Hasan, Strauss & Mozart

Hasan, Strauss & Mozart

21. MAJ 2026 KL. 19.30 
KONCERTSALEN

PROGRAM

Richard Strauss (1864-1949)
Salomes dans ('De syv slørs dans') fra operaen Salome, op. 54 (1905)

(ca. 10’)

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91)
Klaverkoncert nr. 21, C-dur, KV 467 (1785)
• Allegro maestoso
• Andante
• Allegro vivace assai

(ca. 29’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.20
-

Wolfgang Amadeus Mozart
Symfoni nr. 29, A-dur, KV 201/186a (1774)
• Allegro moderato
• Andante
• Menuetto
• Allegro con spirito

(ca. 28’)

Richard Strauss
Die Frau ohne Schatten, symfonisk fantasi, op. 65a (1946)
(ca. 24’)

-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30 i Koncertsalen med Esben Tange

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Om musikken

Richard Strauss: De syv slørs dans fra operaen Salome

Richard Strauss’ opera Salome er et skelsættende stykke musik fra begyndelsen af 1900-tallet. En opera så voldsom og amoralsk, at det rykkede grænsen for, hvad man kunne opføre på en scene. Strauss blev anklaget for at være pervers, og i flere byer blev der nedlagt censur mod operaen – selv om handlingen stammer fra Bibelen. 

Operaen foregår på Jesu tid. Den unge Salome er kong Herodes’ steddatter, og hun udnytter kynisk, at kongen er som besat af hende. Det når et klimaks, da Herodes i sit begær beder Salome om at ”danse” – i dag ville man kalde det at strippe. Som belønning må hun få lige, hvad hun vil. Salome begynder at tage tøjet af stykke for stykke, mens hun danser til en forførende musik – det er De syv slørs dans.

I aften spiller DR Symfoniorkestret Strauss’ koncertudgave af dansescenen. Den slutter, da det sidste slør ryger af. I selve operaen får dansen derimod voldsomme konsekvenser, for da Salome skal vælge sin betaling for sin erotiske dans, beder hun om at få udleveret Johannes Døberens hoved på et fad.

Johannes Døberen, den mærkelige prædikant, der døber folk i Jordanfloden, sidder fængslet i Herodes’ fangekælder. Selv om Herodes ved, at Salome er tiltrukket af denne mystiske profet, bliver han halshugget på hendes befaling. Og da fadet bliver bragt ind, kysser den nøgne Salome inderligt det afhuggede hoved.

Herodes kommer brat til sig selv. ”Dræb hende”, råber han, og Salome bliver hurtigt slået ihjel. Og så er operaen slut! Med en brutal chokeffekt efter en forestilling fuld af had, drab, nekrofili, pædofili og incest. Begyndelsen på enden lurer i den ildevarslende ”De syv slørs dans”…

Mozart: Klaverkoncert nr. 21, 'Elvira Madigan-koncerten'

Mozarts mange klaverkoncerter er så elegante og melodiøse, at man næsten kan glemme, hvor stor kunst, de er. En del af Mozarts magi er netop, at han forfører os ved at pakke sin musik så ufattelig smukt ind. Og smukkere end den berømte Klaverkoncert nr. 21 i C-dur bliver det ikke!

Musikken blev skrevet, da Mozart var på toppen af sin berømmelse i Wien. Han var selv klaversolist, da Klaverkoncert nr. 21 blev spillet allerførste gang i Wiens berømte Burgtheater. Selv om Mozart i denne musik er så suveræn og så legende som nogensinde, kunne han ikke forestille sig, at det ville blive et af de mest kendte orkesterværker overhovedet. Et ikon for klassisk musik – og for Mozart og hans kunst. 

I 1960’erne skete der det, at andensatsen fra klaverkoncerten blev brugt som filmmusik. Det var i Bo Widerbergs højt berømmede film 'Elvira Madigan' fra 1967. En film, der fortæller der tragiske historie fra 1800-tallets Danmark om den danske linedanserinde Elvira Madigan og den svenske løjtnant Sixten Sparre.

Selv om Sixten Sparre var gift, stak de af sammen og levede en kort tid på flugt fra verden. Deres sidste opholdssted var i de smukke grønne omgivelser på Tåsinge, hvor Sixten Sparre skød sin kæreste og derefter tog livet af sig selv.

Det er en af de store kærlighedstragedier fra Norden – og den er blevet romantiseret mere end godt er. Sixten Sparres oldebarn, journalisten Kathinka Lindhe, har de senere år nøgternt afdækket, at det unge par ikke valgte at gå i døden sammen, fordi de ikke kunne få hinanden i levende live, men at Sixten ganske enkelt myrdede Elvira.

Uanset det er filmens fortolkning af klaverkoncertens langsomme sats genial, for hvilken musik karakteriserer bedre en skønhed så skrøbelig, at den er på kanten af det bristefærdige? Melodien flyder ovenpå strygernes diskrete pulserende akkompagnement, der bliver holdt oppe af kontrabasserne, som knipser på strengene i stedet for at stryge med bue. Imens kan man dårligt trække vejret, indtil pianisten som en anden linedanser til sidst lander elegant med begge fødder på jorden.

Mozart: Symfoni nr. 29  

I 1770’erne kunne en symfoni sagtens være et lille uprætentiøst stykke musik – baggrundsmusik, ligefrem. Beregnet til at blive spillet for en fornem forsamling, der slet ikke lyttede rigtigt efter. Mozart skrev som teenage-komponist en masse af den slags musik beregnet til adelig underholdning, heriblandt flere håndfulde af symfonier. De færreste af dem bliver spillet af moderne orkestre i dag, fordi Mozart senere overgik dem med langt større og mere dybsindige værker.

I 1772 begynder der at ske noget med Mozarts symfonier. Hans Symfoni nr. 25 er skrevet i mol, hvad der var meget atypisk, og Symfoni nr. 29 fra 1774 er længere og mere dybdegående end de små tresatsede symfonier, der var normen.

Forandringen skyldtes bl.a., at Mozart havde mødt den ældre kollega Joseph Haydn. Mødet med Haydns symfonier åbnede Mozarts øjne for, hvor meget man kunne skabe indenfor rammerne af en symfoni. Der ventede en hel verden af uopdagede muligheder.

Mozarts Symfoni nr. 29 stråler af inspiration, og under den indsmigrende overflade er satserne fyldige, karakterfulde og komplekse. Mozart beriger tidens gængse stil med raffinerede detaljer og kontrapunktiske lækkerier. Man hører også en ny, personlig følsomhed: Et eksempel er andensatsen, hvor strygerne spiller med dæmpere, og blæserne stort set holder sig tilbage. Det er vidunderlig intim musik, hvor de to violingrupper taler sødt med hinanden.

Mozart var dengang bare 18 år og knapt nok ude af puberteten. Alligevel var han leveringsdygtig i det fuldendte. Han må have vidst, at symfonien var det bedste stykke, han havde skrevet indtil da. Næsten ti år senere, i 1783, da han befandt sig et helt andet sted i livet og karrieren, opførte han nemlig symfonien igen. Ungdomsværket kunne stadig måle sig med det bedste.

Richard Strauss: Kvinden uden skygge, symfonisk fantasi

På samme måde som Richard Strauss lavede et koncertuddrag af sin opera Salome – 'De syv slørs dans' – lavede han også en koncertversion af sin opera Kvinden uden skygge.

Kvinden uden skygge er Strauss’ længste opera. Som tilhører tilbringer man over fire timer i operahuset, når man skal overvære den lange forestilling. Strauss’ koncertversion for orkester (uden sang) varer derimod kun cirka 20 minutter, så det er en glimrende smagsprøve på et meget omfattende værk.

Koncertstykkets uddrag fra operaen kommer i samme rækkefølge, som de optræder i den sceniske handling. Derfor giver det mening at fortælle lidt om operaens historie, der er udformet som et eventyr om en kejser og en kejserinde:

Kejserinden er datter af en ånd og et menneske, og som halv-ånd har hun ingen skygge. Derfor kan hun ikke udfylde hele sin rolle som hustru til en jordisk kejser. Hun er splittet mellem sin fars ånderige og sin mands kejserrige, og hendes far truer hende med undergang. Hvis hun ikke skaffer sig en skygge inden tre dage, bliver hendes mand, kejseren, forvandlet til sten.

Kejserinden rejser med sin tjenestepige til menneskenes verden og forsøger med magi at overtale en fattig kone til at give sig sin skygge. For uden skygge er en kvinde ikke komplet, og hun kan heller ikke få børn – og det savn vil ødelægge begge kvinders ægteskab. 

Efterhånden opdager kejserinden, at hun har medfølelse med menneskene. Den form for empati har hun ikke kendt til før. Hun afslår derfor alle planerne om at overtage skyggen, og ved at modstå fristelsen består hun den prøve, hendes strenge far havde sat hende på. Kejserinden bliver tilgivet og hendes mand reddet. Og det fattige menneskepar kan leve sammen fuldt ud, med skyggen, og skabe sig en familie.

Handlingen er skrevet af Strauss’ mangeårige samarbejdspartner, forfatteren Hugo von Hofmannsthal, og det er hans mest kryptiske operatekst. Bag den kringlede sprogstil og de mange symboler i teksten gemmer sig en fortælling om ufrivillig barnløshed (= den manglende skygge) og om at føle sig ukomplet som menneske. En historie, der i vore dages fertilitetskrise kun er blevet endnu mere aktuel.

Lige så overbroderet fortællingen er i operaen, lige så overdådig er Strauss’ musik. Det er ganske enkelt noget af det mest prægtige, han nogensinde komponerede. Til operaen skal der anvendes et ekstra stort symfoniorkester, men koncertversionen på 20 minutter kan spilles af et normalt symfoniorkester. Hele manøvren med koncertversionen var jo, at operaens musik skulle gøres mere tilgængelig.

Strauss kaldte sit orkestersammendrag for en ”symfonisk fantasi”, hvad der giver god mening: Værket har omfang som en symfoni, men er sat sammen som en slags improviseret fantasi over operaen. Denne koncertversion blev skrevet så sent som i 1946 og uropført året efter, da Strauss var 83 år. Da kunne han se tilbage på en kaotisk alderdom, hvor Europa og hans fædreland Tyskland var gået op i krigens flammer. Nu sad han som musikkens gamle kejser og lyttede til genfødslen af sin overdådige operamusik, der var komponeret helt tilbage i 1917.

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Richard Strauss: De syv slørs dans fra operaen Salome

Richard Strauss’ opera Salome er et skelsættende stykke musik fra begyndelsen af 1900-tallet. En opera så voldsom og amoralsk, at det rykkede grænsen for, hvad man kunne opføre på en scene. Strauss blev anklaget for at være pervers, og i flere byer blev der nedlagt censur mod operaen – selv om handlingen stammer fra Bibelen. 

Operaen foregår på Jesu tid. Den unge Salome er kong Herodes’ steddatter, og hun udnytter kynisk, at kongen er som besat af hende. Det når et klimaks, da Herodes i sit begær beder Salome om at ”danse” – i dag ville man kalde det at strippe. Som belønning må hun få lige, hvad hun vil. Salome begynder at tage tøjet af stykke for stykke, mens hun danser til en forførende musik – det er De syv slørs dans.

I aften spiller DR Symfoniorkestret Strauss’ koncertudgave af dansescenen. Den slutter, da det sidste slør ryger af. I selve operaen får dansen derimod voldsomme konsekvenser, for da Salome skal vælge sin betaling for sin erotiske dans, beder hun om at få udleveret Johannes Døberens hoved på et fad.

Johannes Døberen, den mærkelige prædikant, der døber folk i Jordanfloden, sidder fængslet i Herodes’ fangekælder. Selv om Herodes ved, at Salome er tiltrukket af denne mystiske profet, bliver han halshugget på hendes befaling. Og da fadet bliver bragt ind, kysser den nøgne Salome inderligt det afhuggede hoved.

Herodes kommer brat til sig selv. ”Dræb hende”, råber han, og Salome bliver hurtigt slået ihjel. Og så er operaen slut! Med en brutal chokeffekt efter en forestilling fuld af had, drab, nekrofili, pædofili og incest. Begyndelsen på enden lurer i den ildevarslende ”De syv slørs dans”…

Mozart: Klaverkoncert nr. 21, 'Elvira Madigan-koncerten'

Mozarts mange klaverkoncerter er så elegante og melodiøse, at man næsten kan glemme, hvor stor kunst, de er. En del af Mozarts magi er netop, at han forfører os ved at pakke sin musik så ufattelig smukt ind. Og smukkere end den berømte Klaverkoncert nr. 21 i C-dur bliver det ikke!

Musikken blev skrevet, da Mozart var på toppen af sin berømmelse i Wien. Han var selv klaversolist, da Klaverkoncert nr. 21 blev spillet allerførste gang i Wiens berømte Burgtheater. Selv om Mozart i denne musik er så suveræn og så legende som nogensinde, kunne han ikke forestille sig, at det ville blive et af de mest kendte orkesterværker overhovedet. Et ikon for klassisk musik – og for Mozart og hans kunst. 

I 1960’erne skete der det, at andensatsen fra klaverkoncerten blev brugt som filmmusik. Det var i Bo Widerbergs højt berømmede film 'Elvira Madigan' fra 1967. En film, der fortæller der tragiske historie fra 1800-tallets Danmark om den danske linedanserinde Elvira Madigan og den svenske løjtnant Sixten Sparre.

Selv om Sixten Sparre var gift, stak de af sammen og levede en kort tid på flugt fra verden. Deres sidste opholdssted var i de smukke grønne omgivelser på Tåsinge, hvor Sixten Sparre skød sin kæreste og derefter tog livet af sig selv.

Det er en af de store kærlighedstragedier fra Norden – og den er blevet romantiseret mere end godt er. Sixten Sparres oldebarn, journalisten Kathinka Lindhe, har de senere år nøgternt afdækket, at det unge par ikke valgte at gå i døden sammen, fordi de ikke kunne få hinanden i levende live, men at Sixten ganske enkelt myrdede Elvira.

Uanset det er filmens fortolkning af klaverkoncertens langsomme sats genial, for hvilken musik karakteriserer bedre en skønhed så skrøbelig, at den er på kanten af det bristefærdige? Melodien flyder ovenpå strygernes diskrete pulserende akkompagnement, der bliver holdt oppe af kontrabasserne, som knipser på strengene i stedet for at stryge med bue. Imens kan man dårligt trække vejret, indtil pianisten som en anden linedanser til sidst lander elegant med begge fødder på jorden.

Mozart: Symfoni nr. 29  

I 1770’erne kunne en symfoni sagtens være et lille uprætentiøst stykke musik – baggrundsmusik, ligefrem. Beregnet til at blive spillet for en fornem forsamling, der slet ikke lyttede rigtigt efter. Mozart skrev som teenage-komponist en masse af den slags musik beregnet til adelig underholdning, heriblandt flere håndfulde af symfonier. De færreste af dem bliver spillet af moderne orkestre i dag, fordi Mozart senere overgik dem med langt større og mere dybsindige værker.

I 1772 begynder der at ske noget med Mozarts symfonier. Hans Symfoni nr. 25 er skrevet i mol, hvad der var meget atypisk, og Symfoni nr. 29 fra 1774 er længere og mere dybdegående end de små tresatsede symfonier, der var normen.

Forandringen skyldtes bl.a., at Mozart havde mødt den ældre kollega Joseph Haydn. Mødet med Haydns symfonier åbnede Mozarts øjne for, hvor meget man kunne skabe indenfor rammerne af en symfoni. Der ventede en hel verden af uopdagede muligheder.

Mozarts Symfoni nr. 29 stråler af inspiration, og under den indsmigrende overflade er satserne fyldige, karakterfulde og komplekse. Mozart beriger tidens gængse stil med raffinerede detaljer og kontrapunktiske lækkerier. Man hører også en ny, personlig følsomhed: Et eksempel er andensatsen, hvor strygerne spiller med dæmpere, og blæserne stort set holder sig tilbage. Det er vidunderlig intim musik, hvor de to violingrupper taler sødt med hinanden.

Mozart var dengang bare 18 år og knapt nok ude af puberteten. Alligevel var han leveringsdygtig i det fuldendte. Han må have vidst, at symfonien var det bedste stykke, han havde skrevet indtil da. Næsten ti år senere, i 1783, da han befandt sig et helt andet sted i livet og karrieren, opførte han nemlig symfonien igen. Ungdomsværket kunne stadig måle sig med det bedste.

Richard Strauss: Kvinden uden skygge, symfonisk fantasi

På samme måde som Richard Strauss lavede et koncertuddrag af sin opera Salome – 'De syv slørs dans' – lavede han også en koncertversion af sin opera Kvinden uden skygge.

Kvinden uden skygge er Strauss’ længste opera. Som tilhører tilbringer man over fire timer i operahuset, når man skal overvære den lange forestilling. Strauss’ koncertversion for orkester (uden sang) varer derimod kun cirka 20 minutter, så det er en glimrende smagsprøve på et meget omfattende værk.

Koncertstykkets uddrag fra operaen kommer i samme rækkefølge, som de optræder i den sceniske handling. Derfor giver det mening at fortælle lidt om operaens historie, der er udformet som et eventyr om en kejser og en kejserinde:

Kejserinden er datter af en ånd og et menneske, og som halv-ånd har hun ingen skygge. Derfor kan hun ikke udfylde hele sin rolle som hustru til en jordisk kejser. Hun er splittet mellem sin fars ånderige og sin mands kejserrige, og hendes far truer hende med undergang. Hvis hun ikke skaffer sig en skygge inden tre dage, bliver hendes mand, kejseren, forvandlet til sten.

Kejserinden rejser med sin tjenestepige til menneskenes verden og forsøger med magi at overtale en fattig kone til at give sig sin skygge. For uden skygge er en kvinde ikke komplet, og hun kan heller ikke få børn – og det savn vil ødelægge begge kvinders ægteskab. 

Efterhånden opdager kejserinden, at hun har medfølelse med menneskene. Den form for empati har hun ikke kendt til før. Hun afslår derfor alle planerne om at overtage skyggen, og ved at modstå fristelsen består hun den prøve, hendes strenge far havde sat hende på. Kejserinden bliver tilgivet og hendes mand reddet. Og det fattige menneskepar kan leve sammen fuldt ud, med skyggen, og skabe sig en familie.

Handlingen er skrevet af Strauss’ mangeårige samarbejdspartner, forfatteren Hugo von Hofmannsthal, og det er hans mest kryptiske operatekst. Bag den kringlede sprogstil og de mange symboler i teksten gemmer sig en fortælling om ufrivillig barnløshed (= den manglende skygge) og om at føle sig ukomplet som menneske. En historie, der i vore dages fertilitetskrise kun er blevet endnu mere aktuel.

Lige så overbroderet fortællingen er i operaen, lige så overdådig er Strauss’ musik. Det er ganske enkelt noget af det mest prægtige, han nogensinde komponerede. Til operaen skal der anvendes et ekstra stort symfoniorkester, men koncertversionen på 20 minutter kan spilles af et normalt symfoniorkester. Hele manøvren med koncertversionen var jo, at operaens musik skulle gøres mere tilgængelig.

Strauss kaldte sit orkestersammendrag for en ”symfonisk fantasi”, hvad der giver god mening: Værket har omfang som en symfoni, men er sat sammen som en slags improviseret fantasi over operaen. Denne koncertversion blev skrevet så sent som i 1946 og uropført året efter, da Strauss var 83 år. Da kunne han se tilbage på en kaotisk alderdom, hvor Europa og hans fædreland Tyskland var gået op i krigens flammer. Nu sad han som musikkens gamle kejser og lyttede til genfødslen af sin overdådige operamusik, der var komponeret helt tilbage i 1917.

Jens Cornelius

Dirigent & solist

Kerem Hasan

Den britisk-cypriotiske dirigent Kerem Hasan er en hyppig gæstedirigent for DR Symfoniorkestret. Det er i aften 4. gang, han dirigerer her i Koncerthuset. 

Han er født i London 1992 og uddannet som dirigent og pianist i Skotland, Tyskland og Schweiz. Kerem Hasans karriere tog fart, da han i 2017 vandt Salzburg Festspillenes dirigentkonkurrence, og fra 2019 til 2023 var han chefdirigent ved Tiroler Landestheater i Innsbruck.

I 2025 tiltrådte han en ny post, nemlig som 1. gæstedirigent for det hollandske symfoniorkester Noord Nederlands Orkest, der har hjemme i Groningen.

Derudover har Kerem Hasan optrådt med mange fremragende orkestre, bl.a. London Symfoniorkester, Dresden Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret i Amsterdam og Minnesota Orkestret i USA. Som operadirigent optræder han bl.a. på den engelske nationalopera Covent Garden, hvor han i efteråret opførte Jake Heggies meget omtalte opera 'Dead Man Walking'. 

Læs mere
Mao Fujita spiller klaver i dramatisk lyssætning
Mao Fujita

Den japanske pianist Mao Fujita er 27 år, og han er født og uddannet i Tokyo. Med sit krystalklare og virtuose spil vandt han tidligt nogle af klaververdenens fineste priser: Førstepræmien ved Clara Haskil Klaverkonkurrencen i 2017 og sølvmedalje ved den store Tjajkovskij Konkurrence i Moskva, 2019. På trods af sin verdensomspændende solistkarriere synes Mao Fujita stadig, at han kan lære noget, så han studerer videre i Berlin som elev af den russisk-amerikanske pianist Kirill Gerstein.

I Japan udgav Mao Fujita en lang række album, da han var teenager, men fik sin internationale voksendebut med en komplet indspilning af alle Mozarts klaversonater, der udkom på Sony Classical i 2022. Hans seneste album er en original udgivelse med præludier af Chopin, Skrjabin og den japanske komponist Akio Yashiro. Bag det krystallinske klaverspil – perfekt til Mozart – er der en dybt kreativ sjæl, og Mao Fujita kan f.eks. godt lide at komponere sine egne solokadencer til de Mozart-koncerter, han spiller.

Læs mere

Dirigent & solist

Kerem Hasan

Mao Fujita

Kerem Hasan

Den britisk-cypriotiske dirigent Kerem Hasan er en hyppig gæstedirigent for DR Symfoniorkestret. Det er i aften 4. gang, han dirigerer her i Koncerthuset. 

Han er født i London 1992 og uddannet som dirigent og pianist i Skotland, Tyskland og Schweiz. Kerem Hasans karriere tog fart, da han i 2017 vandt Salzburg Festspillenes dirigentkonkurrence, og fra 2019 til 2023 var han chefdirigent ved Tiroler Landestheater i Innsbruck.

I 2025 tiltrådte han en ny post, nemlig som 1. gæstedirigent for det hollandske symfoniorkester Noord Nederlands Orkest, der har hjemme i Groningen.

Derudover har Kerem Hasan optrådt med mange fremragende orkestre, bl.a. London Symfoniorkester, Dresden Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret i Amsterdam og Minnesota Orkestret i USA. Som operadirigent optræder han bl.a. på den engelske nationalopera Covent Garden, hvor han i efteråret opførte Jake Heggies meget omtalte opera 'Dead Man Walking'. 

Mao Fujita

Den japanske pianist Mao Fujita er 27 år, og han er født og uddannet i Tokyo. Med sit krystalklare og virtuose spil vandt han tidligt nogle af klaververdenens fineste priser: Førstepræmien ved Clara Haskil Klaverkonkurrencen i 2017 og sølvmedalje ved den store Tjajkovskij Konkurrence i Moskva, 2019. På trods af sin verdensomspændende solistkarriere synes Mao Fujita stadig, at han kan lære noget, så han studerer videre i Berlin som elev af den russisk-amerikanske pianist Kirill Gerstein.

I Japan udgav Mao Fujita en lang række album, da han var teenager, men fik sin internationale voksendebut med en komplet indspilning af alle Mozarts klaversonater, der udkom på Sony Classical i 2022. Hans seneste album er en original udgivelse med præludier af Chopin, Skrjabin og den japanske komponist Akio Yashiro. Bag det krystallinske klaverspil – perfekt til Mozart – er der en dybt kreativ sjæl, og Mao Fujita kan f.eks. godt lide at komponere sine egne solokadencer til de Mozart-koncerter, han spiller.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Christina Åstrand

Violin 1  
Christina Åstrand
Elna Carr
Malin William-Olsson
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Ida Balslev
Peter Andreas Nielsen
Rebecka Freij
Anne-Marie Johnson
Jonas Willaume

Bratsch  
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Astrid Christensen
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Naja Helmer
Emilia Wareborn
Pascal Armini
Viktorija Viktorova

Cello  
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Samuel Künstler
Giacomo Oudin

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Jonathan Colbert

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Trond Magne Brekka

Obo  
Eva Steinaa
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann

Heckelphon
Magnus Kongsmo Karlsen

Klarinet  
Johnny Teyssier
Andrea Batista
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Yi-Ting Ma
Elaine Ruby

Fagot  
Audun Halvorsen
Britta Cortabarria
Sofia Obando
Michael Kaulartz

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Gustav Carlsson
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Brian Bindner
Anders Østergaard Frandsen
Lucas Johansen

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Alexandra Marie Juliette Guiraud

Tasteinstrumenter
Per Salo
David Bendix Nielsen

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Mads Hebsgaard Andersen
Daniel Rahbek Jones
Søren Rønløv Nielsen
Niccolò Nocciolini

Pauker
René Felix Mathiesen
Nicola Carrara

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Christina Åstrand

Violin 1  
Christina Åstrand
Elna Carr
Malin William-Olsson
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Ida Balslev
Peter Andreas Nielsen
Rebecka Freij
Anne-Marie Johnson
Jonas Willaume

Bratsch  
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Astrid Christensen
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Naja Helmer
Emilia Wareborn
Pascal Armini
Viktorija Viktorova

Cello  
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Samuel Künstler
Giacomo Oudin

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Jonathan Colbert

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Trond Magne Brekka

Obo  
Eva Steinaa
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann

Heckelphon
Magnus Kongsmo Karlsen

Klarinet  
Johnny Teyssier
Andrea Batista
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Yi-Ting Ma
Elaine Ruby

Fagot  
Audun Halvorsen
Britta Cortabarria
Sofia Obando
Michael Kaulartz

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Gustav Carlsson
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Brian Bindner
Anders Østergaard Frandsen
Lucas Johansen

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Alexandra Marie Juliette Guiraud

Tasteinstrumenter
Per Salo
David Bendix Nielsen

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Mads Hebsgaard Andersen
Daniel Rahbek Jones
Søren Rønløv Nielsen
Niccolò Nocciolini

Pauker
René Felix Mathiesen
Nicola Carrara

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter i DR Lyd, hvor du også kan finde mere musik af og programmer om aftenens komponister.

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se dokumentarfilmen 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.

LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER 

DR Symfoniorkestrets udgivelser

Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zargani
Produktionsledere: Morten Danvad, Jakob Helmer Mørck
Lydproducer: Ragnheiður Jónsdóttir 
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer