Inkinen & Wagner

17. & 18. SEPTEMBER 2026 KL. 19.30 
KONCERTSALEN

PROGRAM

Richard Wagner (1813-83)
Siegfried (uropført 1876), uddrag af 3. akt
(ca. 55’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.30
-

Richard Wagner
Götterdämmerung (uropført 1876), uddrag af 1. & 3. akt
(ca. 60’)

-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30 i Koncertsalen med Ole Bartholin-Kiilerich

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Det er ikke tilladt at filme eller fotografere under koncerten, når musikken spiller. Til gengæld er du velkommen til at filme og tage billeder under bifald.

Følg DR Symfoniorkestret på sociale medier og del dine koncertminder med os ved at tagge @DRSymfoniorkestret og @DRKoncerthuset.

Om musikken

Wagners store saga

Det største og mest skelsættende værk fra operaens verden er Nibelungens Ring af Richard Wagner. Et storværk, der havde premiere for præcis 150 år siden i august 1876.

Nibelungens Ring er en fortælling i fire store operaer, der tilsammen præsenterer en mytisk handling om guder og mennesker, om magt og kærlighed. Historien er bygget på oldnordiske og germanske sagn.

Som noget unikt lavede Wagner ikke bare musikken, men skrev også selv teksten og lavede iscenesættelsen, for at skabe et værk, hvor kunstformerne smelter sammen. I den sydtyske by Bayreuth fik han endda bygget sit eget operahus specielt til at opføre sine operaer. Wagners kunstneriske vision og kompromisløshed var uden sidestykke.

Nibelungens Ring – ofte bare kaldet ”Ringen” – er så stort et operaværk, at det kræver en gigantisk indsats at opføre de fire operaer i sammenhæng. Vil man opføre musikken fra Nibelungens Ring i en koncertsal, er det ikke lige til. Varigheden er alt for lang til en koncert, og musikalsk er det svært at reducere i indholdet, fordi alting hænger så tæt sammen i operaerne. Men den finske dirigent Pietari Inkinen, der er en sand Wagner-ekspert, er lykkedes fremragende med at lave forkortede udgaver af de to sidste operaer fra Nibelungens Ring, så de kan opføres som koncert. I Pietari Inkinens versioner er handlingen fokuseret på de to hovedpersoner, Siegfried og Brünnhilde, som vi følger fra deres første møde og til deres død.

Forhistorien

I de to første operaer fra Nibelungens Ring hører man om de begivenheder, der leder op til ragnarok, verdens undergang.

Den første opera, Rhinguldet, fortæller om, hvordan en magisk guldring bliver smedet i underverdenen Nibelheim, hvor nibelungerne bor. Ringen laves af guld fra floden Rhinen, og den kan herske over alle mennesker. Men ringbæreren bliver samtidig en ulykkelig slave af ringen. Ligesom i Tolkiens romantrilogi 'Ringenes Herre' er pointen altså, at den fulde magt betales med den højeste pris.

Gudernes konge Wotan (Odin) er nødt til at have fat i ringen, hvis hans egen magt og hele den gamle verdensorden skal opretholdes. Han stjæler ringen ved list, men den havner derefter hos jætten Fafner. For at få ringen tilbage, skaber Wotan menneskene Siegmund og Sieglinde i håb om, at Siegmund kan stjæle ringen tilbage til ham.

Planen går slet ikke som forventet. Siegmund og Sieglinde forelsker sig, og for at stoppe deres blodskam, får Wotan dræbt Siegmund.

Wotans datter, valkyrien Brünnhilde, redder Sieglinde, der er gravid og venter sit barn, Siegfried. Som straf for, at Brünnhilde på den måde har hjulpet menneskene, lægger Wotan hende til at sove en fortryllet søvn, omgivet af flammer. Kun den tapreste helt vil kunne vække hende.

Det er i meget korte træk hvad der foregår, inden tredje del af Nibelungens Ring, som er opkaldt efter den unge superhelt: Siegfried.

Siegfried

I den tredje opera følger man Siegfried, der lykkes med at erobre ringen fra Fafner. En dråbe drageblod giver Siegfried overnaturlige evner, så han kan forstå fuglenes sang, og en fugl leder ham til den klippe, hvor Brünnhilde ligger i dvale. Men Siegfried fatter ikke ringens betydning, og han har heller ingen anelse om, at den gamle mand, der prøver at stoppe ham ved klippens fod, er gudernes konge Wotan – der endda er hans egen bedstefar.

I koncertsammendraget begynder vi ved det forspil, der lægger op til operaens sidste akt. Siegfried er kommet frem til bjerget. Han håner Wotan, som han har nedkæmpet, og til tonerne af sit gjaldende hornsignal begiver Siegfried sig derefter op ad bjerget og ind gennem flammerne.

Herfra får vi hele den resterende del af operaen, hvor Siegfried på fjeldets top opdager, at det er en valkyrie, iklædt en mands rustning, han har fundet. Han befrier den skønne Brünnhilde, og med et kys vækker han hende fra den fortryllede søvn.

Da Brünnhilde ser Siegfried for første gang, blander hendes stormende kærlighed sig med frygten over at skulle give sig hen til et menneske. Hun ved, at det vil være en definitiv beslutning med voldsomme konsekvenser, men hun vælger Siegfried, selv om gudernes verden dermed er dømt til at gå under.

”Farvel, prangende gudepragt!”, synger hun, inden de til slut kaster sig i hinandens arme. Den grundlæggende balance mellem guder og mennesker er ødelagt.

Ragnarok

Sidste del af Nibelungens Ring kalder man Ragnarok på dansk. Wagners tyske titel Götterdämmerung (Gudedæmringen) er nok mere dækkende, for selve ragnarok, krigen mellem guder og mennesker, indgår ikke i operaens handling. I stedet følger man de gamle guders dæmring, tusmørket, der bliver den sidste fase inden undergangen.

Mennesket Siegfried og valkyrien Brünnhilde elsker hinanden, og Siegfried giver hende ringen som tegn på sin kærlighed, inden han rastløst drager afsted på nye eventyr.

Det ender grueligt galt: Undervejs bliver Siegfried forgiftet, så han forelsker sig i en anden, mens hans modstander Hagen forsøger at tilkæmpe sig ringen. Det ender med, at Siegfried bliver dræbt.

Brünnhilde forstår, at Siegfried har været en uskyldig brik i gudernes spil, og at ringen er nødt til at vende tilbage til Rhinen, hvor den kom fra.

Fra operaen Ragnarok får vi et sammensat koncertuddrag, der begynder på Valkyriefjeldet, hvor kærlighedsnatten er ved at blive til daggry. Siegfried tager afsked med Brünnhilde og giver hende sin ring som tegn på kærlighed. Hun låner ham til gengæld sin hest, Grane. Nu skal Siegfried videre på nye eventyr – men denne gang uden ringens magiske beskyttelse.

Siegfrieds afrejse bliver af Wagner beskrevet uden ord i det berømte mellemspil, man kalder ”Siegfrieds Rhinfærd”, hvor helten med ukuelig energi rider gennem flodens vand.

Vi fortsætter nu med det dystre mellemspil mellem 1. og 2. akt, hvor Siegfrieds mørke skæbne er blevet beseglet, for uden ringens kraft er han kun et menneske overfor de onde kræfter.

I den afgørende scene i 3. akt dræbes Siegfried af Hagens spyd. Siegfried kommer i sin sidste stund med en inderlig kærlighedserklæring til Brünnhilde og ser for sig, at de forenes igen efter døden. Det efterfølges af det tragiske, pompøse orkestermellemspil ”Siegfrieds sørgemusik”.

Til slut får vi Brünnhildes afskedsscene. Brünnhilde beordrer Siegfrieds ligbål bygget og antændt, og hun tager ringen på sin finger, for at dens kræfter kan gå til grunde sammen med hende selv og hele Valhal. ”Her kaster jeg brand i Valhals prangende borg”, synger hun, inden hun rider ind i flammerne for at forenes med sin elskede i døden. ”Siegfried! Se! Her dig hilser din brud!” er hendes sidste ord i den store undergangsfortælling.

Flammerne fra bålet antænder Valhal, så gudernes hjem brænder op. Rhinens vand stiger og oversvømmer det udbrændte bål, og ringen vender dermed tilbage til floden, hvor dens guld oprindeligt kom fra.

Hvad der venter forude i den mytologiske fortælling, er en ny verdensorden, ledet af mennesket – uden guder.

Jens Cornelius

-

Sangtekst og oversættelse indgår ikke i det digitale koncertprogram men vil være tilgængelig i printet form ved koncerten. Spørg foyerpersonalet, hvis du ikke umiddelbart finder det.

Om musikken

Wagners store saga

Det største og mest skelsættende værk fra operaens verden er Nibelungens Ring af Richard Wagner. Et storværk, der havde premiere for præcis 150 år siden i august 1876.

Nibelungens Ring er en fortælling i fire store operaer, der tilsammen præsenterer en mytisk handling om guder og mennesker, om magt og kærlighed. Historien er bygget på oldnordiske og germanske sagn.

Som noget unikt lavede Wagner ikke bare musikken, men skrev også selv teksten og lavede iscenesættelsen, for at skabe et værk, hvor kunstformerne smelter sammen. I den sydtyske by Bayreuth fik han endda bygget sit eget operahus specielt til at opføre sine operaer. Wagners kunstneriske vision og kompromisløshed var uden sidestykke.

Nibelungens Ring – ofte bare kaldet ”Ringen” – er så stort et operaværk, at det kræver en gigantisk indsats at opføre de fire operaer i sammenhæng. Vil man opføre musikken fra Nibelungens Ring i en koncertsal, er det ikke lige til. Varigheden er alt for lang til en koncert, og musikalsk er det svært at reducere i indholdet, fordi alting hænger så tæt sammen i operaerne. Men den finske dirigent Pietari Inkinen, der er en sand Wagner-ekspert, er lykkedes fremragende med at lave forkortede udgaver af de to sidste operaer fra Nibelungens Ring, så de kan opføres som koncert. I Pietari Inkinens versioner er handlingen fokuseret på de to hovedpersoner, Siegfried og Brünnhilde, som vi følger fra deres første møde og til deres død.

Forhistorien

I de to første operaer fra Nibelungens Ring hører man om de begivenheder, der leder op til ragnarok, verdens undergang.

Den første opera, Rhinguldet, fortæller om, hvordan en magisk guldring bliver smedet i underverdenen Nibelheim, hvor nibelungerne bor. Ringen laves af guld fra floden Rhinen, og den kan herske over alle mennesker. Men ringbæreren bliver samtidig en ulykkelig slave af ringen. Ligesom i Tolkiens romantrilogi 'Ringenes Herre' er pointen altså, at den fulde magt betales med den højeste pris.

Gudernes konge Wotan (Odin) er nødt til at have fat i ringen, hvis hans egen magt og hele den gamle verdensorden skal opretholdes. Han stjæler ringen ved list, men den havner derefter hos jætten Fafner. For at få ringen tilbage, skaber Wotan menneskene Siegmund og Sieglinde i håb om, at Siegmund kan stjæle ringen tilbage til ham.

Planen går slet ikke som forventet. Siegmund og Sieglinde forelsker sig, og for at stoppe deres blodskam, får Wotan dræbt Siegmund.

Wotans datter, valkyrien Brünnhilde, redder Sieglinde, der er gravid og venter sit barn, Siegfried. Som straf for, at Brünnhilde på den måde har hjulpet menneskene, lægger Wotan hende til at sove en fortryllet søvn, omgivet af flammer. Kun den tapreste helt vil kunne vække hende.

Det er i meget korte træk hvad der foregår, inden tredje del af Nibelungens Ring, som er opkaldt efter den unge superhelt: Siegfried.

Siegfried

I den tredje opera følger man Siegfried, der lykkes med at erobre ringen fra Fafner. En dråbe drageblod giver Siegfried overnaturlige evner, så han kan forstå fuglenes sang, og en fugl leder ham til den klippe, hvor Brünnhilde ligger i dvale. Men Siegfried fatter ikke ringens betydning, og han har heller ingen anelse om, at den gamle mand, der prøver at stoppe ham ved klippens fod, er gudernes konge Wotan – der endda er hans egen bedstefar.

I koncertsammendraget begynder vi ved det forspil, der lægger op til operaens sidste akt. Siegfried er kommet frem til bjerget. Han håner Wotan, som han har nedkæmpet, og til tonerne af sit gjaldende hornsignal begiver Siegfried sig derefter op ad bjerget og ind gennem flammerne.

Herfra får vi hele den resterende del af operaen, hvor Siegfried på fjeldets top opdager, at det er en valkyrie, iklædt en mands rustning, han har fundet. Han befrier den skønne Brünnhilde, og med et kys vækker han hende fra den fortryllede søvn.

Da Brünnhilde ser Siegfried for første gang, blander hendes stormende kærlighed sig med frygten over at skulle give sig hen til et menneske. Hun ved, at det vil være en definitiv beslutning med voldsomme konsekvenser, men hun vælger Siegfried, selv om gudernes verden dermed er dømt til at gå under.

”Farvel, prangende gudepragt!”, synger hun, inden de til slut kaster sig i hinandens arme. Den grundlæggende balance mellem guder og mennesker er ødelagt.

Ragnarok

Sidste del af Nibelungens Ring kalder man Ragnarok på dansk. Wagners tyske titel Götterdämmerung (Gudedæmringen) er nok mere dækkende, for selve ragnarok, krigen mellem guder og mennesker, indgår ikke i operaens handling. I stedet følger man de gamle guders dæmring, tusmørket, der bliver den sidste fase inden undergangen.

Mennesket Siegfried og valkyrien Brünnhilde elsker hinanden, og Siegfried giver hende ringen som tegn på sin kærlighed, inden han rastløst drager afsted på nye eventyr.

Det ender grueligt galt: Undervejs bliver Siegfried forgiftet, så han forelsker sig i en anden, mens hans modstander Hagen forsøger at tilkæmpe sig ringen. Det ender med, at Siegfried bliver dræbt.

Brünnhilde forstår, at Siegfried har været en uskyldig brik i gudernes spil, og at ringen er nødt til at vende tilbage til Rhinen, hvor den kom fra.

Fra operaen Ragnarok får vi et sammensat koncertuddrag, der begynder på Valkyriefjeldet, hvor kærlighedsnatten er ved at blive til daggry. Siegfried tager afsked med Brünnhilde og giver hende sin ring som tegn på kærlighed. Hun låner ham til gengæld sin hest, Grane. Nu skal Siegfried videre på nye eventyr – men denne gang uden ringens magiske beskyttelse.

Siegfrieds afrejse bliver af Wagner beskrevet uden ord i det berømte mellemspil, man kalder ”Siegfrieds Rhinfærd”, hvor helten med ukuelig energi rider gennem flodens vand.

Vi fortsætter nu med det dystre mellemspil mellem 1. og 2. akt, hvor Siegfrieds mørke skæbne er blevet beseglet, for uden ringens kraft er han kun et menneske overfor de onde kræfter.

I den afgørende scene i 3. akt dræbes Siegfried af Hagens spyd. Siegfried kommer i sin sidste stund med en inderlig kærlighedserklæring til Brünnhilde og ser for sig, at de forenes igen efter døden. Det efterfølges af det tragiske, pompøse orkestermellemspil ”Siegfrieds sørgemusik”.

Til slut får vi Brünnhildes afskedsscene. Brünnhilde beordrer Siegfrieds ligbål bygget og antændt, og hun tager ringen på sin finger, for at dens kræfter kan gå til grunde sammen med hende selv og hele Valhal. ”Her kaster jeg brand i Valhals prangende borg”, synger hun, inden hun rider ind i flammerne for at forenes med sin elskede i døden. ”Siegfried! Se! Her dig hilser din brud!” er hendes sidste ord i den store undergangsfortælling.

Flammerne fra bålet antænder Valhal, så gudernes hjem brænder op. Rhinens vand stiger og oversvømmer det udbrændte bål, og ringen vender dermed tilbage til floden, hvor dens guld oprindeligt kom fra.

Hvad der venter forude i den mytologiske fortælling, er en ny verdensorden, ledet af mennesket – uden guder.

Jens Cornelius

-

Sangtekst og oversættelse indgår ikke i det digitale koncertprogram men vil være tilgængelig i printet form ved koncerten. Spørg foyerpersonalet, hvis du ikke umiddelbart finder det.

Dirigent & solister

Mand med dirigentstok og armene løftet i sort blazer og sortgrå baggrund
Pietari Inkinen

Den finske dirigent Pietari Inkinen, født 1980, har i løbet af sin myreflittige karriere været chefdirigent for bl.a. New Zealands Symfoniorkester, Sydkoreas Radiosymfoniorkester og Den Tyske Radiofilharmoni. I dag arbejder han som gæstedirigent, både i operahuse og i koncertsale. Han har bl.a. dirigeret Concertgebouw Orkestret i Amsterdam, Los Angeles Filharmonikerne og Gewandhausorkestret i Leipzig, og han har de seneste år dirigeret DR Symfoniorkestret flere gange.

Som operadirigent har Pietari Inkinen især gjort sig bemærket med sine opførelser af Wagners operaer, som han har dirigeret utallige steder i Europa, Asien og Australien. Ved festspillene i Wagners eget operahus i Bayreuth har han i 2021 og 2023 stået for hele den firdobbelte opera 'Nibelungens Ring'. ”Han er en af de mest inspirerede dirigenter, der nogensinde har opført Ringen i Bayreuth”, skrev det tyske operamagasin Das Opernglas om hans seneste opførelser.

Læs mere
Kvinde i sort kjole med guld broderi, står smilende med armene ud til hver side.
Catherine Foster

Den engelske sopran Catherine Foster har specialiseret sig i Wagners krævende sopranroller. Det gør hun på allerhøjeste niveau, og siden 2013 har hun hvert år optrådt ved festspillene i Bayreuth. Det er især den dramatiske rolle som valkyrien Brünnhilde, der har gjort Catherine Foster kendt som en af vor tids førende Wagner-sopraner.

Catherine Foster er født 1975 i Nottingham og kom tidligt i sin sangkarriere til Tyskland. I 2007 sang hun for første gang Brünnhilde ved en opførelse af 'Nibelungens Ring', og siden har hun sunget rollen på førende tyske operahuse i Berlin, Dresden, Hamborg og mange andre scener i Europa, Asien og USA.

Blandt hendes andre vigtige roller fra det dramatiske sopranfag er Isolde i Wagners 'Tristan og Isolde' og titelrollen i Richard Strauss’ voldsomme opera 'Elektra', som hun til november skal synge i en ny opsætning i Chiles hovedstad Santiago.

Læs mere
Mand i hvid skjorte med armene over kors foran mørkegrå baggrund
Magnus Vigilius

Den danske tenor Magnus Vigilius er en Wagner-sanger i topklasse. Han behersker de ekstremt krævende tenorroller i Wagners operaer både vokalt og dramatisk, og det har bragt ham rundt til mange internationale operascener.

I sidste måned sang han titelrollen i Wagners opera 'Rienzi' på verdens vigtigste Wagner-scene, festspillene i Bayreuth. Rollen som helten Siegfried i 'Nibelungens Ring' har han sunget i bl.a. Budapest, Bruxelles og Beijing. Blandt hans andre store Wagner-roller er titelrollen i 'Parsifal' og rollen som Walther von Stolzing i 'Mestersangerne fra Nürnberg'.

I næste måned kan man opleve Magnus Vigilius på Operaen i København, hvor han medvirker i danmarkspremieren på Kaija Saariahos moderne opera 'Innocence'. Til vinter skal han til Bruxelles og opføre Richard Strauss’ opera 'Ariadne på Naxos'.

Læs mere

Dirigent & solister

Pietari Inkinen

Den finske dirigent Pietari Inkinen, født 1980, har i løbet af sin myreflittige karriere været chefdirigent for bl.a. New Zealands Symfoniorkester, Sydkoreas Radiosymfoniorkester og Den Tyske Radiofilharmoni. I dag arbejder han som gæstedirigent, både i operahuse og i koncertsale. Han har bl.a. dirigeret Concertgebouw Orkestret i Amsterdam, Los Angeles Filharmonikerne og Gewandhausorkestret i Leipzig, og han har de seneste år dirigeret DR Symfoniorkestret flere gange.

Som operadirigent har Pietari Inkinen især gjort sig bemærket med sine opførelser af Wagners operaer, som han har dirigeret utallige steder i Europa, Asien og Australien. Ved festspillene i Wagners eget operahus i Bayreuth har han i 2021 og 2023 stået for hele den firdobbelte opera 'Nibelungens Ring'. ”Han er en af de mest inspirerede dirigenter, der nogensinde har opført Ringen i Bayreuth”, skrev det tyske operamagasin Das Opernglas om hans seneste opførelser.

Catherine Foster

Den engelske sopran Catherine Foster har specialiseret sig i Wagners krævende sopranroller. Det gør hun på allerhøjeste niveau, og siden 2013 har hun hvert år optrådt ved festspillene i Bayreuth. Det er især den dramatiske rolle som valkyrien Brünnhilde, der har gjort Catherine Foster kendt som en af vor tids førende Wagner-sopraner.

Catherine Foster er født 1975 i Nottingham og kom tidligt i sin sangkarriere til Tyskland. I 2007 sang hun for første gang Brünnhilde ved en opførelse af 'Nibelungens Ring', og siden har hun sunget rollen på førende tyske operahuse i Berlin, Dresden, Hamborg og mange andre scener i Europa, Asien og USA.

Blandt hendes andre vigtige roller fra det dramatiske sopranfag er Isolde i Wagners 'Tristan og Isolde' og titelrollen i Richard Strauss’ voldsomme opera 'Elektra', som hun til november skal synge i en ny opsætning i Chiles hovedstad Santiago.

Magnus Vigilius

Den danske tenor Magnus Vigilius er en Wagner-sanger i topklasse. Han behersker de ekstremt krævende tenorroller i Wagners operaer både vokalt og dramatisk, og det har bragt ham rundt til mange internationale operascener.

I sidste måned sang han titelrollen i Wagners opera 'Rienzi' på verdens vigtigste Wagner-scene, festspillene i Bayreuth. Rollen som helten Siegfried i 'Nibelungens Ring' har han sunget i bl.a. Budapest, Bruxelles og Beijing. Blandt hans andre store Wagner-roller er titelrollen i 'Parsifal' og rollen som Walther von Stolzing i 'Mestersangerne fra Nürnberg'.

I næste måned kan man opleve Magnus Vigilius på Operaen i København, hvor han medvirker i danmarkspremieren på Kaija Saariahos moderne opera 'Innocence'. Til vinter skal han til Bruxelles og opføre Richard Strauss’ opera 'Ariadne på Naxos'.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter Deutsche Grammophon-udgivelserne af Carl Nielsens symfonier og koncerter og alle Alexander Skrjabins orkesterværker er DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi nu i gang med at indspille Arnold Schönbergs samlede orkesterværker. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme digitalt hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

DR Symfoniorkestret også med jævne mellemrum biografaktuelle med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over som en del af projektet 'De største kulturoplevelser for alle'. Næste gang bliver til oktober, hvor orkestret kan opleves med dirigenten Esa-Pekka Salonen i Olivier Messiaens Turangalîla-symfoni.

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter Deutsche Grammophon-udgivelserne af Carl Nielsens symfonier og koncerter og alle Alexander Skrjabins orkesterværker er DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi nu i gang med at indspille Arnold Schönbergs samlede orkesterværker. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme digitalt hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

DR Symfoniorkestret også med jævne mellemrum biografaktuelle med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over som en del af projektet 'De største kulturoplevelser for alle'. Næste gang bliver til oktober, hvor orkestret kan opleves med dirigenten Esa-Pekka Salonen i Olivier Messiaens Turangalîla-symfoni.

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Christina Åstrand

Violin 1  
Christina Åstrand
Elna Carr
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Azra Rustempasic
Aleksandra Halaczkiewicz
Freja Julie Rasch Eskildsen

Violin 2  
Josefine Dalsgaard
Joaquín Páll Palomares
Malin William-Olsson
Julie Meile
Line Marie Most
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl 
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Ida Balslev
Patrik Mårtensson
Isabelle Bania 
Aleksander Kølbel
Jonas Willaume

Bratsch  
Iben Teilmann
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo 
Zane Šturme 
Atico Razera

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Mihai Fagarasan
Tobias Gørvild Lautrup
Jacob la Cour 
Tobias van der Pals

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Trond Magne Brekka
Russell Satoshi Itani

Obo  
Eva Steinaa 
Kristine Vestergaard 
Lavinia Opris
Sven Buller

Klarinet  
Gustav Wetterbrandt
Margreet Houtman (torsdag)
Katharina Ruf (fredag)
Klaus Tönshoff
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike
Britta Cortabarria

Horn
 
Oskar Lejonclou Marklund
Gustav Karlsson
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Magne Christiansen Meyer 
Gunnar Rohlén 
Marte Rolfsen

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum

Basun 
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Lars Hastrup
Marco Gomez

Bastrompet
Jan Donner

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Alexandra Marie Juliette Guiraud
Vianne Catherine Sali
Berit Spælling

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Malte Vendelby

Pauker
Lars Vestergaard Møller
Henrik Thrane

Musikerliste

Koncertmester
Christina Åstrand

Violin 1  
Christina Åstrand
Elna Carr
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Azra Rustempasic
Aleksandra Halaczkiewicz
Freja Julie Rasch Eskildsen

Violin 2  
Josefine Dalsgaard
Joaquín Páll Palomares
Malin William-Olsson
Julie Meile
Line Marie Most
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl 
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Ida Balslev
Patrik Mårtensson
Isabelle Bania 
Aleksander Kølbel
Jonas Willaume

Bratsch  
Iben Teilmann
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo 
Zane Šturme 
Atico Razera

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Mihai Fagarasan
Tobias Gørvild Lautrup
Jacob la Cour 
Tobias van der Pals

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Trond Magne Brekka
Russell Satoshi Itani

Obo  
Eva Steinaa 
Kristine Vestergaard 
Lavinia Opris
Sven Buller

Klarinet  
Gustav Wetterbrandt
Margreet Houtman (torsdag)
Katharina Ruf (fredag)
Klaus Tönshoff
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike
Britta Cortabarria

Horn
 
Oskar Lejonclou Marklund
Gustav Karlsson
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Magne Christiansen Meyer 
Gunnar Rohlén 
Marte Rolfsen

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum

Basun 
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Lars Hastrup
Marco Gomez

Bastrompet
Jan Donner

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Alexandra Marie Juliette Guiraud
Vianne Catherine Sali
Berit Spælling

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Malte Vendelby

Pauker
Lars Vestergaard Møller
Henrik Thrane

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter i DR Lyd, hvor du også kan finde mere musik af og programmer om aftenens komponister.

I DRTV KAN KAN DU FINDE MERE MUSIK AF RICHARD WAGNER

DR Symfoniorkestret spiller Wagner, Kong Frederik IX dirigerer Wagner med DR's orkestre og 'Operarejsen' kommer selvfølgelig også til Wagners Bayreuth.

OPLEV DR SYMFONIORKESTRET I EN BIOGRAF NÆR DIG

Esa-Pekka Salonen & Turangalîla

DR Symfoniorkestret og stjernesolister i biografen

Hvordan får man adgang til de store koncertoplevelser, hvis man bor langt fra koncerthuse og orkestre? Man går i biografen! I perioden 28. september til 11. oktober 2026 kan du i biografer landet over opleve dirigenten Esa-Pekka Salonen og DR Symfoniorkestret opføre Olivier Messiaens 'Turangalîla' i en koncertoptagelse fra maj 2026.

Esa-Pekka Salonens optræden med DR Symfoniorkestret og den landsdækkende biografudsendelse er muliggjort med generøs økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden til det fireårige projekt 'De største koncertoplevelser for alle'.

Læs mere og find datoer her

NYT OM DR SYMFONIORKESTRET

Her ses komponist Rune Glerup, hvis violinkoncert ”Om Lys og Lethed”, der blev bestilt af DR Symfoniorkesteret,  vandt Nordisk Råds musikpris i 2024.
Her ses komponist Rune Glerup, hvis violinkoncert ”Om Lys og Lethed”, der blev bestilt af DR Symfoniorkesteret,  vandt Nordisk Råds musikpris i 2024.

Fremtidens musik

Danmark har en stærk tradition for nyskabende orkestermusik, som gennem generationer er blevet udviklet af danske komponister og musikere. Men en koncertopførelse er flygtig. Når applausen har lagt sig, kan selv et betydningsfuldt nyt værk hurtigt forsvinde ud af den offentlige bevidsthed, hvis det ikke får et liv uden for koncertsalen.

Frem mod 2031 skal 12 nye danske orkesterværker opføres, indspilles og udgives digitalt af DR Symfoniorkestret i det nye projekt ’Fremtidens toner’, støttet af Det Obelske Familiefond.

Læs mere

LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER 

DR Symfoniorkestrets udgivelser

Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthusets digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale salsprogram er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. I programmet finder du bl.a. detaljeret programoversigt, kunstnerbiografier, musiker- og sangerlister m.m. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager.

Ved koncerten vil du altid få en printet programoversigt i foyeren – spørg efter den hos foyerpersonalet, hvis du ikke umiddelbart finder den. I det printede program vil du også finde evt. sangtekster/oversættelser, som ikke indgår i det digitale program.

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsledere: Morten Danvad, Nivin Ali Jamal, Sasja Ekenberg
Lydproducer: Thore Brinkmann
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • DET OBELSKE FAMILIEFOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE