fra Californien til Carnegie Hall og videre til Washington D.C.

Tak til Augustinus Fonden for støtte til koncerten i aften. Og til Knud Højgaards Fond og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond for støtte til vores USA-turné.

Rejsen begynder i aften – sammen med jer.

Tak fordi I kaster jer ud i vildnisset sammen med os.

DR Pigekoret
Den Danske Strygekvartet

Læs mere

David Lang om in wildness

‘In Wildness is the preservation of the World’ (I det vilde ligger verdens bevarelse)

Dette citat stammer fra essayet Walking fra 1851 af den amerikanske filosof Henry David Thoreau. Jeg læste dette essay i gymnasiet, og det har fulgt mig lige siden. Det er en kringlet, for det meste solfyldt, men til tider også skarp tekst om de ting, vi kan lære – om samfundet og om os selv – ved at gå gennem den naturlige verden. Nogle steder handler essayet mere om, hvad vi bør gå væk fra, end hvad vi bør gå hen imod.

En stor del af dette essay handler om at gå mod vest, mod den nedgående sol, som i 1851 stadig var en mindre tæmmet del af USA. Når Thoreau går vestpå, vender han ryggen til det 'civiliserede' Massachusetts med dens byer, love, politik og pænhed og går mod vildnisset. Selvom hans beskrivelser af at gå er lette og glædesfyldte, er de givet i samme ånd af afvisning af samfundets regler, som man finder i hans bog Walden eller i hans essay Civil Disobedience ('Civil ulydighed').

Thoreaus tekst er blevet kraftigt ændret og omarbejdet af mig, og jeg beklager forskellene mellem min tekst og originalen. Jeg fjernede de historiske eksempler, sidespringene og de gammeldags referencer til forskellige nationer og folk, som vi i dag måske ville finde pinlige, forældede eller stødende. Mest af alt fjernede jeg de direkte henvisninger til amerikansk selvforherligelse. Det samfund, Thoreau går væk fra, er naturligvis det amerikanske samfund, og den verden, han går hen imod, er hans forestillede, potentielt gyldne amerikanske fremtid. Man må beundre hans optimisme. Som glødende forkæmper for afskaffelsen af slaveriet var Thoreau fuldt ud klar over, at det vildnis, han var så passioneret omkring, snart kunne blive genstand for konflikt, når politikere diskuterede, hvordan vildnisset skulle opdeles i frie stater og slavestater. Den 'vildhed', Thoreau skriver om i Walking, er lige så meget en politisk vildhed, som den er en personlig eller metaforisk.

Thoreaus essay bliver ofte afbrudt af tekster til gamle sange og digte. Jeg tog dette som en invitation til at afbryde min tekst med to digte af den danske forfatter H.C. Andersen, skrevet nogenlunde samtidig med Thoreaus essay. Begge disse digte handler om at gå i skoven, men jeg skrev dem begge væsentligt om for at holde skoven i centrum. Jeg beklager også her forskellene mellem min tekst og originalerne.

Den største ændring, jeg foretog i disse tekster, handler om, hvem fortællerne er, og hvordan de taler til os. De oprindelige tekster er budskaber til os fra to notorisk gnavne mænd fra 1800-tallet. Jeg håbede, at en omformning af disse tekster til et håbefuldt, direkte budskab fra en gruppe moderne, engagerede unge kvinder kunne gøre det lettere for os at høre disse budskaber, lægge mærke til dem og tro på dem.

David Lang (værknote i partituret til in wildness)

Medvirkende

DR Pigekoret med lyserød baggrund
DR Pigekoret

DR Pigekoret består af 50 talentfulde sangere i alderen 16–22 år og anses som et af verdens førende pigekor. Siden grundlæggelsen i 1938 har korets klang været et velkendt lydbillede i danskernes liv – fra faste tv- og radioindslag i hverdagen til festlige begivenheder som nytårsaften, hvor millioner af danskere synger det nye år ind sammen med koret.

DR Pigekoret fornyer den danske sangtradition med autenticitet, originalitet og nysgerrighed – igennem ambitiøse musikalske og visuelle greb. Den moderne tilgang til kormusikken og den danske sangskat, nye sceniske udtryk og det høje musikalske niveau gør DR Pigekoret til en attraktiv spiller i mange forskellige musikalske sammenhænge.

De danske sange er DR Pigekorets DNA, men korets repertoire spænder fra Grundtvigs salmer over popsange til moderne klassiske værker.

DR Pigekoret optræder ofte ved officielle begivenheder i både ind- og udland, fx ved OL i Rio de Janeiro i 2016, i Strasbourg under det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité i 2018 og i Paris ved et stort dansk erhvervsfremstød med det daværende kronprinspar i 2019. Både i 2019 og i 2024 tryllebandt DR Pigekoret også – sammen med Den Danske Strygekvartet – et begejstret udenlandsk publikum i henholdsvis USA og Tyskland. DR Pigekoret medvirkede også ved åbningen af Den Danske Pavillon ved OL 2024 i Paris under overværelse af bl.a. kongeparret og sang ved en række begivenheder i forbindelse med OL. Senest har DR Pigekoret medvirket ved den officielle markering af 80-året for Danmarks befrielse i Mindelunden og en række arrangementer i anledning af Danmarks formandskab for EU i 2025.

Herhjemme har sangerne i flere omgange lagt stemmer til TV-serier, senest DR’s dramaserie ’Generationer’, skabt af Anna Emma Haudal.

H.M. Dronningen er protektor for DR Pigekoret

Læs mere
Den Danske Strygekvartet

Den Danske Strygekvartet blev dannet i 2002 og betragtes i dag som et af verdens førende klassiske kammerensembler. Nøgleordene er teknisk perfektion, en smittende spilleglæde og en innovativ tilgang til programlægning og præsentation.

Kvartetten har vundet adskillige konkurrencer og flere gange været ’artist in residence’ i DR (2006 og 2018) foruden i Lincoln Center i New York (2013-16).

Cd-indspilningerne tæller alle Carl Nielsens strygekvartetter, projektet ‘Prism’ (5 indspilninger med Beethoven-kvartetter i ny kontekst), som førte til en amerikansk Grammy-nominering, og de 2 folkemusikudgivelser ‘Wood Works’ og ‘Last Leaf’, der begge blev sensationelt godt modtaget og har vundet adskillige priser i både ind- og udland. Deres tredje folkemusikalbum udkom på ECM Records i foråret 2024.

Kvartetten giver årligt ca. 100 koncerter og er desuden arrangører med egen DSQ-festival, foruden koncertserien ‘Series of four’.

Den Danske Strygekvartet har samarbejdet med DR Pigekoret gennem næsten 10 år ved både koncerter i DR Koncerthuset, Konservatoriets Koncertsal, i USA i 2019 og i marts 2024 ved koncerter på den tyske musikfestival Festspiele Mecklenburg-Vorpommern, hvor Den Danske Strygekvartet var med-kuratorer.

Den Danske Strygekvartets medlemmer er

Rune Tonsgaard Sørensen, violin
Frederik Øland, violin
Asbjørn Nørgaard, bratsch
Fredrik Schøyen Sjölin, cello

Læs mere
Charlotte Rowan

Den 30-årige engelske kordirigent Charlotte Rowan overtog posten som dirigent for DR Pigekoret i august 2023 og er den ottende dirigent i korets historie. Hun voksede op som korsanger i Liverpool Metropolitan Cathedral, hvor hun senere blev Organ Scholar, samtidig med at hun studerede sang og direktion på Junior Royal Northern College of Music i Manchester. Som 19-årig begyndte Charlotte Rowan at studere musik på University of Cambridge, hvor hun fortsatte sin uddannelse som sanger og dirigent for The Chapel Choir of Sidney Sussex College.

Siden 2018 har Charlotte Rowan boet i Danmark, hvor hun dels har videreuddannet sig som kordirigent på Det Jyske Musikkonservatorium, dels var dirigent for Herning Kirkes Drengekor i tre år, inden hun blev dirigent for DR Pigekoret.

Charlotte ser det som en særlig gave at få lov at arbejde med koret: ”DR Pigekoret er på én gang uvurderlige formidlere af den danske sangskat og et af verdens førende pigekor. Men frem for alt er koret et smukt symbol på, hvor stærkt et talentfællesskab for unge mennesker kan være,” siger hun.

Iscenesættelse & lysdesign

Pelle Nordhøj Kann

Iscenesætteren Pelle Nordhøj Kann (f. 1980) er uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2005. Han er kunstnerisk leder for det prisvindende Teatergrad og har som instruktør bevæget sig frit mellem store musicalproduktioner på landets største scener og små intime teaterforestillinger.

Ved siden af gerningen som teaterinstruktør har Pelle iscenesat alle DR Pigekorets jule- og sommerkoncerter siden 2013 samt lavet flere koncerter med DR Big Band, Copenhagen Phil, Odense Symfoniorkester, Aarhus Vokalfestival m.fl.

Som skuespiller har Pelle spillet med i forestillinger på bl.a. Betty Nansen Teatret, Teater Republique, Hotel Pro Forma og Aarhus Teater samt i film- og tv-produktioner som Nils Malmros’ ’Kærestesorger’ og DR’s ’Krøniken’.

Læs mere
Anne Karine Prip
Anne Karine Prip

Kunstnerisk leder Anne Karine Prip (f. 1976) er uddannet i teater- og musikvidenskab fra Københavns Universitet og har siden 2006 været tilknyttet DR Pigekoret – først som producent og siden 2016 også som kunstnerisk leder. Hun er en central drivkraft bag korets kunstneriske virke og profil og har gennem de seneste 15-20 år været med til at forme både repertoire, koncertformater, partnerskaber og den visuelle identitet i tæt samarbejde med kunstnere, instruktører, scenografer og designere. Med en baggrund som udøvende korsanger, solist og sangskriver i flere ensembler og bands arbejder hun i krydsfeltet mellem musik, scenekunst og fortælling og har et særligt blik for samspillet mellem lyd, rum og publikum.

I 2020 modtog hun, sammen med Phillip Faber, N.F.S. Grundtvigs Pris, som initiativtager til 'Morgensang' på DR’s flader under corona-pandemien. Som ungt menneske, rejste og arbejdede hun for den internationale organisation Up with People, der kombinerer musik, scenekunst og kulturel udveksling for at fremme mellemmenneskelig forståelse og positiv forandring i verden.

Anne Karine har arbejdet tæt sammen med Pelle Nordhøj Kann på DR Pigekorets iscenesatte koncerter siden 2013.

Læs mere
Jonas Bøgh

Lysdesigneren Jonas Bøgh er uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2007. Han var i perioden 2011-2015 en fast del af Det Røde Rum på Det Kongelige Teater.

Jonas er aktiv indenfor skuespil, opera, ballet, teaterkoncerter, musicals samt klassiske såvel som rockkoncerter og har arbejdet på Det Kongelige Teater, Aarhus Teater, Aalborg Teater, Odense Teater, Betty Nansen Teatret, Aveny-T, Bellevue Teatret, Østre Gasværk Teater og i Tivolis Koncertsal.

I udlandet har Jonas arbejdet på Göteborgs Stadsteater, Rogaland Teater, Helsingborgs Stadsteater, Malmö Stadsteater, Teatro alla Scala i Milano m.fl.

FIND DR PIGEKORET I DRTV

Du kan finde en lang række koncerter med DR Pigekoret i DRTV.

LYT TIL DR PIGEKORET I DR LYD

LYT TIL DR PIGEKORET PÅ STREAMING

DR Pigekorets udgivelser

DR Pigekoret har lavet en lang række udgivelser, som du kan finde på din foretrukne streamingtjeneste - lyt fx til den smukke lyd/video-installation 'Let your voice be heard', som DR Pigekoret uropførte i den danske pavillon ved OL i Paris. Eller temaudgivelser som 'Om liv', 'Om lys' og mange flere. Du kan også varme op til julen med det stemningsfulde julealbum 'Stille som sne'.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Levende Musik & P2: Kim Bohr
Kunstnerisk leder, redaktør og producent: Anne Karine Prip
Produktionsledelse: Jacob Weitze Mylund
Musikproducer: Ragnheiður Jónsdóttir 
Lydproducer: Mikkel Nymand
PA: Julian Falck
Lydteknik: Gustav Feldmann, Johnny Wiinholt
Sanglærer: Henriette Nederby
Produktionsassistent: Else Barsøe, Rikke Steen
Tv-producer: Mikkel Suppras
Tv-co-producer: Peter Mark
TV-lys og lys-programmering: Emil Skyttä
Lys-produktion: Lasse Reinhardt, Lukas Lynge
Kjole design: Morten Ussing
DR Kostume og sminke: Trine Høyer, Ditte Jørgensen, Agnethe Kruse Skovsborg Henriksen
Administration og regnskab: Sidsel Most
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset

DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE