Collon & Jussen brødrene

Collon & Jussen-brødrene

18. SEPTEMBER 2025 KL. 19.30
KONCERTSALEN

PROGRAM

Lil Lacy (f. 1985)
Aurōra (2023; dansk førsteopførelse)

(ca. 14’)


Felix Mendelssohn (1809-47)
Koncert for 2 klaverer, E-dur (1823)
• Allegro vivace
• Adagio non troppo
• Allegro

(ca. 28’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.15
-

Robert Schumann (1810-56)
Symfoni nr. 4, op. 120 (1851-version)
• Ziemlich langsam – Lebhaft
• Romanze: Ziemlich langsam
• Scherzo: Lebhaft
• Langsam – Lebhaft

(ca. 28’)

-

MØD MUSIKKEN
Kl. 18.30 i Koncertsalen med Esben Tange

EXTRANUMMER
i foyeren ca. kl. 21.30 med musikere fra DR Symfoniorkestret

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.


Om musikken

Lil Lacy: Aurōra

En af de mest spændende danske komponister i dag er Lil Lacy, født 1985 i en dansk-amerikansk musikerfamilie. Lil Lacy har en meget bred musikalsk baggrund som sanger, komponist og cellist. For tiden er hun midtvejs i en treårig periode som huskomponist for Sønderjyllands Symfoniorkester. I næste måned uropfører orkestret hendes nye fløjtekoncert, ”Fluidity of Matter and Life”, og i 2026 er det planen, at hendes første symfoni er klar.

Lil Lacy arbejder ofte med musikken i samspil med andre kunstarter. Et eksempel er orkesterstykket Aurōra fra 2023, der er inspireret af en granitskulptur, “Auroras sejr”, skabt i 1994 af billedhuggeren Staffan Nihlén. Den står i Gävle ved bredden af Gävleåen, der strømmer gennem den svenske by. 

Aurōra er den romerske gudinde for daggryet. Hun er symbolet på den nye begyndelse og de nye muligheder, som hver dag tilbyder.

Den invitation tager Lil Lacy imod, og i Aurōra lader hun solen stå op. Musikken begynder med formørkede, uklare klange i de dybe instrumenter. Efterhånden kommer der lysere instrumenter med, og musikken begynder at bevæge sig lifligt dansende afsted. Stykket ender magisk til lyden af blide rørklokker, der signalerer morgenens begyndelse, mens solofløjtens morgenhilsen til Aurōra vifter de sidste natteskygger væk.

”Imens jeg komponerede værket, stod jeg meget tidligt op om morgenen, inden solen var stået op, så jeg kunne opleve transformationen fra nat til dag, morgenens ankomst og verdens langsomme opvågnen”, fortæller Lil Lacy. ”I de helt tidlige morgentimer, lige inden solen kommer frem, intensiveres fuglenes morgensang og derfor har jeg også inkorporeret disse fuglekald, der lød hver morgen udenfor mit vindue, som en del af stykket.”

Aurōra er skrevet på bestilling af Gävle Symfoniorkester, der uropførte det i 2023. Orkestret har desuden lavet en multikanal-optagelse af værket, der fra og med dette efterår kan opleves som lydinstallation ved siden af Aurōra-skulpturen. Lil Lacys stykke er også blevet opført i både USA og Canada. Opførelsen ved DR Symfoniorkestret i aften er den første i Danmark.

Lil Lacy har dedikeret værket til sangeren og musikeren Jannis Noya Makrigiannis fra gruppen Choir of Young Believers. Hun fortæller: ”Jannis gik bort i december 2022, alt for tidligt. Aurōra blev komponeret i en tid, der var præget af sorg både i mit professionelle miljø og blandt nære venner. Musikkens bevægelse fra mørke til lys er tilegnet Jannis, hans sjæl og hans musik, som har rørt mange dybt, og hans minde, som forbliver med os for evigt lysende og resonerende.”

Læs mere

Felix Mendelssohn: Koncert for 2 klaverer

Hvordan kan et barn skabe klassisk kunst på samme niveau som en voksen mester? Det spørger man sig selv om, 200 år efter at Felix Mendelssohn levede. Han var en begavelse på niveau med historiens allerstørste genier, og han var allerede en rutineret komponist, da han som 13-årig komponerede sin første violinkoncert. Derefter fulgte i løbet af et par år en klaverkoncert, en koncert for violin og klaver og to dobbeltkoncerter for to klaverer.

Felix Mendelssohns mirakuløse evner blev skærpet og udviklet ved at terpe musikteori i en meget tidlig alder. Han havde de bedste lærere, der kunne opdrives, og de skolede ham indenfor lærde discipliner som kontrapunkt, orkestrering og ældre tiders kompositionsteknikker. Det var med til at gøre, at der intet som helst barnligt er ved hans ungdoms- og barndomsværker.

Dobbeltkoncerten for to klaverer i E-dur komponerede han i 1823, da han var 14 år. Han skrev den til at blive opført af ham selv og hans lige så begavede søster, Fanny. Det kunne lade sig gøre, fordi familien Mendelssohn fra Berlin var meget velhavende og havde en hel lille koncertsal i deres hjem.

Musikken er skrevet i en stil, man nærmest kan kalde udbygget Mozart-stil. Mendelssohn tager udgangspunkt i sine ældre forbilleder, og herfra udvider han både musikkens format og udtryk. Det fører til et stort, livligt og ambitiøst værk på en halv times tid, hvor de to pianister deles smukt om rampelyset.

Første sats begynder med en lang orkesterindledning, hvor man får satsens grundlæggende temaer præsenteret. Herefter sætter de to pianister ind med hver deres perlerække af toner, som om de inklinerer høfligt og elegant for publikum, inden de folder sig ud i deres brillante musikalske dialog.

Anden sats er en følsom samtale, mere romantisk i stilen end førstesatsen. Den første pianist lægger ud med en lang solo i dur, mens den anden svarer med en solo i mol. Først derefter forenes de i satsens sidste del. Og i tredje sats bliver Dobbeltkoncerten perfekt afrundet med en festlig opvisning af de to klaverers inspirerende samvær. 

Dobbeltkoncerten blev uropført af Felix og Fanny i 1823 og spillet næste gang i London 1829, hvor Felix Mendelssohn opførte den sammen med tidens mest berømt pianist, Ignaz Moscheles. Herefter spillede Mendelssohn aldrig Dobbeltkoncerten igen – men han glemte den heller ikke, for han lavede senere en revision af partituret.

Alligevel fik ingen værket at høre før i 1959, hvor det blev opført for 3. gang, og først i 1961 blev musikken offentliggjort på tryk. Derfor er det et værk, der ikke har nogen lang opførelseshistorik, og alene af den grund er det temmelig ukendt. Brødrene Lucas og Arthur Jussen har de senere år spillet Dobbeltkoncerten mange gange rundt om i verden og gør en stor indsats for at gøre musikken bedre kendt.

Læs mere

Robert Schumann: Symfoni nr. 4

Robert Schumanns Symfoni nr. 4 rammer direkte ned i nogle af de vigtigste sider af hans omtumlede liv. Dels hans vilde, kreative output, da han efter mange års venten endelig blev gift med pianisten og komponisten Clara Wieck. Men også den mørke afslutning, der nogle år senere endte i dyb indadvendthed og sindsformørkelse.

Symfoni nr. 4 findes nemlig i to forskellige udgaver, lavet med et årti imellem. Kald dem lys og mørk, ung og gammel. Den første udgave er fra 1841, en periode med manisk arbejdsomhed efter at Schumann havde fået lov til at gifte sig med sin elskede. Men symfonien fik ikke særlig stor succes, og ingen ville udgive den på tryk. Schumann lagde sit manuskript væk.

I 1851 skrev han symfonien om. Orkesterbehandlingen blev markant ændret, og musikken blev tættere, mere intens og samlet i klangen. Schumann sagde, at først med denne udgave var symfonien blevet færdig. Også Clara Schumann insisterede på, at denne udgave var den definitive, selv om parrets nære ven Johannes Brahms fik udgivet den tidlige version, som han syntes bedst om. I dag hælder langt de fleste dirigenter til den stærke, sene udgave af symfonien fra 1851. Det er også den version, Nicholas Collon dirigerer i aften.

Symfoniens forløb er meget koncentreret – og dybt originalt. Schumann lader satserne gå direkte ud i hinanden, og i stedet for at lave satspauser tager musikken nærmest blot nogle dybe vejrtrækninger undervejs. Sammenhængskraften gør på den måde symfonien til én stor 'supersats' i fire dele, og det er meget nyskabende tænkt.

Alle symfoniens temaer udspringer fra den langsomme indledning, og indledningen vender tilbage i sidste del af symfonien. Schumann gør med andre ord klar til symfoniens afslutning lige fra dens start! Derfor er forløsningen så vidunderlig, når Schumann i finalen samler stoffet op fra 1. sats og bringer symfonien ekstatisk i mål.

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Lil Lacy: Aurōra

Felix Mendelssohn: Koncert for 2 klaverer

Robert Schumann: Symfoni nr. 4

Lil Lacy: Aurōra

En af de mest spændende danske komponister i dag er Lil Lacy, født 1985 i en dansk-amerikansk musikerfamilie. Lil Lacy har en meget bred musikalsk baggrund som sanger, komponist og cellist. For tiden er hun midtvejs i en treårig periode som huskomponist for Sønderjyllands Symfoniorkester. I næste måned uropfører orkestret hendes nye fløjtekoncert, ”Fluidity of Matter and Life”, og i 2026 er det planen, at hendes første symfoni er klar.

Lil Lacy arbejder ofte med musikken i samspil med andre kunstarter. Et eksempel er orkesterstykket Aurōra fra 2023, der er inspireret af en granitskulptur, “Auroras sejr”, skabt i 1994 af billedhuggeren Staffan Nihlén. Den står i Gävle ved bredden af Gävleåen, der strømmer gennem den svenske by. 

Aurōra er den romerske gudinde for daggryet. Hun er symbolet på den nye begyndelse og de nye muligheder, som hver dag tilbyder.

Den invitation tager Lil Lacy imod, og i Aurōra lader hun solen stå op. Musikken begynder med formørkede, uklare klange i de dybe instrumenter. Efterhånden kommer der lysere instrumenter med, og musikken begynder at bevæge sig lifligt dansende afsted. Stykket ender magisk til lyden af blide rørklokker, der signalerer morgenens begyndelse, mens solofløjtens morgenhilsen til Aurōra vifter de sidste natteskygger væk.

”Imens jeg komponerede værket, stod jeg meget tidligt op om morgenen, inden solen var stået op, så jeg kunne opleve transformationen fra nat til dag, morgenens ankomst og verdens langsomme opvågnen”, fortæller Lil Lacy. ”I de helt tidlige morgentimer, lige inden solen kommer frem, intensiveres fuglenes morgensang og derfor har jeg også inkorporeret disse fuglekald, der lød hver morgen udenfor mit vindue, som en del af stykket.”

Aurōra er skrevet på bestilling af Gävle Symfoniorkester, der uropførte det i 2023. Orkestret har desuden lavet en multikanal-optagelse af værket, der fra og med dette efterår kan opleves som lydinstallation ved siden af Aurōra-skulpturen. Lil Lacys stykke er også blevet opført i både USA og Canada. Opførelsen ved DR Symfoniorkestret i aften er den første i Danmark.

Lil Lacy har dedikeret værket til sangeren og musikeren Jannis Noya Makrigiannis fra gruppen Choir of Young Believers. Hun fortæller: ”Jannis gik bort i december 2022, alt for tidligt. Aurōra blev komponeret i en tid, der var præget af sorg både i mit professionelle miljø og blandt nære venner. Musikkens bevægelse fra mørke til lys er tilegnet Jannis, hans sjæl og hans musik, som har rørt mange dybt, og hans minde, som forbliver med os for evigt lysende og resonerende.”

Felix Mendelssohn: Koncert for 2 klaverer

Hvordan kan et barn skabe klassisk kunst på samme niveau som en voksen mester? Det spørger man sig selv om, 200 år efter at Felix Mendelssohn levede. Han var en begavelse på niveau med historiens allerstørste genier, og han var allerede en rutineret komponist, da han som 13-årig komponerede sin første violinkoncert. Derefter fulgte i løbet af et par år en klaverkoncert, en koncert for violin og klaver og to dobbeltkoncerter for to klaverer.

Felix Mendelssohns mirakuløse evner blev skærpet og udviklet ved at terpe musikteori i en meget tidlig alder. Han havde de bedste lærere, der kunne opdrives, og de skolede ham indenfor lærde discipliner som kontrapunkt, orkestrering og ældre tiders kompositionsteknikker. Det var med til at gøre, at der intet som helst barnligt er ved hans ungdoms- og barndomsværker.

Dobbeltkoncerten for to klaverer i E-dur komponerede han i 1823, da han var 14 år. Han skrev den til at blive opført af ham selv og hans lige så begavede søster, Fanny. Det kunne lade sig gøre, fordi familien Mendelssohn fra Berlin var meget velhavende og havde en hel lille koncertsal i deres hjem.

Musikken er skrevet i en stil, man nærmest kan kalde udbygget Mozart-stil. Mendelssohn tager udgangspunkt i sine ældre forbilleder, og herfra udvider han både musikkens format og udtryk. Det fører til et stort, livligt og ambitiøst værk på en halv times tid, hvor de to pianister deles smukt om rampelyset.

Første sats begynder med en lang orkesterindledning, hvor man får satsens grundlæggende temaer præsenteret. Herefter sætter de to pianister ind med hver deres perlerække af toner, som om de inklinerer høfligt og elegant for publikum, inden de folder sig ud i deres brillante musikalske dialog.

Anden sats er en følsom samtale, mere romantisk i stilen end førstesatsen. Den første pianist lægger ud med en lang solo i dur, mens den anden svarer med en solo i mol. Først derefter forenes de i satsens sidste del. Og i tredje sats bliver Dobbeltkoncerten perfekt afrundet med en festlig opvisning af de to klaverers inspirerende samvær. 

Dobbeltkoncerten blev uropført af Felix og Fanny i 1823 og spillet næste gang i London 1829, hvor Felix Mendelssohn opførte den sammen med tidens mest berømt pianist, Ignaz Moscheles. Herefter spillede Mendelssohn aldrig Dobbeltkoncerten igen – men han glemte den heller ikke, for han lavede senere en revision af partituret.

Alligevel fik ingen værket at høre før i 1959, hvor det blev opført for 3. gang, og først i 1961 blev musikken offentliggjort på tryk. Derfor er det et værk, der ikke har nogen lang opførelseshistorik, og alene af den grund er det temmelig ukendt. Brødrene Lucas og Arthur Jussen har de senere år spillet Dobbeltkoncerten mange gange rundt om i verden og gør en stor indsats for at gøre musikken bedre kendt.

Robert Schumann: Symfoni nr. 4

Robert Schumanns Symfoni nr. 4 rammer direkte ned i nogle af de vigtigste sider af hans omtumlede liv. Dels hans vilde, kreative output, da han efter mange års venten endelig blev gift med pianisten og komponisten Clara Wieck. Men også den mørke afslutning, der nogle år senere endte i dyb indadvendthed og sindsformørkelse.

Symfoni nr. 4 findes nemlig i to forskellige udgaver, lavet med et årti imellem. Kald dem lys og mørk, ung og gammel. Den første udgave er fra 1841, en periode med manisk arbejdsomhed efter at Schumann havde fået lov til at gifte sig med sin elskede. Men symfonien fik ikke særlig stor succes, og ingen ville udgive den på tryk. Schumann lagde sit manuskript væk.

I 1851 skrev han symfonien om. Orkesterbehandlingen blev markant ændret, og musikken blev tættere, mere intens og samlet i klangen. Schumann sagde, at først med denne udgave var symfonien blevet færdig. Også Clara Schumann insisterede på, at denne udgave var den definitive, selv om parrets nære ven Johannes Brahms fik udgivet den tidlige version, som han syntes bedst om. I dag hælder langt de fleste dirigenter til den stærke, sene udgave af symfonien fra 1851. Det er også den version, Nicholas Collon dirigerer i aften.

Symfoniens forløb er meget koncentreret – og dybt originalt. Schumann lader satserne gå direkte ud i hinanden, og i stedet for at lave satspauser tager musikken nærmest blot nogle dybe vejrtrækninger undervejs. Sammenhængskraften gør på den måde symfonien til én stor 'supersats' i fire dele, og det er meget nyskabende tænkt.

Alle symfoniens temaer udspringer fra den langsomme indledning, og indledningen vender tilbage i sidste del af symfonien. Schumann gør med andre ord klar til symfoniens afslutning lige fra dens start! Derfor er forløsningen så vidunderlig, når Schumann i finalen samler stoffet op fra 1. sats og bringer symfonien ekstatisk i mål.

Jens Cornelius

Dirigent & solister

Nicholas Collon dirigerer
Nicholas Collon

Den 42-årige dirigent Nicholas Collon fra London er en hyppig gæstedirigent hos DR Symfoniorkestret. Hans faste job er som chefdirigent for Finlands Radiosymfoniorkester, og også det samarbejde skaber virkelig spændende resultater. Hans seneste indspilninger lavet i Finland med værker af bl.a. Sibelius og Elgar har fået fremragende anmeldelser.

Nicholas Collon begyndte sin dirigentkarriere, da han som 20-årig grundlagde det nyskabende Aurora Orkester, som han stadig er leder af. I sidste måned dirigerede han orkestret ved den store engelske musikfestival The Proms, hvor de opførte Sjostakovitjs dramatiske Symfoni nr. 5 – uden at bruge noder! Orkestret havde lært hele værket udenad. Det samme har de tidligere gjort med Stravinskijs ikoniske værk Le Sacre du Printemps. Nicholas Collon er i det hele taget optaget af at gå nye veje med den klassiske musik, og han har også uropført over 250 nye kompositioner.  

Læs mere
De lyshårede klaverbrødre Lucas & Arthur Jussen begge iført sort halskrave sidder ved reflekterende klaver og smiler til hinanden.
Lucas & Arthur Jussen

De hollandske brødre Lucas og Arthur Jussen er født i 1993 og 1996 og kommer fra en musikerfamilie. De har optrådt som klaverduo, siden de var små, og de debuterede i en alder af 10 og 13 år som solister i Mozarts Koncert for to klaverer. Jussen-brødrenes utroligt tætte samspil og musikalske timing har gjort dem til verdens førende klaverduo. De giver op mod 100 koncerter om året rundt omkring på kloden, og de har to gange tidligere været solister med DR Symfoniorkestret.  

For pladeselskabet Deutsche Grammophon har Lucas og Arthur Jussen indspillet ni albums. Det seneste, ”Rêve”, er med franske stykker af bl.a. Debussy og Reynaldo Hahn. Jussen-brødrene spiller også meget gerne nye værker, og de har bl.a. uropført en koncert for firhændigt klaver, skrevet af den verdensberømte tyrkiske pianist/komponist Fazil Say. 

Læs mere

Dirigent & solister

Nicholas Collon

Lucas & Arthur Jussen

Nicholas Collon

Den 42-årige dirigent Nicholas Collon fra London er en hyppig gæstedirigent hos DR Symfoniorkestret. Hans faste job er som chefdirigent for Finlands Radiosymfoniorkester, og også det samarbejde skaber virkelig spændende resultater. Hans seneste indspilninger lavet i Finland med værker af bl.a. Sibelius og Elgar har fået fremragende anmeldelser.

Nicholas Collon begyndte sin dirigentkarriere, da han som 20-årig grundlagde det nyskabende Aurora Orkester, som han stadig er leder af. I sidste måned dirigerede han orkestret ved den store engelske musikfestival The Proms, hvor de opførte Sjostakovitjs dramatiske Symfoni nr. 5 – uden at bruge noder! Orkestret havde lært hele værket udenad. Det samme har de tidligere gjort med Stravinskijs ikoniske værk Le Sacre du Printemps. Nicholas Collon er i det hele taget optaget af at gå nye veje med den klassiske musik, og han har også uropført over 250 nye kompositioner.  

Lucas & Arthur Jussen

De hollandske brødre Lucas og Arthur Jussen er født i 1993 og 1996 og kommer fra en musikerfamilie. De har optrådt som klaverduo, siden de var små, og de debuterede i en alder af 10 og 13 år som solister i Mozarts Koncert for to klaverer. Jussen-brødrenes utroligt tætte samspil og musikalske timing har gjort dem til verdens førende klaverduo. De giver op mod 100 koncerter om året rundt omkring på kloden, og de har to gange tidligere været solister med DR Symfoniorkestret.  

For pladeselskabet Deutsche Grammophon har Lucas og Arthur Jussen indspillet ni albums. Det seneste, ”Rêve”, er med franske stykker af bl.a. Debussy og Reynaldo Hahn. Jussen-brødrene spiller også meget gerne nye værker, og de har bl.a. uropført en koncert for firhændigt klaver, skrevet af den verdensberømte tyrkiske pianist/komponist Fazil Say. 

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi har netop gæstespillet ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkommer til oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.


MUSIKERLISTE

Koncertmester
Christina Åstrand

Violin 1  
Christina Åstrand
Soo-Jin Hong
Bartosz Skibinski
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Jonida Luisa Tafilaj
Ida Balslev
Peter Andreas Nielsen
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij 

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Yu Sun
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Einar Kyvik Bauge
Benedikte Artved

Cello  
Henrik Dam Thomsen 
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Thoralf Strandli Pedersen 

Fløjte  
Ulla Miilmann  
Mikael Beier
Russell Satoshi Itani

Obo  
Kristine Vestergaard  
Ulrich Trier Ortmann

Klarinet  
Johnny Teyssier
Søren Elbo 

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike 
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum

Basun  
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Slagtøj
Jakob Weber Egholm

Pauker  
Nicola Carrara  

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi har netop gæstespillet ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkommer til oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.


MUSIKERLISTE

Koncertmester
Christina Åstrand

Violin 1  
Christina Åstrand
Soo-Jin Hong
Bartosz Skibinski
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Jonida Luisa Tafilaj
Ida Balslev
Peter Andreas Nielsen
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij 

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Yu Sun
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Einar Kyvik Bauge
Benedikte Artved

Cello  
Henrik Dam Thomsen 
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Thoralf Strandli Pedersen 

Fløjte  
Ulla Miilmann  
Mikael Beier
Russell Satoshi Itani

Obo  
Kristine Vestergaard  
Ulrich Trier Ortmann

Klarinet  
Johnny Teyssier
Søren Elbo 

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike 
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum

Basun  
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Slagtøj
Jakob Weber Egholm

Pauker  
Nicola Carrara  

Musikerliste

Koncertmester
Soo-Jin Hong

Violin 1  
Soo-Jin Hong
Christina Åstrand
Bartosz Skibinski 
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Sarah Jillian McClelland 
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Jonida Luisa Tafilaj
Ida Balslev
Peter Andreas Nielsen
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij 

Bratsch  
Yu Sun
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Einar Kyvik Bauge
Benedikte Artved

Cello  
Henrik Dam Thomsen 
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Thoralf Strandli Pedersen 

Fløjte  
Ulla Miilmann  
Mikael Beier
Russell Satoshi Itani

Obo  
Kristine Vestergaard  
Ulrich Trier Ortmann

Klarinet  
Johnny Teyssier
Søren Elbo 

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike 
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum

Basun  
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Slagtøj
Jakob Weber Egholm

Pauker  
Nicola Carrara  

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Soo-Jin Hong

Violin 1  
Soo-Jin Hong
Christina Åstrand
Bartosz Skibinski 
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Sarah Jillian McClelland 
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Jonida Luisa Tafilaj
Ida Balslev
Peter Andreas Nielsen
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij 

Bratsch  
Yu Sun
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Einar Kyvik Bauge
Benedikte Artved

Cello  
Henrik Dam Thomsen 
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Thoralf Strandli Pedersen 

Fløjte  
Ulla Miilmann  
Mikael Beier
Russell Satoshi Itani

Obo  
Kristine Vestergaard  
Ulrich Trier Ortmann

Klarinet  
Johnny Teyssier
Søren Elbo 

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike 
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum

Basun  
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Slagtøj
Jakob Weber Egholm

Pauker  
Nicola Carrara  

Extranummer i foyeren efter koncerten

John Adams (f. 1947)
Shaker Loops (1978)
• Shaking and Trembling 
• Hymning Slews 
• Loops and Verses 
• A Final Shaking

Medvirkende: 
Kern Westerberg, violin
Peter Andreas Nielsen, violin
Michael Grolid, violin
Einar Kyvik Bauge, bratsch 
Louisa Schwab, cello
Hyazintha Andrej, cello
Einars Everss, kontrabas

Læs mere

Extranummer i foyeren efter koncerten

John Adams (f. 1947)
Shaker Loops (1978)
• Shaking and Trembling 
• Hymning Slews 
• Loops and Verses 
• A Final Shaking

Medvirkende: 
Kern Westerberg, violin
Peter Andreas Nielsen, violin
Michael Grolid, violin
Einar Kyvik Bauge, bratsch 
Louisa Schwab, cello
Hyazintha Andrej, cello
Einars Everss, kontrabas

DR Symfoniorkestret i Bukarest

Når DR Symfoniorkestret, dirigent Nicholas Collon og Jussen-brødrene går på scenen for at spille aftenens program, har de varmet grundigt op med 2 koncerter sidste weekend ved George Enescu International Festival i Bukarest – en af verdens største og mest prestigefyldte festivaler for klassisk musik.

Læs mere

GÅ PÅ OPDAGELSE I DR LYD

Hør Torsdagskoncerten i DR Lyd

Aftenens koncert sendes direkte på P2 og kan også høres i DR Lyd.

I DR Lyd kan du også finde tidligere Torsdagskoncerter med DR Symfoniorkestret og mange andre koncerter med både kammermusik, kor og orkestre, altid præsenteret af P2's værter, der inviterer dig med ind på forreste række til de bedste klassiske koncerter fra ind- og udland.

Hør Torsdagskoncerten

Hammers komponister: Schumann - Den unge Roberts lidelser

Dyk mere ned i Robert Schumanns musik med Mathias Hammer og Thorkil Jakobsen, der fokuserer på historien om den unge Schumann, der slås med sorg, ambitioner og sindets mange sider, mens han skriver klaverværket Carnaval

Hør Hammers komponister

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset overgår til digitale salsprogrammer

Fra august 2025 er vi i DR Koncerthuset overgået til digitale koncertprogrammer ved klassiske koncerter. Det sker som led i en samlet indsats for at reducere husets klimaaftryk og fremme en mere bæredygtig drift – uden at gå på kompromis med publikums oplevelse eller vores musikformidling.

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionsplanlægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsleder: Jakob Helmer Mørck, Anne Dueholm Jacobsen
Lydproducer: Thore Brinkmand
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • BECKETT-FONDEN • SPORTGOODSFONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • AXEL MUUSFELDTS FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • GANGSTEDFONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer