Elim Chan & Sjostakovitj

Elim Chan & Sjostakovitj

27. NOVEMBER 2025 KL. 19.30
KONCERTSALEN

PROGRAM

Johannes Brahms (1833-97)
Klaverkoncert nr. 1, d-mol, op. 15 (1858)
• Maestoso
• Adagio
• Rondo. Allegro non troppo

(ca. 44’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.20
-

Franz Schubert (1797-1828)
Entr’acte nr. 3, mellemaktsmusik fra ’Rosamunde’ (1823)

(ca. 8’)

Dmitrij Sjostakovitj (1906-75)
Symfoni nr. 9, Es-dur, op. 70 (1945)
• Allegro
• Moderato
• Presto
• Largo
• Allegretto – Allegro

(ca. 26’)

-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30 i Koncertsalen med Celine Haastrup

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Om musikken

Brahms: Klaverkoncert nr. 1

Stormfuldt og turbulent begynder Brahms’ Klaverkoncert nr. 1. Der er ikke mange klaverkoncerter, der rummer magen til drama. Og der er heller ikke mange andre klaverkoncerter, der er så lang. Brahms’ Klaverkoncert nr. 1 varer op mod en lille times tid og er en af de vældigste koncerter, der er skrevet. Udover virtuositet kræver den enorm fokusering og fysisk udholdenhed af pianisten.

Klaverkoncerten kræver også stærke nerver hos publikum, for Brahms går hårdt til vores følelser. Både når musikken er turbulent, og den er det komplet modsatte! Det store, komplekse værk rummer nemlig også de mest indadvendte, hemmelighedsfulde følelser side om side med det drama, der skubber værket i gang.

Musikken udsprang af de mest voldsomme begivenheder, Brahms havde oplevet indtil da i sit liv. Han var i begyndelsen af 20’erne, da han mødte komponistparret Robert og Clara Schumann, der udråbte ham som fremtidens musikalske håb. Men blot et halvt år efter fik Robert Schumann et nervesammenbrud og forsøgte at begå selvmord. Han måtte tilbringe sine sidste to år indespærret på en klinik. Brahms’ personlige belastning blev ikke nemmere af, at han imens udviklede en stærk tilbedelse af Clara Schumann.

Presset gav Brahms store kreative blokeringer. De blev forløst i 1858 i hans Klaverkoncert nr. 1 – ”en frygtelig vanskelig og stor klaverkoncert”, som han beskrev den for Clara.

Førstesatsens oprevne følelser kan nærmest slå lytteren omkuld. De rullende paukehvirvler og dybe strygertoner er som et primalskrig for orkester. Der er stor spænding og sorg i musikken, men også en voldsom livsenergi. Brahms formår at holde stormen indenfor de klassiske rammer, og netop den kombination af buldrende passion og køligt intellekt gør musikken så stærk.

Oven på den ophidsede førstesats er andensatsen som et trøstens ord. Fredfyldt og med en klar horisont som havblik efter stormen. Hen over noderne til satsens første frase skrev Brahms ordene ”Benedictus qui venit in nomine Domini” (Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn), et adventscitat fra Salmernes Bog i Bibelen. Er det religiøs musik – en sidste bøn for Robert Schumanns skæbne efter døden? Eller er det Brahms’ hemmelige ord om kærligheden til den forgudede Clara?

Klaverkoncerten slutter med en potent og fandenivoldsk finale, hvor den oprørte stemning fra førstesatsen går igen – men denne gang skal tragedien manes i jorden. Det sker med bidsk humor og overvældende energi. Værkets intense grundindstilling om 'alt eller intet' varer ved til den allersidste takt.

Schubert: Rosamunde; Entr’acte nr. 3

 Schubert skrev musik til flere teaterstykker, men ingen af dem fik succes som forestillinger. Særlig hård var skæbnen, da han i 1823 skrev musik til skuespillet Rosamunde, Fyrstinde af Cypern. Det eksotiske eventyr var skrevet af forfatterinden Helmina von Chézy – og musikken var af den 26-årige wienerkomponist Franz Schubert.

Handlingen lød da ellers ganske spændende: Rosamunde er arving til Cyperns trone, men må vokse op i hemmelighed som adoptivbarn i en fiskerfamilie. Efter mange genvordigheder kan hun til slut blive kronet som fyrstinde af Cypern!

Til forestillingen komponerede Schubert ti stykker musik, der inkluderede både mellemspil, korsange og balletindslag. Desværre var skuespillet en fiasko. Schuberts musik var der heller ikke så mange, der lagde mærke til, for publikum brugte pauserne til at snakke i, ikke til at lytte til mellemaktsmusikken. Efter bare to opførelser blev Rosamunde taget af plakaten.

De yndefulde mellemspil kaldte Schubert ved fransk betegnelse, ”Entr’acte”. Mellemspil nr. 3, som er det mest kendte af dem, bygger på en idyllisk melodi, der er umulig at få ud af hovedet. Den melodiøse hoveddel kommer i alt tre gange, og derimellem har Schubert indsat to kontrastafsnit i mol, så stykket danner en smuk og tilfredsstillende helhed.

Efter teaterfiaskoen blev noderne til Schuberts Rosamunde-musik bundtet sammen og lagt væk – hvorefter de blev fuldstændig glemt i mange årtier. Det eneste, der levede videre, var dette lille mellemspil, fordi Schubert selv genbrugte det i et af sine 'Fire Impromptus' for klaver og i sin Strygekvartet i a-mol, som i dag har tilnavnet ”Rosamunde-kvartetten”.

Sjostakovitj: Symfoni nr. 9

Blandt Sjostakovitjs 15 symfonier er den korte Symfoni nr. 9 en af de mest koncentrerede og skarpe. Den var noget af en provokation, da den i Sovjetunionen blev spillet første gang i 1945, og kort tid efter blev symfonien helt forbudt.

Sjostakovitj begyndte at skrive symfonien i slutfasen af 2. Verdenskrig. Nazityskland var blevet trængt tilbage af Sovjetunionen, der nu rykkede frem mod erobringen af Berlin. Det sovjetiske styre ønskede sig en heroisk sejrssymfoni af rigets førende komponist, og Sjostakovitj bekræftede, at det netop var det, han arbejdede på. Et storværk for kor og orkester! Nære venner hørte endda Sjostakovitj spille ti minutter af den planlagte triumfsymfoni på klaver, der virkede både monumental og fuld af patos. Præcis som styret ønskede sig det.

Alligevel lagde Sjostakovitj værket til side, og først et par måneder efter krigens afslutning tog han fat igen. Resultatet blev et helt andet slags værk. Kortfattet, uden kor og solister, og overraskende humoristisk. ”Nærmest i Mozart-stil”, bemærkede Sjostakovitjs komponistkollega, Gabriel Popov.

Det var absolut ikke, hvad styret havde forestillet sig, og den frivole musik blev opfattet som fuldstændig upassende i datidens krigsmartrede Sovjetunionen. ”Er det virkelig det rigtige tidspunkt for en stor kunstner at holde ferie fra tidens problemer?”, spurgte man fra officiel side.

Året efter blev der nedlagt opførelsesforbud mod symfonien, som slet ikke blev spillet de følgende ti år. Kritikken lød, at symfonien havde ”ideologiske svagheder”, fordi den ikke afspejlede ”det sovjetiske folks sande ånd”. Man havde tydeligvis forstået, at Sjostakovitj ikke ville medvirke til sejrspropagandaen. Hans afstandtagen skete på en listig måde, ved at han i symfonien ifører sig en tvetydig maske, hvor man ikke ved, hvornår han griner falsk, og hvornår tragedien er ægte.

I 4. sats er der vist ikke tvivl om, at der ikke er noget at grine af: Messingblæserne træder frem som en henrettelsespeloton overfor en enlig fagot, der i et højt, forpint leje står alene og afklædt tilbage og trygler for sit liv.

Den hårrejsende scene fortsætter uden pause til 5. sats, hvor fagotten finder fodfæste igen og sætter gang i symfoniens sidste udtryk for munterhed. Tror vi på det gode humør denne gang?

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Brahms: Klaverkoncert nr. 1

Stormfuldt og turbulent begynder Brahms’ Klaverkoncert nr. 1. Der er ikke mange klaverkoncerter, der rummer magen til drama. Og der er heller ikke mange andre klaverkoncerter, der er så lang. Brahms’ Klaverkoncert nr. 1 varer op mod en lille times tid og er en af de vældigste koncerter, der er skrevet. Udover virtuositet kræver den enorm fokusering og fysisk udholdenhed af pianisten.

Klaverkoncerten kræver også stærke nerver hos publikum, for Brahms går hårdt til vores følelser. Både når musikken er turbulent, og den er det komplet modsatte! Det store, komplekse værk rummer nemlig også de mest indadvendte, hemmelighedsfulde følelser side om side med det drama, der skubber værket i gang.

Musikken udsprang af de mest voldsomme begivenheder, Brahms havde oplevet indtil da i sit liv. Han var i begyndelsen af 20’erne, da han mødte komponistparret Robert og Clara Schumann, der udråbte ham som fremtidens musikalske håb. Men blot et halvt år efter fik Robert Schumann et nervesammenbrud og forsøgte at begå selvmord. Han måtte tilbringe sine sidste to år indespærret på en klinik. Brahms’ personlige belastning blev ikke nemmere af, at han imens udviklede en stærk tilbedelse af Clara Schumann.

Presset gav Brahms store kreative blokeringer. De blev forløst i 1858 i hans Klaverkoncert nr. 1 – ”en frygtelig vanskelig og stor klaverkoncert”, som han beskrev den for Clara.

Førstesatsens oprevne følelser kan nærmest slå lytteren omkuld. De rullende paukehvirvler og dybe strygertoner er som et primalskrig for orkester. Der er stor spænding og sorg i musikken, men også en voldsom livsenergi. Brahms formår at holde stormen indenfor de klassiske rammer, og netop den kombination af buldrende passion og køligt intellekt gør musikken så stærk.

Oven på den ophidsede førstesats er andensatsen som et trøstens ord. Fredfyldt og med en klar horisont som havblik efter stormen. Hen over noderne til satsens første frase skrev Brahms ordene ”Benedictus qui venit in nomine Domini” (Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn), et adventscitat fra Salmernes Bog i Bibelen. Er det religiøs musik – en sidste bøn for Robert Schumanns skæbne efter døden? Eller er det Brahms’ hemmelige ord om kærligheden til den forgudede Clara?

Klaverkoncerten slutter med en potent og fandenivoldsk finale, hvor den oprørte stemning fra førstesatsen går igen – men denne gang skal tragedien manes i jorden. Det sker med bidsk humor og overvældende energi. Værkets intense grundindstilling om 'alt eller intet' varer ved til den allersidste takt.

Schubert: Rosamunde; Entr’acte nr. 3

 Schubert skrev musik til flere teaterstykker, men ingen af dem fik succes som forestillinger. Særlig hård var skæbnen, da han i 1823 skrev musik til skuespillet Rosamunde, Fyrstinde af Cypern. Det eksotiske eventyr var skrevet af forfatterinden Helmina von Chézy – og musikken var af den 26-årige wienerkomponist Franz Schubert.

Handlingen lød da ellers ganske spændende: Rosamunde er arving til Cyperns trone, men må vokse op i hemmelighed som adoptivbarn i en fiskerfamilie. Efter mange genvordigheder kan hun til slut blive kronet som fyrstinde af Cypern!

Til forestillingen komponerede Schubert ti stykker musik, der inkluderede både mellemspil, korsange og balletindslag. Desværre var skuespillet en fiasko. Schuberts musik var der heller ikke så mange, der lagde mærke til, for publikum brugte pauserne til at snakke i, ikke til at lytte til mellemaktsmusikken. Efter bare to opførelser blev Rosamunde taget af plakaten.

De yndefulde mellemspil kaldte Schubert ved fransk betegnelse, ”Entr’acte”. Mellemspil nr. 3, som er det mest kendte af dem, bygger på en idyllisk melodi, der er umulig at få ud af hovedet. Den melodiøse hoveddel kommer i alt tre gange, og derimellem har Schubert indsat to kontrastafsnit i mol, så stykket danner en smuk og tilfredsstillende helhed.

Efter teaterfiaskoen blev noderne til Schuberts Rosamunde-musik bundtet sammen og lagt væk – hvorefter de blev fuldstændig glemt i mange årtier. Det eneste, der levede videre, var dette lille mellemspil, fordi Schubert selv genbrugte det i et af sine 'Fire Impromptus' for klaver og i sin Strygekvartet i a-mol, som i dag har tilnavnet ”Rosamunde-kvartetten”.

Sjostakovitj: Symfoni nr. 9

Blandt Sjostakovitjs 15 symfonier er den korte Symfoni nr. 9 en af de mest koncentrerede og skarpe. Den var noget af en provokation, da den i Sovjetunionen blev spillet første gang i 1945, og kort tid efter blev symfonien helt forbudt.

Sjostakovitj begyndte at skrive symfonien i slutfasen af 2. Verdenskrig. Nazityskland var blevet trængt tilbage af Sovjetunionen, der nu rykkede frem mod erobringen af Berlin. Det sovjetiske styre ønskede sig en heroisk sejrssymfoni af rigets førende komponist, og Sjostakovitj bekræftede, at det netop var det, han arbejdede på. Et storværk for kor og orkester! Nære venner hørte endda Sjostakovitj spille ti minutter af den planlagte triumfsymfoni på klaver, der virkede både monumental og fuld af patos. Præcis som styret ønskede sig det.

Alligevel lagde Sjostakovitj værket til side, og først et par måneder efter krigens afslutning tog han fat igen. Resultatet blev et helt andet slags værk. Kortfattet, uden kor og solister, og overraskende humoristisk. ”Nærmest i Mozart-stil”, bemærkede Sjostakovitjs komponistkollega, Gabriel Popov.

Det var absolut ikke, hvad styret havde forestillet sig, og den frivole musik blev opfattet som fuldstændig upassende i datidens krigsmartrede Sovjetunionen. ”Er det virkelig det rigtige tidspunkt for en stor kunstner at holde ferie fra tidens problemer?”, spurgte man fra officiel side.

Året efter blev der nedlagt opførelsesforbud mod symfonien, som slet ikke blev spillet de følgende ti år. Kritikken lød, at symfonien havde ”ideologiske svagheder”, fordi den ikke afspejlede ”det sovjetiske folks sande ånd”. Man havde tydeligvis forstået, at Sjostakovitj ikke ville medvirke til sejrspropagandaen. Hans afstandtagen skete på en listig måde, ved at han i symfonien ifører sig en tvetydig maske, hvor man ikke ved, hvornår han griner falsk, og hvornår tragedien er ægte.

I 4. sats er der vist ikke tvivl om, at der ikke er noget at grine af: Messingblæserne træder frem som en henrettelsespeloton overfor en enlig fagot, der i et højt, forpint leje står alene og afklædt tilbage og trygler for sit liv.

Den hårrejsende scene fortsætter uden pause til 5. sats, hvor fagotten finder fodfæste igen og sætter gang i symfoniens sidste udtryk for munterhed. Tror vi på det gode humør denne gang?

Jens Cornelius

Dirigent & solist

Elim Chan med dirigentstav ansigtet vendt nedad.
Elim Chan

Dirigenten Elim Chan vandt i 2014 den engelske Donatella Flick-dirigentkonkurrence, og året efter var hun blandt prisvinderne i Malko-dirigentkonkurrencen her i Koncerthuset. I dag har hun nået toppen af det internationale musikliv. Hun dirigerer store amerikanske orkestre som New York Filharmonikerne, Los Angeles Filharmonikerne og Cleveland Orkestret og mange af de førende orkestre i Europa, bl.a. DR Symfoniorkestret, som hun gav sin første koncert med i 2023.

For to måneder siden dirigerede hun en af verdens største begivenheder i det klassiske musikliv, koncerten Last Night of the Proms, der finder sted i Royal Albert Hall i London og følges af publikum over hele verden.

Elim Chan er født 1986 i Hong Kong og uddannet i USA. Fra 2018 til 2023 var hun 1. gæstedirigent for Det Skotske Nationalorkester, og fra 2019 til 2024 chefdirigent for Antwerpen Symfoniorkester i Holland. Hun bor i dag Amsterdam. 

Læs mere
Kirill Gerstein iført sort beklædning foran flygel
Kirill Gerstein

Pianisten Kirill Gerstein er en verdensstjerne, der gerne optræder med DR Symfoniorkestret nærmest hvert eneste år. Han er en skarpsindig virtuos og en nysgerrig musiker, altid på udkig efter nye ting at spille, samtidig med at han er fuldstændig suveræn i det traditionelle klassiske repertoire.

Kirill Gerstein er født i Rusland i 1979, og efter Sovjetunionens opløsning flyttede han til USA. Siden 2003 har han været amerikansk statsborger. De senere år har han dog været bosat i Berlin, hvor han er klaverprofessor ved det berømte Hanns Eisler Musikkonservatorium. Han passer samtidig en utrolig tæt koncertkalender med 10-12 koncerter om måneden rundt om på hele kloden. De seneste uger har han spillet Brahms’ 1. klaverkoncert i USA og Sydkorea, og i næste måned skal han på en lang Japan-turné.

I 2010 modtog Kirill Gerstein den amerikanske Gilmore Award, der kan betragtes 'klaverets Nobelpris'. Han har indspillet over 20 album med alt fra Mozart til jazzy musik af George Gershwin og nye værker af den engelske komponist Thomas Adès, som han ofte arbejder sammen med.

Læs mere

Dirigent & solist

Elim Chan

Kirill Gerstein

Elim Chan

Dirigenten Elim Chan vandt i 2014 den engelske Donatella Flick-dirigentkonkurrence, og året efter var hun blandt prisvinderne i Malko-dirigentkonkurrencen her i Koncerthuset. I dag har hun nået toppen af det internationale musikliv. Hun dirigerer store amerikanske orkestre som New York Filharmonikerne, Los Angeles Filharmonikerne og Cleveland Orkestret og mange af de førende orkestre i Europa, bl.a. DR Symfoniorkestret, som hun gav sin første koncert med i 2023.

For to måneder siden dirigerede hun en af verdens største begivenheder i det klassiske musikliv, koncerten Last Night of the Proms, der finder sted i Royal Albert Hall i London og følges af publikum over hele verden.

Elim Chan er født 1986 i Hong Kong og uddannet i USA. Fra 2018 til 2023 var hun 1. gæstedirigent for Det Skotske Nationalorkester, og fra 2019 til 2024 chefdirigent for Antwerpen Symfoniorkester i Holland. Hun bor i dag Amsterdam. 

Kirill Gerstein

Pianisten Kirill Gerstein er en verdensstjerne, der gerne optræder med DR Symfoniorkestret nærmest hvert eneste år. Han er en skarpsindig virtuos og en nysgerrig musiker, altid på udkig efter nye ting at spille, samtidig med at han er fuldstændig suveræn i det traditionelle klassiske repertoire.

Kirill Gerstein er født i Rusland i 1979, og efter Sovjetunionens opløsning flyttede han til USA. Siden 2003 har han været amerikansk statsborger. De senere år har han dog været bosat i Berlin, hvor han er klaverprofessor ved det berømte Hanns Eisler Musikkonservatorium. Han passer samtidig en utrolig tæt koncertkalender med 10-12 koncerter om måneden rundt om på hele kloden. De seneste uger har han spillet Brahms’ 1. klaverkoncert i USA og Sydkorea, og i næste måned skal han på en lang Japan-turné.

I 2010 modtog Kirill Gerstein den amerikanske Gilmore Award, der kan betragtes 'klaverets Nobelpris'. Han har indspillet over 20 album med alt fra Mozart til jazzy musik af George Gershwin og nye værker af den engelske komponist Thomas Adès, som han ofte arbejder sammen med.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi har netop gæstespillet ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi har netop gæstespillet ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Soo-Jin Hong

Violin 1  
Soo-Jin Hong
Ludvig Gudim
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Hedvig Oftedahl
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Rebecka Freij
Jenny Asparro

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Katrine Reinhold Bundgaard
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Jens Bendix Nielsen
Emilia Wareborn
Mikkel Schreiber Thomsen

Cello  
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Mihai Fagarasan

Bas  
Joel Gonzalez
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco

Fløjte  
Anna Nykvist
Mikael Beier
Russell Satoshi Itani

Obo  
Kristine Vestergaard 
Ulrich Trier Ortmann

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff

Fagot  
Sebastian Stevensson
Britta Cortabarria

Horn  
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Lars Hastrup
Brian Bindner

Tuba
Tonni Hellebek

Slagtøj
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm

Pauker
René Felix Mathiesen

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Soo-Jin Hong

Violin 1  
Soo-Jin Hong
Ludvig Gudim
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Hedvig Oftedahl
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Rebecka Freij
Jenny Asparro

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Katrine Reinhold Bundgaard
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Jens Bendix Nielsen
Emilia Wareborn
Mikkel Schreiber Thomsen

Cello  
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Mihai Fagarasan

Bas  
Joel Gonzalez
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco

Fløjte  
Anna Nykvist
Mikael Beier
Russell Satoshi Itani

Obo  
Kristine Vestergaard 
Ulrich Trier Ortmann

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff

Fagot  
Sebastian Stevensson
Britta Cortabarria

Horn  
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Lars Hastrup
Brian Bindner

Tuba
Tonni Hellebek

Slagtøj
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm

Pauker
René Felix Mathiesen

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter eller hør mere om komponisterne bag musikken i 'Hammers komponister' og 'Orkesterguiden'. I 'Spørg om alt' kan du blive klogere på alt det, man kan undre sig over i musikkens verden. 

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se den nye dokumentar 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller hør musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG!

DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER

Nyt album med DR Symfoniorkestret

Deutsche Grammophon har for nylig udgivet DR Symfoniorkestret og Fabio Luisis indspilning af Alexander Skrjabins samlede orkesterværker, der samtidig kan ses på selskabets eksklusive streamingplatform DG Stage +.

Lyt til musikken i din foretrukne streamingtjeneste, hvor du også kan finde orkestrets roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og den første udgivelse i den kommende serie med Arnold Schönbergs orkestermusik.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsledere: Morten Danvad, Sasja Ekenberg
Lydproducer: Berhard Güttler
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • BECKETT-FONDEN • SPORTGOODSFONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • AXEL MUUSFELDTS FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • GANGSTEDFONDEN • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer