Dirigenten Stanislav Kochanovsky
Dirigenten Stanislav Kochanovsky

Kochanovsky & Strauss

19. MARTS 2026 KL. 19.30
21. MARTS 2026 KL. 14.00
KONCERTSALEN

PROGRAM

Max Bruch (1838-1920)
Dobbeltkoncert for klarinet og bratsch, e-mol, op. 88 (1911)
• Andante con moto
• Allegro moderato
• Allegro molto

(ca. 19’)

Sergej Rakhmaninov (1873-1943)
Dødens ø, op. 29 (1909)

(ca. 19’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.10/14.40 
-

Richard Strauss (1864-1949)
Tod und Verklärung, op. 24 (1888-89)

(ca. 25’)

-

Ved lørdagskoncerten uddeles Peter Varmings Mindepris 2026

-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30/13.00 i Koncertsalen med Rie Koch

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Om musikken

Bruch: Dobbeltkoncert for klarinet og bratsch

Den smukkeste svenske folkemelodi dukker op i begyndelsen af Max Bruchs Dobbeltkoncert. 'Ack Värmeland, du sköna'… Også midtvejs i andensatsen dukker der en svensk folkemelodi op. Hvordan kan det nu være, når Max Bruch ikke var svensker, men tysker?

Bruch elskede smukke melodier, og i flere af sine værker bruger han folkemelodier fra bl.a. Skotland, Tyskland, Böhmen, Ungarn og altså Sverige. Melodier så gode måtte ikke gå til spilde, mente han. De var sjælfulde og evige, og de skulle også have plads i den klassiske musik.

På den måde var Max Bruch en uhelbredelig romantiker, og han dyrkede den samme melodiske og følelsesfulde stil gennem hele sit flittige liv. Hans Dobbeltkoncert fra 1911 er et alderdomsværk, skrevet kort tid inden Europas gamle verden brød sammen i 1. Verdenskrig, men for Max Bruch var det uanset hvad hans mål at finde balance og skønhed i musikken. Det holdt han fast i indtil sin død i 1920.

Bruchs stræben efter harmoni og helhed afspejler sig i hele Dobbeltkoncertens idé. De to solistinstrumenter – klarinet og bratsch – har ganske meget til fælles, selv om den ene er en blæser og den anden er stryger. Begge instrumenter har en ret mørk klang, de er blide karakterer, og de befinder sig i samme toneleje. Perfekt til en duet. De to solister er med andre ord ikke kombattanter, men står side ved side i en tostemmig enighed.

At dette smukke værk ikke er bedre kendt, skyldes faktisk Max Bruch selv. Hans mest kendte stykke musik, Violinkoncert nr. 1, har haft så stor succes, at den har skygget for hans mange andre kompositioner. Dertil kom, at Max Bruch generelt var igennem et popularitetsdyk i det 20. århundrede. Nu er hans musik vendt tilbage til koncertprogrammerne. Dels vel fordi mange længes efter skønhed i dag, dels fordi kulturkrigen mellem traditionalister og modernister ikke er ret stærk længere. I dag kan vi godt rumme musikværker af alle temperamenter og udtryksformer.

Men det comeback, som Max Bruchs Dobbeltkoncert har oplevet, er alligevel noget særligt! Først i 1988 blev koncerten indspillet for første gang, og inden da fandtes der ikke engang en ordentlig trykt udgave af noderne. Nu har Dobbeltkoncerten på få årtier etableret sig som et vigtigt værk for både klarinettister og bratschister – og som et perleeksempel på Max Bruchs stilfulde og harmoniske musik.

Rakhmaninov: Dødens ø

Ude i havet ligger en dyster ø, tilgroet med dunkle træer og omkranset af høje klippemure med indhuggede gravkamre. En robåd er på vej over det stillestående vand, og om lidt når den frem – til Dødens ø. 
Sådan kan man beskrive det berømte maleri af den schweiziske kunstmaler Arnold Böcklin, 'Die Toteninsel', der inspirerede Rakhmaninov til sit orkesterstykke Dødens ø.

Dødens ø er tæt knyttet til det kuldegysende sceneri i Böcklins billede, men Rakhmaninov tilfører det sin egen personlige dramatik. Musikken begynder uhyggeligt med dybe klange og pulserende rytmer i den skæve 5/8-taktart. Det er blevet tolket som lyden af de slæbende åretag i båden, der ror mod dødens rige. Andre hører det som en tung, besværet vejrtrækning.

Gradvist udvikler musikken sig hen over åretagenes konstante puls, og dødsriget kommet efterhånden så tæt på, at frygten stiger. Klarsynet får lydstyrken til at stige til fortissimo. Og efter chokket rammes man af en lammende tavshed.

Orkestret fortsætter nu i den blide 3/4-dels takt. Det er som om vi for første gang hører menneskelighed i musikken, og at vi for en stund kan tænke på vores eget liv. Det lyse afsnit vokser til en storslået kulmination – men det var kun en kort tankeflugt. Mørket venter forude, og nu er det kommet endnu nærmere. 

I slutningen af stykket forvandler musikken sig til en sørgemarch, og Rakhmaninov citerer de første toner af den katolske dødehymne 'Dies Irae' (Vredens dag, dvs. Dommedag). Denne dystre melodi anvendte Rakhmaninov så tit i sin musik, og den blev nærmest hans private motto.

Til slut vender åretagenes pulserende rytme tilbage, og Dies Irae-melodien høres en sidste gang i den mørke basklarinet. Så er båden nået frem og lægger til ved Dødens ø.

Da Rakhmaninov skrev musikken i 1908, var Böcklins maleri fra 1880’erne stadig ret nyt, men allerede reproduceret og genoptrykt utallige gange. Rakhmaninov lærte billedet at kende i en sort-hvid reproduktion. Da han senere så farveudgaven, blev han skuffet. For ham var det ikke et motiv i farver: ”Hvis jeg havde set originalen først, havde jeg nok ikke komponeret 'Dødens ø'. Jeg foretrækker det i sort-hvid”.

Richard Strauss: Tod und Verklärung

'Død og forklarelse' er en dragende og mystisk titel på et stykke musik. Forklarelse vil sige, at noget, der før var utydeligt eller mærkeligt, nu fremstår klart. Og den forklarelse oplever et døende menneske, der i sine sidste timer erkender, at livet nu bliver afsluttet.

Denne erkendelse på dødslejet beskriver Richard Strauss i sit orkesterstykke Tod und Verklärung, som han kaldte et ”tonedigt”. Musikken rummer altså en fortælling, som Strauss også gerne satte ord på. Og han gik tæt på sig selv ved at gøre dette døende menneske til en kunstner, der ser tilbage på den kunst, han fik skabt i sit liv:

”Den syge mand sover med tung, uregelmæssig vejrtrækning; behagelige drømme fremtryller et smil på hans lidende ansigt. 
Han vågner, og igen ryster hans lemmer af feber. Da smerterne dæmpes, tænker han tilbage på sit liv. Barndommen, ungdommen med dens stræben og lidenskaber passerer revy.”

”Og så, da smerterne atter tiltager, ser han frugten af sit livs rejse: det ideal, som han har forsøgt at fremstille i sin kunst, men som det ikke lykkedes at virkeliggøre, da det ikke er menneskeligt muligt.”

”Dødstimen nærmer sig, og sjælen forlader kroppen for i det evige verdensrum at finde dét fuldendt på skønneste vis, som ikke kunne skabes her på jorden.”

Det har været et liv med storme, skønhed og stærke følelser. Nu bliver afslutningen nået i paradisisk velklang, hvor forklarelsen løfter den døende op mod lyset. Vi, der lytter med, får lov til at få et glimt af det samme lys, der venter os engang.

Richard Strauss var en ung mand på bare 25 år, da han skrev musikken i 1889. Han havde et langt kunstnerliv foran sig. Så hvis det virkelig er sig selv, han har i tankerne i Tod und Verklärung, må man sige, at det er en fremadskuende vision! Og selv om det er et ungdomsværk, havde værket stor betydning for ham hele livet. På sit eget dødsleje i 1949 sagde han: ”Det er egentlig pudsigt – døden er fuldstændig som jeg beskrev det i Tod und Verklärung”.

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Bruch: Dobbeltkoncert for klarinet og bratsch

Den smukkeste svenske folkemelodi dukker op i begyndelsen af Max Bruchs Dobbeltkoncert. 'Ack Värmeland, du sköna'… Også midtvejs i andensatsen dukker der en svensk folkemelodi op. Hvordan kan det nu være, når Max Bruch ikke var svensker, men tysker?

Bruch elskede smukke melodier, og i flere af sine værker bruger han folkemelodier fra bl.a. Skotland, Tyskland, Böhmen, Ungarn og altså Sverige. Melodier så gode måtte ikke gå til spilde, mente han. De var sjælfulde og evige, og de skulle også have plads i den klassiske musik.

På den måde var Max Bruch en uhelbredelig romantiker, og han dyrkede den samme melodiske og følelsesfulde stil gennem hele sit flittige liv. Hans Dobbeltkoncert fra 1911 er et alderdomsværk, skrevet kort tid inden Europas gamle verden brød sammen i 1. Verdenskrig, men for Max Bruch var det uanset hvad hans mål at finde balance og skønhed i musikken. Det holdt han fast i indtil sin død i 1920.

Bruchs stræben efter harmoni og helhed afspejler sig i hele Dobbeltkoncertens idé. De to solistinstrumenter – klarinet og bratsch – har ganske meget til fælles, selv om den ene er en blæser og den anden er stryger. Begge instrumenter har en ret mørk klang, de er blide karakterer, og de befinder sig i samme toneleje. Perfekt til en duet. De to solister er med andre ord ikke kombattanter, men står side ved side i en tostemmig enighed.

At dette smukke værk ikke er bedre kendt, skyldes faktisk Max Bruch selv. Hans mest kendte stykke musik, Violinkoncert nr. 1, har haft så stor succes, at den har skygget for hans mange andre kompositioner. Dertil kom, at Max Bruch generelt var igennem et popularitetsdyk i det 20. århundrede. Nu er hans musik vendt tilbage til koncertprogrammerne. Dels vel fordi mange længes efter skønhed i dag, dels fordi kulturkrigen mellem traditionalister og modernister ikke er ret stærk længere. I dag kan vi godt rumme musikværker af alle temperamenter og udtryksformer.

Men det comeback, som Max Bruchs Dobbeltkoncert har oplevet, er alligevel noget særligt! Først i 1988 blev koncerten indspillet for første gang, og inden da fandtes der ikke engang en ordentlig trykt udgave af noderne. Nu har Dobbeltkoncerten på få årtier etableret sig som et vigtigt værk for både klarinettister og bratschister – og som et perleeksempel på Max Bruchs stilfulde og harmoniske musik.

Rakhmaninov: Dødens ø

Ude i havet ligger en dyster ø, tilgroet med dunkle træer og omkranset af høje klippemure med indhuggede gravkamre. En robåd er på vej over det stillestående vand, og om lidt når den frem – til Dødens ø. 
Sådan kan man beskrive det berømte maleri af den schweiziske kunstmaler Arnold Böcklin, 'Die Toteninsel', der inspirerede Rakhmaninov til sit orkesterstykke Dødens ø.

Dødens ø er tæt knyttet til det kuldegysende sceneri i Böcklins billede, men Rakhmaninov tilfører det sin egen personlige dramatik. Musikken begynder uhyggeligt med dybe klange og pulserende rytmer i den skæve 5/8-taktart. Det er blevet tolket som lyden af de slæbende åretag i båden, der ror mod dødens rige. Andre hører det som en tung, besværet vejrtrækning.

Gradvist udvikler musikken sig hen over åretagenes konstante puls, og dødsriget kommet efterhånden så tæt på, at frygten stiger. Klarsynet får lydstyrken til at stige til fortissimo. Og efter chokket rammes man af en lammende tavshed.

Orkestret fortsætter nu i den blide 3/4-dels takt. Det er som om vi for første gang hører menneskelighed i musikken, og at vi for en stund kan tænke på vores eget liv. Det lyse afsnit vokser til en storslået kulmination – men det var kun en kort tankeflugt. Mørket venter forude, og nu er det kommet endnu nærmere. 

I slutningen af stykket forvandler musikken sig til en sørgemarch, og Rakhmaninov citerer de første toner af den katolske dødehymne 'Dies Irae' (Vredens dag, dvs. Dommedag). Denne dystre melodi anvendte Rakhmaninov så tit i sin musik, og den blev nærmest hans private motto.

Til slut vender åretagenes pulserende rytme tilbage, og Dies Irae-melodien høres en sidste gang i den mørke basklarinet. Så er båden nået frem og lægger til ved Dødens ø.

Da Rakhmaninov skrev musikken i 1908, var Böcklins maleri fra 1880’erne stadig ret nyt, men allerede reproduceret og genoptrykt utallige gange. Rakhmaninov lærte billedet at kende i en sort-hvid reproduktion. Da han senere så farveudgaven, blev han skuffet. For ham var det ikke et motiv i farver: ”Hvis jeg havde set originalen først, havde jeg nok ikke komponeret 'Dødens ø'. Jeg foretrækker det i sort-hvid”.

Richard Strauss: Tod und Verklärung

'Død og forklarelse' er en dragende og mystisk titel på et stykke musik. Forklarelse vil sige, at noget, der før var utydeligt eller mærkeligt, nu fremstår klart. Og den forklarelse oplever et døende menneske, der i sine sidste timer erkender, at livet nu bliver afsluttet.

Denne erkendelse på dødslejet beskriver Richard Strauss i sit orkesterstykke Tod und Verklärung, som han kaldte et ”tonedigt”. Musikken rummer altså en fortælling, som Strauss også gerne satte ord på. Og han gik tæt på sig selv ved at gøre dette døende menneske til en kunstner, der ser tilbage på den kunst, han fik skabt i sit liv:

”Den syge mand sover med tung, uregelmæssig vejrtrækning; behagelige drømme fremtryller et smil på hans lidende ansigt. 
Han vågner, og igen ryster hans lemmer af feber. Da smerterne dæmpes, tænker han tilbage på sit liv. Barndommen, ungdommen med dens stræben og lidenskaber passerer revy.”

”Og så, da smerterne atter tiltager, ser han frugten af sit livs rejse: det ideal, som han har forsøgt at fremstille i sin kunst, men som det ikke lykkedes at virkeliggøre, da det ikke er menneskeligt muligt.”

”Dødstimen nærmer sig, og sjælen forlader kroppen for i det evige verdensrum at finde dét fuldendt på skønneste vis, som ikke kunne skabes her på jorden.”

Det har været et liv med storme, skønhed og stærke følelser. Nu bliver afslutningen nået i paradisisk velklang, hvor forklarelsen løfter den døende op mod lyset. Vi, der lytter med, får lov til at få et glimt af det samme lys, der venter os engang.

Richard Strauss var en ung mand på bare 25 år, da han skrev musikken i 1889. Han havde et langt kunstnerliv foran sig. Så hvis det virkelig er sig selv, han har i tankerne i Tod und Verklärung, må man sige, at det er en fremadskuende vision! Og selv om det er et ungdomsværk, havde værket stor betydning for ham hele livet. På sit eget dødsleje i 1949 sagde han: ”Det er egentlig pudsigt – døden er fuldstændig som jeg beskrev det i Tod und Verklärung”.

Jens Cornelius

Dirigent & solister

Dirigenten Stanislav Kochanovsky kigger mod sin venstre med sine brune intense øjne og holder dirigentstang i mellem hænderne.
Stanislav Kochanovsky

Dirigenten Stanislav Kochanovsky er født 1981 i Skt. Petersborg. De seneste år har han haft en succesfuld karriere i Europa, Nordamerika og Asien, og i 2024 tiltrådte han posten som chefdirigent for et af Tysklands førende orkestre, NDR Radiofilharmonikerne i Hannover. Sidste år udgav de deres første fælles album, som er med orkesterværker af Tjajkovskij og Rimskij-Korsakov.

Blandt de mange symfoniorkestre, han gæstedirigerer, er Orchestre de Paris, det italienske radiosymfoniorkester og Belgiens Nationalorkester. Stanislav Kochanovsky er også en meget populær gæst hos DR Symfoniorkestret, som han dirigerede første gang i 2019. Den frugtbare kontakt mellem ham og orkestret er meget tydelig. ”For mig er et symfoniorkester en gigantisk palet, der kan skabe utrolige billeder i nuet”, siger han. ”De højeste øjeblikke opnås dog kun, når der er total fortrolighed mellem orkester og dirigent.”

Læs mere
Johnny Teyssier
Johnny Teyssier

Johnny Teyssier er DR Symfoniorkestrets soloklarinettist. Han er fransk-amerikansk, uddannet i USA, og inden han kom til Danmark, var han soloklarinettist i Malmø Symfoniorkester.

Johnny Teyssier har flere gange optrådt som solist foran DR Symfoniorkestret her i Koncerthuset, bl.a. i Mozarts Klarinetkoncert og i Carl Nielsens Klarinetkoncert. Han har også indspillet Carl Nielsens Klarinetkoncert sammen med DR Symfoniorkestret og chefdirigent Fabio Luisi.

Udover sit arbejde i orkestret og som solist spiller han gerne kammermusik med sine kolleger, og sammen med DR Symfoniorkestrets solomusikere Christina Åstrand, violin, Henrik Dam Thomsen, cello og Per Salo, klaver udgav han i 2022 en meget rost indspilning af Olivier Messiaens 'Kvartet til tidens ende'. 

Ved siden af sit travle koncertliv underviser Johnny Teyssier desuden på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Læs mere
Michael Grolid iført klassisk jakkesæt
Michael Grolid

Bratschisten Michael Grolid er DR Symfoniorkestrets egen 1. solobratschist. Han er fra Norge, født 1997, og hans professionelle musikerliv begyndte meget tidligt. Som vidunderbarn komponerede han selv klassiske værker, der bl.a. blev opført af Oslo Filharmonikerne.

Inden han kom til DR Symfoniorkestret i 2021, havde han i perioder været koncertmester hos London Symfoniorkester og BBC Symfoniorkester, og han spillede også med hos det verdensberømte orkester Berliner Filharmonikerne.

Det er ikke så tit, at bratschister får mulighed for at være solist foran et orkester, men Michael Grolid har bl.a. opført sin egen Bratschkoncert sammen med Bergen Filharmonikerne, Norges Radiosymfoniorkester og Trondheim Symfoniorkester. Han er også en flittig kammermusiker, der kan høres ved mange af de danske kammermusikfestivaler rundt om i landet.

Læs mere

Dirigent & solister

Stanislav Kochanovsky

Johnny Teyssier

Michael Grolid

Stanislav Kochanovsky

Dirigenten Stanislav Kochanovsky er født 1981 i Skt. Petersborg. De seneste år har han haft en succesfuld karriere i Europa, Nordamerika og Asien, og i 2024 tiltrådte han posten som chefdirigent for et af Tysklands førende orkestre, NDR Radiofilharmonikerne i Hannover. Sidste år udgav de deres første fælles album, som er med orkesterværker af Tjajkovskij og Rimskij-Korsakov.

Blandt de mange symfoniorkestre, han gæstedirigerer, er Orchestre de Paris, det italienske radiosymfoniorkester og Belgiens Nationalorkester. Stanislav Kochanovsky er også en meget populær gæst hos DR Symfoniorkestret, som han dirigerede første gang i 2019. Den frugtbare kontakt mellem ham og orkestret er meget tydelig. ”For mig er et symfoniorkester en gigantisk palet, der kan skabe utrolige billeder i nuet”, siger han. ”De højeste øjeblikke opnås dog kun, når der er total fortrolighed mellem orkester og dirigent.”

Johnny Teyssier

Johnny Teyssier er DR Symfoniorkestrets soloklarinettist. Han er fransk-amerikansk, uddannet i USA, og inden han kom til Danmark, var han soloklarinettist i Malmø Symfoniorkester.

Johnny Teyssier har flere gange optrådt som solist foran DR Symfoniorkestret her i Koncerthuset, bl.a. i Mozarts Klarinetkoncert og i Carl Nielsens Klarinetkoncert. Han har også indspillet Carl Nielsens Klarinetkoncert sammen med DR Symfoniorkestret og chefdirigent Fabio Luisi.

Udover sit arbejde i orkestret og som solist spiller han gerne kammermusik med sine kolleger, og sammen med DR Symfoniorkestrets solomusikere Christina Åstrand, violin, Henrik Dam Thomsen, cello og Per Salo, klaver udgav han i 2022 en meget rost indspilning af Olivier Messiaens 'Kvartet til tidens ende'. 

Ved siden af sit travle koncertliv underviser Johnny Teyssier desuden på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Michael Grolid

Bratschisten Michael Grolid er DR Symfoniorkestrets egen 1. solobratschist. Han er fra Norge, født 1997, og hans professionelle musikerliv begyndte meget tidligt. Som vidunderbarn komponerede han selv klassiske værker, der bl.a. blev opført af Oslo Filharmonikerne.

Inden han kom til DR Symfoniorkestret i 2021, havde han i perioder været koncertmester hos London Symfoniorkester og BBC Symfoniorkester, og han spillede også med hos det verdensberømte orkester Berliner Filharmonikerne.

Det er ikke så tit, at bratschister får mulighed for at være solist foran et orkester, men Michael Grolid har bl.a. opført sin egen Bratschkoncert sammen med Bergen Filharmonikerne, Norges Radiosymfoniorkester og Trondheim Symfoniorkester. Han er også en flittig kammermusiker, der kan høres ved mange af de danske kammermusikfestivaler rundt om i landet.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Rebecka Freij
Anne-Marie Johnson

Bratsch  
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Lilion Anne Soren
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Inger Magrethe Furre Thommesen

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Mihai Fagarasan

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Zuzana Dulicková

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Trond Magne Brekka

Obo  
Eva Steinaa
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller

Klarinet  
Johnny Teyssier
Gerbrich Meijer
Klaus Tönshoff
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Gustav Carlsson
Magne Christiansen Meyer

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Berit Spælling

Slagtøj 
Jakob Weber Egholm
Mads Hebsgaard Andersen

Pauker
René Felix Mathiesen

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Rebecka Freij
Anne-Marie Johnson

Bratsch  
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Lilion Anne Soren
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Inger Magrethe Furre Thommesen

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Mihai Fagarasan

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Zuzana Dulicková

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Trond Magne Brekka

Obo  
Eva Steinaa
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller

Klarinet  
Johnny Teyssier
Gerbrich Meijer
Klaus Tönshoff
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Gustav Carlsson
Magne Christiansen Meyer

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Berit Spælling

Slagtøj 
Jakob Weber Egholm
Mads Hebsgaard Andersen

Pauker
René Felix Mathiesen

Ved lørdagens koncert uddeles Peter Varmings Mindepris 2026

Advokat Peter Varming var den første formand for Radiosymfoniorkestrets Venneforening, der siden har skiftet navn til Venneforeningen for DR’s kor og orkestre. Peter Varming var direktør for Beckett-Fonden og en stor ven af orkestret, som han gennem årene støttede med stor generøsitet. Peter Varming døde i februar 2015, og efter hans død opstod idéen om at oprette en mindepris i Peter Varmings navn.

Peter Varmings Mindepris uddeles én gang om året til en musiker fra DR Symfoniorkestret, som i særlig grad har været med til kunstnerisk at promovere orkestret og har bidraget til orkestrets udvikling frem til dets nuværende høje internationale niveau.

Ved nytårskoncerten i 2015 blev Peter Varmings Mindepris uddelt for første gang og er senest tildelt oboist Eva Steinaa. Peter Varmings Mindepris er på 30.000 kr. og doneres af Beckett-Fonden.

Modtageren af prisen udpeges af en priskomité, der består af formanden for Venneforeningens bestyrelse, en repræsentant for DR Symfoniorkestret, chefen for DR’s kor og orkestre samt en repræsentant for Beckett-Fonden.

Tidligere prismodtagere

2015 Ulla Miilmann, fløjte
2016 Claus Myrup, bratsch
2017 Gert Sørensen, slagtøj
2018 Christina Åstrand, violin & Johannes Søe Hansen, violin
2019 Lasse Mauritzen, horn
2020 Henrik Dam Thomsen, cello
2021 Søren Elbo, klarinet
2022 Joel Gonzales, kontrabas
2023 Zachary Hatcher, harpe
2024 Anders Fog Nielsen, violin
2025 Eva Steinaa, obo

Læs mere

Ved lørdagens koncert uddeles Peter Varmings Mindepris 2026

Advokat Peter Varming var den første formand for Radiosymfoniorkestrets Venneforening, der siden har skiftet navn til Venneforeningen for DR’s kor og orkestre. Peter Varming var direktør for Beckett-Fonden og en stor ven af orkestret, som han gennem årene støttede med stor generøsitet. Peter Varming døde i februar 2015, og efter hans død opstod idéen om at oprette en mindepris i Peter Varmings navn.

Peter Varmings Mindepris uddeles én gang om året til en musiker fra DR Symfoniorkestret, som i særlig grad har været med til kunstnerisk at promovere orkestret og har bidraget til orkestrets udvikling frem til dets nuværende høje internationale niveau.

Ved nytårskoncerten i 2015 blev Peter Varmings Mindepris uddelt for første gang og er senest tildelt oboist Eva Steinaa. Peter Varmings Mindepris er på 30.000 kr. og doneres af Beckett-Fonden.

Modtageren af prisen udpeges af en priskomité, der består af formanden for Venneforeningens bestyrelse, en repræsentant for DR Symfoniorkestret, chefen for DR’s kor og orkestre samt en repræsentant for Beckett-Fonden.

Tidligere prismodtagere

2015 Ulla Miilmann, fløjte
2016 Claus Myrup, bratsch
2017 Gert Sørensen, slagtøj
2018 Christina Åstrand, violin & Johannes Søe Hansen, violin
2019 Lasse Mauritzen, horn
2020 Henrik Dam Thomsen, cello
2021 Søren Elbo, klarinet
2022 Joel Gonzales, kontrabas
2023 Zachary Hatcher, harpe
2024 Anders Fog Nielsen, violin
2025 Eva Steinaa, obo

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter i DR Lyd, hvor du også kan finde mere musik af og programmer om aftenens komponister.

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se dokumentarfilmen 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG! 

I DR Lyd finder du også serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.

LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER 

DR Symfoniorkestrets udgivelser

Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zargani
Produktionsledere: Anne Dueholm Jacobsen, Jakob Helmer Mørck
Lydproducer: Thore Brinkmann 
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer