Hickox & Brahms

1. & 2. OKTOBER 2026 KL. 19.30 
KONCERTSALEN


PROGRAM

Johannes Brahms (1833-97)
Klaverkoncert nr. 2, op. 83 (1878-81)
• Allegro non troppo
• Allegro appassionato
• Andante
• Allegretto grazioso
(ca. 46’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.20
-
Witold Lutosławski (1913-94)
Koncert for orkester (1954)
• Intrada
• Capriccio, Notturno e Arioso
• Passacaglia, Toccata e Corale
(ca. 28’)
-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30 i Koncertsalen med Rie Koch
-
EXTRANUMMER i foyeren efter fredagskoncerten

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Det er ikke tilladt at filme eller fotografere under koncerten, når musikken spiller. Til gengæld er du velkommen til at filme og tage billeder under bifald.

Følg DR Symfoniorkestret på sociale medier og del dine koncertminder med os ved at tagge @DRSymfoniorkestret og @DRKoncerthuset.

Om musikken

Brahms: Klaverkoncert nr. 2

Det er den største, sværeste og smukkeste klaverkoncert, der findes, siger den tyske pianist Martin Helmchen om et af sine klassiske yndlingsværker: Brahms’ Klaverkoncert nr. 2.

”Den er Olympen blandt alle klaverkoncerter”, siger han. ”Skræmmende, fordi den er så vanskelig at spille og få kontrol over, men samtidig så utroligt smuk. Hver gang jeg spiller Brahms’ Klaverkoncert nr. 2, tænker jeg, at der ikke findes noget bedre at præsentere for publikum.”

Johannes Brahms’ Klaverkoncert nr. 2 fra 1881 rummer lidenskab og livserfaring i kilometermål. Den er skrevet af en komponist på højden af sin kunst, og han har meget på hjerte. Derfor er det et langt værk – så langt, at det med en spilletid på omkring 50 minutter er en af de mest omfattende klaverkoncerter, man kan møde i en koncertsal. Heldigvis er alt dette indhold i hænderne på en komponist, hvis arkitektoniske evner var i særklasse. Brahms havde et mageløst musikalsk overblik.

Klaverkoncerten er udformet i fire store satser på samme måde som en symfoni, og i hele sit anlæg er det musik med symfoniske dimensioner. Det vil sige, at der foregår en konstant udvikling af musikken i samspil mellem alle orkestrets instrumenter.

Men af og til reducerer Brahms musikken til intime øjeblikke, hvor ganske få musikere af gangen er i nær dialog, som om det var et stykke kammermusik. Det giver et kæmpemæssigt dynamisk spænd af udtryk til værket – fra det helt nære til det majestætisk kraftige.

Det hele begynder på den enkleste måde med et simpelt horntema. Det besvares som med et ekko af klaveret. Vi skuer udover et åbent landskab, hvor en lang rejse venter forude. Det er en beåndet indledning på det stort anlagte værk, som man godt kan opfatte som en søgen, fuld ad strabadser, efter skønhed, balance og sjælefred.

Få minutter senere står det dog klart, at det også drejer sig om en meget fysisk oplevelse. Brahms’ 2. klaverkoncert er en enorm udfordring for solistens hænder, arme og hele udholdenhed. Klaverstemmen er sine steder særdeles akavet at udføre, når klaveret skal udgøre et helt orkester i sig selv. Brahms, der var en fremragende pianist, kaldte selvironisk de klavermæssige prøvelser for ”den lange rædsel”.

2. sats burde ifølge datidens traditioner være lettere og enklere, men også denne sats er lidenskabelig og faktisk dæmonisk. Sådan en tumultagtig sats hørte ikke hjemme i en klaverkoncert på Brahms’ tid, og det er i høj grad indskuddet af denne ekstra sats, der er med til danne klaverkoncertens symfoniagtige form. Det er også den mest krasbørstige del af koncerten.

Dens modsætning kommer med den meditative 3. sats, der er en af Brahms’ smukkeste stunder overhovedet. Satsen er udformet som en duet mellem klaveret og en cello, der indleder satsen med en lang solo. Som et ekko i orkestret hører man også stemmerne af fagotten og oboen. En samtale i natten, holdt i intim og fortrolig kontakt. ”Det er klaverkoncertens lyriske hjerte”, siger aftenens solist, Martin Helmchen.

Man kunne have forventet, at så stor en klaverkoncert ville ende med ”en bragende finale”, men efter den kammermusikalske 3. sats er karakteren skiftet fra det stormfulde og hen mod det afklarede. Sidste sats er underfundig og mild. Vi har bevæget os langt, siden klaverkoncertens vældige format blev indledt af et enligt hornsignal. ”Brahms afrunder denne meget dramatiske klaverkoncert med et smil”, siger Martin Helmchen.

Lutosławski: Koncert for orkester

Titlen "Koncert for orkester" lyder umiddelbart lidt mærkelig. For er enhver orkesterkoncert ikke en koncert for orkester?

Nej – ikke helt! Svaret på den gåde er, at en ”koncert for orkester” er en særlig musikalsk genre. Et stykke orkestermusik i flere satser, hvor alle instrumentgrupper kommer i spil og er på lige fod med hinanden. Som regel fører det til meget udadvendt musik, hvor musikerne skal præstere deres yderste.

For 300 år siden i barokken kaldte man sådan et værk for en ”concerto grosso”. I 1920’erne blev den genre gentænkt af den tyske komponist Paul Hindemith, som var den første i nyere tid, der skrev en ”Koncert for orkester”.

I 1940’erne fulgte mange andre komponister efter, bl.a. Béla Bartók fra Ungarn, der udnyttede, at et orkester i det 20. århundrede er mange gange større end det var i barokken.

Et af de bedste værker i genren blev skrevet i 1950-54 af polakken Witold Lutosławski. Hans Koncert for orkester er et virtuost orkesterværk, hvor alle musikere skal være helt fremme på kanten af stolen, for at få brikkerne til at falde på plads. Lykkes det at opfylde de knivskarpe præstationskrav, skaber musikken en forrygende præsentation af symfoniorkestret som et musikalsk kraftværk.

Som byggeklodser til værker brugte Lutosławski nogle stumper gammel polsk folkemusik, og det kom bag på ham selv, hvor kreativt det materiale kunne anvendes. De små folkemusikelementer forsvinder nærmest ind i materien og giver værket en utraditionel tone og et enormt dynamisk indhold.

1. sats er en gevaldig kraftudladning, bygget over et insisterende motiv, der med rytmisk energi springer rundt mellem instrumenterne. Satsen vokser til et imponerende klimaks, så man forstår Lutosławskis egen forbløffelse over, hvor meget de små brokker af folkemusik kunne bruges til.

Som modsætning er 2. sats lavmælt og mystisk. Titlen på satsen Capriccio notturno e arioso kan groft oversættes til ”Nattefantasi og sang”. Selv om natten er tyst, er den fuld af sitrende liv. Orkestret er på en yderst krævende opgave, når musikkens lynhurtige, men neddæmpede pingpong-spil mellem instrumenterne skal realiseres.

Midtvejs i satsen dukker den nævnte ”sang” op, spillet af trompeterne. En uhyggelig varselsmelding – absolut ikke en aftenserenade i mørket!

3. sats er den længste i værket. Her kombinerer Lutoslawski tre forskellige musikformer fra barokken, som han opdaterer til det 20. århundrede.

Det begynder med en passacaglia, der er en musikform, hvor et bastema gentages i ring, mens de øvrige stemmer udvikler sig henover den. 15 omgange gentages samme tema, og efterhånden flytter basmelodien op i de lyse instrumenter.

Så klinger passacagliaen ud, og Lutosławski går videre med en kort toccata. Det er motorisk musik, hurtig og rastløs. Den glider videre til en koral, dvs. en salmemelodi, spillet af træblæserne.

Efter denne tredobbelte Passacaglia, toccata og koral kan musikken spurte det sidste stykke i mål med en genkomst af koralmelodien som kronen på været. En overvældende tour de force af Witold Lutosławski.

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Brahms: Klaverkoncert nr. 2

Det er den største, sværeste og smukkeste klaverkoncert, der findes, siger den tyske pianist Martin Helmchen om et af sine klassiske yndlingsværker: Brahms’ Klaverkoncert nr. 2.

”Den er Olympen blandt alle klaverkoncerter”, siger han. ”Skræmmende, fordi den er så vanskelig at spille og få kontrol over, men samtidig så utroligt smuk. Hver gang jeg spiller Brahms’ Klaverkoncert nr. 2, tænker jeg, at der ikke findes noget bedre at præsentere for publikum.”

Johannes Brahms’ Klaverkoncert nr. 2 fra 1881 rummer lidenskab og livserfaring i kilometermål. Den er skrevet af en komponist på højden af sin kunst, og han har meget på hjerte. Derfor er det et langt værk – så langt, at det med en spilletid på omkring 50 minutter er en af de mest omfattende klaverkoncerter, man kan møde i en koncertsal. Heldigvis er alt dette indhold i hænderne på en komponist, hvis arkitektoniske evner var i særklasse. Brahms havde et mageløst musikalsk overblik.

Klaverkoncerten er udformet i fire store satser på samme måde som en symfoni, og i hele sit anlæg er det musik med symfoniske dimensioner. Det vil sige, at der foregår en konstant udvikling af musikken i samspil mellem alle orkestrets instrumenter.

Men af og til reducerer Brahms musikken til intime øjeblikke, hvor ganske få musikere af gangen er i nær dialog, som om det var et stykke kammermusik. Det giver et kæmpemæssigt dynamisk spænd af udtryk til værket – fra det helt nære til det majestætisk kraftige.

Det hele begynder på den enkleste måde med et simpelt horntema. Det besvares som med et ekko af klaveret. Vi skuer udover et åbent landskab, hvor en lang rejse venter forude. Det er en beåndet indledning på det stort anlagte værk, som man godt kan opfatte som en søgen, fuld ad strabadser, efter skønhed, balance og sjælefred.

Få minutter senere står det dog klart, at det også drejer sig om en meget fysisk oplevelse. Brahms’ 2. klaverkoncert er en enorm udfordring for solistens hænder, arme og hele udholdenhed. Klaverstemmen er sine steder særdeles akavet at udføre, når klaveret skal udgøre et helt orkester i sig selv. Brahms, der var en fremragende pianist, kaldte selvironisk de klavermæssige prøvelser for ”den lange rædsel”.

2. sats burde ifølge datidens traditioner være lettere og enklere, men også denne sats er lidenskabelig og faktisk dæmonisk. Sådan en tumultagtig sats hørte ikke hjemme i en klaverkoncert på Brahms’ tid, og det er i høj grad indskuddet af denne ekstra sats, der er med til danne klaverkoncertens symfoniagtige form. Det er også den mest krasbørstige del af koncerten.

Dens modsætning kommer med den meditative 3. sats, der er en af Brahms’ smukkeste stunder overhovedet. Satsen er udformet som en duet mellem klaveret og en cello, der indleder satsen med en lang solo. Som et ekko i orkestret hører man også stemmerne af fagotten og oboen. En samtale i natten, holdt i intim og fortrolig kontakt. ”Det er klaverkoncertens lyriske hjerte”, siger aftenens solist, Martin Helmchen.

Man kunne have forventet, at så stor en klaverkoncert ville ende med ”en bragende finale”, men efter den kammermusikalske 3. sats er karakteren skiftet fra det stormfulde og hen mod det afklarede. Sidste sats er underfundig og mild. Vi har bevæget os langt, siden klaverkoncertens vældige format blev indledt af et enligt hornsignal. ”Brahms afrunder denne meget dramatiske klaverkoncert med et smil”, siger Martin Helmchen.

Lutosławski: Koncert for orkester

Titlen "Koncert for orkester" lyder umiddelbart lidt mærkelig. For er enhver orkesterkoncert ikke en koncert for orkester?

Nej – ikke helt! Svaret på den gåde er, at en ”koncert for orkester” er en særlig musikalsk genre. Et stykke orkestermusik i flere satser, hvor alle instrumentgrupper kommer i spil og er på lige fod med hinanden. Som regel fører det til meget udadvendt musik, hvor musikerne skal præstere deres yderste.

For 300 år siden i barokken kaldte man sådan et værk for en ”concerto grosso”. I 1920’erne blev den genre gentænkt af den tyske komponist Paul Hindemith, som var den første i nyere tid, der skrev en ”Koncert for orkester”.

I 1940’erne fulgte mange andre komponister efter, bl.a. Béla Bartók fra Ungarn, der udnyttede, at et orkester i det 20. århundrede er mange gange større end det var i barokken.

Et af de bedste værker i genren blev skrevet i 1950-54 af polakken Witold Lutosławski. Hans Koncert for orkester er et virtuost orkesterværk, hvor alle musikere skal være helt fremme på kanten af stolen, for at få brikkerne til at falde på plads. Lykkes det at opfylde de knivskarpe præstationskrav, skaber musikken en forrygende præsentation af symfoniorkestret som et musikalsk kraftværk.

Som byggeklodser til værker brugte Lutosławski nogle stumper gammel polsk folkemusik, og det kom bag på ham selv, hvor kreativt det materiale kunne anvendes. De små folkemusikelementer forsvinder nærmest ind i materien og giver værket en utraditionel tone og et enormt dynamisk indhold.

1. sats er en gevaldig kraftudladning, bygget over et insisterende motiv, der med rytmisk energi springer rundt mellem instrumenterne. Satsen vokser til et imponerende klimaks, så man forstår Lutosławskis egen forbløffelse over, hvor meget de små brokker af folkemusik kunne bruges til.

Som modsætning er 2. sats lavmælt og mystisk. Titlen på satsen Capriccio notturno e arioso kan groft oversættes til ”Nattefantasi og sang”. Selv om natten er tyst, er den fuld af sitrende liv. Orkestret er på en yderst krævende opgave, når musikkens lynhurtige, men neddæmpede pingpong-spil mellem instrumenterne skal realiseres.

Midtvejs i satsen dukker den nævnte ”sang” op, spillet af trompeterne. En uhyggelig varselsmelding – absolut ikke en aftenserenade i mørket!

3. sats er den længste i værket. Her kombinerer Lutoslawski tre forskellige musikformer fra barokken, som han opdaterer til det 20. århundrede.

Det begynder med en passacaglia, der er en musikform, hvor et bastema gentages i ring, mens de øvrige stemmer udvikler sig henover den. 15 omgange gentages samme tema, og efterhånden flytter basmelodien op i de lyse instrumenter.

Så klinger passacagliaen ud, og Lutosławski går videre med en kort toccata. Det er motorisk musik, hurtig og rastløs. Den glider videre til en koral, dvs. en salmemelodi, spillet af træblæserne.

Efter denne tredobbelte Passacaglia, toccata og koral kan musikken spurte det sidste stykke i mål med en genkomst af koralmelodien som kronen på været. En overvældende tour de force af Witold Lutosławski.

Jens Cornelius

Dirigent & solist

Mand i sort, kigger ind i kameraet foran mørkegrå baggrund.
Adam Hickox

Den britiske dirigent Adam Hickox er chefdirigent for Trondheim Symfoniorkester i Norge og for Glyndebourne Sinfonia i England. I denne koncertsæson er han desuden valgt til 'husdirigent', conductor-in-residence, hos Royal Philharmonic Orchestra i London.

Han er født i 1996, men har trods sin unge alder imponerende meget erfaring og optræder jævnligt med alle de bedste britiske orkestre. Uden for Storbritannien har han givet koncerter med bl.a. Dresden Filharmonikerne, Tokyo Symfoniorkester og på Hamborg Statsopera. I aften er det anden gang, han dirigerer DR Symfoniorkestret.

Adam Hickox er uddannet i Cambridge og på Royal Academy of Music. Udover at dirigere er han også pianist og komponist.

Læs mere
Martin Helmchen

Martin Helmchen, født 1982 i Berlin, er en af vor tids bedste pianister. Han koncentrerer sig om de tysk-østrigske klassikere fra Bach til Mozart, Beethoven og Brahms, som han spiller med stor dedikation og klarhed. Det har gjort ham til et verdensnavn, og han optræder med førende symfoniorkestre som Wiener Filharmonikerne, Berliner Filharmonikerne og Chicago Symfoniorkester, og han er også jævnligt i Danmark for at spille med DR Symfoniorkestret. Derudover bruger han meget tid på kammermusik, gerne i samspil med sin hustru, cellisten Marie-Elisabeth Hecker.

Martin Helmchen har indspillet mange fremragende album, bl.a. alle Beethovens klaverkoncerter. Hans nyeste projekt gælder Schuberts klaversonater. Det første album i den serie udkom sidste år, og her har Martin Helmchen også selv fuldendt nogle af de satser, Schubert ikke fik komponeret færdig.

Læs mere

Dirigent & solist

Adam Hickox

Den britiske dirigent Adam Hickox er chefdirigent for Trondheim Symfoniorkester i Norge og for Glyndebourne Sinfonia i England. I denne koncertsæson er han desuden valgt til 'husdirigent', conductor-in-residence, hos Royal Philharmonic Orchestra i London.

Han er født i 1996, men har trods sin unge alder imponerende meget erfaring og optræder jævnligt med alle de bedste britiske orkestre. Uden for Storbritannien har han givet koncerter med bl.a. Dresden Filharmonikerne, Tokyo Symfoniorkester og på Hamborg Statsopera. I aften er det anden gang, han dirigerer DR Symfoniorkestret.

Adam Hickox er uddannet i Cambridge og på Royal Academy of Music. Udover at dirigere er han også pianist og komponist.

Martin Helmchen

Martin Helmchen, født 1982 i Berlin, er en af vor tids bedste pianister. Han koncentrerer sig om de tysk-østrigske klassikere fra Bach til Mozart, Beethoven og Brahms, som han spiller med stor dedikation og klarhed. Det har gjort ham til et verdensnavn, og han optræder med førende symfoniorkestre som Wiener Filharmonikerne, Berliner Filharmonikerne og Chicago Symfoniorkester, og han er også jævnligt i Danmark for at spille med DR Symfoniorkestret. Derudover bruger han meget tid på kammermusik, gerne i samspil med sin hustru, cellisten Marie-Elisabeth Hecker.

Martin Helmchen har indspillet mange fremragende album, bl.a. alle Beethovens klaverkoncerter. Hans nyeste projekt gælder Schuberts klaversonater. Det første album i den serie udkom sidste år, og her har Martin Helmchen også selv fuldendt nogle af de satser, Schubert ikke fik komponeret færdig.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter Deutsche Grammophon-udgivelserne af Carl Nielsens symfonier og koncerter og alle Alexander Skrjabins orkesterværker er DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi nu i gang med at indspille Arnold Schönbergs samlede orkesterværker. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme digitalt hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

DR Symfoniorkestret også med jævne mellemrum biografaktuelle med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over som en del af projektet 'De største kulturoplevelser for alle'. Næste gang er her i oktober, hvor orkestret kan opleves med dirigenten Esa-Pekka Salonen i Olivier Messiaens Turangalîla-symfoni.

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter Deutsche Grammophon-udgivelserne af Carl Nielsens symfonier og koncerter og alle Alexander Skrjabins orkesterværker er DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi nu i gang med at indspille Arnold Schönbergs samlede orkesterværker. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme digitalt hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

DR Symfoniorkestret også med jævne mellemrum biografaktuelle med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over som en del af projektet 'De største kulturoplevelser for alle'. Næste gang er her i oktober, hvor orkestret kan opleves med dirigenten Esa-Pekka Salonen i Olivier Messiaens Turangalîla-symfoni.

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Elna Carr
Anders Fog-Nielsen
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Kern Westerberg
Azra Rustempasic 
Stefan Enemærke Becker
Marcjanna Derentowicz

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Isabelle Bania
Mirjam Teresa Petersson
Andreas Erik Roslund
Zofia Trybus

Bratsch  
Dmitri Golovanov
Iben Teilmann
Gunnar William Lychou
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Lilion Anne Soren
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Viktorija Viktorova

Cello  
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Mihai Fagarasan
Tobias Gørvild Lautrup

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Schanze

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Trond Magne Brekka

Obo  
Eva Steinaa
Lavinia Opris
Sven Buller

Klarinet  
Gustav Wetterbrandt
Klaus Tönshoff
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike
Britta Cortabarria Adde

Horn
 
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Gustav Carlsson
Jack Pilcher May
Erling Eydal
Esben Stig Rasmussen Vad

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun 
Marek Adam Stolarczyk
Frida Hellander
José Luís Mendes Rosas
Brian Bindner

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Berit Spælling

Tasteinstrumenter
Per Salo
Rikke Sandberg

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Lars Vestergaard Møller
Mads Hebsgaard Andersen 
Daniel Rahbek Jones

Pauker
René Felix Mathiesen

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Elna Carr
Anders Fog-Nielsen
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Kern Westerberg
Azra Rustempasic 
Stefan Enemærke Becker
Marcjanna Derentowicz

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Isabelle Bania
Mirjam Teresa Petersson
Andreas Erik Roslund
Zofia Trybus

Bratsch  
Dmitri Golovanov
Iben Teilmann
Gunnar William Lychou
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Lilion Anne Soren
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Viktorija Viktorova

Cello  
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Mihai Fagarasan
Tobias Gørvild Lautrup

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Schanze

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Trond Magne Brekka

Obo  
Eva Steinaa
Lavinia Opris
Sven Buller

Klarinet  
Gustav Wetterbrandt
Klaus Tönshoff
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike
Britta Cortabarria Adde

Horn
 
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Gustav Carlsson
Jack Pilcher May
Erling Eydal
Esben Stig Rasmussen Vad

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun 
Marek Adam Stolarczyk
Frida Hellander
José Luís Mendes Rosas
Brian Bindner

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Berit Spælling

Tasteinstrumenter
Per Salo
Rikke Sandberg

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Lars Vestergaard Møller
Mads Hebsgaard Andersen 
Daniel Rahbek Jones

Pauker
René Felix Mathiesen

Extranummer i foyeren efter fredagskoncerten

Efter fredagskoncerten spiller tre strygere fra DR Symfoniorkestret og pianisten Anna Kirova kammermusik af Robert Schumann og Gustav Mahler i DR Koncerthusets foyer.

Program

Robert Schumann (1810-56)
Klaverkvartet, Es-dur, op. 47 (1842)
• 3. sats: Andante cantabile

Gustav Mahler (1860-1911)
Klaverkvartet, a-mol (1876)

• Nicht zu schnell



Medvirkende: 
Stanislav Zakrjevski, violin
Dmitri Golovanov, bratsch
Chul-Geun Park, cello
Anna Kirova, klaver

Læs mere

Extranummer i foyeren efter fredagskoncerten

Efter fredagskoncerten spiller tre strygere fra DR Symfoniorkestret og pianisten Anna Kirova kammermusik af Robert Schumann og Gustav Mahler i DR Koncerthusets foyer.

Program

Robert Schumann (1810-56)
Klaverkvartet, Es-dur, op. 47 (1842)
• 3. sats: Andante cantabile

Gustav Mahler (1860-1911)
Klaverkvartet, a-mol (1876)

• Nicht zu schnell



Medvirkende: 
Stanislav Zakrjevski, violin
Dmitri Golovanov, bratsch
Chul-Geun Park, cello
Anna Kirova, klaver

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter i DR Lyd, hvor du også kan finde mere musik af og programmer om aftenens komponister.

OPLEV DR SYMFONIORKESTRET I EN BIOGRAF NÆR DIG

Esa-Pekka Salonen & Turangalîla

DR Symfoniorkestret og stjernesolister i biografen

Hvordan får man adgang til de store koncertoplevelser, hvis man bor langt fra koncerthuse og orkestre? Man går i biografen! I perioden 28. september til 11. oktober 2026 kan du i biografer landet over opleve dirigenten Esa-Pekka Salonen og DR Symfoniorkestret opføre Olivier Messiaens 'Turangalîla' i en koncertoptagelse fra maj 2026.

Esa-Pekka Salonens optræden med DR Symfoniorkestret og den landsdækkende biografudsendelse er muliggjort med generøs økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden til det fireårige projekt 'De største koncertoplevelser for alle'.

Læs mere og find datoer her

NYT OM DR SYMFONIORKESTRET

Her ses komponist Rune Glerup, hvis violinkoncert ”Om Lys og Lethed”, der blev bestilt af DR Symfoniorkesteret,  vandt Nordisk Råds musikpris i 2024.
Her ses komponist Rune Glerup, hvis violinkoncert ”Om Lys og Lethed”, der blev bestilt af DR Symfoniorkesteret,  vandt Nordisk Råds musikpris i 2024.

Fremtidens musik

Danmark har en stærk tradition for nyskabende orkestermusik, som gennem generationer er blevet udviklet af danske komponister og musikere. Men en koncertopførelse er flygtig. Når applausen har lagt sig, kan selv et betydningsfuldt nyt værk hurtigt forsvinde ud af den offentlige bevidsthed, hvis det ikke får et liv uden for koncertsalen.

Frem mod 2031 skal 12 nye danske orkesterværker opføres, indspilles og udgives digitalt af DR Symfoniorkestret i det nye projekt ’Fremtidens toner’, støttet af Det Obelske Familiefond.

Læs mere

LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER 

DR Symfoniorkestrets udgivelser

Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.

NYD MUSIKKEN – UDEN KAMERA

DRSO Torsdagskoncert

Nyd musikken – uden kamera

Når man oplever noget særligt, kan man få lyst til at gemme et minde eller dele oplevelsen med andre. Men under en koncert virker det forstyrrende på både kunstnerne og det øvrige publikum, hvis der er tændte kameraer, mens musikken spiller. Derudover kan der være rettigheder knyttet til musikken og de medvirkende, som betyder, at billeder og optagelser ikke må deles.

Det er derfor ikke tilladt at filme eller fotografere, når musikken spiller.

Til gengæld er du velkommen til at filme og fotografere, når kunstnerne får bifald undervejs eller til sidst i koncerten.

Du kan også følge DR Koncerthusets sociale medier, hvor vi deler billeder og video fra mange af vores koncerter, eller finde koncerten på DR Lyd eller DRTV. På den måde kan oplevelsen leve videre – uden forstyrrende kameraer i salen.

God koncert!

OBS! Det er tilladt for DR’s egne fotografer og content creators at filme og fotografere efter aftale

DIGITALE SALSPROGRAMMER

Luisi & Brahms på mobilen

DR Koncerthusets digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale salsprogram er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. I programmet finder du bl.a. detaljeret programoversigt, kunstnerbiografier, musiker- og sangerlister m.m. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager.

Ved koncerten vil du altid få en printet programoversigt i foyeren – spørg efter den hos foyerpersonalet, hvis du ikke umiddelbart finder den. I det printede program vil du også finde evt. sangtekster/oversættelser, som ikke indgår i det digitale program.

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsledere: Sasja Ekenberg, Morten Danvad
Lydproducer: Morten Mogensen
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • DET OBELSKE FAMILIEFOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE