Mälkki & Isabelle Faust

25. & 26. SEPTEMBER 2025 KL. 19.30
KONCERTSALEN

PROGRAM

Antonín Dvořák (1841-1904)
Violinkoncert, a-mol, opus 53 (1879-1880)
• Allegro ma non troppo 
• Adagio ma non troppo
• Finale. Allegro giocoso, ma non troppo

(ca. 32’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.05
-

Jean Sibelius (1865-1957)
Symfoni nr. 6, d-mol, op. 104 (1923)
• Allegro molto moderato – Poco tranquillo 
• Allegretto moderato – Poco con moto - Poco a poco meno piano - Tempo I
• Poco vivace
• Allegro molto – Allegro assai – Doppio più lento

(ca. 28)

attacca (Sibelius-symfonierne spilles uden ophold imellem)

Jean Sibelius
Symfoni nr. 7, C-dur, op. 105 (1918-24)

(ca. 22)

-

MØD MUSIKKEN 
Kl. 18.30 i Koncertsalen med Ole Bartholin Kiilerich

EXTRANUMMER FREDAG 26. SEPTEMBER
i foyeren ca. kl. 21.30 med musikere fra DR Symfoniorkestret

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.


Om musikken

Dvořák: Violinkoncert

Den tjekkiske komponist Antonin Dvořák skrev både en cellokoncert, en klaverkoncert og en violinkoncert. Cellokoncerten er den nok mest populære af sin slags i hele verden. Klaverkoncerten er der til gengæld meget få pianister, der spiller – og violinkoncerten ligger et sted derimellem. Kigger man tilbage, kan man se, at det er hele 20 år siden, DR Symfoniorkestret sidst har opført Dvořáks Violinkoncert, hvorimod solisten Isabelle Faust gerne opfører den så tit, hun har mulighed for det. Den er en af hendes absolutte favoritter.

Dvořáks Violinkoncert blev uropført 1883 i Prag og var skrevet på bestilling fra et tysk musikforlag, der havde opdaget Dvořáks kæmpemæssige salgspotentiale. Og ganske rigtigt blev hans violinkoncert en stor succes. Publikum elskede, at Dvořák gik sine egne veje i musikken. Han blev betragtet som en autentisk figur, der bragte bud om naturen og menneskene ude på landet i Tjekkiet, hvor han kom fra.
 
Komponister, der nøjedes med at følge normerne, var der nok af – Dvořák var derimod sig selv. Hans musik er tætpakket med følelser og uforglemmelige temaer. Og lige fra Violinkoncertens smægtende indledning og til sidste sats, hvor violinen spiller op til dans, er man ikke i tvivl om, at Dvořák også var spillemand helt ind til knoglerne.

Allerede den ydre ramme er anderledes end de fleste violinkoncerter, for de tre satser er lige lange (i stedet for at førstesatsen altid er klart den længste). 

Dvořák vælger også at udelade et ellers fast element, nemlig solokadencer – de store, isolerede afsnit, hvor solisten spiller helt alene og viser alt sin virtuositet. Det behøves ikke i dette værk. Musikken er allerede fuld af brillant violinspil, og Dvořák har så mange idéer, at han ikke behøver at økonomisere med dem for at placere et klimaks på det forventede sted. Han kan altid hive endnu et smukt og medrivende forløb op af lommen.

Et særligt skønt sted i Violinkoncerten er overgangen fra 1. sats til 2. sats. I stedet for at lave en satspause, komponerer Dvořák en fortryllende overgang, hvor violinen danner et intimt fællesskab med nogle få træblæsere. Det fører os direkte videre til 2. sats og dens utroligt rørende tema, der lyder som en inderlig kærlighedserklæring. At tale direkte fra hjertet på den måde var et af Dvořáks mange naturtalenter.

Læs mere

Sibelius: Symfoni nr. 6

Sibelius’ Symfoni nr. 6 fra 1923 er nok den af hans syv symfonier, som er mindst kendt, og det er måske også den, det er sværest at få greb om. Musikken er holdt i et uudgrundeligt sprog af underdrivelser, sarte nuancer og flygtige udsagn. Ved uropførelsen kom det helt bag på Sibelius’ hengivne publikum, at den finske nationalkomponists mægtige 5. symfoni blev efterfulgt af noget så indadvendt.

Klangen i Symfoni nr. 6 er lys, næsten gennemsigtig, præget af høje strygere og træblæsere. Meget af musikken befinder sig hverken i dur eller i mol, men i den gamle doriske kirketoneart. Det får symfonien til at virke en lille smule uvirkelig og uden jordforbindelse.

Kirketonearter var noget, man brugte i renæssancens musik, og Sibelius studerede den gamle musik af renæssancemesteren Palestrina med stor interesse. De gamle, strenge regler for lineære bevægelser i musikken smitter af på hans 6. symfoni, der ofte bevæger trinvist op og ned ad skalaerne. Man hører også en form for 'vekselsang', der minder om kirkemusik fra renæssancen.  

Der er fire satser i symfonien, men de traditionelle kontraster mellem dem er delvist opløst af de lyse vandfarver. Temaerne er reduceret til korte motiver, og Sibelius undlader at banke hegnspæle og hjørneflag i musikken som markering af satsernes forløb. Det er magisk musik udenfor kategori.
 
Musikken dukker bare op – og forsvinder ud i det blå til sidst. Der er ingen handling i symfonien, ingen folkesagn, finske skovlandskaber og hvad man ellers kan finde af den slags i mange af Sibelius’ andre værker. Måske skal man simpelthen bare følge sansende med, når symfonien udvikler sig organisk gennem bevægelse og stilstand, fra spænding og til afspænding. Sibelius brugte selv et smukt billede på de fine nuancer: ”6. symfoni får mig altid til at tænke på duften af vinterens første sne”.

Læs mere

Sibelius: Symfoni nr. 7

I sin sidste symfoni – nr. 7 – nåede Sibelius frem til sit ideal om musik, hvor alt er forenet i én sammenhæng. Efter dette fuldendte værk kunne han simpelthen ikke komme videre. Og trods mange års forsøg på at skrive endnu en symfoni, blev det aldrig til noget. Symfoni nr. 7 måtte i hele sin natur blive hans sidste.

Symfonien er Sibelius’ korteste og varer kun 20 minutter. Den er i den åbne, neutrale toneart C-dur og begynder tilsyneladende positivt: en C-dur skala, der trinvist vandrer opad mod lyset. Men et mørke viser sig allerede her, hvor den opadstigende durskala ender i grum molakkord. Det er symfoniens grundpræmis: modsætningen mellem håbet i dur og tvivlen i mol. Denne indre kamp får den rolige musik til at balancere hårfint mellem lykke og tungsind.

Tre gange i løbet af symfonien hører man med fantastisk virkning en trombone spille en enkel hymne. Hver gang temaet kommer, konsoliderer det en stemning, hvorefter Sibelius går endnu en runde igennem symfoniens 'svingdør' for at betragte musikken igen – og hver gang når frem til en ny konklusion.

Det første signal fra trombonen er gysende smukt og ædelt. Musikken er i en ophøjet tilstand af visdom. Anden gang trombonen høres, har symfonien flyttet sig til urolige og ængstelige omgivelser, og temaet har svært ved at få plads. Tredje gang sætter trombonen ind efter et rastløst afsnit og beroliger med sit åndfulde budskab. Den river alle strygerne med sig i en ekstatisk stræben.

Men her får symfonien ikke lov til at ende. Sibelius tilføjer en epilog, der trækker musikken tilbage i tvivlen. Trods sin fredsommelighed er det på sin vis en tragisk afslutning, der klynger sig til det håb, der har vist sig undervejs. Desto værre er skuffelsens erkendelse. I det fjerne høres trombonen en sidste gang, og denne gang lyder den ikke afklaret og sejrssikker, snarere halvkvalt. Sibelius citerer et glimt af sin egen 'Valse triste', inden symfonien slutter i en hårdt tilkæmpet, lys C-dur treklang – og aldrig har denne forløsende akkord haft så uforløst en klang…

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Dvořák: Violinkoncert

Sibelius: Symfoni nr. 6

Sibelius: Symfoni nr. 7

Dvořák: Violinkoncert

Den tjekkiske komponist Antonin Dvořák skrev både en cellokoncert, en klaverkoncert og en violinkoncert. Cellokoncerten er den nok mest populære af sin slags i hele verden. Klaverkoncerten er der til gengæld meget få pianister, der spiller – og violinkoncerten ligger et sted derimellem. Kigger man tilbage, kan man se, at det er hele 20 år siden, DR Symfoniorkestret sidst har opført Dvořáks Violinkoncert, hvorimod solisten Isabelle Faust gerne opfører den så tit, hun har mulighed for det. Den er en af hendes absolutte favoritter.

Dvořáks Violinkoncert blev uropført 1883 i Prag og var skrevet på bestilling fra et tysk musikforlag, der havde opdaget Dvořáks kæmpemæssige salgspotentiale. Og ganske rigtigt blev hans violinkoncert en stor succes. Publikum elskede, at Dvořák gik sine egne veje i musikken. Han blev betragtet som en autentisk figur, der bragte bud om naturen og menneskene ude på landet i Tjekkiet, hvor han kom fra.
 
Komponister, der nøjedes med at følge normerne, var der nok af – Dvořák var derimod sig selv. Hans musik er tætpakket med følelser og uforglemmelige temaer. Og lige fra Violinkoncertens smægtende indledning og til sidste sats, hvor violinen spiller op til dans, er man ikke i tvivl om, at Dvořák også var spillemand helt ind til knoglerne.

Allerede den ydre ramme er anderledes end de fleste violinkoncerter, for de tre satser er lige lange (i stedet for at førstesatsen altid er klart den længste). 

Dvořák vælger også at udelade et ellers fast element, nemlig solokadencer – de store, isolerede afsnit, hvor solisten spiller helt alene og viser alt sin virtuositet. Det behøves ikke i dette værk. Musikken er allerede fuld af brillant violinspil, og Dvořák har så mange idéer, at han ikke behøver at økonomisere med dem for at placere et klimaks på det forventede sted. Han kan altid hive endnu et smukt og medrivende forløb op af lommen.

Et særligt skønt sted i Violinkoncerten er overgangen fra 1. sats til 2. sats. I stedet for at lave en satspause, komponerer Dvořák en fortryllende overgang, hvor violinen danner et intimt fællesskab med nogle få træblæsere. Det fører os direkte videre til 2. sats og dens utroligt rørende tema, der lyder som en inderlig kærlighedserklæring. At tale direkte fra hjertet på den måde var et af Dvořáks mange naturtalenter.

Sibelius: Symfoni nr. 6

Sibelius’ Symfoni nr. 6 fra 1923 er nok den af hans syv symfonier, som er mindst kendt, og det er måske også den, det er sværest at få greb om. Musikken er holdt i et uudgrundeligt sprog af underdrivelser, sarte nuancer og flygtige udsagn. Ved uropførelsen kom det helt bag på Sibelius’ hengivne publikum, at den finske nationalkomponists mægtige 5. symfoni blev efterfulgt af noget så indadvendt.

Klangen i Symfoni nr. 6 er lys, næsten gennemsigtig, præget af høje strygere og træblæsere. Meget af musikken befinder sig hverken i dur eller i mol, men i den gamle doriske kirketoneart. Det får symfonien til at virke en lille smule uvirkelig og uden jordforbindelse.

Kirketonearter var noget, man brugte i renæssancens musik, og Sibelius studerede den gamle musik af renæssancemesteren Palestrina med stor interesse. De gamle, strenge regler for lineære bevægelser i musikken smitter af på hans 6. symfoni, der ofte bevæger trinvist op og ned ad skalaerne. Man hører også en form for 'vekselsang', der minder om kirkemusik fra renæssancen.  

Der er fire satser i symfonien, men de traditionelle kontraster mellem dem er delvist opløst af de lyse vandfarver. Temaerne er reduceret til korte motiver, og Sibelius undlader at banke hegnspæle og hjørneflag i musikken som markering af satsernes forløb. Det er magisk musik udenfor kategori.
 
Musikken dukker bare op – og forsvinder ud i det blå til sidst. Der er ingen handling i symfonien, ingen folkesagn, finske skovlandskaber og hvad man ellers kan finde af den slags i mange af Sibelius’ andre værker. Måske skal man simpelthen bare følge sansende med, når symfonien udvikler sig organisk gennem bevægelse og stilstand, fra spænding og til afspænding. Sibelius brugte selv et smukt billede på de fine nuancer: ”6. symfoni får mig altid til at tænke på duften af vinterens første sne”.

Sibelius: Symfoni nr. 7

I sin sidste symfoni – nr. 7 – nåede Sibelius frem til sit ideal om musik, hvor alt er forenet i én sammenhæng. Efter dette fuldendte værk kunne han simpelthen ikke komme videre. Og trods mange års forsøg på at skrive endnu en symfoni, blev det aldrig til noget. Symfoni nr. 7 måtte i hele sin natur blive hans sidste.

Symfonien er Sibelius’ korteste og varer kun 20 minutter. Den er i den åbne, neutrale toneart C-dur og begynder tilsyneladende positivt: en C-dur skala, der trinvist vandrer opad mod lyset. Men et mørke viser sig allerede her, hvor den opadstigende durskala ender i grum molakkord. Det er symfoniens grundpræmis: modsætningen mellem håbet i dur og tvivlen i mol. Denne indre kamp får den rolige musik til at balancere hårfint mellem lykke og tungsind.

Tre gange i løbet af symfonien hører man med fantastisk virkning en trombone spille en enkel hymne. Hver gang temaet kommer, konsoliderer det en stemning, hvorefter Sibelius går endnu en runde igennem symfoniens 'svingdør' for at betragte musikken igen – og hver gang når frem til en ny konklusion.

Det første signal fra trombonen er gysende smukt og ædelt. Musikken er i en ophøjet tilstand af visdom. Anden gang trombonen høres, har symfonien flyttet sig til urolige og ængstelige omgivelser, og temaet har svært ved at få plads. Tredje gang sætter trombonen ind efter et rastløst afsnit og beroliger med sit åndfulde budskab. Den river alle strygerne med sig i en ekstatisk stræben.

Men her får symfonien ikke lov til at ende. Sibelius tilføjer en epilog, der trækker musikken tilbage i tvivlen. Trods sin fredsommelighed er det på sin vis en tragisk afslutning, der klynger sig til det håb, der har vist sig undervejs. Desto værre er skuffelsens erkendelse. I det fjerne høres trombonen en sidste gang, og denne gang lyder den ikke afklaret og sejrssikker, snarere halvkvalt. Sibelius citerer et glimt af sin egen 'Valse triste', inden symfonien slutter i en hårdt tilkæmpet, lys C-dur treklang – og aldrig har denne forløsende akkord haft så uforløst en klang…

Jens Cornelius

Dirigent & solist

Dirigenten Susanna Mälkki med skulderkort lyst hår iført lukket mørkeblå efterårsjakke foran mørk baggrund.
Susanna Mälkki

Susanna Mälkki fra Finland er en af Nordens mest fremtrædende dirigenter. Hun dirigerer mange af verdens bedste symfoniorkestre og på de førende operahuse. I år optræder hun bl.a. på Metropolitan Operaen i New York, Scala Operaen i Milano og som gæstedirigent for Los Angeles Filharmonikerne og London Symfoniorkester.

Hun er æresdirigent for Helsinki Filharmonikerne, med hvem hun har lavet en række fremragende indspilninger af værker af den ungarske komponist Béla Bartók. Nutidens kompositionsmusik er en af hendes store passioner, og som en af verdens dygtigste specialister indenfor området har hun været chefdirigent for det franske Ensemble Intercontemporain.

I 2017 modtog Susanna Mälkki den store Nordisk Råds Musikpris. ”Susanna Mälkki er en inspirerende og innovativ rollemodel for den klassiske musiks fremtid”, lød det i motiveringen for prisen.

Fremtiden sørger hun også for ved at undervise: I august tiltrådte hun posten som professor i orkesterledelse ved Helsinkis verdensberømte musikkonservatorium, Sibelius Akademiet.

Læs mere
Isabelle Faust

Isabelle Faust fra Tyskland er en af verdens førende violinister. Hun er født 1972 og er berømt for sine personlige og skarpsindige fortolkninger af et stort repertoire. Hun er en meget nysgerrig musiker, der både holder af at udforske historisk opførelsespraksis på barokviolin, når dét passer til lejligheden, og som kaster sig ud i helt nye værker. I 2022 uropførte hun her i Koncerthuset den nye violinkoncert af Rune Glerup, 'Om lys og lethed', der senere vandt Nordisk Råds Musikpris. 

Isabelle Faust er desuden en meget ivrig kammermusiker, der har et tæt samarbejde med den russiske pianist Alexander Melnikov og den franske cellist Jean-Guihen Queyras. Blandt hendes mange fremragende udgivelser er alle Beethovens violinsonater og klavertrioer. 

Hun spiller på en Stradivarius-violin fra 1704, der er kendt under tilnavnet ”Tornerose”, fordi den i flere generationer befandt sig på et tysk slot, uden at nogen spillede på den. Siden 1996 har den været i de bedste hænder hos Isabelle Faust.

Læs mere

Dirigent & solist

Susanna Mälkki

Isabelle Faust

Susanna Mälkki

Susanna Mälkki fra Finland er en af Nordens mest fremtrædende dirigenter. Hun dirigerer mange af verdens bedste symfoniorkestre og på de førende operahuse. I år optræder hun bl.a. på Metropolitan Operaen i New York, Scala Operaen i Milano og som gæstedirigent for Los Angeles Filharmonikerne og London Symfoniorkester.

Hun er æresdirigent for Helsinki Filharmonikerne, med hvem hun har lavet en række fremragende indspilninger af værker af den ungarske komponist Béla Bartók. Nutidens kompositionsmusik er en af hendes store passioner, og som en af verdens dygtigste specialister indenfor området har hun været chefdirigent for det franske Ensemble Intercontemporain.

I 2017 modtog Susanna Mälkki den store Nordisk Råds Musikpris. ”Susanna Mälkki er en inspirerende og innovativ rollemodel for den klassiske musiks fremtid”, lød det i motiveringen for prisen.

Fremtiden sørger hun også for ved at undervise: I august tiltrådte hun posten som professor i orkesterledelse ved Helsinkis verdensberømte musikkonservatorium, Sibelius Akademiet.

Isabelle Faust

Isabelle Faust fra Tyskland er en af verdens førende violinister. Hun er født 1972 og er berømt for sine personlige og skarpsindige fortolkninger af et stort repertoire. Hun er en meget nysgerrig musiker, der både holder af at udforske historisk opførelsespraksis på barokviolin, når dét passer til lejligheden, og som kaster sig ud i helt nye værker. I 2022 uropførte hun her i Koncerthuset den nye violinkoncert af Rune Glerup, 'Om lys og lethed', der senere vandt Nordisk Råds Musikpris. 

Isabelle Faust er desuden en meget ivrig kammermusiker, der har et tæt samarbejde med den russiske pianist Alexander Melnikov og den franske cellist Jean-Guihen Queyras. Blandt hendes mange fremragende udgivelser er alle Beethovens violinsonater og klavertrioer. 

Hun spiller på en Stradivarius-violin fra 1704, der er kendt under tilnavnet ”Tornerose”, fordi den i flere generationer befandt sig på et tysk slot, uden at nogen spillede på den. Siden 1996 har den været i de bedste hænder hos Isabelle Faust.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi  gæstespillede i august ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni. Forrige weekend gav orkestret koncerter i Rumæniens hovedstad Bukarest.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkommer til oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi  gæstespillede i august ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni. Forrige weekend gav orkestret koncerter i Rumæniens hovedstad Bukarest.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkommer til oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Soo-Jin Hong
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerbergi
Malin William-Olsson
Cecilie Hangaard Emtoft

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl Vivanco
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij

Bratsch  
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Lilion Anne Soren
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Einar Kyvik Bauge
Benedikte Artved

Cello  
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Mihai Fagarasan
Samuel Künstler

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Ditlev Damkjær
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen
Antoni Franciszek Dubajko
Zuzana Dulicková 

Fløjte  
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani

Obo  
Kristine Vestergaard
Sven Buller

Klarinet  
Pedro Franco Lopez
Klaus Tönshoff
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Marco Gomez

Harpe
Zachary James Hatcher

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm

Pauker
Nicola Carrara

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Soo-Jin Hong
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerbergi
Malin William-Olsson
Cecilie Hangaard Emtoft

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl Vivanco
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij

Bratsch  
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Lilion Anne Soren
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Einar Kyvik Bauge
Benedikte Artved

Cello  
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Mihai Fagarasan
Samuel Künstler

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Ditlev Damkjær
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen
Antoni Franciszek Dubajko
Zuzana Dulicková 

Fløjte  
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani

Obo  
Kristine Vestergaard
Sven Buller

Klarinet  
Pedro Franco Lopez
Klaus Tönshoff
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Marco Gomez

Harpe
Zachary James Hatcher

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm

Pauker
Nicola Carrara

Extranummer i foyeren efter fredagskoncerten

DR Symfoniorkestrets Celloensemble spiller amerikanske klassikere af bl.a. Bernstein og Gershwin.


Medvirkende: 
Henrik Dam Thomsen
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Chul-Geun Park
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczeska
Mihai Faragasan

Læs mere

Extranummer i foyeren efter fredagskoncerten

DR Symfoniorkestrets Celloensemble spiller amerikanske klassikere af bl.a. Bernstein og Gershwin.


Medvirkende: 
Henrik Dam Thomsen
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Chul-Geun Park
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczeska
Mihai Faragasan

GÅ PÅ OPDAGELSE I DR LYD

Hør Torsdagskoncerten i DR Lyd

Lyt med, når DR Symfoniorkestret møder stjerner fra ind- og udland. P2's værter bringer dig helt tæt på musikerne og musikken - også fra bagscenen.

I DR Lyd kan du også finde tidligere Torsdagskoncerter med DR Symfoniorkestret - og mange andre koncerter.

Hør Torsdagskoncerten

Lyt til mere Dvořák og Sibelius i DR Lyd

Find koncerter i DR Lyd med fx Sibelius' symfonier - eller hør Pladeklubben, hvor panelet lytter til Dvořáks Symfoni nr. 9, dyk ned i Dvořáks tid i USA med Hammers komponister eller find fx hans Klaverkoncert i programserien Værket. Søg på komponistnavnene og udforsk de mange muligheder.

Udforsk musikken i DR Lyd

OPLEV DR SYMFONIORKESTRET I EN BIOGRAF NÆR DIG

DR Symfoniorkestret og stjernesolister i biografen

Hvordan får man adgang til de store koncertoplevelser, hvis man bor langt fra koncerthuse og orkestre? Man går i biografen!

DR Symfoniorkestret og Danske Biografer lancerer i fællesskab en stjernebesat serie med særlige koncertoptagelser, som vises i store og små biografer over hele landet.

Den første koncert kan opleves netop nu - fra 22. september til 4. oktober.

Læs mere

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset overgår til digitale salsprogrammer

Fra august 2025 er vi i DR Koncerthuset overgået til digitale koncertprogrammer ved klassiske koncerter. Det sker som led i en samlet indsats for at reducere husets klimaaftryk og fremme en mere bæredygtig drift – uden at gå på kompromis med publikums oplevelse eller vores musikformidling.

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsleder: Morten Danvad, Jakob Helmer Mørck
Lydproducer: Morten Mogensen
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • BECKETT-FONDEN • SPORTGOODSFONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • AXEL MUUSFELDTS FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • GANGSTEDFONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer