Sommerkoncert med DR Vokalensemblet & Phillip Faber

Maurice Ravel: Trois Chansons

Den franske komponist Maurice Ravel fylder 150 i år. Blandt hans mange forfinede kompositioner finder man et enkelt værk for kor: Trois Chansons (Tre sange). Det er tre korte eventyr i en naivistisk, men meget kunstfærdig stil. Den dobbelthed finder man i meget af Ravels musik, som balancerer elegant mellem uskyld og raffinement.

Ravel skrev selv sangteksterne til sine Trois Chansons. Den første sang, Nicolette, er en Rødhætte-historie, hvor pigen Nicolette bliver formanet om at vogte sig for ulven, men også for mændene. Trois beaux oiseaux du paradis (Tre smukke fugle fra Paradis) er en langsom sats med sopransolo, hvor en pige længes efter sin kæreste, der er soldat i krigen. De tre fugle har farverne blå, hvid og rød – ligesom det franske flag, Tricoloren. Det kunne ingen misforstå i 1915, da Ravel skrev musikken midt under 1. Verdenskrig.

Finalesangen Ronde (Runddans) slutter af som en humoristisk og bizar remse, hvor alle skovens sære og farlige væsener listes op i lynhurtigt tempo: Her er både varulve, lygtemænd, kentaurer, djinner og en hel masse andre mærkelige udyr – en del af dem har Ravel selv fundet på!

Bo Holten: Regn og rusk og rosenbusk

”Vort Jordliv er kun Regn og Rusk, en Nat, hvori vi græde! Vort Jordliv er en Rosenbusk med Solskin og med Glæde.”

Ord af den art kunne kun H.C. Andersen skrive, og man hører dem i Bo Holtens poetiske og virtuose korstykke Regn og rusk og rosenbusk, der er det første af koncertens H.C. Andersen-værker.

Bo Holten skrev musikken i 1991, og det er blevet et af hans mest udbredte korværker, opført på adskillige sprog rundt om i verden. Sangteksten er vers fra H.C. Andersen-eventyret ’De vises sten’, som Bo Holten har beskrevet som ”en mytisk fortælling om intuitionens og underbevidsthedens sejr over allehånde beregning”.

Musikken er komponeret, så fire af korsangerne træder frem som solister, ikke mindst en meget høj sopranstemme, hvis mest højtflyvende tone befinder sig hele tre toner over det høje C. Sopranen er den blinde pige, som Andersen fortæller om i sin filosofiske historie. Uden at kunne se verden forstår hun dens fulde skønhed gennem sin tro på Gud. Som modsætning står hendes brødre, der godt nok kan se med øjnene, men som snæversynet misbruger tilværelsen til egoistisk stræben.

Mod slutningen må verdens tummel vige til fordel for den blinde piges smukke salme om ”vort jordliv”. Vers, der handler om at finde sandheden ved at acceptere både det vidunderlige og det frygtelige i verden. For gennem livet, der leves i Gud, strømmer det, Andersen genialt benævner ”Kærlighedens elv” – modsætningen til at ”Enhver kun tænker på sig selv”.

Veronika Voetmann: En Stemning

Næste H.C. Andersen-værk er en uropførelse: et nyt stykke komponeret af Veronika Voetmann på bestilling fra DR Vokalensemblet. Veronika Voetmann er født 1986 og studerer komposition på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun har haft en karriere som cellist, især indenfor folkemusik og musikteater, men har de senere år koncentreret sig om at komponere. I 2023 blev hendes orkesterværk ’Frostbitten’ udvalgt til den internationale ISCM-festival for ny musik.

Teksten til En Stemning er et vers, H.C. Andersen skrev i sommeren 1873, hvor han opholdt sig i Hamborg. En melankolsk tekst af den aldrende digter, der mediterer over livets forgængelighed som modsætning til hans rige indre liv. Veronika Voetmann fortæller om sit nye korværk:

”H.C. Andersen levede på mange måder et dobbeltsidet liv. Han var yderst anerkendt og beundret for sit forfatterskab, men levede samtidig en ensom og næsten uelsket tilværelse fyldt med tvivl på egne evner og angst for sygdom og død. Særligt hans dagbøger giver et indblik i hans mange bekymringer, helbredsproblemer og søvnløse nætter.”

”I dette værk bliver digtet ’En Stemning’ rammen. Fra digtet hentes enkelte ord og sætninger: “Jeg kan høre dem synge” og “Forsvind”, som sammen danner en bagvedliggende tekstur, der sætter digtet i et andet lys. De illustrerer en slags indre kamp i hovedet på Andersen, hvor tvangstanker til tider truer med at overtage sindet, og hvor idyl og kaos kæmper, eller måske nærmere sameksisterer.”

Henrik Rung: Hvor Nilen vander ægypterens jord

H.C. Andersens digt ’Gurre’ blev i 1800-tallet udbredt med musik af hans gode ven, komponisten Henrik Rung. Sangen har førstelinjen Hvor Nilen vander ægypterens jord og var tidligere meget velkendt og stod også i Højskolesangbogen. I dag høres den desværre kun sjældent.

Sangen fortæller om to svaler, der tænker tilbage på deres dejlige sommertid i Nordsjælland, hvor de holdt til ved Gurre Slot – slottet, der var hjemsted for den romantiske kærlighed mellem kong Valdemar Atterdag og hans Tovelille.

H.C. Andersen skrev digtet i 1842, få år efter at man havde gravet slotsruinen fri, og Rungs musik følger de ekkovirkninger, Andersen har indskrevet i teksten. Pointen er i hvert vers: ”Jeg tror, der er skønnest i Danmark”.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Jeg bringer dig en lille vedbendranke

150 år senere satte Pelle Gudmundsen-Holmgreen toner til et ganske lille vers af H.C. Andersen. Et af den slags lejlighedsdigte, Andersen skrev til sine bekendte, i dette tilfælde på et kort med en lille krans.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen var en stor fan af H.C. Andersen. Jeg bringer dig en lille vedbendranke har han sat helt enkelt i musik som en kanon. God nok til en klassisk koncert, og ikke sværere, end man kan synge den selv derhjemme!

Veljo Tormis: Helletused

Lyden af hyrder, der kalder på deres flok, var en del af barndommens musik for den estiske komponist Veljo Tormis (1930-2017). I Estland er Tormis en nationalfigur, fordi han insisterende kæmpede for at opretholde estisk musik og kultur i de fem årtier, hvor landet var annekteret af Sovjetunionen og truet af udslettelse. Estland overlevede og blev efter voldsomme omkostninger atter frit i 1991. Få år senere gik Veljo Tormis frivilligt på pension som komponist – fordi hans gerning var lykkedes.

Korstykket Helletused (Hyrdekald) bygger på spontane melodier, som blev sunget i 1800-tallet af en ung kvinde ved navn Aimo Tamm. Hun blev senere den første klassiske koncertsangerinde fra Estland. Hendes kald blev allerede anvendt i 1895 i en korsang af komponisten Miina Härmä med titlen ’Sangerens barndom’, og samme melodi bruger Veljo Tormis også i sit korstykke Helletused, som har undertitlen ’Barndomsminder’.

Veljo Tormis viser altså, hvordan estisk musik har dybe rødder, selv om undertrykkelsen af kulturtraditionerne var voldsom dengang i 1982, da han skrev det ordløse korstykke.

Francis Poulenc: Chansons Françaises

En af de virkelig originale korkomponister i 1900-tallet var franskmanden Francis Poulenc. Ikke alene havde han et umiskendeligt tonesprog med skønne, krøllede melodier og en harmoniverden fuld af både ømhed og personlighed. Han komponerede også for kor på en meget uortodoks måde. Det er faktisk ikke nemt at synge hans sange, selv om de kan lyde nok så frejdige.

Chansons françaises er en samling jordnære franske folkeviser, hvor der danses, drikkes, knokles og elskes. De blev skrevet lige efter afslutningen af 2. Verdenskrig, hvor den patriotiske Poulenc var blandt de mange i det befriede Europa, der dyrkede en stærk glæde ved den nationale kultur.

Folkemelodierne er meget enkle, men Poulenc varierer sine korarrangementer vers for vers, så der foregår en udvikling, samtidig med at melodiens enkle kerne ikke forstyrres. Piller man for meget ved dem, forsvinder den robuste enkelhed nemlig. Poulenc afholder sig f.eks. fra at modulere rundt mellem tonearterne – dvs. at sangene bliver på samme sted, hvor de begynder.


Jens Cornelius