De la Parra & Sacre

De la Parra & Sacre

5. FEBRUAR 2026 KL. 19.30
KONCERTSALEN

PROGRAM

Mark-Anthony Turnage (f. 1960)
Festen Suite (2025; uropførelse, DR-bestilling i samarbejde med Sveriges Radiosymfoniorkester & BBC 3)
• Prelude
• Blue or Green
• Interlude 1
• Grandma’s Song
• Conga
• The Letter
• Interlude 2
• The Fight
• Linda’s Aria
• Interlude 3

(ca. 25’)

Edward Elgar (1857-1934)
Cellokoncert, e-mol, op. 85 (1919)
• Adagio – Moderato
• Lento – Allegro molto
• Adagio –
• Allegro – Moderato – Allegro, ma non troppo – Poco più lento – Adagio 

(ca. 30’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.35
-

Igor Stravinskij (1882-1971)
Le sacre du printemps (1913, rev. 1947), 
’Vårofferet’

I – Tilbedelse af jorden
Introduktion – Forårsvarslerne: De unge pigers danse –Bortførelsesleg – Forårsrunddanse – De rivaliserende stammers lege – Vismandens procession – Tilbedelse af jorden – Dans til jorden

II – Offeret
Introduktion – De unge kvinders gådefulde runddans –
Forherligelse af den udvalgte jomfru – Fremmanen af forfædrene – Forfædrenes rituelle handling – Offerdans (den udvalgte)

(ca. 33’)

-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30 i Koncertsalen med Esben Tange

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Om musikken

Turnage: Festen Suite

Der er ikke mange spillefilm, der er blevet forvandlet til opera. Et sjældent tilfælde kom for præcis et år siden, da den engelske komponist Mark-Anthony Turnage havde premiere på sin opera 'Festen', lavet over Thomas Vinterbergs spillefilm fra 1998 af samme navn. Og i aften spiller DR Symfoniorkestret for første gang Turnages nye orkesterværk Festen Suite, bygget på denne opera.

Operaen blev uropført i Royal Opera House i London og blev en kæmpemæssig succes. ”Forestillingen griber, bevæger og chokerer fra først til sidst”, skrev en af de begejstrede engelske anmeldere, og Festen modtog også flere teaterpriser. Turnage kalder sin opera Festen, selv om Vinterbergs film på engelsk er kendt som 'The Celebration', og selv om operaen synges på engelsk.

Handlingen i operaen og filmen er den samme, nemlig den gruopvækkende historie om en velhavende dansk familie, hvor faderens seksuelle misbrug af to af sine børn bliver afsløret i en festtale ved hans runde fødselsdag. Filmens figurer er også de samme i operaen: Faderen hedder Helge, sønnen hedder Christian, og hans tvillingesøster, der senere tog livet af sig, hedder Linda. Der er også to yngre søskende, Michael og Helene.

Festen Suite består af uddrag af operaen, som uden sang bliver forvandlet til symfonisk musik. Det kan lade sig gøre, fordi orkestret i Turnages opera er mindst lige så vigtig som sangerne, og fordi Turnage karakteriserer musikken så skarpt i sin orkestrering. I Festen Suite har han bevaret operahandlingens kronologi, så nøglescener træder tydeligt frem, forbundet af orkestermellemspil.

Efter suitens forspil kommer den centrale scene Blå eller grøn, hvor sønnen Christian udfordrer sin far til at vælge hvilken festtale, han vil høre – med bestialsk hentydning til de voldtægter, de to børn måtte underkaste sig.

En af de andre satser hedder Brevet, som er søsteren Lindas selvmordsbrev, der læses højt. Linda, den døde søster, er i øvrigt en levende rolle i forestillingen og træder frem mod slutningen i Lindas arie.

I Festen Suite hører man også det slagsmål, hvor den anden søn Michael tæsker Helge. Og den sort-humoristiske dansescene Conga, fuld af latinamerikansk slagtøj, hvor det fordrukne selskab prøver at fornægte de hårrejsende sandheder, der er kommet på bordet.

Musikalsk er det typisk for Turnages greb om stoffet, at han ved at sammenblande lyriske temaer, heftigt drama og groteske, malplacerede elementer skaber den forkvaklede historie, som Festen er.

Festen Suite er skrevet efter fælles bestilling af DR Symfoniorkestret, Sveriges Radiosymfoniorkester og den klassiske engelske radiokanal BBC 3. Mark-Anthony Turnages opera Festen er endnu ikke blevet opført i Danmark, men bliver til foråret opført på Finlands Nationalopera i Helsinki.

Elgar: Cellokoncert

England i 1919 var dystert. 1. Verdenskrig havde kostet ubegribelige tab i Storbritannien: Over en million soldater havde mistet livet, og over to millioner var blevet såret. Den gamle verdens britiske imperium var ved at gå til grunde.

Den konservative engelske komponist Edward Elgar følte, at en æra definitivt var forbi. Han var i forvejen melankolsk af natur, og årene op til krigen havde været magre for ham rent kunstnerisk. Men nu fik han i sin sidste fase som komponist skrevet nogle intense kammerværker og ét stort mesterværk for orkester: Cellokoncerten, som han skrev i 1919, året efter krigens afslutning.

Elgar havde trukket sig tilbage til landlige omgivelser i Sussex, og hans kone bemærkede, at hans musik ikke længere lød som før. Væk var den formelle og 'flotte' stil – nu lød musikken mere privat. Han begyndte også at udtrykke sig mere kortfattet og koncist. Med en spilletid på cirka en halv time blev cellokoncerten kun halvt så lang som Elgars kolossale violinkoncert, komponeret ti år tidligere. 

Cellokoncerten falder i fire afsnit, der hænger sammen to og to, så der kun er én egentlig satspause.

Indledningen i 1. sats er lagt alene i hænderne på cellisten, der med sin solo straks viser musikkens grublende alvor. Lidt efter bryder bratscherne igennem med det smukke, melankolske hovedtema, koncertens kendetegn. Selv om lysere farver viser sig senere i satsen, holder hovedtemaet musikken fast i en følelse af tab.

Uden satspause fortsætter musikken til 2. sats, der begynder med nærmest improviserede idéer. De udvikler sig til rastløse adspredelser i et hektisk tempo. Satsen ender lige så brat som den begyndte. Tankeflugten er forbi, og nu kommer så 3. sats, den mest stabile del af koncerten. Det er en nostalgisk drøm om en skønhed, der ikke findes længere. Den sære fornemmelse af fjernhed bliver understreget ved at Elgar placerer satsen i tonearten B-dur, så langt som muligt fra værkets hovedtoneart e-mol.

4. sats er værkets længste og begynder med at bringe nye udviklingsmuligheder og en tro på fremskridtet. Men musikken daler i tempo og det nostalgiske tema fra 3. satsen dukker op igen. Til sidst vender også den dramatiske indledning fra koncertens begyndelse tilbage. Hele værket bliver afsluttet brat – som en opfordring om at give slip og komme videre med livet. Sorgen er under alle omstændigheder en uundgåelig del af ballasten.

Stravinskij: Le sacre du printemps

Uropførelsen af balletten Le sacre du printemps (Vårofferet) i Paris 1913 er en legendarisk stund i musikhistorien. Stravinskijs revolutionerende musik fik publikum i salen til at udvandre, og dem, der forblev i salen, begyndte at slås og kaste med stolene. Imens stod Stravinskij ude i kulissen og forsøgte at råbe anvisninger til balletdanserne, der havde svært ved at tælle taktslagene i musikkens skæve rytmer.

Også ballettens koreografi var chokerende. I stedet for ballerinaer i yndige tylskørter optrådte danserne i groft russisk bondetøj med abstrakte mønstre på. Kvinderne havde pandebånd og lange fletninger, mændene store fuldskæg. Den sædvanlige elegance i balletverdenen var erstattet af rå kropslighed. ”Scenen var fuld af groteske skikkelser, der trampede i stedet for at danse og svajede frem og tilbage som i et mareridt”, skrev en parisisk anmelder.

Le sacre du printemps beskriver et hedensk ritual fra Ruslands oldtid. En frugtbarhedsceremoni, der skal sikre menneskets overlevelse. De gamle shamaner går forrest i ritualet og tilbeder jorden, for efter hedensk opfattelse er det guddommelige i jorden, ikke i himlen. Spændingen over den nye årstids komme er ekstatisk – også fordi, der først skal ofres et menneske.

I ballettens anden del danser de unge kvinder rundt i religiøs trance, indtil en af dem udpeges af shamanerne til at være vårofferet. Hende, der skal dø, for at de andre kan leve.

Sjælene af de afdøde forfædre bliver manet frem, og pigens dødedans begynder. Dansen vokser i intensitet og ekstase, indtil den unge kvinde falder død om. Forårets gud har fået sit offer.

Der er ingen morale i den historie. Det ukristelige og nådesløse dominerer fra start til slut. Og Stravinskijs musik er fyldt med alt det, der før var forbudt i musikken: Akkorderne snerrer og skramler, instrumenterne spiller i de forvrængende yderområder af deres registre. Melodierne splittes ad i småstykker. Orkestret klinger dyrisk, dumpt og skingert. Og gennem det hele går rytmer, der spjætter og dunker, så det indre urmenneske kaldes frem. 

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Turnage: Festen Suite

Der er ikke mange spillefilm, der er blevet forvandlet til opera. Et sjældent tilfælde kom for præcis et år siden, da den engelske komponist Mark-Anthony Turnage havde premiere på sin opera 'Festen', lavet over Thomas Vinterbergs spillefilm fra 1998 af samme navn. Og i aften spiller DR Symfoniorkestret for første gang Turnages nye orkesterværk Festen Suite, bygget på denne opera.

Operaen blev uropført i Royal Opera House i London og blev en kæmpemæssig succes. ”Forestillingen griber, bevæger og chokerer fra først til sidst”, skrev en af de begejstrede engelske anmeldere, og Festen modtog også flere teaterpriser. Turnage kalder sin opera Festen, selv om Vinterbergs film på engelsk er kendt som 'The Celebration', og selv om operaen synges på engelsk.

Handlingen i operaen og filmen er den samme, nemlig den gruopvækkende historie om en velhavende dansk familie, hvor faderens seksuelle misbrug af to af sine børn bliver afsløret i en festtale ved hans runde fødselsdag. Filmens figurer er også de samme i operaen: Faderen hedder Helge, sønnen hedder Christian, og hans tvillingesøster, der senere tog livet af sig, hedder Linda. Der er også to yngre søskende, Michael og Helene.

Festen Suite består af uddrag af operaen, som uden sang bliver forvandlet til symfonisk musik. Det kan lade sig gøre, fordi orkestret i Turnages opera er mindst lige så vigtig som sangerne, og fordi Turnage karakteriserer musikken så skarpt i sin orkestrering. I Festen Suite har han bevaret operahandlingens kronologi, så nøglescener træder tydeligt frem, forbundet af orkestermellemspil.

Efter suitens forspil kommer den centrale scene Blå eller grøn, hvor sønnen Christian udfordrer sin far til at vælge hvilken festtale, han vil høre – med bestialsk hentydning til de voldtægter, de to børn måtte underkaste sig.

En af de andre satser hedder Brevet, som er søsteren Lindas selvmordsbrev, der læses højt. Linda, den døde søster, er i øvrigt en levende rolle i forestillingen og træder frem mod slutningen i Lindas arie.

I Festen Suite hører man også det slagsmål, hvor den anden søn Michael tæsker Helge. Og den sort-humoristiske dansescene Conga, fuld af latinamerikansk slagtøj, hvor det fordrukne selskab prøver at fornægte de hårrejsende sandheder, der er kommet på bordet.

Musikalsk er det typisk for Turnages greb om stoffet, at han ved at sammenblande lyriske temaer, heftigt drama og groteske, malplacerede elementer skaber den forkvaklede historie, som Festen er.

Festen Suite er skrevet efter fælles bestilling af DR Symfoniorkestret, Sveriges Radiosymfoniorkester og den klassiske engelske radiokanal BBC 3. Mark-Anthony Turnages opera Festen er endnu ikke blevet opført i Danmark, men bliver til foråret opført på Finlands Nationalopera i Helsinki.

Elgar: Cellokoncert

England i 1919 var dystert. 1. Verdenskrig havde kostet ubegribelige tab i Storbritannien: Over en million soldater havde mistet livet, og over to millioner var blevet såret. Den gamle verdens britiske imperium var ved at gå til grunde.

Den konservative engelske komponist Edward Elgar følte, at en æra definitivt var forbi. Han var i forvejen melankolsk af natur, og årene op til krigen havde været magre for ham rent kunstnerisk. Men nu fik han i sin sidste fase som komponist skrevet nogle intense kammerværker og ét stort mesterværk for orkester: Cellokoncerten, som han skrev i 1919, året efter krigens afslutning.

Elgar havde trukket sig tilbage til landlige omgivelser i Sussex, og hans kone bemærkede, at hans musik ikke længere lød som før. Væk var den formelle og 'flotte' stil – nu lød musikken mere privat. Han begyndte også at udtrykke sig mere kortfattet og koncist. Med en spilletid på cirka en halv time blev cellokoncerten kun halvt så lang som Elgars kolossale violinkoncert, komponeret ti år tidligere. 

Cellokoncerten falder i fire afsnit, der hænger sammen to og to, så der kun er én egentlig satspause.

Indledningen i 1. sats er lagt alene i hænderne på cellisten, der med sin solo straks viser musikkens grublende alvor. Lidt efter bryder bratscherne igennem med det smukke, melankolske hovedtema, koncertens kendetegn. Selv om lysere farver viser sig senere i satsen, holder hovedtemaet musikken fast i en følelse af tab.

Uden satspause fortsætter musikken til 2. sats, der begynder med nærmest improviserede idéer. De udvikler sig til rastløse adspredelser i et hektisk tempo. Satsen ender lige så brat som den begyndte. Tankeflugten er forbi, og nu kommer så 3. sats, den mest stabile del af koncerten. Det er en nostalgisk drøm om en skønhed, der ikke findes længere. Den sære fornemmelse af fjernhed bliver understreget ved at Elgar placerer satsen i tonearten B-dur, så langt som muligt fra værkets hovedtoneart e-mol.

4. sats er værkets længste og begynder med at bringe nye udviklingsmuligheder og en tro på fremskridtet. Men musikken daler i tempo og det nostalgiske tema fra 3. satsen dukker op igen. Til sidst vender også den dramatiske indledning fra koncertens begyndelse tilbage. Hele værket bliver afsluttet brat – som en opfordring om at give slip og komme videre med livet. Sorgen er under alle omstændigheder en uundgåelig del af ballasten.

Stravinskij: Le sacre du printemps

Uropførelsen af balletten Le sacre du printemps (Vårofferet) i Paris 1913 er en legendarisk stund i musikhistorien. Stravinskijs revolutionerende musik fik publikum i salen til at udvandre, og dem, der forblev i salen, begyndte at slås og kaste med stolene. Imens stod Stravinskij ude i kulissen og forsøgte at råbe anvisninger til balletdanserne, der havde svært ved at tælle taktslagene i musikkens skæve rytmer.

Også ballettens koreografi var chokerende. I stedet for ballerinaer i yndige tylskørter optrådte danserne i groft russisk bondetøj med abstrakte mønstre på. Kvinderne havde pandebånd og lange fletninger, mændene store fuldskæg. Den sædvanlige elegance i balletverdenen var erstattet af rå kropslighed. ”Scenen var fuld af groteske skikkelser, der trampede i stedet for at danse og svajede frem og tilbage som i et mareridt”, skrev en parisisk anmelder.

Le sacre du printemps beskriver et hedensk ritual fra Ruslands oldtid. En frugtbarhedsceremoni, der skal sikre menneskets overlevelse. De gamle shamaner går forrest i ritualet og tilbeder jorden, for efter hedensk opfattelse er det guddommelige i jorden, ikke i himlen. Spændingen over den nye årstids komme er ekstatisk – også fordi, der først skal ofres et menneske.

I ballettens anden del danser de unge kvinder rundt i religiøs trance, indtil en af dem udpeges af shamanerne til at være vårofferet. Hende, der skal dø, for at de andre kan leve.

Sjælene af de afdøde forfædre bliver manet frem, og pigens dødedans begynder. Dansen vokser i intensitet og ekstase, indtil den unge kvinde falder død om. Forårets gud har fået sit offer.

Der er ingen morale i den historie. Det ukristelige og nådesløse dominerer fra start til slut. Og Stravinskijs musik er fyldt med alt det, der før var forbudt i musikken: Akkorderne snerrer og skramler, instrumenterne spiller i de forvrængende yderområder af deres registre. Melodierne splittes ad i småstykker. Orkestret klinger dyrisk, dumpt og skingert. Og gennem det hele går rytmer, der spjætter og dunker, så det indre urmenneske kaldes frem. 

Jens Cornelius

Dirigent & solist

Alondra De La Parra med dirigentstav foran turkis baggrund
Alondra de la Parra

Den mexicanske dirigent Alondra de la Parra er blevet en fast gæst hos DR Symfoniorkestret, siden hun optrådte her i Koncerthuset første gang i 2020. Med sin smittende musikglæde og intense rytmiske stil er hun ikke mindst en af verdens førende advokater for den musik, der kommer fra Syd- og Mellemamerika.

Siden 2024 har Alondra de la Parra været chefdirigent for Madrids Byorkester (ORCAM), der har hjemme på Teatro de la Zarzuela, og hun er samtidig 1. gæstedirigent for Milanos Symfoniorkester.

Som gæstedirigent har hun optrådt over hele verden med mere end 100 forskellige orkestre, bl.a. London Filharmonikerne, Orchestre de Paris og Berlins Radiosymfoniorkester. Hun bor i dag i Berlin, men har stadig en meget nær forbindelse til sit hjemland Mexico. I 2020 grundlagde hun projektorkestret The Impossible Orchestra, som hun hver sommer dirigerer ved sin egen mexicanske festival for musik og dans, der hedder Paax Festival.

Læs mere
Henrik Dam Thomsen Bach spiller
Henrik Dam Thomsen

Henrik Dam Thomsen kunne sidste år fejre sit 25-års jubilæum som DR Symfoniorkestrets 1. solocellist. Fra sin faste plads på forreste række i orkestret er det hans opgave at anføre cellogruppen og at spille de soloer, der er for cello undervejs i musikken. Men af og til får publikum mulighed for at høre ham som selve koncertens solist, og det er, hvad der sker i aften.

Henrik Dam Thomsen er født 1973 og uddannet i København, London og USA. Han har altid haft en meget bred musikalsk profil, der spænder fra Bachs barokmusik til mange former for nutidig crossover og improviseret musik. Alt kommer så naturligt for Henrik og hans cello, der i øvrigt er et enestående italiensk instrument fra 1680.

Sammen med DR Symfoniorkestret og forskellige andre ensembler har Henrik Dam Thomsen indspillet over 150 albums, hvoraf en række er med ham selv som solist, bl.a. Dvoraks Cellokoncert. I 2024 udgav han en længe forberedt soloindspilning af Johann Sebastian Bachs seks Suiter for cello, og albummet har fuldt fortjent fået den højeste ros af musikanmeldere fra hele verden.

Læs mere

Dirigent & solist

Alondra de la Parra

Henrik Dam Thomsen

Alondra de la Parra

Den mexicanske dirigent Alondra de la Parra er blevet en fast gæst hos DR Symfoniorkestret, siden hun optrådte her i Koncerthuset første gang i 2020. Med sin smittende musikglæde og intense rytmiske stil er hun ikke mindst en af verdens førende advokater for den musik, der kommer fra Syd- og Mellemamerika.

Siden 2024 har Alondra de la Parra været chefdirigent for Madrids Byorkester (ORCAM), der har hjemme på Teatro de la Zarzuela, og hun er samtidig 1. gæstedirigent for Milanos Symfoniorkester.

Som gæstedirigent har hun optrådt over hele verden med mere end 100 forskellige orkestre, bl.a. London Filharmonikerne, Orchestre de Paris og Berlins Radiosymfoniorkester. Hun bor i dag i Berlin, men har stadig en meget nær forbindelse til sit hjemland Mexico. I 2020 grundlagde hun projektorkestret The Impossible Orchestra, som hun hver sommer dirigerer ved sin egen mexicanske festival for musik og dans, der hedder Paax Festival.

Henrik Dam Thomsen

Henrik Dam Thomsen kunne sidste år fejre sit 25-års jubilæum som DR Symfoniorkestrets 1. solocellist. Fra sin faste plads på forreste række i orkestret er det hans opgave at anføre cellogruppen og at spille de soloer, der er for cello undervejs i musikken. Men af og til får publikum mulighed for at høre ham som selve koncertens solist, og det er, hvad der sker i aften.

Henrik Dam Thomsen er født 1973 og uddannet i København, London og USA. Han har altid haft en meget bred musikalsk profil, der spænder fra Bachs barokmusik til mange former for nutidig crossover og improviseret musik. Alt kommer så naturligt for Henrik og hans cello, der i øvrigt er et enestående italiensk instrument fra 1680.

Sammen med DR Symfoniorkestret og forskellige andre ensembler har Henrik Dam Thomsen indspillet over 150 albums, hvoraf en række er med ham selv som solist, bl.a. Dvoraks Cellokoncert. I 2024 udgav han en længe forberedt soloindspilning af Johann Sebastian Bachs seks Suiter for cello, og albummet har fuldt fortjent fået den højeste ros af musikanmeldere fra hele verden.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Christina Åstrand

Violin 1  
Christina Åstrand
Ludvig Gudim
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Malin William-Olsson

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Thera Brask Ortved
Astrid Øland
Johan Amandus Lind

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Kinga Wojdalska
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna

Cello  
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Samuel Künstler
Tobias van der Pals
Carl-Oscar Østerlind

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Russell Satoshi Itani
Trond Magne Brekka
Lene Beaver
Anna Lohmann Hesselhøj

Obo  
Eva Steinaa
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller
Mette Termansen

Klarinet  
Johnny Teyssier
Gerbrich Meijer
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Thomas Lund Jensen

Fagot  
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Dorte Bennike
Britta Cortabarria
Tor Gabriel Hjønnevåg Saggau-Holm

Sopransaxofon
Jeanette Balland
Maret Vinqvist

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Gustav Carlsson
Einar Öhman
Emmet Linus Hartung
Magne Christiansen Meyer
Marte Rolfsen

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Andreas Jul Nielsen
Ketil Christensen
Gert Skovlod Hattesen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland
Jonathan Borksand Hanke

Harpe
Zachary James Hatcher

Tasteinstrumenter
Per Salo

Slagtøj
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Mads Hebsgaard Andersen
Daniel Rahbek Jones
Søren Rønløv Nielsen

Pauker
René Felix Mathiesen
Nicola Carrara

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Christina Åstrand

Violin 1  
Christina Åstrand
Ludvig Gudim
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Malin William-Olsson

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Thera Brask Ortved
Astrid Øland
Johan Amandus Lind

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Kinga Wojdalska
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna

Cello  
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Samuel Künstler
Tobias van der Pals
Carl-Oscar Østerlind

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Russell Satoshi Itani
Trond Magne Brekka
Lene Beaver
Anna Lohmann Hesselhøj

Obo  
Eva Steinaa
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller
Mette Termansen

Klarinet  
Johnny Teyssier
Gerbrich Meijer
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Thomas Lund Jensen

Fagot  
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Dorte Bennike
Britta Cortabarria
Tor Gabriel Hjønnevåg Saggau-Holm

Sopransaxofon
Jeanette Balland
Maret Vinqvist

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Gustav Carlsson
Einar Öhman
Emmet Linus Hartung
Magne Christiansen Meyer
Marte Rolfsen

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Andreas Jul Nielsen
Ketil Christensen
Gert Skovlod Hattesen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland
Jonathan Borksand Hanke

Harpe
Zachary James Hatcher

Tasteinstrumenter
Per Salo

Slagtøj
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Mads Hebsgaard Andersen
Daniel Rahbek Jones
Søren Rønløv Nielsen

Pauker
René Felix Mathiesen
Nicola Carrara

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter eller find udsendelser om komponisterne og deres musik i 'Hammers komponister'.

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se dokumentarfilmen 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG! 

I DR Lyd finder du også serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.

LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER 

DR Symfoniorkestrets udgivelser

Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

DIGITALE SALSPROGRAMMER

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zargani
Produktionsledere: Anne Dueholm Jacobsen, Jakob Helmer Mørck
Lydproducer: Eskild Skovbakke Winding
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer