DR Symfoniorkestret

Ind i musikken

Skrevet af Cecilie Rosenmeier

5 Minutter

Det kræver fuld fokus at forberede sig til en klassisk koncert

5 musikere giver indblik i deres forberedelser.

For hver musiker i DR Symfoniorkestret er en koncert kulminationen på lang tids forberedelse, og særligt koncertdagen kan være fuld af ritualer og opladning til aftenens koncert. Her fortæller fem klassiske musikere om deres personlige nedtælling til koncerten.

"Jeg skal have en plan"

Kristine Vestergaard, 2. solo-oboist

“Som 2. soloblæser har jeg både uger, hvor jeg er meget eksponeret, og uger, hvor jeg primært er del af en gruppe.

I de uger, hvor jeg har store soloer, er det vigtigt for mig at være virkelig grundigt forberedt inden den første prøve og have en klar idé om, hvordan jeg vil forme musikken, og hvor jeg vil trække vejret. Det giver mig ro og en følelse af kontrol inden både prøverne og koncerten.

På selve koncertdagen prøver jeg virkelig at spare på kræfterne og helst at få en kort eftermiddagslur – selvom det kan være svært med to små børn derhjemme. Det vigtigste ritual for mig er at have spillet alle svære passager igennem i fuld længde lige op til koncerten. Så har jeg bevist over for mig selv, at de er på plads, og så kan jeg spille mine soloer mere frit under koncerten.”

"Jeg skal kunne stole på instrumentet"

Nicola Carrara, 2. solopaukist

“Som paukist kommer jeg altid i god tid for at intonere paukerne. Og jeg skal holde godt øje med forholdene i salen, for instrumenterne er lavet af naturskind, som er meget følsomt over for blandt andet temperatur og luftfugtighed. Alle kan høre, når paukerne sætter ind, så det gælder om at føle sig helt sikker på instrumentet for at undgå at blive nervøs.”

"Vi zoomer ind sammen"

Sabine Bretschneider-Jochumsen, violinist

“Jeg har et særligt program af strækøvelser, som jeg altid laver inden en koncert. De hjælper mig til at undgå ømhed og skader, som man ellers nemt kan få som stryger – og øvelserne hjælper mig også med at finde fokus inden koncerten.

Den sidste time inden vi går på scenen er helt speciel. Det er, som om vi zoomer ind på koncerten i fællesskab, når vi klæder om og lægger makeup sammen i violingruppen. Vi sludrer og griner og glemmer alt om verden udenfor, så jeg kan mærke, at jeg skal på scenen med mine allerbedste venner. Jeg tror, at den oplevelse af nærhed også har en musikalsk betydning. Når vi er på samme bølgelængde, kan det i nogle øjeblikke føles som om hele orkestret smelter sammen til én stor organisme under koncerten.”

Adrenalin skærper sanserne

Johnny Teyssier, 1. soloklarinettist

”Da jeg var yngre, havde jeg mange ritualer op til en koncert, men nu prøver jeg faktisk at undgå det – bortset fra, at det er vigtigt for mig at spille lidt inde i selve salen lige inden koncerten for at mærke rummet og stemningen.

Noget af det vigtigste for mig som soloblæser er at føle, at jeg altid ser på musikken med nye øjne og prøver at inspirere mine kolleger med nye måder at spille mine soloer på – især i værker, som orkestret har spillet mange gange før.

Hvis jeg mærker nervøsitet i løbet af koncertdagen, er det kun godt. Jeg kan godt lide at visualisere hele koncertsituationen på forhånd, og jeg ved, at lidt adrenalin skærper mit fokus på scenen. Jo mere opmærksom jeg er, jo mere åben er jeg over for musikken, og jo bedre kan jeg reagere spontant på de impulser, jeg får fra mine kolleger og fra dirigenten.”

 

Meditation giver nærvær

Oskar Lejonklo, hornist

“Den mentale forberedelse inden en koncert er helt afgørende for mig. Jeg sørger for at være på bagscenen omkring halvanden time inden koncerten begynder, og selvom jeg har et særligt opvarmningsprogram med mit instrument, er det vigtigste for mig, at jeg får mulighed for at fokusere mentalt.

Jeg finder et sted på bagscenen, hvor jeg kan være alene – det kan være et depotrum eller et øvelokale – og sætter mig med lukkede øjne. Og så bruger jeg en særlig meditations-app, som hjælper mig til at koble af og finde ro indvendigt.

Det, at jeg får ’nulstillet’ inden koncerten gør, at jeg glemmer alt om nerver og er mere nærværende, når jeg er på scenen. Det løfter ikke bare min egen præstation, men gør mig samtidig mere lydhør over for mine kolleger.”