Hermus & Wagner

Hermus & Wagner

29. & 30. JANUAR 2026 KL. 19.30
KONCERTSALEN

PROGRAM

Joseph Haydn (1732-1809)
Symfoni nr. 22, Es-dur, ‘Filosoffen’ (1764)
• Adagio
• Presto
• Menuet e Trio
• Finale: Presto

(ca. 17’)

György Ligeti (1923-2006)
Mysteries of the Macabre (1994)
3 arier fra operaen Le Grand Macabre for
koloratursopran og orkester

(ca. 9’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.00
-

Richard Wagner (1813-83), arr. Henk de Vlieger (f. 1953)
Nibelungens ring – et orkestereventyr (1991)
• Vorspiel
• Das Rheingold
• Nibelheim
• Walhall
• Die Walküren
• Feuerzauber
• Waldweben
• Siegfrieds Heldentat
• Brünnhildes Erwachen
• Siegfried und Brünnhilde
• Siegfrieds Rheinfahrt
• Siegfrieds Tod
• Trauermusik
• Brünnhildes Opfertat

(ca. 70’)

-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30 i Koncertsalen med Celine Haastrup

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Om musikken

Haydn: Symfoni nr. 22, Filosoffen

Filosoffen er et godt navn til en symfoni, og det er også nemmere at huske end Symfoni nr. 22. Men det er ikke et tilnavn, komponisten Joseph Haydn selv fandt på. Navnet blev først benyttet et par årtier efter, at symfonien var skrevet i 1764. Til gengæld bed navnet sig fast og har været brugt lige siden.

Titlen er gådefuld. Den hentyder måske til, at man i 1. sats hører blæseinstrumenterne stille 'spørgsmål og svar' i en eftertænksom proces, mens dæmpede strygerne angiver en vandrende rytme. Er musikken et billede på en filosof, der spadserer langsomt omkring for at hjælpe den logiske tankegang på vej? På den ene side – og på den anden side. Filosofiens evige for og imod, ”pro et contra”.

Førstesatsens koncept er under alle omstændigheder en unik idé, som man ikke finder i andre symfonier fra den tid. Alene det, at Haydn i stedet for oboer bruger den dybere variant, der hedder engelskhorn, havde ingen komponist gjort før. Virkningen af de mørke engelskhorn i samtale med hornene har en særpræget, indadvendt skønhed. 

Det samme gælder selve idéen om, at symfoniens 1. sats går i et langsomt tempo. Her kigger Haydn tilbage til den gamle barokmusik med dens såkaldte 'kirkesonater', en type kammermusik, der altid begyndte med en langsom sats. Det kunne måske pege i retning af en religiøs betydning til satsen? Haydn nævnte, at han i en af sine symfonier havde forestillet sig ”en samtale mellem Gud og en synder”. Var det mon denne Symfoni nr. 22, han tænkte på?

Ligesom i Haydns mange øvrige symfonier er hele værket fuldt af originale idéer, og man skal spidse ører for at fange dem. Musikken kræver fuld opmærksomhed! Dels fordi symfonien efter nutidens målestok er hurtigt overstået, dels fordi idéerne ofte dukker uvarslet op og overrasker på både mikro- og makroplanet. En af overraskelserne er f.eks. sidste sats, der imiterer jagtmusik og galopperende ridt. Her er der ikke længere tale om en spekulerende filosof, men om en potent og ivrig jæger, der hektisk sætter alt ind på at indhente hjorten. 

Ligeti: Mysteries of the Macabre

Verden trues af undergang, og mennesket kastes ud i en hovedløs tilstand af desperation og vanvid. Det gælder også de medvirkende i musikken, der må kæmpe for at gennemføre de mest ekstreme udfordringer på kanten af rablende nonsens.

Sådan går det for sig i operaen Le Grand Macabre, skrevet i 1970’erne af den ungarske komponist György Ligeti. Og man oplever essensen i koncertværket Mysteries of the Macabre, hvor Ligeti har sammenpresset tre uddrag fra operaen til et grænseoverskridende koncertstykke på bare ti minutter.

Ligeti lavede koncertudgaven Mysteries of the Macabre i 1994, da operaen Le Grand Macabre allerede havde slået sig fast som et moderne mesterværk og var blevet opført i mange lande. Man behøver ikke kende til hele operaen, inden man hører koncertværket Mysteries of the Macabre. Men måske kan man komme lidt i stemning af en kort beskrivelse af handlingen:

I landet Breughelland regerer den uduelige fyrst Go-Go og hans regime over en befolkning af liderlige og fordrukne indbyggere. Døden, ”den store makabre”, som her hedder Nekrotzar, dukker op og fortæller, at tidens ende er nær. En komet er med stor fart på vej mod kloden, og befolkningen kommer i vildt oprør. Da chefen for det hemmelige politi Gepopo får besked om det, haster han afsted til fyrsten, men er så rædselsslagen, at hans budskab bliver til uforståelige brokker. I stedet for en vigtig redegørelse bliver det kun til støn og skrig, mens stemmen farer hysterisk op og ned i gevaldige spring.

Politichefens hysteriske sammenbrud er kernen af koncertværket Mysteries of the Macabre, som er en ekstrem tour de force for sopransolisten. Ligeti har forklaret: ”Jeg kan lide det ekstreme, de fuldstændig vanvittige ting, især i opera. Hvis musikken skal lykkes, når teksten udgør halvdelen af billedet, må man gøre alt så ekstremt som muligt.”

Eventyret i operaen udvikler sig i stadig mere grotesk retning, fordi Nekrotzar tiltrækkes så stærkt af indbyggernes hjernedøde nydelseskultur, at han i den sidste midnatstime drikker sig fra sans og samling. På den måde vinder druk og begær over døden, og borgerne i Breughelland kan fejre, at de igen kan vende tilbage til deres velkendte livsstil. Derfor opdager de slet ikke, at kometen rammer Jorden.

Dystopien er både gruopvækkende uhyggelig og hysterisk morsom. Skal man græde eller grine, når verden måske går under om lidt? Og har vi overhovedet gjort vores verden værd at bevare? Budskabet i Ligetis groteske forestilling er kun blevet endnu mere aktuelt i dag, hvor verdensordenen forvandler sig, mens Breughellands indbyggere mest bare ser på…

Wagner og Vlieger: Nibelungens ring – et orkestereventyr 

” Hvor ofte, når man hører en Wagnersk opera, ønsker man dog ikke, at sangeren ville være så venlig at tie stille i stedet for at stå der og ødelægge den skønne musik!”

Sådan sagde den danske komponist og Wagner-beundrer Victor Bendix i begyndelsen af 1900-tallet. Og selv om det er provokerende og spidst formuleret, så er der noget om snakken. I Wagners operaer er orkesterdelen så vigtig, så nyskabende og så fascinerende, at den altid har tiltrukket sig virkelig stor opmærksomhed. Mere udfordrende kan det derimod være med sangernes del af helheden. Og Wagners selvskrevne operatekster er heller ikke blevet nemmere at håndtere med tiden.

Der er kort sagt gode grunde til at fokusere særligt på orkestermusikken i Wagners operaer. Lige siden Wagners samtid har det da også været almindeligt at opføre operaernes mellemspil og forspil som koncertstykker. Men den hollandske arrangør Henk de Vlieger er gået længere end det. Han har skabt en række store koncertværker, hvor han har sammenkædet orkesterafsnit fra Wagners operaer, så de danner en symfonisk helhed. Det mest ambitiøse er Henk de Vliegers koncertværk Nibelungens ring – et orkestereventyr.

Vliegers version er lavet i 1991 som en syntese af orkestermusik fra Wagners firedobbelte opera Nibelungens ring. Titlens tilføjelse ”et orkestereventyr” er god og dækkende, for et eventyr, ja, det er 'Nibelungens ring' helt bestemt! Her mødes nordisk mytologi med germanske sagn i en fortælling om guder og mennesker, verdens skabelse og dens undergang. Det er sagaskrivning i største skala og påvirkede bl.a. forfatteren Tolkien, da han i 1940’erne skrev 'Ringenes herre'.

De fire operaer i 'Nibelungens ring' har en samlet spilletid på 15 timer(!). Fra dette gigantiske værk har Henk de Vlieger samlet 65 minutters orkestermusik, og det lykkes med smukkeste resultat at smelte delene sammen til en ægte, symfonisk helhed. Det er ikke en omskrivning, men en koncentreret version, der tager os ind i Wagners særlige verden. Alle er velkomne, både de lyttere, der kender operaerne godt, og dem, der hører Wagners musik for første gang.

Henk de Vlieger har beholdt kronologien i musikken, så orkesteruddragene kommer i den rækkefølge, de har i operaerne. Det gør den musikalske historiefortælling ægte. Det lykkes også for ham  at skabe naturlig sammenhæng uden akavede pauser eller dårlige overgange. Uddragene kædes endda sammen uden at krumme et hår på Wagners musik; kun nogle få steder lader Vlieger et blæseinstrument spille enkelte toner, som i operaerne synges af en menneskestemme. Alt i alt oplever man faktisk ikke, at der har været en anden hånd end Wagners blandet ind i dette arbejde. Og højere kompliment kan man vel ikke give en arrangør som Henk de Vlieger.

Handlingen – ganske kort  
Nibelungens ring – et orkestereventyr består af 14 forskellige uddrag, der er kædet sammen uden pauser.

Fra den første opera, Rhinguldet, hører man bl.a. indledningsscenen, der foregår i floden Rhinen. Wagner har genialt forvandlet symfoniorkestret til et 'flydende' element, den hellige tyske flod, hvor rhindøtrene vogter over deres guld. Men guldet stjæles af den onde dværg Alberich, som i det underjordiske rige Nibelheim smeder guldet om til en ring, der kan herske over hele verden.

Fra den anden opera, Valkyrien, hører man bl.a. den berømte scene 'Valkyrieridtet', hvor valkyrierne kommer flyvende og henter de faldne krigere på slagmarken og fører dem til Valhal. En af valkyrierne er Brünnhilde, datter af Wotan (Odin). Senere i operaen forråder hun sin far ved at beskytte to mennesker, Siegmund og Sieglinde, så de kan avle en søn, der bliver menneskets frelse. Wotan fratager som straf Brünnhildes halvgudelige status og gør hende til en almindelig dødelig. Som en anden Tornerose lægges hun til at sove, indtil den sande helt vil komme og vække hende med et kys. Hendes leje er omgivet af magiske flammer, som man hører i orkesterafsnittet 'Feuerzauber' (Fortryllet ild).

Den tredje opera er opkaldt efter Siegfried, superhelten i Wagners fortælling. Siegfried er søn af Siegmund og Sieglinde, og han vokser op som forældreløs. Han får overjordiske kræfter, da han dræber dragen Fafner, som besidder ringen nu. Siegfried sætter ringen på sin finger uden at kende dens betydning. Og han har heller ingen anelse om, at Wotan er hans egen bedstefar, så da de møder hinanden i en dyb skov, ødelægger Siegfried det spyd, Wotan bærer. Verdens sammenhæng mellem guder og mennesker er ved at falde fra hinanden.

Sidste del af Nibelungens ring – Ragnarok – fortæller om Siegfrieds sidste gerninger. Han har vækket den sovende Brünnhilde i flammerne, men da han senere svigter hende, bliver han dræbt af et spyd. Brünnhilde forstår, at ringens magt har ødelagt verdens magtbalance. Hun kaster ringen tilbage i Rhinen, hvor guldet oprindeligt kom fra. Men for at en ny og bedre verden kan bryde frem, kræves et endegyldigt offer, og dette offer er (som altid hos Wagner!) en kvinde, der må dø for en større sag: Mens hendes elskede Siegfried brænder på ligbålet, rider Brünnhilde på sin hest ind i flammerne og dør sammen med sin elskede. Hele Valhal går op i flammer, guderne går under, og en ny verden kan vokse frem.

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Haydn: Symfoni nr. 22, Filosoffen

Filosoffen er et godt navn til en symfoni, og det er også nemmere at huske end Symfoni nr. 22. Men det er ikke et tilnavn, komponisten Joseph Haydn selv fandt på. Navnet blev først benyttet et par årtier efter, at symfonien var skrevet i 1764. Til gengæld bed navnet sig fast og har været brugt lige siden.

Titlen er gådefuld. Den hentyder måske til, at man i 1. sats hører blæseinstrumenterne stille 'spørgsmål og svar' i en eftertænksom proces, mens dæmpede strygerne angiver en vandrende rytme. Er musikken et billede på en filosof, der spadserer langsomt omkring for at hjælpe den logiske tankegang på vej? På den ene side – og på den anden side. Filosofiens evige for og imod, ”pro et contra”.

Førstesatsens koncept er under alle omstændigheder en unik idé, som man ikke finder i andre symfonier fra den tid. Alene det, at Haydn i stedet for oboer bruger den dybere variant, der hedder engelskhorn, havde ingen komponist gjort før. Virkningen af de mørke engelskhorn i samtale med hornene har en særpræget, indadvendt skønhed. 

Det samme gælder selve idéen om, at symfoniens 1. sats går i et langsomt tempo. Her kigger Haydn tilbage til den gamle barokmusik med dens såkaldte 'kirkesonater', en type kammermusik, der altid begyndte med en langsom sats. Det kunne måske pege i retning af en religiøs betydning til satsen? Haydn nævnte, at han i en af sine symfonier havde forestillet sig ”en samtale mellem Gud og en synder”. Var det mon denne Symfoni nr. 22, han tænkte på?

Ligesom i Haydns mange øvrige symfonier er hele værket fuldt af originale idéer, og man skal spidse ører for at fange dem. Musikken kræver fuld opmærksomhed! Dels fordi symfonien efter nutidens målestok er hurtigt overstået, dels fordi idéerne ofte dukker uvarslet op og overrasker på både mikro- og makroplanet. En af overraskelserne er f.eks. sidste sats, der imiterer jagtmusik og galopperende ridt. Her er der ikke længere tale om en spekulerende filosof, men om en potent og ivrig jæger, der hektisk sætter alt ind på at indhente hjorten. 

Ligeti: Mysteries of the Macabre

Verden trues af undergang, og mennesket kastes ud i en hovedløs tilstand af desperation og vanvid. Det gælder også de medvirkende i musikken, der må kæmpe for at gennemføre de mest ekstreme udfordringer på kanten af rablende nonsens.

Sådan går det for sig i operaen Le Grand Macabre, skrevet i 1970’erne af den ungarske komponist György Ligeti. Og man oplever essensen i koncertværket Mysteries of the Macabre, hvor Ligeti har sammenpresset tre uddrag fra operaen til et grænseoverskridende koncertstykke på bare ti minutter.

Ligeti lavede koncertudgaven Mysteries of the Macabre i 1994, da operaen Le Grand Macabre allerede havde slået sig fast som et moderne mesterværk og var blevet opført i mange lande. Man behøver ikke kende til hele operaen, inden man hører koncertværket Mysteries of the Macabre. Men måske kan man komme lidt i stemning af en kort beskrivelse af handlingen:

I landet Breughelland regerer den uduelige fyrst Go-Go og hans regime over en befolkning af liderlige og fordrukne indbyggere. Døden, ”den store makabre”, som her hedder Nekrotzar, dukker op og fortæller, at tidens ende er nær. En komet er med stor fart på vej mod kloden, og befolkningen kommer i vildt oprør. Da chefen for det hemmelige politi Gepopo får besked om det, haster han afsted til fyrsten, men er så rædselsslagen, at hans budskab bliver til uforståelige brokker. I stedet for en vigtig redegørelse bliver det kun til støn og skrig, mens stemmen farer hysterisk op og ned i gevaldige spring.

Politichefens hysteriske sammenbrud er kernen af koncertværket Mysteries of the Macabre, som er en ekstrem tour de force for sopransolisten. Ligeti har forklaret: ”Jeg kan lide det ekstreme, de fuldstændig vanvittige ting, især i opera. Hvis musikken skal lykkes, når teksten udgør halvdelen af billedet, må man gøre alt så ekstremt som muligt.”

Eventyret i operaen udvikler sig i stadig mere grotesk retning, fordi Nekrotzar tiltrækkes så stærkt af indbyggernes hjernedøde nydelseskultur, at han i den sidste midnatstime drikker sig fra sans og samling. På den måde vinder druk og begær over døden, og borgerne i Breughelland kan fejre, at de igen kan vende tilbage til deres velkendte livsstil. Derfor opdager de slet ikke, at kometen rammer Jorden.

Dystopien er både gruopvækkende uhyggelig og hysterisk morsom. Skal man græde eller grine, når verden måske går under om lidt? Og har vi overhovedet gjort vores verden værd at bevare? Budskabet i Ligetis groteske forestilling er kun blevet endnu mere aktuelt i dag, hvor verdensordenen forvandler sig, mens Breughellands indbyggere mest bare ser på…

Wagner og Vlieger: Nibelungens ring – et orkestereventyr 

” Hvor ofte, når man hører en Wagnersk opera, ønsker man dog ikke, at sangeren ville være så venlig at tie stille i stedet for at stå der og ødelægge den skønne musik!”

Sådan sagde den danske komponist og Wagner-beundrer Victor Bendix i begyndelsen af 1900-tallet. Og selv om det er provokerende og spidst formuleret, så er der noget om snakken. I Wagners operaer er orkesterdelen så vigtig, så nyskabende og så fascinerende, at den altid har tiltrukket sig virkelig stor opmærksomhed. Mere udfordrende kan det derimod være med sangernes del af helheden. Og Wagners selvskrevne operatekster er heller ikke blevet nemmere at håndtere med tiden.

Der er kort sagt gode grunde til at fokusere særligt på orkestermusikken i Wagners operaer. Lige siden Wagners samtid har det da også været almindeligt at opføre operaernes mellemspil og forspil som koncertstykker. Men den hollandske arrangør Henk de Vlieger er gået længere end det. Han har skabt en række store koncertværker, hvor han har sammenkædet orkesterafsnit fra Wagners operaer, så de danner en symfonisk helhed. Det mest ambitiøse er Henk de Vliegers koncertværk Nibelungens ring – et orkestereventyr.

Vliegers version er lavet i 1991 som en syntese af orkestermusik fra Wagners firedobbelte opera Nibelungens ring. Titlens tilføjelse ”et orkestereventyr” er god og dækkende, for et eventyr, ja, det er 'Nibelungens ring' helt bestemt! Her mødes nordisk mytologi med germanske sagn i en fortælling om guder og mennesker, verdens skabelse og dens undergang. Det er sagaskrivning i største skala og påvirkede bl.a. forfatteren Tolkien, da han i 1940’erne skrev 'Ringenes herre'.

De fire operaer i 'Nibelungens ring' har en samlet spilletid på 15 timer(!). Fra dette gigantiske værk har Henk de Vlieger samlet 65 minutters orkestermusik, og det lykkes med smukkeste resultat at smelte delene sammen til en ægte, symfonisk helhed. Det er ikke en omskrivning, men en koncentreret version, der tager os ind i Wagners særlige verden. Alle er velkomne, både de lyttere, der kender operaerne godt, og dem, der hører Wagners musik for første gang.

Henk de Vlieger har beholdt kronologien i musikken, så orkesteruddragene kommer i den rækkefølge, de har i operaerne. Det gør den musikalske historiefortælling ægte. Det lykkes også for ham  at skabe naturlig sammenhæng uden akavede pauser eller dårlige overgange. Uddragene kædes endda sammen uden at krumme et hår på Wagners musik; kun nogle få steder lader Vlieger et blæseinstrument spille enkelte toner, som i operaerne synges af en menneskestemme. Alt i alt oplever man faktisk ikke, at der har været en anden hånd end Wagners blandet ind i dette arbejde. Og højere kompliment kan man vel ikke give en arrangør som Henk de Vlieger.

Handlingen – ganske kort  
Nibelungens ring – et orkestereventyr består af 14 forskellige uddrag, der er kædet sammen uden pauser.

Fra den første opera, Rhinguldet, hører man bl.a. indledningsscenen, der foregår i floden Rhinen. Wagner har genialt forvandlet symfoniorkestret til et 'flydende' element, den hellige tyske flod, hvor rhindøtrene vogter over deres guld. Men guldet stjæles af den onde dværg Alberich, som i det underjordiske rige Nibelheim smeder guldet om til en ring, der kan herske over hele verden.

Fra den anden opera, Valkyrien, hører man bl.a. den berømte scene 'Valkyrieridtet', hvor valkyrierne kommer flyvende og henter de faldne krigere på slagmarken og fører dem til Valhal. En af valkyrierne er Brünnhilde, datter af Wotan (Odin). Senere i operaen forråder hun sin far ved at beskytte to mennesker, Siegmund og Sieglinde, så de kan avle en søn, der bliver menneskets frelse. Wotan fratager som straf Brünnhildes halvgudelige status og gør hende til en almindelig dødelig. Som en anden Tornerose lægges hun til at sove, indtil den sande helt vil komme og vække hende med et kys. Hendes leje er omgivet af magiske flammer, som man hører i orkesterafsnittet 'Feuerzauber' (Fortryllet ild).

Den tredje opera er opkaldt efter Siegfried, superhelten i Wagners fortælling. Siegfried er søn af Siegmund og Sieglinde, og han vokser op som forældreløs. Han får overjordiske kræfter, da han dræber dragen Fafner, som besidder ringen nu. Siegfried sætter ringen på sin finger uden at kende dens betydning. Og han har heller ingen anelse om, at Wotan er hans egen bedstefar, så da de møder hinanden i en dyb skov, ødelægger Siegfried det spyd, Wotan bærer. Verdens sammenhæng mellem guder og mennesker er ved at falde fra hinanden.

Sidste del af Nibelungens ring – Ragnarok – fortæller om Siegfrieds sidste gerninger. Han har vækket den sovende Brünnhilde i flammerne, men da han senere svigter hende, bliver han dræbt af et spyd. Brünnhilde forstår, at ringens magt har ødelagt verdens magtbalance. Hun kaster ringen tilbage i Rhinen, hvor guldet oprindeligt kom fra. Men for at en ny og bedre verden kan bryde frem, kræves et endegyldigt offer, og dette offer er (som altid hos Wagner!) en kvinde, der må dø for en større sag: Mens hendes elskede Siegfried brænder på ligbålet, rider Brünnhilde på sin hest ind i flammerne og dør sammen med sin elskede. Hele Valhal går op i flammer, guderne går under, og en ny verden kan vokse frem.

Jens Cornelius

Dirigent & solist

Antony Hermus iført sort skjorte foran grålig baggrund
Antony Hermus

Den hollandske dirigent Antony Hermus har siden 2022 været chefdirigent for Belgiens Nationalorkester i Bruxelles. Han er født 1973 og er noget af en nøglefigur i det hollandske musikliv, hvor han jævnligt dirigerer de bedste hollandske symfoniorkestre. Også DR Symfoniorkestret har fået et tæt forhold til Antony Hermus, som de senere år har dirigeret nogle af orkestrets mange koncerter med filmmusik. I 2025 dirigerede han koncerten med musik af John Williams, og tidligere har han stået for de stort anlagte 'Galaxymphony'-koncerter med musik fra science fiction-film, der er blevet set af millioner af mennesker på Youtube.

Antony Hermus har gæstedirigeret bl.a. Royal Philharmonic i London, Frankrigs Radiosymfoniorkester og Lyon Nationalorkester. Han er også en meget flittig operadirigent, der er 1. gæstedirigent hos Opera North i Leeds og har gæstedirigeret i utallige europæiske operahuse. Fra 2009 til 2015 var han chefdirigent på Anthaltisches Theater i den tyske by Dessau, og her opførte han bl.a. hele Wagners operacyklus 'Nibelungens Ring'.

Læs mere
Eir Inderhaug med flagrende hår udendørs
Eir Inderhaug

Den norske sopran Eir Inderhaug er uddannet i København og har optrådt utallige gange i Danmark, bl.a. på Det Kongelige Teater. I begyndelsen af sin karriere var hun ansat ved tyske operahuse. Siden har hun gæsteoptrådt på en lang række operascener i Norden og det øvrige Europa. 

Et af hendes vigtigste partier er dobbeltrollen som politichefen og kærlighedsgudinden Venus i Ligetis grænseoverskridende opera 'Le Grand Macabre'. Hun debuterede i rollen på Komische Oper i Berlin, 2013, og har siden sunget den i Oslo, Bruxelles, Prag og på Operaen i København. ”Jeg holder mere og mere af den opera!”, siger Eir Inderhaug, selv om det er noget af det mest krævende, der overhovedet er komponeret for en sanger. Hun kaster sig i det hele taget gerne ud i de vilde udfordringer – endnu en af hendes yndlingsroller som koloratursopran er Nattens Dronning i Mozarts opera 'Tryllefløjten'.

Læs mere

Dirigent & solist

Antony Hermus

Eir Inderhaug

Antony Hermus

Den hollandske dirigent Antony Hermus har siden 2022 været chefdirigent for Belgiens Nationalorkester i Bruxelles. Han er født 1973 og er noget af en nøglefigur i det hollandske musikliv, hvor han jævnligt dirigerer de bedste hollandske symfoniorkestre. Også DR Symfoniorkestret har fået et tæt forhold til Antony Hermus, som de senere år har dirigeret nogle af orkestrets mange koncerter med filmmusik. I 2025 dirigerede han koncerten med musik af John Williams, og tidligere har han stået for de stort anlagte 'Galaxymphony'-koncerter med musik fra science fiction-film, der er blevet set af millioner af mennesker på Youtube.

Antony Hermus har gæstedirigeret bl.a. Royal Philharmonic i London, Frankrigs Radiosymfoniorkester og Lyon Nationalorkester. Han er også en meget flittig operadirigent, der er 1. gæstedirigent hos Opera North i Leeds og har gæstedirigeret i utallige europæiske operahuse. Fra 2009 til 2015 var han chefdirigent på Anthaltisches Theater i den tyske by Dessau, og her opførte han bl.a. hele Wagners operacyklus 'Nibelungens Ring'.

Eir Inderhaug

Den norske sopran Eir Inderhaug er uddannet i København og har optrådt utallige gange i Danmark, bl.a. på Det Kongelige Teater. I begyndelsen af sin karriere var hun ansat ved tyske operahuse. Siden har hun gæsteoptrådt på en lang række operascener i Norden og det øvrige Europa. 

Et af hendes vigtigste partier er dobbeltrollen som politichefen og kærlighedsgudinden Venus i Ligetis grænseoverskridende opera 'Le Grand Macabre'. Hun debuterede i rollen på Komische Oper i Berlin, 2013, og har siden sunget den i Oslo, Bruxelles, Prag og på Operaen i København. ”Jeg holder mere og mere af den opera!”, siger Eir Inderhaug, selv om det er noget af det mest krævende, der overhovedet er komponeret for en sanger. Hun kaster sig i det hele taget gerne ud i de vilde udfordringer – endnu en af hendes yndlingsroller som koloratursopran er Nattens Dronning i Mozarts opera 'Tryllefløjten'.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Soo-Jin Hong

Violin 1  
Soo-Jin Hong
Bartosz Skibinski
Elna Carr
Anders Fog-Nielsen
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Astrid Øland
Cassandra Andrea Juul
Anton Lasine

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Marianne Bindel
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij

Bratsch  
Kinga Wojdalska
Dmitri Golovanov
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Iwona Kuchna
Hidekazu Uno
Mikkel Schreiber Thomsen

Cello  
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Marie Holzegel

Obo  
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
David Walter

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Noah Værum

Fagot  
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Thorbjørn Bogh Gram
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Gustav Carlsson
Nicolai Sell
Magne Christiansen Meyer

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Lars Hastrup
Marek Adam Stolarczyk
Gabriel Boezi Gjerpe
Marco Gomez

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Inês Cavalheiro
Alexandra Marie Juliette Guiraud

Tasteinstrumenter
Hazel Friedmann
Kristoffer Hyldig

Slagtøj
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Oliver Kragelund

Pauker
Nicola Carrara

Mandolin
Allan Sjølin

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Soo-Jin Hong

Violin 1  
Soo-Jin Hong
Bartosz Skibinski
Elna Carr
Anders Fog-Nielsen
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Astrid Øland
Cassandra Andrea Juul
Anton Lasine

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Marianne Bindel
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij

Bratsch  
Kinga Wojdalska
Dmitri Golovanov
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Iwona Kuchna
Hidekazu Uno
Mikkel Schreiber Thomsen

Cello  
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Marie Holzegel

Obo  
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
David Walter

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Noah Værum

Fagot  
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Thorbjørn Bogh Gram
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Gustav Carlsson
Nicolai Sell
Magne Christiansen Meyer

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Lars Hastrup
Marek Adam Stolarczyk
Gabriel Boezi Gjerpe
Marco Gomez

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Inês Cavalheiro
Alexandra Marie Juliette Guiraud

Tasteinstrumenter
Hazel Friedmann
Kristoffer Hyldig

Slagtøj
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Oliver Kragelund

Pauker
Nicola Carrara

Mandolin
Allan Sjølin

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter eller find udsendelser om komponisterne og deres musik i 'Hammers komponister'.

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se dokumentarfilmen 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG! 

I DR Lyd finder du også serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.

OPLEV DR SYMFONIORKESTRET I EN BIOGRAF NÆR DIG

DR Symfoniorkestret og stjernesolister i biografen

Hvordan får man adgang til de store koncertoplevelser, hvis man bor langt fra koncerthuse og orkestre? Man går i biografen! I perioden 19. januar til 1. februar 2026 kan du opleve stjerneviolinisten Anne-Sophie Mutter, DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi i Beethovens Violinkoncert og Brahms' Symfoni nr. 2. Find listen over biografer, der viser koncerten, via 'læs mere'-knappen.

Anne-Sophie Mutters optræden med DR Symfoniorkestret og den landsdækkende biografudsendelse er muliggjort med generøs økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden til det fireårige projekt 'De største koncertoplevelser for alle'.

Læs mere

LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER 

DR Symfoniorkestrets udgivelser

Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsledere: Jakob Helmer Mørck, Anne Dueholm Jacobsen
Lydproducer: Thore Brinkmann
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer