Symphony of Man

Højsangen er en af de mest usædvanlige bøger i Bibelen. En kærlighedsdialog mellem to elskende, som på skift fortæller om deres blussende følelser for hinanden. Mange lærde gejstlige har gennem tiden haft svært ved at forklare, hvad dette smukke udtryk for jordisk kærlighed laver i Bibelen. Ofte har man derfor opfattet teksten som en lignelse om menneskets kærlighed til Gud.

Teksterne fra Højsangen er så poetiske og billedrige, at de er blevet sat i musik utallige gange. Bl.a. af renæssancekomponisten Giovanni Pierluigi da Palestrina, der i 1584 udgav en samling med 29 korsatser til tekster fra Højsangen, eller som det hedder på latin, Canticum Canticorum (Sangen over alle sange). 

DR Vokalensemblet synger den første og den tredje motet fra samlingen. Palestrinas musik er for fem stemmer og er typisk for hans flydende og ekstremt polerede stil, hvor stemmernes bevægelser danner en fuldendt mosaik. Først er det Osculetur me til tekst fra Højsangens allerførste linjer, hvor kvinden besynger den smukke mand: ”Ville han blot give mig kys af sin mund! Din elskov er dejligere end vin, dejligere end dine salvers duft. Dit navn er en udgydt salveolie, derfor elsker unge piger dig.”

Efter uropførelsen af Peter Navarro-Alonsos 'Symphony of Man' (se nedenfor) vender DR Vokalensemblet tilbage til Palestrina og den 3. motet i samlingen, Nigra sum sed formosa (Jeg er sort, men yndig), hvor kvinden fortæller lidt om sig selv. Hun er en pige af folket, der af sine brødre er blevet sat til at lave hårdt markarbejde i den brændende sol: ” Se ikke sådan på mig, fordi jeg er sort, solen har brændt mig. Min mors sønner blev vrede på mig, de satte mig til at vogte vingårdene.”

Peter Navarro-Alonso er ikke bare komponist, men også organist i Vor Frelsers Kirke i København. Han blev i 2023 tildelt det store Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens hæderslegat ”for at omsætte sin store musikalske indsigt og intelligens til gennemtænkte, smukke og stærkt udtryksfulde og kompromisløse værker”. I aften uropføres et stærkt eksempel på, hvad Peter Navarro-Alonso kan med musik: hans nye korværk Symphony of Man (Menneskehedens symfoni), som er bestilt af DR Vokalensemblet. 

Peter Navarro-Alonson betegner selv Symphony of Man som en tour de force. Det er da også et meget stort korværk i både idé og omfang og med sine enorme krav til sangerne. Det bærer sin titel med rette: ”Jeg betragter det som en symfoni”, siger Peter Navarro-Alonso. ”Der er én sammenhængende tanke i værket, der bliver udfoldet uden pauser.”

Symphony of Man fortæller om forholdet til Gud og især de mange ubærlige katastrofer, som mennesket med sit frie ansvar har påført Jorden og sin egen eksistens. Peter Navarro-Alonso har selv skrevet teksten – hvad han ikke tidligere har gjort til sine værker. Sangteksten er på engelsk, vor tids pendant til kirkens gamle sprog, latin.

En central sætning i værket stammer fra et af Bibelens apokryfe skrifter, Siraks bog, hvor der står: ”Han skabte mennesket i begyndelsen og overlod det til dets frie vilje.” Den pointe er med i både værkets begyndelse og slutning, der bruger samme tekst om skabelsesberetningen som udgangspunktet for menneskets eksistens.

”Min ide er at starte med skabelsesberetningen, hvor musikken er varm og omfavnende. Men selv om det begynder godt, har mennesket altså mulighed for at gå i en anden retning. Og det griber om sig”, fortæller Peter Navarro-Alonso om det, han beskriver som værkets ”vej ned i mørket”. I centrum står fem afsnit, der nøgternt opremser menneskets bedrifter.

1. del nævner oldtidens store civilisationer og naturens ”monumenter” som verdenshavene og Mount Everest. Men i 2. del hører vi om menneskets tvivlsomme forvaltning af dette prægtige grundlag. Gud ser nemlig også vores giftulykker, plastikforurening, atomkatastrofer, angrebet på World Trade Center og massedrabet på Utøya.

I 3. del nævner Peter Navarro-Alonso steder og begivenheder fra nazismens rædsler: pogromerne mod jøderne, Gestapos torturkældre i Berlin og udryddelseslejren Auschwitz. Menneskets valg er ved at omslutte os i totalt mørke. Og 4. del opremser navnene på de nazistiske koncentrationslejre og fortsætter med det 20. århundredes bloddryppende krigsforbrydelser, som ikke engang mindet om verdenskrigen kunne forhindre i at ske: amerikanernes massakre i My Lai under Vietnamkrigen, det chilenske militærdiktaturs torturering af politiske fanger på et stadion i Santiago, folkedrabene i Bosnien og Sudan.

Remsen er ubærlig. Også for Gud, hvis stemme bryder ind i et forsøg på at anråbe mennesket. Det sker med et latinsk citat fra den katolske kirkes klagesange, de såkaldte Improperier, hvor Jesus anklager alverden: ”Mit folk, hvad har jeg gjort dig, hvad har jeg besværet dig med? Svar mig!”

I 5. del er vi fremme i nutiden, og listen er sørgeligt nok den længste af alle i værket. Med udgangspunkt i oplysninger fra Stockholm International Peace Research Institute og Geneva Academy nævner Peter Navarro-Alonso alle de igangværende krige og konflikter i hele verden, selv om Guds anråbelse af os forsøger at stoppe det. Det tvetydige budskab er, at Gud er med dem, der lider, men også at Gud hele tiden ser, hvordan vi vælger den forkerte vej.

”Epilogen er samme musik som prologen, men slutningen falder ikke rigtigt på plads”, siger Peter Navarro-Alonso. ”Det er nok op til dirigenten og tilhørerne at vurdere, om det er udtryk for en håbefuld ny begyndelse eller for resignation.” 

I år fylder den Europæiske Radiounion, EBU, 75 år, og i den anledning har EBU bestilt ti nye musikværker. Musikken vil de kommende år blive opført af europæiske radiosymfoniorkestre og radiokor for at markere, at nutidsmusik og public service-medier er tæt forbundne. Komponisterne er udvalgt af EBU, og for at give størst kunstnerisk spredning kommer de fra hele verden. Et af de første værker uropføres i aften: El Ladrillo Que Cayó (Murstenen, der faldt) af den argentinske komponist Edgard Moya Godoy. Han har siden 2022 været bosat i Danmark og har to gange tidligere komponeret musik til DR Vokalensemblet.

El Ladrillo Que Cayó tager fat på en af de stærkeste fortællinger i Bibelen, nemlig historien om Babelstårnet. Menneskets mislykkede projekt om at bygge et tårn i Babylon, der skal strække sig helt op til himmelen. Samarbejdet om at bygge tårnet går så godt, at Gud trues, og han splitter folkeslagene ved at give dem forskellige sprog. Den ”babylonske forvirring” stopper menneskets ærgerrighed efter at komme på samme niveau som Gud.

Edgard Moya Godoy fortæller, at El Ladrillo Que Cayó gentænker historien om Babel, så den første mursten, der dratter ned fra byggeriet, ikke markerer en afslutning, men i stedet begyndelsen på forandringen af menneskehedens skæbne. Han fortæller selv:

”Stykket beskæftiger sig med sammenbrud og fornyelse ved at bruge ældgamle arketyper, der stadig kendes i dag. Myten fortælles gennem otte symbolske dyr, der repræsenterer egenskaber som bl.a. hovmod og klogskab. Koret bruger skiftevis tale, lyde og body percussion og skaber en klangverden, der er inspireret af tangoorkestre. Stemmerne kolliderer, forenes og pulserer af rytme, spænding og bevægelse, så historien fortælles med både sprog og klange. Det er musik som ritual og gentænkning. Hver stemme former historien om en sammenbrudt – og genopbygget – verden.”

Jens Cornelius

-

”Ved at kombinere kræfterne fra Europas fineste medieensembler, festivaler og klassiske kanaler skaber vi ikke blot plads til nye musikalske stemmer, vi forstærker dem også, så millioner kan høre dem.” (Pascale Labrie, Musikchef, EBU)

I anledning af at den Europæiske Radiounion, EBU, fejrer sit 75-årsjubilæum, har organisationen søsat det storstilede projekt EBU Music Commissioning Scheme. Her forenes medieorkestre, kor, festivaler og klassiske radiokanaler i hele Europa og resten af verden. Projektet omfatter skabelsen og udsendelsen af ti nye bestillingsværker, der præsenterer en mangfoldig gruppe komponister fra hele verden og fejrer public service-mediers engagement i at støtte nutidig musik. 

De udvalgte komponister kommer fra otte lande og fire kontinenter – fra Sydafrika til Iran og fra Brasilien til Norge – og afspejler en bred æstetisk vifte og en mangfoldighed af musikalske traditioner. Det kunstneriske oplæg opfordrer hver enkelt komponist til at udforske nutidige temaer og de vedvarende værdier i public service-medier: engagement, inklusion og tilgængelighed. 

De ti bestillingsværker bliver uropført hen over perioden 2025-29. Alle værkerne optages og udsendes af public service-radiostationer og distribueres i hele Euroradio-netværket. 

Listen over komponister, ensembler og opførelser:

• Andile Khumalo (Sydafrika) - WDR Symfoniorkester - 13. september 2025
• Edgard Moya Godoy (Argentina) - DR Vokalensemblet - 26. september 2025
• Mirela Ivičević (Kroatien) - SWR Symfoniorkester - 19. oktober 2025
• Alessandro Baticci (Italien) - ORF Radiosymfoniorkester - oktober 2026
• Golfam Khayam (Iran) - RIAS Kammerkor - 2026-27
• Anahita Abbasi (Iran) - Det Franske Radiosymfoniorkester - 2027-28
• Sara Glojnarić (Kroatien) - Sveriges Radiosymfoniorkester - 2027-28
• Mirjam Tally (Estland) - Det Polske Radiosymfoniorkester, Katowice - 2027-28
• Ricardo Eizirik (Brasilien) - Det Norske Radioorkester (Kringkastingsorkestret) - 2028-29
• Kristine Tjøgersen (Norge) - BBC Symfonikerne - 2028-29

Sopran
Anna Miilmann
Christine Nonbo Andersen
Jihye Kim
Anna Bæk Christensen
Malene Nordtorp

Alt
Rikke Lender
Hanna-Maria Strand
Linnéa Lomholt
Maria Erlansson
Eva Wöllinger-Bengtson

Tenor
Adam Riis
Emil Lykke
Nils Greenhow
Rasmus Gravers Nielsen
Kristoffer Appel

Bas
Lauritz Jakob Thomsen
Jakob Soelberg 
Daniel Åberg
Johan Karlström
David McCune