Kærlighedens sange med DR Vokalensemblet

Kærlighedssange hænger lettere i luften, når det er forår, og ved denne forårskoncert synger DR Vokalensemblet et program med kærlighedsmusik for kor. Musikken er skrevet i begyndelsen af 1900-tallet – med en klar kontrast i form af den franske komponist Olivier Messiaens grænseoverskridende musik fra efterkrigstiden.

Camille Saint-Saëns: Romance du soir

Som symbol på kærlighedsstemningerne begynder koncerten med en sang fra 1902 af Camille Saint-Saëns. En aftenromance, Romance du soir, til tekst af Jean-Louis Croze. Det er drømmende musik om de ømme aftenstemninger, der lever videre fra solnedgang og ud i natten. De små børn falder i søvn og sover sødt, mens ”kyssene blomstrer på de elskendes læber”, som teksten så smukt beskriver det. ”Tusinder af stemmer vil sige det blidt, indtil morgenen bryder frem.” 

Alma Mahler: Drei frühe Lieder

I 1890’ernes Wien begyndte Alma Schindler at tage undervisning i komposition, allerede da hun var teenager. Det foregik privat, ligesom hendes øvrige uddannelse, der typisk for Wiens overklasse foregik i hjemmet. Hun havde talent for at komponere, men da hun som 22-årig blev forlovet med den næsten dobbelt så gamle komponist Gustav Mahler, understregede han, at der i deres samliv kun ville være plads til én, der komponerede, og det var ham selv. Hun måtte altså vælge mellem at komponere eller at blive gift.

Alma Schindler giftede sig med ham i 1902 og skiftede navn til Alma Mahler, og hun lagde som aftalt sine kompositionstanker væk. Inden da havde hun komponeret ca. 50 sange (nogle mener, at tallet snarere var omkring 100), men kun 17 af sangene er bevaret i dag. De er til tidstypiske tekster og handler om sjælelivet, om indre stemninger og skjulte handlinger.

”I den store skovs mørke søgte vi og fandt hinanden”, synges der i sangen Laue Sommernacht, mens Die stille Stadt beskriver håbet i mørket, der symboliseres ved en enkelt barnestemme i en øde by.

Ligesom sangen Bei dir ist es traut stammer de fra Alma Mahlers første trykte samling med titlen 'Fünf Lieder'. De var komponeret i årene 1898-1900, men udkom først i 1910 – med opbakning fra Gustav Mahler, der efter en voldsom ægteskabskrise fortrød, at han ikke tidligere havde støttet Alma i hendes arbejde med musikken.

De tre sange er blevet arrangeret for kor af den tyske kordirigent Clytus Gottwald, der med sine overdådige, men stilistisk loyale korbearbejdelser løfter Alma Mahlers musik ind i kormusikkens verden, som hun ellers ikke arbejdede i.

”Alma Mahler var en generation yngre end Gustav Mahler og havde en anden, mere moderne litterær smag. Hvad angår harmonikken er hun også en mere moderne komponist end Gustav Mahler. Også af den grund er den en stor skam, at hun ikke kunne forsvare sig mod Gustavs forbud mod, at hun komponerede,” sagde Clytus Gottwald.

Richard Wagner: Im Treibhaus

Ligesom Alma og Gustav Mahler skrev den tyske komponist Richard Wagner heller ikke musik for a cappella-kor. Han lagde al sin energi i opera. Så når DR Vokalensemblet synger Wagners sang Im Treibhaus (I drivhuset), er det i et korarrangement, lavet i 2008 af den franske komponist Franck Krawczyk.  

Im Treibhaus er fra en samling af sange, man kalder 'Wesendonck-Lieder', der er til tekster af Mathilde Wesendonck. Da Wagner mødte den unge Mathilde Wesendonck i 1852, kom han til at betragte hende som den muse, der kunne inspirere ham til at skabe nye og bedre værker.  

Wagner satte nødig musik til tekster, han ikke selv havde skrevet, men han gjorde en undtagelse med de digte, Mathilde Wesendonck skrev. For de handler på sin vis om hans forhold til den forgudede Mathilde, der var uopnåelig, fordi hun var gift med en anden.

Im Treibhaus fortæller om de planter, der må leve et unaturligt, halvkvalt liv i forkerte omgivelser. Sangen blev et forstudie til Wagners opera 'Tristan og Isolde', hvor de to elskende oplever en kærlighed så stor og så umulig, at kun døden kan blive dens forløsning.  

Olivier Messiaen: Cinq Rechants

“Dette værk er en kærlighedssang”, opsummerede Olivier Messiaen om sit korværk Cinq Rechants fra 1948. Mere mente han egentlig ikke, man behøvede at vide for at kunne fortolke musikken. Selv om værket er så nyskabende, så radikalt og så ulig anden kormusik, at der er rigeligt at undersøge og fundere over.

Messiaens musikalske univers var en meget personlig syntese af alt det, han fandt fascinerende i livet. F.eks. kærlighed og erotik, Guds herlighed, fuglesang, farvernes spil, eksotiske kulturer og eksperimenterende skalaer og rytmer. I Cinq Rechants er han bl.a. inspireret af melodikken fra forskellige sydamerikanske kulturer og af rytmikken i indisk musik.

Værkets titel Cinq Rechants kan oversættes til 'Fem omkvæd'. Titlen hentyder til et storværk fra den franske renæssancemusik, 'Le printemps' af komponisten Claude le Jeune, hvor sangene er opbygget med 'vers og refræn', og hvor ordet ”rechant” (modsang) bruges om refrænet. På samme måde opbygger Messiaen de fem satser i Cinq Rechants som en vekslen mellem vers og refræn – uden at man skal lægge noget som helst popmusikalsk ind i de ord!

Sangteksterne skrev Messiaen på det, han beskrev som ”halvt surrealistisk fransk, halvt et opfundet sprog”. Hans tekster er en fusion af kærlighedsmyter, ikke mindst myten om Tristan og Isolde, der må dø sammen for at forenes på den ultimative vis.

Fordi et fornuftspræget sprog slet ikke kan favne dette store emne, sammenblander Messiaen sine poetiske tekstlinjer med ord, der er valgt alene på grund af deres musikalske muligheder. F.eks. de indledende ord ”Hayo kapritama”, der ikke betyder noget, men er gode og udtryksfulde at synge på.

Det gør sangteksterne nærmest uoversættelige, selv om den danske digter Poul Borum gjorde et glimrende forsøg: ”rhombeinddelt min blomst for evigt / elskovsdrik Isolde kærligheds rorskarl” er jo en dejligt mystificerende tekst, selv om lydene og deres rytmik er anderledes i den franske original: ”losangé ma fleur toujours / philtre Yseult rameur d’amour”.

Cinq Rechant er skrevet for 12 sangstemmer. Det er et af Messiaens mest skelsættende værker, og fra det 20. århundredes modernistiske korrepertoire er det slet ikke til at komme udenom. DR Vokalensemblets sangere har jævnligt opført det udfordrende værk, og i 2015 indspillede de det på et Messiaen-album, dirigeret af den daværende chefdirigent Marcus Creed.

Gustav Mahler: Liebst du um Schönheit; Um Mitternacht

Gustav Mahlers 'Rückert-Lieder' er oprindeligt komponeret for solosang, ledsaget af enten klaver eller orkester. De er fra 1901-1902, og Mahler tilegnede sangen Liebst du um Schönheit til sin kommende hustru, Alma. Budskabet i digtet af den tyske forfatter Friedrich Rückert er: Elsker du for skønhedens skyld, så elsk mig ikke, men elsker du for at elske, så elsk mig!

I 2011 blev sangen elegant arrangeret for dobbeltkor af den slovenske komponist Nana Forte, der også lavede en korversion af samlingens sidste sang, den skæbnesvangre Um Mitternacht (Ved midnatstid). Arrangementerne er tilegnet DR Vokalensemblets chefdirigent Martina Batič.

Jens Cornelius

Sopran
Anna Miilmann
Christine Nonbo Andersen
Jihye Kim
Anna Bæk Christensen
Sara Heise

Alt
Rikke Lender
Anna Caroline Olesen
Linnéa Lomholt
Maria Erlansson

Tenor
Adam Riis
Emil Lykke
Nils Greenhow
Rasmus Gravers Nielsen

Bas
Lauritz Jakob Thomsen
Jakob Soelberg
Daniel Åberg
David McCune
Jonas Törnqvist