Gardner & Szeps-Znaider

Gardner & Szeps-Znaider

8. & 9. JANUAR 2026 KL. 19.30
KONCERTSALEN

PROGRAM

Helen Grime (f. 1981)
Near Midnight (2012; dansk førsteopførelse)

(ca. 12')

Max Bruch (1838-1920)
Violinkoncert nr. 1, g-mol, op. 26 (1866-67)
• Vorspiel: Allegro moderato
• Adagio
• Finale: Allegro energico

(ca. 25’)

-
PAUSE(30 min.) ca. kl. 20.10
-

Sergej Rakhmaninov (1873-1943)
Symfoni nr. 3, a-mol, op. 44 (1935-36)
• Lento – Allegro moderato – Allegro
• Adagio ma non troppo – Allegro vivace
• Allegro – Allegro vivace – Allegro (Tempo primo) – Allegretto – Allegro vivace

(ca. 42’)


-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30 i Koncertsalen med Rie Koch

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Om musikken

Helen Grime: Near Midnight

Orkesterstykket Near Midnight af den skotske komponist Helen Grime er nattemusik, som har en særpræget blanding af skønhed og uhygge. Det paradoks har Helen Grime selv fortalt nærmere om:

”De ensomme, melankolske timer, hvor dagen bevæger sig mod den næste, er en fase, der både kan føre til eftertanke og uro. Da jeg var i gang med udkastet til stykket, faldt jeg over digtet 'Week-night Service' af D.H. Lawrence. Digtets melankolske undertone og dets billeder af kimende klokker, månen og nattens utydelighed ramte mig øjeblikkeligt.”

Det er typisk for Helen Grime, at hendes værker har en form for program eller 'handling', der peger ud af musikken. Near Midnight er et billedrigt musikværk, der udtrykker hendes egne associationer ved at læse Lawrences digt. Det forløber i ét sammenhængende forløb, der er sammensat af fire ganske korte 'satser'.

Første sats er ganske uhyggelig og begynder i det dybe leje med kontrabasser og mørke blæsere. Hornene bryder pludselig ud i fanfarer, der måske kan minde lidt om store, gennemtrængende klokker.

Andet afsnit er meget mere skingert og begynder med en hurtig, spids duet for to trompeter. Indledningens messingfanfarer bliver i denne del forvandlet til hurtige udbrud i slagtøjet, træblæserne og celestet.

Tredje del præges af violinerne, der gør dette afsnit til det mest melodiske. De klokkeagtige fanfarer fra de første afsnit vender tilbage, inden brudstykker af den rastløse indledning fører videre til værkets klimaks. Og i sidste afsnit klinger musikken eftertænksomt ud med soloer for bl.a. obo, dæmpet trompet, klarinet og fagot.

Near Midnight fra 2012 er et virkelig velkomponeret orkesterstykke, der er blevet opført i USA, Japan, Brasilien og mange steder i Europa. I aften er det første gang, DR Symfoniorkestret spiller musik af Helen Grime.

Bruch: Violinkoncert nr. 1

Den tyske komponist Max Bruch fik enorm succes med sin Violinkoncert nr. 1, der gjorde ham til et af sin tids allerstørste musiknavne. Han komponerede også mængder af andre orkesterværker, operaer, kammerværker og vokalmusik, men ingen af hans kompositioner har kunnet måle sig i popularitet med den 1. violinkoncert fra 1866.

Det er især den langsomme sats, der med sin melodiske strøm har gjort violinkoncerten så populær. Og det er fuldt fortjent – det er udødelig musik! Bruch ville bare også gerne anerkendes for meget andet end sine gode melodier. Hans betagende, polerede musik kom nemlig bestemt ikke af sig selv, men krævede stor ekspertise og kunnen at skabe.

Bruch udformede sin Violinkoncert nr. 1 på en personlig måde, der virker befriende på stoffet. Førstesatsen, der normalt er den mest tungtvejende del, er her forvandlet til et indadvendt forspil i folketone. Uden pause glider den direkte videre til den berømte andensats. Det er andensatsen, og ikke førstesatsen, der er Violinkoncertens hjerte.

I andensatsen fortæller musikkens smukke temaer om længsel og kærlighed. Det er så vidunderligt som en drøm, og undervejs spiller violinen elegante forsiringer, der løfter den lyriske skønhed til nye højder.

Denne drøm bliver efterfulgt af en viril finale i 'sigøjnerstil', som var en stil, man elskede på Bruchs tid. Her er hurtige rytmer, temperament og brillante effekter i soloviolinen. Samtidig er den målrettede finale en optimistisk sejr over de introverte stemninger, der prægede de to første satser.

Max Bruch levede helt til 1920 og holdt fast i sine musikalske idealer fra 1800-tallet. Den konservatisme gav ham senere et popularitetsdyk, men hans Violinkoncert nr. 1 har der aldrig været rokket ved. Det er virkelig en ægte klassiker. Og i dag har Bruchs musik generelt fået en renæssance, især i Tyskland. Hvis man vil høre mere af Max Bruchs skønne musik, så skrev han også en Violinkoncert nr. 2 og nr. 3 foruden mange andre værker for solist og orkester.

Rakhmaninov: Symfoni nr. 3

Rakhmaninovs Symfoni nr. 3 fra 1936 blev hans sidste symfoni. Et mægtigt værk af stor skønhed – og med udtryk for stor splittelse. Det er som om, symfonien ser tilbage på det 20. århundredes kaotiske begyndelse: Der er sorg over det tabte, der er bekymring for det usikre, men der er også varme følelser for verdens evige skønhed.

Der var gået 30 år, siden Rakhmaninov sidst havde skrevet en symfoni, og i den periode var verden blevet vendt på hovedet. Rakhmaninov havde forladt Rusland efter revolutionen i 1917 og havde gjort USA til sin nye base. Han var blevet verdensberømt som koncertpianist, men komponerede mindre og mindre, faktisk så lidt, at man i musiklivet frygtede, at han havde givet op.

Rakhmaninov var ærlig om sin krise: “Jeg kan ikke kassere min gamle måde at skrive på, og jeg kan ikke finde en ny. Jeg har gjort mig store anstrengelser for at føle mig ind på tidens musikalske stil, men den kommer ikke rigtig til mig”, sagde han i 1918. Den splittelse valgte han modigt at se i øjnene i sine sidste værker fra 1930’erne og 1940’erne.

Hans Symfoni nr. 3 begynder med et tema, der minder om fjern messesang i en russisk kirke. Temaet dukker op mange gange i symfonien, ofte som et ”spøgelsesmotiv”, der er mystisk og ildevarslende.

Også det næste lille motiv, der spilles af træblæserne, virker som om, det kommer fra en anden verden. Først derefter bryder celloerne igennem med satsens 'store' tema, en uforglemmelig melodi, der sætter den foregående, uklare tilstand i perspektiv. Symfonien svinger mellem drøm og virkelighed – men hvad er hvad?

Anden sats viser splittelsen meget tydeligt, for satsen er delt i to. I den langsomme del af satsen møder man fjerne, spage melodier af stor skønhed, som kom de fra et uopnåeligt sted. Og derefter et hastigt jagende afsnit, der på sin vis er lige så spøgelsesagtigt. Denne dobbeltsats bliver afrundet af en tilbagekomst af det langsomme tempo. Rakhmaninov brugte samme model for andensatserne i sine berømte klaverkoncerter nr. 2 og 3.

Mest direkte er symfoniens sidste sats. En ny og usentimental tid har vundet over fortiden. Virkeligheden er blevet en anden – på godt og ondt. En egentlig forløsning er det ikke!

Alle vidste i midten af 1930’erne, at romantikkens tid var ved at være forbi, og at verden var begyndt at bævre meget alvorligt. Men kun få forstod som Rakhmaninov i sin 3. symfoni at udtrykke det så personligt og følelsesfuldt i musik. 

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Helen Grime: Near Midnight

Orkesterstykket Near Midnight af den skotske komponist Helen Grime er nattemusik, som har en særpræget blanding af skønhed og uhygge. Det paradoks har Helen Grime selv fortalt nærmere om:

”De ensomme, melankolske timer, hvor dagen bevæger sig mod den næste, er en fase, der både kan føre til eftertanke og uro. Da jeg var i gang med udkastet til stykket, faldt jeg over digtet 'Week-night Service' af D.H. Lawrence. Digtets melankolske undertone og dets billeder af kimende klokker, månen og nattens utydelighed ramte mig øjeblikkeligt.”

Det er typisk for Helen Grime, at hendes værker har en form for program eller 'handling', der peger ud af musikken. Near Midnight er et billedrigt musikværk, der udtrykker hendes egne associationer ved at læse Lawrences digt. Det forløber i ét sammenhængende forløb, der er sammensat af fire ganske korte 'satser'.

Første sats er ganske uhyggelig og begynder i det dybe leje med kontrabasser og mørke blæsere. Hornene bryder pludselig ud i fanfarer, der måske kan minde lidt om store, gennemtrængende klokker.

Andet afsnit er meget mere skingert og begynder med en hurtig, spids duet for to trompeter. Indledningens messingfanfarer bliver i denne del forvandlet til hurtige udbrud i slagtøjet, træblæserne og celestet.

Tredje del præges af violinerne, der gør dette afsnit til det mest melodiske. De klokkeagtige fanfarer fra de første afsnit vender tilbage, inden brudstykker af den rastløse indledning fører videre til værkets klimaks. Og i sidste afsnit klinger musikken eftertænksomt ud med soloer for bl.a. obo, dæmpet trompet, klarinet og fagot.

Near Midnight fra 2012 er et virkelig velkomponeret orkesterstykke, der er blevet opført i USA, Japan, Brasilien og mange steder i Europa. I aften er det første gang, DR Symfoniorkestret spiller musik af Helen Grime.

Bruch: Violinkoncert nr. 1

Den tyske komponist Max Bruch fik enorm succes med sin Violinkoncert nr. 1, der gjorde ham til et af sin tids allerstørste musiknavne. Han komponerede også mængder af andre orkesterværker, operaer, kammerværker og vokalmusik, men ingen af hans kompositioner har kunnet måle sig i popularitet med den 1. violinkoncert fra 1866.

Det er især den langsomme sats, der med sin melodiske strøm har gjort violinkoncerten så populær. Og det er fuldt fortjent – det er udødelig musik! Bruch ville bare også gerne anerkendes for meget andet end sine gode melodier. Hans betagende, polerede musik kom nemlig bestemt ikke af sig selv, men krævede stor ekspertise og kunnen at skabe.

Bruch udformede sin Violinkoncert nr. 1 på en personlig måde, der virker befriende på stoffet. Førstesatsen, der normalt er den mest tungtvejende del, er her forvandlet til et indadvendt forspil i folketone. Uden pause glider den direkte videre til den berømte andensats. Det er andensatsen, og ikke førstesatsen, der er Violinkoncertens hjerte.

I andensatsen fortæller musikkens smukke temaer om længsel og kærlighed. Det er så vidunderligt som en drøm, og undervejs spiller violinen elegante forsiringer, der løfter den lyriske skønhed til nye højder.

Denne drøm bliver efterfulgt af en viril finale i 'sigøjnerstil', som var en stil, man elskede på Bruchs tid. Her er hurtige rytmer, temperament og brillante effekter i soloviolinen. Samtidig er den målrettede finale en optimistisk sejr over de introverte stemninger, der prægede de to første satser.

Max Bruch levede helt til 1920 og holdt fast i sine musikalske idealer fra 1800-tallet. Den konservatisme gav ham senere et popularitetsdyk, men hans Violinkoncert nr. 1 har der aldrig været rokket ved. Det er virkelig en ægte klassiker. Og i dag har Bruchs musik generelt fået en renæssance, især i Tyskland. Hvis man vil høre mere af Max Bruchs skønne musik, så skrev han også en Violinkoncert nr. 2 og nr. 3 foruden mange andre værker for solist og orkester.

Rakhmaninov: Symfoni nr. 3

Rakhmaninovs Symfoni nr. 3 fra 1936 blev hans sidste symfoni. Et mægtigt værk af stor skønhed – og med udtryk for stor splittelse. Det er som om, symfonien ser tilbage på det 20. århundredes kaotiske begyndelse: Der er sorg over det tabte, der er bekymring for det usikre, men der er også varme følelser for verdens evige skønhed.

Der var gået 30 år, siden Rakhmaninov sidst havde skrevet en symfoni, og i den periode var verden blevet vendt på hovedet. Rakhmaninov havde forladt Rusland efter revolutionen i 1917 og havde gjort USA til sin nye base. Han var blevet verdensberømt som koncertpianist, men komponerede mindre og mindre, faktisk så lidt, at man i musiklivet frygtede, at han havde givet op.

Rakhmaninov var ærlig om sin krise: “Jeg kan ikke kassere min gamle måde at skrive på, og jeg kan ikke finde en ny. Jeg har gjort mig store anstrengelser for at føle mig ind på tidens musikalske stil, men den kommer ikke rigtig til mig”, sagde han i 1918. Den splittelse valgte han modigt at se i øjnene i sine sidste værker fra 1930’erne og 1940’erne.

Hans Symfoni nr. 3 begynder med et tema, der minder om fjern messesang i en russisk kirke. Temaet dukker op mange gange i symfonien, ofte som et ”spøgelsesmotiv”, der er mystisk og ildevarslende.

Også det næste lille motiv, der spilles af træblæserne, virker som om, det kommer fra en anden verden. Først derefter bryder celloerne igennem med satsens 'store' tema, en uforglemmelig melodi, der sætter den foregående, uklare tilstand i perspektiv. Symfonien svinger mellem drøm og virkelighed – men hvad er hvad?

Anden sats viser splittelsen meget tydeligt, for satsen er delt i to. I den langsomme del af satsen møder man fjerne, spage melodier af stor skønhed, som kom de fra et uopnåeligt sted. Og derefter et hastigt jagende afsnit, der på sin vis er lige så spøgelsesagtigt. Denne dobbeltsats bliver afrundet af en tilbagekomst af det langsomme tempo. Rakhmaninov brugte samme model for andensatserne i sine berømte klaverkoncerter nr. 2 og 3.

Mest direkte er symfoniens sidste sats. En ny og usentimental tid har vundet over fortiden. Virkeligheden er blevet en anden – på godt og ondt. En egentlig forløsning er det ikke!

Alle vidste i midten af 1930’erne, at romantikkens tid var ved at være forbi, og at verden var begyndt at bævre meget alvorligt. Men kun få forstod som Rakhmaninov i sin 3. symfoni at udtrykke det så personligt og følelsesfuldt i musik. 

Jens Cornelius

Dirigent & solist

Edward Gardner iført hvid skjorte foran hvid baggrund
Edward Gardner

Den engelske dirigent Edward Gardner er chefdirigent for London Filharmonikerne, og siden 2024 har han desuden været musikchef for Den Norske Opera & Ballet. Som dirigent for den norske nationalopera vandt han sidste år den internationale Gramophone Award for sin nye indspilning af Wagners opera 'Den flyvende hollænder' med Gerald Finley og Lise Davidsen i hovedrollerne.

Edward Gardner er født 1974 i Gloucester, og hans vej gennem musiklivet har været typisk 'engelsk': Han begyndte som kordreng i kirken, blev optaget på den fornemme kostskole Eton, studerede på universitet i Cambridge og blev uddannet som dirigent på Royal Academy of Music.

Udover at arbejde med sine faste orkestre gæstedirigerer Edward Gardner mange steder i Europa og Amerika. De kommende uger skal han til USA og optræde med San Francisco Symfoniorkester og Dallas Symfoniorkester, og til foråret kommer endnu en USA-tur med koncerter hos Chicago Symfoniorkester og Pittsburgh Symfoniorkester. Derudover har han et meget nært forhold til Bergen Filharmonikerne, hvis chefdirigent han var i ni år, og som han nu er æresdirigent for og ofte giver koncerter med.  

Læs mere
Nikolaj Znaider iført hvidt jakkesæt ifærd med at spille violin
Nikolaj Szeps-Znaider

Violinisten Nikolaj Szeps-Znaider, født 1975, er et af Danmarks største musiknavne. Han har en verdensomspændende dobbeltkarriere, for de seneste par årtier har han også været dirigent. Siden 2019 har han været chefdirigent for Lyon Nationalorkester, og han gæstedirigerer mange af de store orkestre i Europa og Nordamerika.

Som violinsolist optræder han denne sæson med bl.a. New York Filharmonikerne, Cleveland Orkestret og Israel Filharmonikerne, og i dobbeltrollen som solist og dirigent spiller han med bl.a. Chicago Symfoniorkester og Singapore Symfoniorkester. Samme dobbeltrolle kan man også opleve på et af Nikolaj Szeps-Znaiders seneste album, hvor han spiller Mozarts fem violinkoncerter sammen med London Symfoniorkester.

Nikolaj Szeps-Znaider spiller på en italiensk Guarneri-violin fra 1741, der tidligere har tilhørt en af det 20. århundredes største violinlegender, Fritz Kreisler.

Læs mere

Dirigent & solist

Edward Gardner

Nikolaj Szeps-Znaider

Edward Gardner

Den engelske dirigent Edward Gardner er chefdirigent for London Filharmonikerne, og siden 2024 har han desuden været musikchef for Den Norske Opera & Ballet. Som dirigent for den norske nationalopera vandt han sidste år den internationale Gramophone Award for sin nye indspilning af Wagners opera 'Den flyvende hollænder' med Gerald Finley og Lise Davidsen i hovedrollerne.

Edward Gardner er født 1974 i Gloucester, og hans vej gennem musiklivet har været typisk 'engelsk': Han begyndte som kordreng i kirken, blev optaget på den fornemme kostskole Eton, studerede på universitet i Cambridge og blev uddannet som dirigent på Royal Academy of Music.

Udover at arbejde med sine faste orkestre gæstedirigerer Edward Gardner mange steder i Europa og Amerika. De kommende uger skal han til USA og optræde med San Francisco Symfoniorkester og Dallas Symfoniorkester, og til foråret kommer endnu en USA-tur med koncerter hos Chicago Symfoniorkester og Pittsburgh Symfoniorkester. Derudover har han et meget nært forhold til Bergen Filharmonikerne, hvis chefdirigent han var i ni år, og som han nu er æresdirigent for og ofte giver koncerter med.  

Nikolaj Szeps-Znaider

Violinisten Nikolaj Szeps-Znaider, født 1975, er et af Danmarks største musiknavne. Han har en verdensomspændende dobbeltkarriere, for de seneste par årtier har han også været dirigent. Siden 2019 har han været chefdirigent for Lyon Nationalorkester, og han gæstedirigerer mange af de store orkestre i Europa og Nordamerika.

Som violinsolist optræder han denne sæson med bl.a. New York Filharmonikerne, Cleveland Orkestret og Israel Filharmonikerne, og i dobbeltrollen som solist og dirigent spiller han med bl.a. Chicago Symfoniorkester og Singapore Symfoniorkester. Samme dobbeltrolle kan man også opleve på et af Nikolaj Szeps-Znaiders seneste album, hvor han spiller Mozarts fem violinkoncerter sammen med London Symfoniorkester.

Nikolaj Szeps-Znaider spiller på en italiensk Guarneri-violin fra 1741, der tidligere har tilhørt en af det 20. århundredes største violinlegender, Fritz Kreisler.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Elna Carr
Malin William-Olsson
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij
Astrid Øland
Cassandra Andrea Juul

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Kinga Wojdalska
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Lene Beaver

Obo  
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Elaine Ruby

Fagot  
Sebastian Stevensson
Dorte Bennike
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Thorbjørn Bogh Gram
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher

Tasteinstrumenter
Per Salo

Slagtøj
Gert Skød Sørensen
Nicola Carrara
Mads Hebsgaard Andersen
Lukasz Szyszko
Daniel Rahbek Jones

Pauker
René Felix Mathiesen

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Elna Carr
Malin William-Olsson
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij
Astrid Øland
Cassandra Andrea Juul

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Kinga Wojdalska
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Lene Beaver

Obo  
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Elaine Ruby

Fagot  
Sebastian Stevensson
Dorte Bennike
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Thorbjørn Bogh Gram
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher

Tasteinstrumenter
Per Salo

Slagtøj
Gert Skød Sørensen
Nicola Carrara
Mads Hebsgaard Andersen
Lukasz Szyszko
Daniel Rahbek Jones

Pauker
René Felix Mathiesen

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se den nye dokumentarfilm 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG! 

I DR Lyd finder du også serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter, hør 'Pladeklubben' diskutere Bruchs Violinkoncert eller find 'Hammers komponister' om Rakhmaninov. 

DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER

Nyt album med DR Symfoniorkestret

Deutsche Grammophon har netop udgivet DR Symfoniorkestret og Fabio Luisis indspilning af Alexander Skrjabins samlede orkesterværker, der samtidig kan ses på selskabets eksklusive streamingplatform DG Stage +.

Lyt til musikken i din foretrukne streamingtjeneste, hvor du også kan finde orkestrets roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og den første udgivelse i den kommende serie med Arnold Schönbergs orkestermusik.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsledere: Jakob Helmer Mørck, Morten Danvad
Lydproducer: 
Musiktekniker: 
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • BECKETT-FONDEN • SPORTGOODSFONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • AXEL MUUSFELDTS FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • GANGSTEDFONDEN • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer