Gamle toner, nye stemmer: ”Der er noget over børnestemmer, som rammer én på en særlig måde”

Da DR Koncerthuset i hele april hyldede den danske nationalkomponist Carl Nielsen, var DR Korskolen med. Men hvad sker der egentlig, når børn og unge lægger stemme til mere end 100 år gammel musik?

Der ligger jakker, skoletasker og madkasser smidt på gulvet langs de sort-glinsende vægge, da vi en dag i marts kigger forbi DR Børnekorets prøver i studie 2. Lyden af børn – der står på hænder, snakker og scroller videoer på deres mobiltelefoner – fylder hver en centimeter af rummet, men pludselig får tre taktfaste klap dem alle på fødderne. 

”Nu vil vi ud og lege / her er min nye top / den kan sig rigtig dreje / og gøre rejehop”, synger børnene, der som en markfuld af solsikker står vendt mod Susanne Wendt, der er leder for DR Korskolen og dirigent for både Børnekoret og Juniorkoret.

Ordene stammer fra værket ’Fynsk Forår’, som Carl Nielsen komponerede i 1921 som en slags regional-romantisk hyldest til sin hjemegn. I teksten, skrevet af Aage Berntsen, optræder legende børn, forelskede unge og eftertænksomme voksne. Og her 100 år senere bliver ordene nu leveret af børn, der måske ikke kender det store til hverken Carl Nielsen eller den ’top’ og ’sukkermad’, de synger om. Men som ikke desto mindre ved, hvad det vil sige at lege, fortæller Susanne Wendt.

”Fynsk Forår beskriver en tid, som også for mig er langt væk. Så vi har talt med børnene om, hvad det er, de synger, og hvad det svarer til i deres hverdag. Men faktisk gør det ikke så meget, at ordene er gamle og lidt underlige, for de forstår godt musikken, og den funktion ordene har i den," siger hun og fortsætter: 

"Det, at være del af en børneflok, at lege og at drille, er jo noget, alle børn kan relatere til, og det giver noget liv at have børn med i et symfonisk værk” siger hun og fortæller, at koret til koncerten kommer løbende ind på scenen til DR Symfoniorkestret.

”De synes, det er sjovt. Men der er også noget ærefrygt forbundet med opgaven. De står jo på scenen med Symfoniorkestret, Koncertkoret og bliver dirigeret af chefdirigenten. Og det er ret stort for dem,” siger hun, før døren går op, og chefdirigent for DR Symfoniorkestret, Fabio Luisi, træder ind og dirigerer satsen i et noget hurtigere tempo end forventet. Men det tager de ikke så tungt.

En hymne til kærligheden

Både DR Børnekoret og DR Juniorkoret er del af den musikalske tour-de-force, som kor og orkestre på tværs DR Koncerthuset i disse uger løfter. Og i Studie 4 fanger vi DR Juniorkoret i forbindelse med deres prøver på Nielsens ungdomsværk ’Hymnus Amoris’, en hymne til kærligheden.  

Carl Nielsen er ikke en, som 15-årige Rose og 13-årige Johanne ”dyrker mega meget”, erkender de. Men satsen, de skal synge, har alligevel vækket en form for interesse i vores gamle nationalkomponist.

”Det er en sats, hvor man virkelig skal koncentrere sig og tænke hurtigt. Og den udfordring kan jeg godt lide,” siger Rose, mens Johanne nikker: ”Det er en sjov sats at synge, fordi der foregår rigtig meget. Det er interessant at få musikkultur gennem de sange, vi synger i koret” siger Johanne og fortæller i en bisætning, at hendes oldemor rent faktisk var Carl Nielsens pianist, hvorfor hans musik er blevet spillet i hendes barndomshjem.

’Hymnus Amoris’ er en kompliceret sats, som synges på latin, og koret har derfor arbejdet længe på at få det på plads, fortæller Susanne Wendt og tilføjer, at der også i dette korværk fra 1896 er tale om eviggyldige tematikker som forelskelse og jalousi.

”Det er en kærlighedsfortælling, som på mange måder er tidløs. Og så er den fortalt gennem et meget velkomponeret stykke musik. Koret kan godt lide at synge det, og det klinger virkelig, virkelig godt med deres stemmer,” siger hun.

Men hvad er det egentlig, der sker, når børn og unge lægger stemme til gamle toner?

”Jeg tror, at man mærker lidt af den historie, der ligger bag, samtidig med, at man lader den afspejle sig i nutiden. Selvom det er skrevet for mange år siden, så er meningen ikke forældet”, siger hun og fortsætter:

”Der er noget over børnestemmer, som rammer en på en særlig måde. De har sådan en uskyldsrenhed, en ligefremhed og en glæde, som er så utroligt livgivende. Og så giver det sådan et friskt pust til koncerterne,” siger hun.