Heyward & Roms fontæner

Inkinen & Roms fontæner

9. OKTOBER 2025 KL. 19.30
KONCERTSALEN

PROGRAM

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91)
Klaverkoncert nr. 20, d-mol, KV 466 (1785)
• Allegro
• Romance
• Allegro assai

(ca. 30’) 
_

PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.05
_

Ottorino Respighi (1879-1936)
Le Fontane di Roma (1916)
• La fontana di Valle Giulia all'alba
• La fontana del Tritone al mattino
• La fontana di Trevi al meriggio
• La fontana di Villa Medici al tramonto

attacca (de to Respighi-værker spilles uden ophold imellem) 

Ottorino Respighi
I Pini di Roma (1924)
• I pini di Villa Borghese
• Pini presso una catacomba
• I pini del Gianicolo
• I pini della Via Appia

(ca. 36’)
_

MØD MUSIKKEN
Kl. 18.30 i Koncertsalen med Ole Kiilerich

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Om musikken

Mozart: Klaverkoncert nr. 20

Blandt Mozarts mange lyse værker finder man også nogle enkelte, der er mørke. Et af de mest intense er hans Klaverkoncert nr. 20 i d-mol. Her møder man Mozart i en indadvendt stund, og musikken er alvorlig og dyster fra første takt. Mozart forstærker alvoren ved at bruge trompeter og pauker i orkestret, der giver en uhyggelig, truende virkning.

Det var på Mozarts tid meget ualmindeligt at skrive en klaverkoncert med sådan en dyster karakter. Normen var, at en klaverkoncert skulle være let og perlende. Men af en eller anden grund havde Mozart noget helt andet på hjerte, da han i 1785 skrev denne klaverkoncert. Og alle publikums forventninger bliver kasseret lige fra begyndelsen. Indledningen har ingen egentlig melodi, og den faste markering af taktslagene er forskubbet. Da klaveret sætter ind, er det med et uendeligt klagende tema. Der er ingen trøst at finde.

2. sats har Mozart givet betegnelsen ”Romance”, og den begynder som en lille sødmefuld sang i dur. Men den skønne ro er en flugt, der kun gælder for en kort stund. Musikken drages mod mol, og dramaet vender tilbage i den midterste del af satsen. I slutningen kommer det milde, naive dur-tema tilbage. Lyset er en afbalancering af satsens mørke side, men det kan ikke kompensere for den sjælelige tumult, man lige var igennem, da Mozart trak tæppet væk under os.

I 3. sats burde Mozart ifølge datidens konventioner give os en happy end, der ser muntert på situationen. Men det kan han ikke – han sidder stadig fast i uroen og angsten, der dominerede førstesatsen. Klaverets hovedtema virker som paranoia, og kun det allersidste minut af satsen er i dur, nærmest som en maske, der tages på. Den evige kamp mellem lys og mørke er uløselig, også for Mozart i denne sublime klaverkoncert, der er et af hans mest hudløse værker.

Læs mere

Respighi: Roms fontæner

I begyndelsen af 1900-tallet satte den italienske komponist Ottorino Respighi sig for at give orkestermusikken en højere status i det operagale land, Italien. Med sine tre orkesterværker 'Roms fontæner', 'Roms pinjer' og 'Romerske fester' skabte han noget af den mest brillante orkestermusik, man overhovedet kan tænke sig, samtidig med at han som stor patriot hylder den italienske hovedstad.  

De tre Rom-værker er 'symfoniske digtninge'. Det vil sige, at musikken fortæller en historie eller fremmaler bestemte billeder. Respighi præsenterer os for en serie billeder af Roms seværdigheder, som han beskriver med et enormt udvalg af klangfarver og stemninger. Med orkestret som medie tryller han os til en anden verden og viser os fontænerne, pinjerne og festerne.

Først komponerede Respighi Roms fontæner, der tager os med til fire af Roms store springvand. De fire scenerier præsenteres uden pauser imellem, og indtrykkene på den guidede rundtur kan man blive helt ør af. Respighi formulerede det sådan her:

”Komponisten har i denne symfoniske digtning villet give udtryk for de følelser og syner, der vækkes af fire af Roms fontæner på det tidspunkt af døgnet, hvor deres karakter er mest i harmoni med det omgivende landskab, og når deres skønhed er som størst for beskueren.”

Den første fontæne var på Respighis tid beliggende i landlige omgivelser i Valle Giulia. Kvæg gik græssende omkring springvandet, der er udsmykket med otte skildpaddefigurer. Fordi vi er på landet, indleder Respighi med lyden af en hyrdes skalmeje, der giver et glimt af den halvvågne stemning i det disede morgenlys.

Ud på morgenen er man sammen med Respighi nået til Triton-fontænen, hvor den romerske havgud blæser i et kæmpemæssigt konkyliehorn, mens han løftes i vejret af fire delfiner. Overgangen fra morgentågerne til Tritons sprudlende vandorgie kommer som et chok, som Respighi brillant gengiver i hornsignaler og skingre diskantlyde i orkestret.

Den største fontæne kommer man til ved middagstid. Det er den 25 meter høje Trevi-fontæne, der forestiller den triumferende havgud Neptun og hans følge af havfolk mellem klipper og bølger. Respighi får Neptuns majestætiske optog til at blive levende, så det bevæger sig fremad og undertvinger alt omkring sig. Tilskueren må bøje sig i respekt ved det storslåede møde med havguden selv.

Solnedgangen betragter man fra højderne ved Villa Medicis fontæne, smukt placeret med udsigt over det centrale Rom. Solen går ned til lyden af aftenklokker og fuglenes sidste sang – det er en drømmende og eftertænksom afslutning på rundturen.

Læs mere

Respighi: Roms pinjer

I 1924 fulgte næste del af den romerske trilogi, Roms pinjer. Konceptet er det samme som i Roms fontæner, hvor fire romerske lokaliteter træder frem og overvælder med indtryk. Også denne gang lader Respighi os opleve seværdighederne i løbet af et døgn, fra dagen begynder og til næste morgengry.

I modsætning til de fire fontæner er det ikke bestemte pinjetræer i Rom, musikken beskriver. Titlen Roms pinjer skal forstås mere indirekte som fire steder i byen, hvor der vokser pinjetræer.  

Første stop er ved Villa Borghese, hvor børn leger sanglege og spurter omkring i solskinnet – ”som flokke af svaler”, skriver Respighi. Han bruger en italiensk børnesang i musikken for at understrege børnenes leg, men det bliver afbrudt af en skurrende dissonans, da et patrulje soldater kommer forbi.

Anden del skifter drastisk scene, så vi kommer til nedgangen ved en af de romerske katakomber, dvs. underjordiske gravgange, hvor skeletter af afdøde fra svundne tider er stablet op i tusindvis. Respighi har orkestreret musikken genialt med brug af mørke, dæmpede klange. Et sted fra dybet hører man en salmemelodi. Da sangen langsomt forsvinder igen, opleves det som om, de døde tager deres hemmeligheder med sig tilbage til mørket.

Tredje del er en nattescene ved Janiculum-højen. En ensom klarinet spiller i måneskinnet – ”som i drømme”, beder Respighi om – og pinjetræerne kan kun ses som silhuetter. I slutningen af denne magiske sats præsenterer Respighi en virkning, som var fuldstændig ny i klassisk musik dengang i 1924: En grammofon skal afspille en lydoptagelse af en nattergal. Nogle år tidligere var der blevet udgivet en grammofonplade med fuglesang, og den effekt kunne Respighi ikke holde fingrene fra. I dag bruger man en nattergaleoptagelse i bedre lydkvalitet, og virkningen er fortryllende!

I sidste sats beskriver Respighi en marcherende romersk hær, der går afsted ad Via Appia, den gamle hærvej, der ender i Rom. Det er svært ikke at høre satsen som en hyldest til den italienske diktator Mussolini, der på den måde var marcheret ind i Rom med sine tropper to år tidligere… Hæren standser direkte foran tilhørerne, så man bliver sat til vægs af både klangen og historiens perspektiv. Rom er mægtig – i fortid og nutid.

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Mozart: Klaverkoncert nr. 20

Respighi: Roms fontæner

Respighi: Roms pinjer

Mozart: Klaverkoncert nr. 20

Blandt Mozarts mange lyse værker finder man også nogle enkelte, der er mørke. Et af de mest intense er hans Klaverkoncert nr. 20 i d-mol. Her møder man Mozart i en indadvendt stund, og musikken er alvorlig og dyster fra første takt. Mozart forstærker alvoren ved at bruge trompeter og pauker i orkestret, der giver en uhyggelig, truende virkning.

Det var på Mozarts tid meget ualmindeligt at skrive en klaverkoncert med sådan en dyster karakter. Normen var, at en klaverkoncert skulle være let og perlende. Men af en eller anden grund havde Mozart noget helt andet på hjerte, da han i 1785 skrev denne klaverkoncert. Og alle publikums forventninger bliver kasseret lige fra begyndelsen. Indledningen har ingen egentlig melodi, og den faste markering af taktslagene er forskubbet. Da klaveret sætter ind, er det med et uendeligt klagende tema. Der er ingen trøst at finde.

2. sats har Mozart givet betegnelsen ”Romance”, og den begynder som en lille sødmefuld sang i dur. Men den skønne ro er en flugt, der kun gælder for en kort stund. Musikken drages mod mol, og dramaet vender tilbage i den midterste del af satsen. I slutningen kommer det milde, naive dur-tema tilbage. Lyset er en afbalancering af satsens mørke side, men det kan ikke kompensere for den sjælelige tumult, man lige var igennem, da Mozart trak tæppet væk under os.

I 3. sats burde Mozart ifølge datidens konventioner give os en happy end, der ser muntert på situationen. Men det kan han ikke – han sidder stadig fast i uroen og angsten, der dominerede førstesatsen. Klaverets hovedtema virker som paranoia, og kun det allersidste minut af satsen er i dur, nærmest som en maske, der tages på. Den evige kamp mellem lys og mørke er uløselig, også for Mozart i denne sublime klaverkoncert, der er et af hans mest hudløse værker.

Respighi: Roms fontæner

I begyndelsen af 1900-tallet satte den italienske komponist Ottorino Respighi sig for at give orkestermusikken en højere status i det operagale land, Italien. Med sine tre orkesterværker 'Roms fontæner', 'Roms pinjer' og 'Romerske fester' skabte han noget af den mest brillante orkestermusik, man overhovedet kan tænke sig, samtidig med at han som stor patriot hylder den italienske hovedstad.  

De tre Rom-værker er 'symfoniske digtninge'. Det vil sige, at musikken fortæller en historie eller fremmaler bestemte billeder. Respighi præsenterer os for en serie billeder af Roms seværdigheder, som han beskriver med et enormt udvalg af klangfarver og stemninger. Med orkestret som medie tryller han os til en anden verden og viser os fontænerne, pinjerne og festerne.

Først komponerede Respighi Roms fontæner, der tager os med til fire af Roms store springvand. De fire scenerier præsenteres uden pauser imellem, og indtrykkene på den guidede rundtur kan man blive helt ør af. Respighi formulerede det sådan her:

”Komponisten har i denne symfoniske digtning villet give udtryk for de følelser og syner, der vækkes af fire af Roms fontæner på det tidspunkt af døgnet, hvor deres karakter er mest i harmoni med det omgivende landskab, og når deres skønhed er som størst for beskueren.”

Den første fontæne var på Respighis tid beliggende i landlige omgivelser i Valle Giulia. Kvæg gik græssende omkring springvandet, der er udsmykket med otte skildpaddefigurer. Fordi vi er på landet, indleder Respighi med lyden af en hyrdes skalmeje, der giver et glimt af den halvvågne stemning i det disede morgenlys.

Ud på morgenen er man sammen med Respighi nået til Triton-fontænen, hvor den romerske havgud blæser i et kæmpemæssigt konkyliehorn, mens han løftes i vejret af fire delfiner. Overgangen fra morgentågerne til Tritons sprudlende vandorgie kommer som et chok, som Respighi brillant gengiver i hornsignaler og skingre diskantlyde i orkestret.

Den største fontæne kommer man til ved middagstid. Det er den 25 meter høje Trevi-fontæne, der forestiller den triumferende havgud Neptun og hans følge af havfolk mellem klipper og bølger. Respighi får Neptuns majestætiske optog til at blive levende, så det bevæger sig fremad og undertvinger alt omkring sig. Tilskueren må bøje sig i respekt ved det storslåede møde med havguden selv.

Solnedgangen betragter man fra højderne ved Villa Medicis fontæne, smukt placeret med udsigt over det centrale Rom. Solen går ned til lyden af aftenklokker og fuglenes sidste sang – det er en drømmende og eftertænksom afslutning på rundturen.

Respighi: Roms pinjer

I 1924 fulgte næste del af den romerske trilogi, Roms pinjer. Konceptet er det samme som i Roms fontæner, hvor fire romerske lokaliteter træder frem og overvælder med indtryk. Også denne gang lader Respighi os opleve seværdighederne i løbet af et døgn, fra dagen begynder og til næste morgengry.

I modsætning til de fire fontæner er det ikke bestemte pinjetræer i Rom, musikken beskriver. Titlen Roms pinjer skal forstås mere indirekte som fire steder i byen, hvor der vokser pinjetræer.  

Første stop er ved Villa Borghese, hvor børn leger sanglege og spurter omkring i solskinnet – ”som flokke af svaler”, skriver Respighi. Han bruger en italiensk børnesang i musikken for at understrege børnenes leg, men det bliver afbrudt af en skurrende dissonans, da et patrulje soldater kommer forbi.

Anden del skifter drastisk scene, så vi kommer til nedgangen ved en af de romerske katakomber, dvs. underjordiske gravgange, hvor skeletter af afdøde fra svundne tider er stablet op i tusindvis. Respighi har orkestreret musikken genialt med brug af mørke, dæmpede klange. Et sted fra dybet hører man en salmemelodi. Da sangen langsomt forsvinder igen, opleves det som om, de døde tager deres hemmeligheder med sig tilbage til mørket.

Tredje del er en nattescene ved Janiculum-højen. En ensom klarinet spiller i måneskinnet – ”som i drømme”, beder Respighi om – og pinjetræerne kan kun ses som silhuetter. I slutningen af denne magiske sats præsenterer Respighi en virkning, som var fuldstændig ny i klassisk musik dengang i 1924: En grammofon skal afspille en lydoptagelse af en nattergal. Nogle år tidligere var der blevet udgivet en grammofonplade med fuglesang, og den effekt kunne Respighi ikke holde fingrene fra. I dag bruger man en nattergaleoptagelse i bedre lydkvalitet, og virkningen er fortryllende!

I sidste sats beskriver Respighi en marcherende romersk hær, der går afsted ad Via Appia, den gamle hærvej, der ender i Rom. Det er svært ikke at høre satsen som en hyldest til den italienske diktator Mussolini, der på den måde var marcheret ind i Rom med sine tropper to år tidligere… Hæren standser direkte foran tilhørerne, så man bliver sat til vægs af både klangen og historiens perspektiv. Rom er mægtig – i fortid og nutid.

Jens Cornelius

Dirigent & solist

Dirigenten Pietari Inkinen med blå øjne iført hvid skjorte og sort jakke smiler mildt foran sort baggrund
Pietari Inkinen

Den finske dirigent Pietari Inkinen, født 1980, har som gæstedirigent optrådt med mange af verdens førende orkestre, bl.a. Concertgebouw Orkestret i Amsterdam, Bayerns Radiosymfoniorkester i München, Los Angeles Filharmonikerne og Leipzigs Gewandhausorkester. Han har tidligere dirigeret DR Symfoniorkestret, senest ved en opførelse sidste år af Mahlers store Symfoni nr. 3.

Pietari Inkinen var blot 27 år, da han i 2007 blev udnævnt til chefdirigent for New Zealands Symfoniorkester. Efter otte år i New Zealand fik han titlen som orkestrets æresdirigent, og han har siden været chefdirigent for Prags Symfoniorkester, Japans Filharmoniske Orkester, Sydkoreas Radiosymfoniorkester og senest Den Tyske Radiofilharmoni.

Som operadirigent har Pietari Inkinen især gjort sig bemærket med Wagners operaer, og ved festspillene i Wagners eget operahus i Bayreuth dirigerede han i 2023 hele den firdobbelte opera 'Nibelungens Ring'. Et andet af hans specialer er Sibelius’ symfonier, som han har indspillet komplet to gange, dels i sin tid som chefdirigent for New Zealands Symfoniorkester og dels med Japans Filharmoniske Orkester.

Læs mere
Yeol Eum Son spiller dramatisk på flygel iført sort elegant kjole
Yeol Eum Son

Den sydkoreanske pianist Yeol Eum Son (f. 1986) flyttede som 20-årig til Tyskland for at videreuddanne sig, og hun har boet der lige siden. Hun kastede sig snart ud i nogle af de største solistkonkurrencer i verden og vandt i 2009 sølvmedalje ved den amerikanske Van Cliburn klaverkonkurrence og i 2011 sølvmedalje og to ekstra priser ved Tjajkovskij Konkurrencen i Moskva. En optagelse fra konkurrencen i Moskva, hvor hun spiller Mozarts Klaverkoncert nr. 21, findes på Youtube og regnes for verdens mest sete optagelse af en Mozart-klaverkoncert!

Yeol Eum Son har siden sit gennembrud optrådt med utallige af verdens førende symfoniorkestre i Nord- og Sydamerika, Asien, Australien og Europa. I næste uge begynder hun en turné i Sydkorea sammen med London Filharmonikerne, og til december skal hun spille sin første soloklaveraften i New Yorks verdensberømte Carnegie Hall. Koncerten i aften er hendes første med DR Symfoniorkestret.

I 2016 udgav hun et Mozart-album sammen med dirigenten Neville Marriner, men planen om at fortsætte med alle de øvrige Mozart-koncerter blev desværre afbrudt, da Marriner døde. Blandt hendes i alt 12 album er til gengæld en boks med samtlige klaversonater af Mozart. Og hvis hun skal nævne en komponist, hun har et særligt forhold til, så er det Mozart. ”Når jeg spiller Mozart, føles det, som om jeg taler mit modersmål”, siger hun.

Læs mere

Dirigent & solist

Pietari Inkinen

Yeol Eum Son

Pietari Inkinen

Den finske dirigent Pietari Inkinen, født 1980, har som gæstedirigent optrådt med mange af verdens førende orkestre, bl.a. Concertgebouw Orkestret i Amsterdam, Bayerns Radiosymfoniorkester i München, Los Angeles Filharmonikerne og Leipzigs Gewandhausorkester. Han har tidligere dirigeret DR Symfoniorkestret, senest ved en opførelse sidste år af Mahlers store Symfoni nr. 3.

Pietari Inkinen var blot 27 år, da han i 2007 blev udnævnt til chefdirigent for New Zealands Symfoniorkester. Efter otte år i New Zealand fik han titlen som orkestrets æresdirigent, og han har siden været chefdirigent for Prags Symfoniorkester, Japans Filharmoniske Orkester, Sydkoreas Radiosymfoniorkester og senest Den Tyske Radiofilharmoni.

Som operadirigent har Pietari Inkinen især gjort sig bemærket med Wagners operaer, og ved festspillene i Wagners eget operahus i Bayreuth dirigerede han i 2023 hele den firdobbelte opera 'Nibelungens Ring'. Et andet af hans specialer er Sibelius’ symfonier, som han har indspillet komplet to gange, dels i sin tid som chefdirigent for New Zealands Symfoniorkester og dels med Japans Filharmoniske Orkester.

Yeol Eum Son

Den sydkoreanske pianist Yeol Eum Son (f. 1986) flyttede som 20-årig til Tyskland for at videreuddanne sig, og hun har boet der lige siden. Hun kastede sig snart ud i nogle af de største solistkonkurrencer i verden og vandt i 2009 sølvmedalje ved den amerikanske Van Cliburn klaverkonkurrence og i 2011 sølvmedalje og to ekstra priser ved Tjajkovskij Konkurrencen i Moskva. En optagelse fra konkurrencen i Moskva, hvor hun spiller Mozarts Klaverkoncert nr. 21, findes på Youtube og regnes for verdens mest sete optagelse af en Mozart-klaverkoncert!

Yeol Eum Son har siden sit gennembrud optrådt med utallige af verdens førende symfoniorkestre i Nord- og Sydamerika, Asien, Australien og Europa. I næste uge begynder hun en turné i Sydkorea sammen med London Filharmonikerne, og til december skal hun spille sin første soloklaveraften i New Yorks verdensberømte Carnegie Hall. Koncerten i aften er hendes første med DR Symfoniorkestret.

I 2016 udgav hun et Mozart-album sammen med dirigenten Neville Marriner, men planen om at fortsætte med alle de øvrige Mozart-koncerter blev desværre afbrudt, da Marriner døde. Blandt hendes i alt 12 album er til gengæld en boks med samtlige klaversonater af Mozart. Og hvis hun skal nævne en komponist, hun har et særligt forhold til, så er det Mozart. ”Når jeg spiller Mozart, føles det, som om jeg taler mit modersmål”, siger hun.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi  gæstespillede i august ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni. Forrige weekend gav orkestret koncerter i Rumæniens hovedstad Bukarest.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkommer til oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi  gæstespillede i august ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni. Forrige weekend gav orkestret koncerter i Rumæniens hovedstad Bukarest.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkommer til oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Martyna Kulpinska
Alva Holm

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl Vivanco
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Peter Andreas Nielsen
Borbála Brezovszky
Aleksander Kølbel

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Alva Maria Linnea Rasmussen
Emilia Wareborn
Vincen Arneodo

Cello  
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Mihai Fagarasan
Samuel Künstler
John Ehde
Marie Louise Lind
Tiril Lorås Ystgaard

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Mads Lundahl Kristensen
Thoralf Strandli Pedersen
Piotr Dubajko

Fløjte  
Ulla Miilmann
Lene Beaver
Russell Satoshi Itani

Obo  
Emmanuel Laville
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Nikolaj Henriques
Britta Cortabarria

Horn  
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen
Gunnar Kristinn Óskarsson

Basun  
Jón Arnar Einarsson
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Alexandra Marie Juliette Guiraud

Tasteinstrumenter
Per Salo
Rikke Sandberg 

Slagtøj
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Nicola Carrara
Lars Vestergaard Møller
Søren Rønløv Nielsen 

Pauker
René Felix Mathiesen

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Martyna Kulpinska
Alva Holm

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl Vivanco
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Peter Andreas Nielsen
Borbála Brezovszky
Aleksander Kølbel

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Alva Maria Linnea Rasmussen
Emilia Wareborn
Vincen Arneodo

Cello  
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Mihai Fagarasan
Samuel Künstler
John Ehde
Marie Louise Lind
Tiril Lorås Ystgaard

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Mads Lundahl Kristensen
Thoralf Strandli Pedersen
Piotr Dubajko

Fløjte  
Ulla Miilmann
Lene Beaver
Russell Satoshi Itani

Obo  
Emmanuel Laville
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Nikolaj Henriques
Britta Cortabarria

Horn  
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen
Gunnar Kristinn Óskarsson

Basun  
Jón Arnar Einarsson
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Alexandra Marie Juliette Guiraud

Tasteinstrumenter
Per Salo
Rikke Sandberg 

Slagtøj
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Nicola Carrara
Lars Vestergaard Møller
Søren Rønløv Nielsen 

Pauker
René Felix Mathiesen

GÅ PÅ OPDAGELSE I DR LYD

Hør Torsdagskoncerten og udforsk den klassiske musik i DR Lyd

Torsdagskoncerten bliver sendt direkte på P2 og kan også høres i DR Lyd, hvor du kan finde tidligere koncerter.

DR's klassiske musikkanal P2 har masser af tilbud til dig, der er nysgerrig efter mere klassisk musik. Find koncertoptagelser med kor, orkestre og kammerensembler fra ind- og udland i P2 Koncerten, dyk ned i komponisternes liv og musik med 'Hammers komponister', eller følg diskussionen i 'Pladeklubben', hvor vært og gæster hver gang dykker ned i et nyt album.

Trænger du til ro og fordybelse, kan du også udforske 'Ro på'-universet med mange forskellige tilbud.

Gå på opdagelse i DR Lyd her

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset overgår til digitale salsprogrammer

Fra august 2025 er vi i DR Koncerthuset overgået til digitale koncertprogrammer ved klassiske koncerter. Det sker som led i en samlet indsats for at reducere husets klimaaftryk og fremme en mere bæredygtig drift – uden at gå på kompromis med publikums oplevelse eller vores musikformidling. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsleder: Jakob Helmer Mørck, Sasja Ekenberg
Lydproducer: Eskild Skovbakke Winding
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • BECKETT-FONDEN • SPORTGOODSFONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • AXEL MUUSFELDTS FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • GANGSTEDFONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer