Eun Sun Kim & Dvoráks 8.

9. APRIL 2026 KL. 19.30
11. APRIL 2026 KL. 14.00
KONCERTSALEN

PROGRAM

Maria Theresia von Paradis (1759-1824)
Der Schulkandidat: Ouverture (1792)

(ca. 5’)

Felix Mendelssohn (1809-47)
Violinkoncert, e-mol, op. 64 (1838-44, rev. 1845)
• Allegro molto appassionato –
• Andante – Allegretto non troppo –
• Allegro molto vivace

(ca. 28’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.15/14.45
-

Antonín Dvořák (1841-1904)
Symfoni nr. 8, G-dur, op. 88 (1889)
• Allegro con brio
• Adagio
• Allegretto grazioso — Molto vivace
• Allegro ma non troppo

(ca. 37’)

-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30/13.00 i Koncertsalen med Rie Koch

EXTRANUMMER efter torsdagskoncerten i foyeren ca. 21.30

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Om musikken

Maria Theresia von Paradis: Ouverture til Der Schulkandidat

Den østrigske komponist og pianist Maria Theresia von Paradis, der levede samtidig med Mozart og Beethoven, er en af de mest fascinerende kvinder fra musikkens historie. Hun havde en stor karriere som pianist på trods af, at hun som ganske lille havde mistet synet. Både Haydn, Salieri og Mozart skrev klaverkoncerter til hende. Senere blev hun selv komponist og var højt respekteret af sine kolleger i Wien.

Hendes berømmelse som pianist toppede, da hun 24 år gammel tog afsted på en Europaturné, der kom til at vare over tre år! Fra London til Paris, Schweiz og Prag blev hun hyldet som en stjerne. Og rejsen var så stimulerende, at hun undervejs selv begyndte at komponere musik i større stil.

De næste godt 20 år koncentrerede hun sig om at komponere. Derefter grundlagde hun en musikskole for unge piger og underviste her resten af sine dage. Hun døde i 1824 i den respektable alder af 65 år.

Det er dybt tragisk, at langt de fleste af Maria Theresia von Paradis’ værker er gået tabt. Ud af de seks operaer, hun skrev i 1790’erne, er det eneste, man har bevaret, ouverturen til operaen Der Schulkandidat. Der findes heller ikke andre orkesterværker af hende bevaret. På samme måde er alle hendes kantater til forskellige fejringer gået tabt, også hendes to klaverkoncerter, en klavertrio og mange mindre kompositioner. Man ved, at værkerne blev opført dengang – men ingen ved i dag, hvordan musikken lød.

Det er bitter ironi, at Maria Theresia von Paradis de sidste 100 år kun har været husket for et stykke, hun slet ikke har komponeret, nemlig en smuk lille 'Sicilienne'. Det er et falskneri, en pastiche, lavet i 1924 af violinisten Samuel Dushkin.

Maria Theresia von Paradis’ opera Der Schulkandidat (Lærerkandidaten) havde premiere i Wien. Det var en komisk opera om et ungt par, der elsker hinanden, selv om deres sure og gnavne forældre står i vejen for kærligheden. Efter premieren i 1792 forsvandt manuskriptet til musikken, undtagen ouverturen, der blev genopdaget i 1962. Først i 1992 blev noderne udgivet på tryk af en japansk musikforsker. Den første indspilning af ouverturen blev lavet så nyligt som sidste år – så der er stadig lang vej, før Maria Theresia von Paradis får noget af sin berømmelse tilbage.

Mendelssohn: Violinkoncert

Felix Mendelssohns musik er så elegant og så perfekt, at man skulle tro, den var opstået ved et trylleslag. Man kan ikke høre, at Mendelssohn kæmpede sig frem til den musikalske perfektion gennem benhårdt arbejde. Men denne kompromisløse selvkritik gør hans værker så fuldendte, og musikkens luksuriøse finish understreger, at Mendelssohn var en af 1800-tallets mest overlegne komponister.

Det var derfor ikke noget særtilfælde, at det tog årevis for Felix Mendelssohn at få sin Violinkoncert skrevet færdig. De første idéer dukkede op i 1838, og tankerne var så intense, at det næsten var en belastning for ham. “Der tumler en violinkoncert rundt i hovedet på mig, og jeg kan ikke få fred for dens begyndelse”, skrev han i et brev. Herefter gik der alligevel seks år, før Violinkoncerten var skrevet, for i samme periode havde Mendelssohn så travlt som dirigent og organisator i musiklivet, at han blev fuldstændig tappet for kræfter. Udbrændt måtte han tage på sanatorium for at komme sig.

På sanatoriet fik han omsider fred: “Jeg hviler under æbletræer og en stor eg”, skrev han hjem. ”Spiser jordbær til kaffen, til frokost og til aftensmaden, drikker kildevand og står op kl. 6 om morgenen, men sover alligevel ni en halv time om natten”.

Opholdet varede et par måneder, og da han pakkede sammen for at rejse hjem, kunne han med tilfredshed lægge sit færdiggjorte manuskript til Violinkoncerten ned i bagagen.

Man kan næsten høre i musikken, at Violinkoncerten blev fuldendt på en diæt af jordbær og kildevand! Den begynder i mol, men det ændrer ikke ved, at det er lykkelig musik: drømmende og lidenskabelig i førstesatsen, poetisk i andensatsen og jublende og humoristisk i finalen. Det hele er formet til en elegant helhed, bl.a. ved at Mendelssohn lader satserne fortsætte ud i hinanden uden egentlige satspauser.

Violinkoncerten blev uropført i Leipzig, 1845. Solisten var Mendelssohns nære ven Ferdinand David, og dirigenten var Mendelssohns danske protegé, Niels W. Gade. To år senere var Gade med til at bære kisten ud, da Mendelssohn døde af et slagtilfælde i en alder af bare 38 år. Et geni, der brændte sit lys i begge ender for at skabe de perfekte, afbalancerede kunstværker.

Dvořák: Symfoni nr. 8

Aftenens dirigent Eun Sun Kim er født næsten 150 år efter den tjekkiske komponist Antonín Dvořák, og de stammer fra hver deres side af jordkloden. Det er ingen forhindring for Eun Sun Kim, der er dybt fortrolig med Dvořáks musik og har lært sig selv det tjekkiske sprog for at kunne dirigere hans operaer bedst muligt. ”Så jeg er bekendt med Dvořáks mange nuancer”, siger hun beskedent.

Dvořáks musik har sit helt eget sprog. Det er en musikalsk dialekt, som er gennemvædet af tjekkisk folkemusik og tjekkiske rytmer. Rustik og fuld af livskraft. Dvořák var søn af en landbyslagter og kroholder i Bøhmen – den vestlige del af Tjekkiet – og han voksede op langt fra storbyernes finkultur. Man kan godt betegne hans overdådige 8. symfoni som en hyldest til alle Bøhmens spillemænd og folkesangere.

Dvořák skrev symfonien i 1889 uden nogen særlig anledning. Den lyder bestemt heller ikke som pligtstof, for det er en af de mest rundhåndede symfonier, der overhovedet findes. Dvořáks evne til at skrive melodier er så stor, at han ikke ser grund til at tygge drøv på de enkelte temaer – han finder i stedet på en ny melodi hele tiden. Det giver symfonien en overflod af temaer, og som lytter bæres man gennem musikken fra højdepunkt til højdepunkt. 

Orkestrets celloer har en stor rolle i symfonien, for de vigtigste temaer præsenteres ofte af celloerne. Det allerførste, smukke tema er i mol, og denne folkeviseagtige melodi hører man allerede i første takt. Det lægger en melankolsk erindring under den munterhed, der viser sig senere i symfonien.

2. satsen begynder som en idyllisk nocturne, inden fløjternes melodi får tusmørket til at forsvinde. Ud af akkompagnementet vokser en yndefuld melodi, der kunne være en uskyldig sangleg. Der er også folkemusik i 3. sats, der begynder med en uforglemmelig smuk melodi. Dvořák kombinerer dens bittersøde toner med endnu en landlig 'sangleg' (en melodi, han tog fra sin komiske opera 'De stædige kærestefolk'), og blandingen af det melankolske og det naive giver musikken en særlig dybde.

Symfoniens sidste sats begynder med en gennemtrængende trompetfanfare. Så spiller celloerne en stolt hymne, der bliver udgangspunkt for en række temmelig vilde variationer. Tempoet stiger mod slutningen, som det er typisk for slavisk folkemusik, og hornene brager igennem med støjende triller. Det er noget af Dvořáks mest energiske og effektfulde musik, og de store Hollywood-komponister har bestemt lært meget af en potent sats som denne. Urkraften fra folkemusikken, omhældt i symfonisk form!  

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Maria Theresia von Paradis: Ouverture til Der Schulkandidat

Den østrigske komponist og pianist Maria Theresia von Paradis, der levede samtidig med Mozart og Beethoven, er en af de mest fascinerende kvinder fra musikkens historie. Hun havde en stor karriere som pianist på trods af, at hun som ganske lille havde mistet synet. Både Haydn, Salieri og Mozart skrev klaverkoncerter til hende. Senere blev hun selv komponist og var højt respekteret af sine kolleger i Wien.

Hendes berømmelse som pianist toppede, da hun 24 år gammel tog afsted på en Europaturné, der kom til at vare over tre år! Fra London til Paris, Schweiz og Prag blev hun hyldet som en stjerne. Og rejsen var så stimulerende, at hun undervejs selv begyndte at komponere musik i større stil.

De næste godt 20 år koncentrerede hun sig om at komponere. Derefter grundlagde hun en musikskole for unge piger og underviste her resten af sine dage. Hun døde i 1824 i den respektable alder af 65 år.

Det er dybt tragisk, at langt de fleste af Maria Theresia von Paradis’ værker er gået tabt. Ud af de seks operaer, hun skrev i 1790’erne, er det eneste, man har bevaret, ouverturen til operaen Der Schulkandidat. Der findes heller ikke andre orkesterværker af hende bevaret. På samme måde er alle hendes kantater til forskellige fejringer gået tabt, også hendes to klaverkoncerter, en klavertrio og mange mindre kompositioner. Man ved, at værkerne blev opført dengang – men ingen ved i dag, hvordan musikken lød.

Det er bitter ironi, at Maria Theresia von Paradis de sidste 100 år kun har været husket for et stykke, hun slet ikke har komponeret, nemlig en smuk lille 'Sicilienne'. Det er et falskneri, en pastiche, lavet i 1924 af violinisten Samuel Dushkin.

Maria Theresia von Paradis’ opera Der Schulkandidat (Lærerkandidaten) havde premiere i Wien. Det var en komisk opera om et ungt par, der elsker hinanden, selv om deres sure og gnavne forældre står i vejen for kærligheden. Efter premieren i 1792 forsvandt manuskriptet til musikken, undtagen ouverturen, der blev genopdaget i 1962. Først i 1992 blev noderne udgivet på tryk af en japansk musikforsker. Den første indspilning af ouverturen blev lavet så nyligt som sidste år – så der er stadig lang vej, før Maria Theresia von Paradis får noget af sin berømmelse tilbage.

Mendelssohn: Violinkoncert

Felix Mendelssohns musik er så elegant og så perfekt, at man skulle tro, den var opstået ved et trylleslag. Man kan ikke høre, at Mendelssohn kæmpede sig frem til den musikalske perfektion gennem benhårdt arbejde. Men denne kompromisløse selvkritik gør hans værker så fuldendte, og musikkens luksuriøse finish understreger, at Mendelssohn var en af 1800-tallets mest overlegne komponister.

Det var derfor ikke noget særtilfælde, at det tog årevis for Felix Mendelssohn at få sin Violinkoncert skrevet færdig. De første idéer dukkede op i 1838, og tankerne var så intense, at det næsten var en belastning for ham. “Der tumler en violinkoncert rundt i hovedet på mig, og jeg kan ikke få fred for dens begyndelse”, skrev han i et brev. Herefter gik der alligevel seks år, før Violinkoncerten var skrevet, for i samme periode havde Mendelssohn så travlt som dirigent og organisator i musiklivet, at han blev fuldstændig tappet for kræfter. Udbrændt måtte han tage på sanatorium for at komme sig.

På sanatoriet fik han omsider fred: “Jeg hviler under æbletræer og en stor eg”, skrev han hjem. ”Spiser jordbær til kaffen, til frokost og til aftensmaden, drikker kildevand og står op kl. 6 om morgenen, men sover alligevel ni en halv time om natten”.

Opholdet varede et par måneder, og da han pakkede sammen for at rejse hjem, kunne han med tilfredshed lægge sit færdiggjorte manuskript til Violinkoncerten ned i bagagen.

Man kan næsten høre i musikken, at Violinkoncerten blev fuldendt på en diæt af jordbær og kildevand! Den begynder i mol, men det ændrer ikke ved, at det er lykkelig musik: drømmende og lidenskabelig i førstesatsen, poetisk i andensatsen og jublende og humoristisk i finalen. Det hele er formet til en elegant helhed, bl.a. ved at Mendelssohn lader satserne fortsætte ud i hinanden uden egentlige satspauser.

Violinkoncerten blev uropført i Leipzig, 1845. Solisten var Mendelssohns nære ven Ferdinand David, og dirigenten var Mendelssohns danske protegé, Niels W. Gade. To år senere var Gade med til at bære kisten ud, da Mendelssohn døde af et slagtilfælde i en alder af bare 38 år. Et geni, der brændte sit lys i begge ender for at skabe de perfekte, afbalancerede kunstværker.

Dvořák: Symfoni nr. 8

Aftenens dirigent Eun Sun Kim er født næsten 150 år efter den tjekkiske komponist Antonín Dvořák, og de stammer fra hver deres side af jordkloden. Det er ingen forhindring for Eun Sun Kim, der er dybt fortrolig med Dvořáks musik og har lært sig selv det tjekkiske sprog for at kunne dirigere hans operaer bedst muligt. ”Så jeg er bekendt med Dvořáks mange nuancer”, siger hun beskedent.

Dvořáks musik har sit helt eget sprog. Det er en musikalsk dialekt, som er gennemvædet af tjekkisk folkemusik og tjekkiske rytmer. Rustik og fuld af livskraft. Dvořák var søn af en landbyslagter og kroholder i Bøhmen – den vestlige del af Tjekkiet – og han voksede op langt fra storbyernes finkultur. Man kan godt betegne hans overdådige 8. symfoni som en hyldest til alle Bøhmens spillemænd og folkesangere.

Dvořák skrev symfonien i 1889 uden nogen særlig anledning. Den lyder bestemt heller ikke som pligtstof, for det er en af de mest rundhåndede symfonier, der overhovedet findes. Dvořáks evne til at skrive melodier er så stor, at han ikke ser grund til at tygge drøv på de enkelte temaer – han finder i stedet på en ny melodi hele tiden. Det giver symfonien en overflod af temaer, og som lytter bæres man gennem musikken fra højdepunkt til højdepunkt. 

Orkestrets celloer har en stor rolle i symfonien, for de vigtigste temaer præsenteres ofte af celloerne. Det allerførste, smukke tema er i mol, og denne folkeviseagtige melodi hører man allerede i første takt. Det lægger en melankolsk erindring under den munterhed, der viser sig senere i symfonien.

2. satsen begynder som en idyllisk nocturne, inden fløjternes melodi får tusmørket til at forsvinde. Ud af akkompagnementet vokser en yndefuld melodi, der kunne være en uskyldig sangleg. Der er også folkemusik i 3. sats, der begynder med en uforglemmelig smuk melodi. Dvořák kombinerer dens bittersøde toner med endnu en landlig 'sangleg' (en melodi, han tog fra sin komiske opera 'De stædige kærestefolk'), og blandingen af det melankolske og det naive giver musikken en særlig dybde.

Symfoniens sidste sats begynder med en gennemtrængende trompetfanfare. Så spiller celloerne en stolt hymne, der bliver udgangspunkt for en række temmelig vilde variationer. Tempoet stiger mod slutningen, som det er typisk for slavisk folkemusik, og hornene brager igennem med støjende triller. Det er noget af Dvořáks mest energiske og effektfulde musik, og de store Hollywood-komponister har bestemt lært meget af en potent sats som denne. Urkraften fra folkemusikken, omhældt i symfonisk form!  

Jens Cornelius

Dirigent & solist

Eun Sun Kim iført sort med dirigentstav
Eun Sun Kim

Den koreanske dirigent Eun Sun Kim er chefdirigent på San Francisco Operaen – en stilling, hun har haft siden 2021.

Hun er født 1980, uddannet som komponist og dirigent i sin fødeby Seoul og i Stuttgart, og straks efter sin eksamen vandt hun en international dirigentkonkurrence i Madrid.

Som operadirigent i San Francisco har hun stået for utallige forestillinger, ikke mindst Verdis dramatiske operaer. Dertil optræder hun som gæstedirigent i andre af verdens førende operahuse, bl.a. på Metropolitan Operaen i New York, Wiens Statsopera og Scala Operaen i Milano.

Men det er ikke kun opera, hun dirigerer. I denne koncertsæson giver Eun Sun Kim mange symfoniske koncerter med nogle af de bedste orkestre i Europa: Det Tyske Symfoniorkester Berlin, Royal Philharmonic i London, Suisse Romande Orkestret i Genève, Dresden Filharmonikerne, Barcelona Symfoniorkester og Sveriges Radiosymfoniorkester. Koncerten i aften er hendes første sammen med DR Symfoniorkestret.

Læs mere
Soo Jin Hong spiller violin
Soo-Jin Hong

Violinisten Soo-Jin Hong er 1. koncertmester for DR Symfoniorkestret og har til daglig sin plads på forreste pult i orkestret. Ved koncerten i aften træder hun helt frem på scenen som solist.

Soo-Jin Hong er født i 1977 og kommer fra en musikalsk familie i Korea. Som 14-årig rejste hun med sine tre søstre fra Seoul til Wien, hvor de alle blev uddannet som musikere. I 1999 dannede hun sammen med sin søster, cellisten Soo-Kyung Hong, og pianisten Jens Elvekjær klavertrioen Trio con Brio, og i 2004 blev Soo-Jin Hong ansat på den vigtige post som 1. koncertmester i DR Symfoniorkestret.  

Som koncertmester og som violinist i Trio con Brio er Soo-Jin Hong en af Danmarks bedste og flittigste klassiske musikere. Der er ikke mange ledige stunder, når hendes internationale dobbeltkarriere med koncerter, turnéer og indspilninger skal have plads i ét og samme musikerliv. Men af og til kan man alligevel opleve Soo-Jin Hong som violinsolist – sammen med DR Symfoniorkestret har hun tidligere været solist i Tjajkovskijs Violinkoncert og i Brahms’ Dobbeltkoncert.

Læs mere

Dirigent & solist

Eun Sun Kim

Den koreanske dirigent Eun Sun Kim er chefdirigent på San Francisco Operaen – en stilling, hun har haft siden 2021.

Hun er født 1980, uddannet som komponist og dirigent i sin fødeby Seoul og i Stuttgart, og straks efter sin eksamen vandt hun en international dirigentkonkurrence i Madrid.

Som operadirigent i San Francisco har hun stået for utallige forestillinger, ikke mindst Verdis dramatiske operaer. Dertil optræder hun som gæstedirigent i andre af verdens førende operahuse, bl.a. på Metropolitan Operaen i New York, Wiens Statsopera og Scala Operaen i Milano.

Men det er ikke kun opera, hun dirigerer. I denne koncertsæson giver Eun Sun Kim mange symfoniske koncerter med nogle af de bedste orkestre i Europa: Det Tyske Symfoniorkester Berlin, Royal Philharmonic i London, Suisse Romande Orkestret i Genève, Dresden Filharmonikerne, Barcelona Symfoniorkester og Sveriges Radiosymfoniorkester. Koncerten i aften er hendes første sammen med DR Symfoniorkestret.

Soo-Jin Hong

Violinisten Soo-Jin Hong er 1. koncertmester for DR Symfoniorkestret og har til daglig sin plads på forreste pult i orkestret. Ved koncerten i aften træder hun helt frem på scenen som solist.

Soo-Jin Hong er født i 1977 og kommer fra en musikalsk familie i Korea. Som 14-årig rejste hun med sine tre søstre fra Seoul til Wien, hvor de alle blev uddannet som musikere. I 1999 dannede hun sammen med sin søster, cellisten Soo-Kyung Hong, og pianisten Jens Elvekjær klavertrioen Trio con Brio, og i 2004 blev Soo-Jin Hong ansat på den vigtige post som 1. koncertmester i DR Symfoniorkestret.  

Som koncertmester og som violinist i Trio con Brio er Soo-Jin Hong en af Danmarks bedste og flittigste klassiske musikere. Der er ikke mange ledige stunder, når hendes internationale dobbeltkarriere med koncerter, turnéer og indspilninger skal have plads i ét og samme musikerliv. Men af og til kan man alligevel opleve Soo-Jin Hong som violinsolist – sammen med DR Symfoniorkestret har hun tidligere været solist i Tjajkovskijs Violinkoncert og i Brahms’ Dobbeltkoncert.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Elna Carr
Malin William-Olsson
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Amalie Elmark
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Anne-Marie Johnson
Agnes Marias

Bratsch  
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Lilion Anne Soren
Stine Hasbirk Brandt
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna
Naja Helmer

Cello  
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Jonathan Colbert

Fløjte  
Ulla Miilmann
Russell Satoshi Itani

Obo  
Eva Steinaa
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller

Klarinet  
Gerbrich Meijer
Klaus Tönshoff

Fagot  
Sebastian Stevensson
Britta Cortabarria

Horn
 
Lasse Luckow Mauritzen
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
Karl Husum

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Pauker
René Felix Mathiesen

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Elna Carr
Malin William-Olsson
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Amalie Elmark
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Anne-Marie Johnson
Agnes Marias

Bratsch  
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Lilion Anne Soren
Stine Hasbirk Brandt
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna
Naja Helmer

Cello  
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Jonathan Colbert

Fløjte  
Ulla Miilmann
Russell Satoshi Itani

Obo  
Eva Steinaa
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller

Klarinet  
Gerbrich Meijer
Klaus Tönshoff

Fagot  
Sebastian Stevensson
Britta Cortabarria

Horn
 
Lasse Luckow Mauritzen
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
Karl Husum

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Pauker
René Felix Mathiesen

Extranummer i foyeren efter torsdagskoncerten

Strygere fra DR Symfoniorkestrets spiller strygeoktetter af Sjostakovitj & Mendelssohn

Program

Dmitrij Sjostakovitj (1906-75): 
To stykker for strygeoktet (1924-25):
Præludium
Scherzo

Felix Mendelssohn (1809-47)
af Strygeoktet, op. 20 (1825):
1. sats: Allegro moderato con fuoco
4. sats: Presto

Medvirkende: 

Ludvig Gudim
, violin
Johannes Søe Hansen, violin
Elna Carr, violin
Kern Westerbergviolin
Katrine Reinhold Bundgaard, bratsch
Stine Hasbirk, bratsch
Louisa Schwab, cello
Cansin Kara, cello

Læs mere

Extranummer i foyeren efter torsdagskoncerten

Strygere fra DR Symfoniorkestrets spiller strygeoktetter af Sjostakovitj & Mendelssohn

Program

Dmitrij Sjostakovitj (1906-75): 
To stykker for strygeoktet (1924-25):
Præludium
Scherzo

Felix Mendelssohn (1809-47)
af Strygeoktet, op. 20 (1825):
1. sats: Allegro moderato con fuoco
4. sats: Presto

Medvirkende: 

Ludvig Gudim
, violin
Johannes Søe Hansen, violin
Elna Carr, violin
Kern Westerbergviolin
Katrine Reinhold Bundgaard, bratsch
Stine Hasbirk, bratsch
Louisa Schwab, cello
Cansin Kara, cello

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter i DR Lyd, hvor du også kan finde mere musik af og programmer om aftenens komponister.

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se dokumentarfilmen 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG! 

I DR Lyd finder du også serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.

OPLEV DR SYMFONIORKESTRET I EN BIOGRAF NÆR DIG

DR Symfoniorkestret og Jonas Kaufmann i biografen

I perioden 13.-26. april kan du opleve stjernetenoren Jonas Kaufmann og DR Symfoniorkestret i en lang række biografer landet over.

Jonas Kaufmanns optræden med DR Symfoniorkestret og den landsdækkende biografudsendelse er muliggjort med generøs økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden til det fireårige projekt 'De største koncertoplevelser for alle'.

Læs mere og find biograflisten her

LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER 

DR Symfoniorkestrets udgivelser

Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsledere: Morten Danvad, Sasja Ekenberg
Lydproducer: Bernhard Güttler
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE