Léonie Sonnings Musikpris 2026

Léonie Sonnings Musikpris 2026

Kirill Petrenko & DR Symfoniorkestret

13. JUNI 2026 KL. 19.30 
KONCERTSALEN

OBS! Aftenens dirigent og prismodtager, Kirill Petrenko, frabeder sig al brug af mobiltelefoner, kameraer og andet udstyr til fotografering eller optagelse under koncerten.

Mobiltelefoner skal derfor være slukkede og opbevares i taske eller lomme under hele koncerten. Forbuddet omfatter ikke officielle fotografer fra Léonie Sonnings Musikpris.

Tak for forståelsen og for at bidrage til de bedst mulige rammer for koncerten.
-

PROGRAM

Felix Mendelssohn (1809-47)
Hebriderne, op. 26 (1829-30)

(ca. 11’)

Robert Schumann (1810-56)
Klaverkoncert, a-mol, op. 54 (1845)
• Allegro affettuoso
• Intermezzo: Andantino grazioso –
• Allegro vivace

(ca. 31’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.20
-

Richard Strauss (1864-1949)
Also sprach Zarathustra, op. 30 (1896)
Einleitung –
Von den Hinterweltlern –
Von der grossen Sehnsucht –
Von den Freuden- und Leidenschaften –
Das Grablied –
Von der Wissenschaft –
Der Genesende –
Das Tanzlied –
Nachtwanderlied

(ca. 33’)

Overrækkelse af Léonie Sonnings Musikpris 2026 ved

H.M. Kongen 
og 
Martin Brommann, bestyrelsesmedlem i Léonie Sonnings Musikfond

-

Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og kan også høres i DR Lyd.

-

Ud over selve priskoncerten hyldes Kirill Petrenko også med en eksklusiv række af arrangementer, arrangeret af Léonie Sonnings Musikfond i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Cinemateket:

• Dirigenten - hvad laver hun der? Seminar om den klassiske musiks dirigent på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fredag 12. juni kl. 16-20.45

• to filmvisninger i Cinemateket onsdag 10. juni kl. 19.00 (Tár) og søndag 14. juni kl. 16.30 (Nous, L’orchestre de Paris)

Læs mere om arrangementerne i det samlede program for Léonie Sonnings Musikpris 2026 her

Dirigenten og den musikalske samskabelse

Den eneste i et symfoniorkester, der ikke kan producere lyd, er dirigenten. Og hvilken forskel gør dirigenten overhovedet, når først musikken spiller, og musikerne er travlt optaget af at spille noder til rette tid og sted?

Med tanke på det er det bemærkelsesværdigt, at netop dirigenten er en af den klassiske musiks mest omdiskuterede, mytebefængte og tiljublede skikkelser. Tag blot begrebet ’maestro’. Bag det italienske ord, der betyder mester eller lærer, skjuler der sig en lang række dirigent-personligheder. Fra koleriske despoter til vise – oftest gamle – mænd, der qua deres musikalske overskud og livserfaring omgås med en særlig ærbødighed.

I de sidste årtier har der heldigvis været opbrud i dyrkelsen af dirigenten som maestro. Ligesom det heller ikke længere er et særsyn at se kvindelige dirigenter, selvom der stadig er lang vej til lige repræsentation mellem kønnene.

Kirill Petrenko er en dirigent, der er med til at vise en ny vej. For Petrenko er et symfoniorkester en fintfølende organisme af musikalske individer, hvor hver enkelt musiker spiller en afgørende rolle, hvor dirigentens rolle er at forene den fælles musikalske energi, og hvor musikken er bærer af et alment menneskeligt budskab.

Og så er årets modtager af Léonie Sonnings Musikpris noget så sjældent som en ydmyg musikalsk stjerne. Kirill Petrenko skyr offentligheden og arbejder helst kun med orkestre og musikere, han kender og føler sig tryg ved. I stedet for tidligere tiders autoritære tilgang til musikalsk ledelse er der snarere tale om samskabelse, når Petrenko går på podiet.

Desto større er glæden over, at det med årets Léonie Sonnings Musikpris er lykkedes at få Kirill Petrenko til Danmark for blot anden gang.

Til priskoncerten, med DR Symfoniorkestret, har Kirill Petrenko valgt at fordybe sig i romantisk musik med Richard Strauss‘ ikoniske tonedigt Also sprach Zarathustra, hvor det klassiske symfoniorkester udfoldes i det helt store format, som kulmination.

I dagene omkring priskoncerten indbyder vi i Léonie Sonnings Musikfond sammen med gode samarbejdspartnere til en mini-festival, hvor den klassiske dirigent sættes i perspektiv.

Med de to film Tár og Nous, l'orchestre de Paris går vi tæt på magtforholdene i et symfoniorkester samt trænger ind i den akustiske virkelighed midt i orkestret.

Ved seminaret Dirigenten – hvad laver hun der? inviteres publikum til at tage musikernes pladser og blive ledet af en professionel dirigent foruden et møde med nogle af fortidens dirigentkoryfæer og et indblik i de nyeste tendenser, når det gælder direktion og musikalsk ledelse.

Tak til Cinemateket, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og DR Symfoniorkestret.

Velkommen!

På vegne af alle medvirkende

Esben Tange
bestyrelsesleder for Léonie Sonnings Musikfond

Læs mere

Dirigenten og den musikalske samskabelse

Den eneste i et symfoniorkester, der ikke kan producere lyd, er dirigenten. Og hvilken forskel gør dirigenten overhovedet, når først musikken spiller, og musikerne er travlt optaget af at spille noder til rette tid og sted?

Med tanke på det er det bemærkelsesværdigt, at netop dirigenten er en af den klassiske musiks mest omdiskuterede, mytebefængte og tiljublede skikkelser. Tag blot begrebet ’maestro’. Bag det italienske ord, der betyder mester eller lærer, skjuler der sig en lang række dirigent-personligheder. Fra koleriske despoter til vise – oftest gamle – mænd, der qua deres musikalske overskud og livserfaring omgås med en særlig ærbødighed.

I de sidste årtier har der heldigvis været opbrud i dyrkelsen af dirigenten som maestro. Ligesom det heller ikke længere er et særsyn at se kvindelige dirigenter, selvom der stadig er lang vej til lige repræsentation mellem kønnene.

Kirill Petrenko er en dirigent, der er med til at vise en ny vej. For Petrenko er et symfoniorkester en fintfølende organisme af musikalske individer, hvor hver enkelt musiker spiller en afgørende rolle, hvor dirigentens rolle er at forene den fælles musikalske energi, og hvor musikken er bærer af et alment menneskeligt budskab.

Og så er årets modtager af Léonie Sonnings Musikpris noget så sjældent som en ydmyg musikalsk stjerne. Kirill Petrenko skyr offentligheden og arbejder helst kun med orkestre og musikere, han kender og føler sig tryg ved. I stedet for tidligere tiders autoritære tilgang til musikalsk ledelse er der snarere tale om samskabelse, når Petrenko går på podiet.

Desto større er glæden over, at det med årets Léonie Sonnings Musikpris er lykkedes at få Kirill Petrenko til Danmark for blot anden gang.

Til priskoncerten, med DR Symfoniorkestret, har Kirill Petrenko valgt at fordybe sig i romantisk musik med Richard Strauss‘ ikoniske tonedigt Also sprach Zarathustra, hvor det klassiske symfoniorkester udfoldes i det helt store format, som kulmination.

I dagene omkring priskoncerten indbyder vi i Léonie Sonnings Musikfond sammen med gode samarbejdspartnere til en mini-festival, hvor den klassiske dirigent sættes i perspektiv.

Med de to film Tár og Nous, l'orchestre de Paris går vi tæt på magtforholdene i et symfoniorkester samt trænger ind i den akustiske virkelighed midt i orkestret.

Ved seminaret Dirigenten – hvad laver hun der? inviteres publikum til at tage musikernes pladser og blive ledet af en professionel dirigent foruden et møde med nogle af fortidens dirigentkoryfæer og et indblik i de nyeste tendenser, når det gælder direktion og musikalsk ledelse.

Tak til Cinemateket, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og DR Symfoniorkestret.

Velkommen!

På vegne af alle medvirkende

Esben Tange
bestyrelsesleder for Léonie Sonnings Musikfond

Om musikken

Mendelssohn: Hebriderne

I 1829 tog den 20-årige Felix Mendelssohn fra Berlin afsted på sin første lange udlandsrejse – den slags tur, man kaldte en ”dannelsesrejse”, fordi man ønskede at vende tilbage som en mere moden og udviklet person. Sådan en rejse var en mulighed for at samle indtryk og referencer, der kunne vare hele livet. Og hvis man var en velhavende person fra overklassen, var det også en tidlig form for 'networking', hvor man kunne knytte nyttige forbindelser.

Mendelssohns rejse gik til England og Skotland, og han opholdt sig i Skotland i tre uger. Han var en utrolig ivrig rejsende, der krydsede landet både til fods og med nymodens damptog, hørte sækkepibespil og studerede gamle ruiner.

Det stærkeste rejseminde fik han på Hebriderne, de forrevne klippeøer i det nordvestlige Skotland, der er kendt for nordatlantisk stormvejr – og for deres whisky. Hebriderne var en åbenbaring for storbymennesket Mendelssohn, der aldrig havde set så vild natur før, og på øen Staffa faldt han i svime over den mystiske røvergrotte Fingal’s Cave:

”For at forstå, hvor meget Hebriderne har påvirket mig, sender jeg dig det følgende, som faldt mig ind, mens jeg var der”, skrev han hjem til sin elskede søster Fanny, der ligesom han selv var pianist og komponist. Han vedlagde et nodeark med det storslåede og dystre tema, der senere blev indledningen til hans orkesterstykke Hebriderne.

Hebriderne er et af de bedste eksempler på 1800-tallets tanker om det barske Nord. En verden med hemmelighedsfulde og dunkle fortidsminder, ukendt for civiliserede personer som Felix Mendelssohn og hans tyske storbypublikum, der aldrig havde været på de kanter. For dem var musikkens fantasi som en rejse til en fjern verden.

Bølgerne slår og vinden hyler i musikken, men selv når Mendelssohn skal gøre et barsk indtryk, tager han sin egen forfinede kultur med sig. Derfor fungerer Hebriderne også som et stykke abstrakt musik, hvor man ikke behøver at tænke på skotsk natur imens. Med største kunstfærdighed laver Mendelssohn de mest elegante og velbalancerede udviklinger af stykkets to temaer. Det hele er et pragteksempel på perfekt proportioneret kompositionshåndværk.

Robert Schumann: Klaverkoncert 

Schumanns Klaverkoncert er ikke bare en af de mest populære klaverkoncerter, der er skrevet, den er også så nyskabende, at den stadig virker frisk efter næsten 200 år.

Schumann ville lave en modsætning til den pralende, udvendige virtuosmusik, som datidens stjernepianister komponerede for at vise deres brillante fingerteknik. Imens solisten klimprede løs, havde orkestret til gengæld ikke ret meget at tage sig til.

”Jeg må prøve at finde på noget andet”, sagde Schumann. Det skulle være en ny type klaverkoncert, hvor han forestillede sig, at ”solisten kan udfolde instrumentets vælde, samtidig med at orkestret ikke længere nøjes med at være tilskuer til begivenhederne”.

I 1841 tog han fat på at skrive sådan et nyt bud på en klaverkoncert. Han skabte en organisk sammenfletning af klaveret og orkestret, og han lavede tætte forbindelser mellem de tre satser i værket. Sammenhængskraften i musikken er stærk, fordi det meste udspringer fra samme lille kim: En melankolsk melodi i mol, der præsenteres af oboen straks efter klaverets indledningsfanfare i 1. sats.

Første sats er en genial blanding af 'Fornuft og følelse', hvor det store musikalske format også rummer de mest gribende, indadvendte situationer. Det hele bindes sammen – og skubbes fremad – af en enorm musikalsk energi.

Når denne sats virker så komplet, skyldes det også, at Schumann oprindeligt forestillede sig, at denne sats alene skulle udgøre hans nye bud på en klaverkoncert. Altså et værk i bare én sats, der varer cirka et kvarter.

Fire år efter bestemte han sig om, og han komponerede to satser til. Efter den stormfulde førstesats er 2. sats en poetisk drøm, der med rette bærer titlen Intermezzo, dvs. ”mellemspil”. Orkestret og solisten har en stilfærdig og intim dialog. Og lytter man nærmere på satsens kærlige tema, er det faktisk en forvandling af hovedtemaet fra 1. sats.

Hvordan Schumann kommer fra dette naivistiske mellemspil og videre til den energiske finale ligner en umulighed, men det lykkes genialt: Han lader hovedtemaet fra 1. sats dukke op i træblæserne, hvorefter strygerne som en raketaffyring skyder finalens hurtige tempo i gang. Temaet i sidste sats fremstår som endnu en forvandling af førstesatsens melankolske melodi, der nu træder frem i lysende dur.

Siden klaverkoncerten begyndte så dramatisk, har vi altså bevæget os fra sjælestorm til sommersolskin, og alle elementer på turen har været fuldstændig forbundne.

”Så interessant fra start til slut – og så sammenhængende et hele”, sagde hans hustru Clara Schumann, der selv var komponist og pianist, og som uropførte klaverkoncerten i 1845.

Richard Strauss: Also sprach Zarathustra

Indledningen af Richard Strauss’ Also sprach Zarathustra er en overvældende solopgang til verdens skabelse – og sådan bliver musikken også brugt i den klassiske science fiction-film Rumrejsen 2001. Men solopgangen er blot begyndelsen på det storladne værk, der udfolder sig som en fantasi over den tyske filosofs Friedrich Nietzsches bog Således talte Zarathustra.

Zarathustra var en persisk profet, der levede 600 år før Kristus. Han er profet for parserne, et mindretal med persiske rødder, der har hjemme i Indien. Nietzsches bog er udformet som en slags 'bibel, hvor han lader den historiske profet Zarathustra holde en lang række taler om de erkendelser, han er kommet frem til: At Gud er død, at de gamle moralbegreber er overflødige, og at fremtiden tilhører den mennesketype, der kan skabe sine egne etiske værdier. De tanker var Richard Strauss helt på bølgelængde med. Den unge, belæste komponist Strauss beundrede Nietzsches skrifter højt og var meget optaget af hans opgør med kristendommen. Strauss var ikke troende, fordi han ligesom Nietzsche mente, at kristendommen hindrer mennesket i at tage ansvar for sig selv.

Nietzsches bog Således talte Zarathustra fra 1885 er enestående, men særdeles vanskelig at forstå – den har med god grund undertitlen ”En bog for alle og for ingen”! På samme måde er Strauss’ orkesterværk fra 1896 bestemt ikke hverdagskost. Musikken er ekstremt sofistikeret orkesterkunst i allerstørste målestok. Det kræver et orkester med mange ekstra blæseinstrumenter, et orgel og to harper foruden en særdeles grundig indstudering af værkets mylder af udfordringer. Alene af praktiske og økonomiske årsager er det et værk, der ikke opføres så tit.

Musikken varer cirka en halv time, og den er udformet i ét langt, kontinuerligt flow. Det er ikke en direkte 'illustration' af Nietzsches tekst, selv om Strauss bruger ni af bogens mange kapitelnavne som gådefulde overskrifter undervejs i værket:

Om hinsides-stræberne – Den store længsel – Om lyster og lidenskaber – Gravsangen – Om videnskaben – På helbredelsens vej – Dansevisen – Natsangen – Midnatssangen. (De danske titler stammer fra førsteudgaven på dansk, der udkom i 1911, oversat af Louis von Kohl).

”Jeg har aldrig haft i tankerne at skrive filosofisk musik, ej heller at fortolke Nietzsches storværk i musikalsk form”, forklarede Strauss. ”Min idé var at nedskrive i musik en forestilling om menneskeracens udvikling fra dens begyndelse, gennem forskellige udviklingsstadier, religiøse såvel som videnskabelige, og frem til Nietzsches ide om Overmennesket. Tonedigtet er ment som en hyldest til Nietzsches geni.”

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Mendelssohn: Hebriderne

I 1829 tog den 20-årige Felix Mendelssohn fra Berlin afsted på sin første lange udlandsrejse – den slags tur, man kaldte en ”dannelsesrejse”, fordi man ønskede at vende tilbage som en mere moden og udviklet person. Sådan en rejse var en mulighed for at samle indtryk og referencer, der kunne vare hele livet. Og hvis man var en velhavende person fra overklassen, var det også en tidlig form for 'networking', hvor man kunne knytte nyttige forbindelser.

Mendelssohns rejse gik til England og Skotland, og han opholdt sig i Skotland i tre uger. Han var en utrolig ivrig rejsende, der krydsede landet både til fods og med nymodens damptog, hørte sækkepibespil og studerede gamle ruiner.

Det stærkeste rejseminde fik han på Hebriderne, de forrevne klippeøer i det nordvestlige Skotland, der er kendt for nordatlantisk stormvejr – og for deres whisky. Hebriderne var en åbenbaring for storbymennesket Mendelssohn, der aldrig havde set så vild natur før, og på øen Staffa faldt han i svime over den mystiske røvergrotte Fingal’s Cave:

”For at forstå, hvor meget Hebriderne har påvirket mig, sender jeg dig det følgende, som faldt mig ind, mens jeg var der”, skrev han hjem til sin elskede søster Fanny, der ligesom han selv var pianist og komponist. Han vedlagde et nodeark med det storslåede og dystre tema, der senere blev indledningen til hans orkesterstykke Hebriderne.

Hebriderne er et af de bedste eksempler på 1800-tallets tanker om det barske Nord. En verden med hemmelighedsfulde og dunkle fortidsminder, ukendt for civiliserede personer som Felix Mendelssohn og hans tyske storbypublikum, der aldrig havde været på de kanter. For dem var musikkens fantasi som en rejse til en fjern verden.

Bølgerne slår og vinden hyler i musikken, men selv når Mendelssohn skal gøre et barsk indtryk, tager han sin egen forfinede kultur med sig. Derfor fungerer Hebriderne også som et stykke abstrakt musik, hvor man ikke behøver at tænke på skotsk natur imens. Med største kunstfærdighed laver Mendelssohn de mest elegante og velbalancerede udviklinger af stykkets to temaer. Det hele er et pragteksempel på perfekt proportioneret kompositionshåndværk.

Robert Schumann: Klaverkoncert 

Schumanns Klaverkoncert er ikke bare en af de mest populære klaverkoncerter, der er skrevet, den er også så nyskabende, at den stadig virker frisk efter næsten 200 år.

Schumann ville lave en modsætning til den pralende, udvendige virtuosmusik, som datidens stjernepianister komponerede for at vise deres brillante fingerteknik. Imens solisten klimprede løs, havde orkestret til gengæld ikke ret meget at tage sig til.

”Jeg må prøve at finde på noget andet”, sagde Schumann. Det skulle være en ny type klaverkoncert, hvor han forestillede sig, at ”solisten kan udfolde instrumentets vælde, samtidig med at orkestret ikke længere nøjes med at være tilskuer til begivenhederne”.

I 1841 tog han fat på at skrive sådan et nyt bud på en klaverkoncert. Han skabte en organisk sammenfletning af klaveret og orkestret, og han lavede tætte forbindelser mellem de tre satser i værket. Sammenhængskraften i musikken er stærk, fordi det meste udspringer fra samme lille kim: En melankolsk melodi i mol, der præsenteres af oboen straks efter klaverets indledningsfanfare i 1. sats.

Første sats er en genial blanding af 'Fornuft og følelse', hvor det store musikalske format også rummer de mest gribende, indadvendte situationer. Det hele bindes sammen – og skubbes fremad – af en enorm musikalsk energi.

Når denne sats virker så komplet, skyldes det også, at Schumann oprindeligt forestillede sig, at denne sats alene skulle udgøre hans nye bud på en klaverkoncert. Altså et værk i bare én sats, der varer cirka et kvarter.

Fire år efter bestemte han sig om, og han komponerede to satser til. Efter den stormfulde førstesats er 2. sats en poetisk drøm, der med rette bærer titlen Intermezzo, dvs. ”mellemspil”. Orkestret og solisten har en stilfærdig og intim dialog. Og lytter man nærmere på satsens kærlige tema, er det faktisk en forvandling af hovedtemaet fra 1. sats.

Hvordan Schumann kommer fra dette naivistiske mellemspil og videre til den energiske finale ligner en umulighed, men det lykkes genialt: Han lader hovedtemaet fra 1. sats dukke op i træblæserne, hvorefter strygerne som en raketaffyring skyder finalens hurtige tempo i gang. Temaet i sidste sats fremstår som endnu en forvandling af førstesatsens melankolske melodi, der nu træder frem i lysende dur.

Siden klaverkoncerten begyndte så dramatisk, har vi altså bevæget os fra sjælestorm til sommersolskin, og alle elementer på turen har været fuldstændig forbundne.

”Så interessant fra start til slut – og så sammenhængende et hele”, sagde hans hustru Clara Schumann, der selv var komponist og pianist, og som uropførte klaverkoncerten i 1845.

Richard Strauss: Also sprach Zarathustra

Indledningen af Richard Strauss’ Also sprach Zarathustra er en overvældende solopgang til verdens skabelse – og sådan bliver musikken også brugt i den klassiske science fiction-film Rumrejsen 2001. Men solopgangen er blot begyndelsen på det storladne værk, der udfolder sig som en fantasi over den tyske filosofs Friedrich Nietzsches bog Således talte Zarathustra.

Zarathustra var en persisk profet, der levede 600 år før Kristus. Han er profet for parserne, et mindretal med persiske rødder, der har hjemme i Indien. Nietzsches bog er udformet som en slags 'bibel, hvor han lader den historiske profet Zarathustra holde en lang række taler om de erkendelser, han er kommet frem til: At Gud er død, at de gamle moralbegreber er overflødige, og at fremtiden tilhører den mennesketype, der kan skabe sine egne etiske værdier. De tanker var Richard Strauss helt på bølgelængde med. Den unge, belæste komponist Strauss beundrede Nietzsches skrifter højt og var meget optaget af hans opgør med kristendommen. Strauss var ikke troende, fordi han ligesom Nietzsche mente, at kristendommen hindrer mennesket i at tage ansvar for sig selv.

Nietzsches bog Således talte Zarathustra fra 1885 er enestående, men særdeles vanskelig at forstå – den har med god grund undertitlen ”En bog for alle og for ingen”! På samme måde er Strauss’ orkesterværk fra 1896 bestemt ikke hverdagskost. Musikken er ekstremt sofistikeret orkesterkunst i allerstørste målestok. Det kræver et orkester med mange ekstra blæseinstrumenter, et orgel og to harper foruden en særdeles grundig indstudering af værkets mylder af udfordringer. Alene af praktiske og økonomiske årsager er det et værk, der ikke opføres så tit.

Musikken varer cirka en halv time, og den er udformet i ét langt, kontinuerligt flow. Det er ikke en direkte 'illustration' af Nietzsches tekst, selv om Strauss bruger ni af bogens mange kapitelnavne som gådefulde overskrifter undervejs i værket:

Om hinsides-stræberne – Den store længsel – Om lyster og lidenskaber – Gravsangen – Om videnskaben – På helbredelsens vej – Dansevisen – Natsangen – Midnatssangen. (De danske titler stammer fra førsteudgaven på dansk, der udkom i 1911, oversat af Louis von Kohl).

”Jeg har aldrig haft i tankerne at skrive filosofisk musik, ej heller at fortolke Nietzsches storværk i musikalsk form”, forklarede Strauss. ”Min idé var at nedskrive i musik en forestilling om menneskeracens udvikling fra dens begyndelse, gennem forskellige udviklingsstadier, religiøse såvel som videnskabelige, og frem til Nietzsches ide om Overmennesket. Tonedigtet er ment som en hyldest til Nietzsches geni.”

Jens Cornelius

Dirigent & prismodtager

Mand med dirigentstok hævet over hovedet.
Kirill Petrenko

Den russiske dirigent Kirill Petrenko har siden 2019 været chefdirigent for verdens nok mest berømte symfoniorkester, Berliner Filharmonikerne.

Kirill Petrenko er født 1972 i den sibiriske storby Omsk. Han kom til Vesten efter Sovjetunionens sammenbrud i 1990, da han sammen med sine forældre emigrerede til Østrig.

Allerede som ung dirigent fik han faste ansættelser på de østrigske og tyske scener. Inden han kom til Berliner Filharmonikerne, var han chefdirigent på den Bayerske Statsopera i München og før da på Komische Oper i Berlin.

Musikalsk arbejder Kirill Petrenko meget gerne med det centrale repertoire fra den romantiske periode af musikhistorien, som han igen og igen finder nye sider af. Hans kunstneriske indstilling er ydmyg, men stædig og meget intens, og det garanterer, at hvert øjeblik under hans musikalske ledelse bliver til et mageløst nu. Det oplever hans faste publikum hos Berliner Filharmonikerne, hvor han i denne sæson dirigerer værker af Beethoven, Brahms, Mahler og Skrjabin. Dertil kommer hans store kærlighed til musik fra teatrets verden – opera og balletmusik.

I 2022 var han blandt de mange russiske musikere, der officielt fordømte Ruslands angreb på Ukraine. Kirill Petrenko holder ellers meget lav profil i offentligheden. Han giver ikke interviews, og han bryder sig heller ikke om at lave pladeindspilninger. Det, han vil udtrykke, sker gennem musikken, når han giver koncerter.

Læs mere

Dirigent & prismodtager

Kirill Petrenko

Kirill Petrenko

Den russiske dirigent Kirill Petrenko har siden 2019 været chefdirigent for verdens nok mest berømte symfoniorkester, Berliner Filharmonikerne.

Kirill Petrenko er født 1972 i den sibiriske storby Omsk. Han kom til Vesten efter Sovjetunionens sammenbrud i 1990, da han sammen med sine forældre emigrerede til Østrig.

Allerede som ung dirigent fik han faste ansættelser på de østrigske og tyske scener. Inden han kom til Berliner Filharmonikerne, var han chefdirigent på den Bayerske Statsopera i München og før da på Komische Oper i Berlin.

Musikalsk arbejder Kirill Petrenko meget gerne med det centrale repertoire fra den romantiske periode af musikhistorien, som han igen og igen finder nye sider af. Hans kunstneriske indstilling er ydmyg, men stædig og meget intens, og det garanterer, at hvert øjeblik under hans musikalske ledelse bliver til et mageløst nu. Det oplever hans faste publikum hos Berliner Filharmonikerne, hvor han i denne sæson dirigerer værker af Beethoven, Brahms, Mahler og Skrjabin. Dertil kommer hans store kærlighed til musik fra teatrets verden – opera og balletmusik.

I 2022 var han blandt de mange russiske musikere, der officielt fordømte Ruslands angreb på Ukraine. Kirill Petrenko holder ellers meget lav profil i offentligheden. Han giver ikke interviews, og han bryder sig heller ikke om at lave pladeindspilninger. Det, han vil udtrykke, sker gennem musikken, når han giver koncerter.

Solist

Polina Osetinskaya

Pianisten Polina Osetinskaya er fra Rusland, født 1975. Hendes karriere begyndte, allerede da hun var barn, og hun har gennem årene optrådt i mange af verdens førende koncertsale, både solo, med orkestre og som kammermusiker. I sidstnævnte sammenhæng danner hun en duo med violinstjernen Maxim Vengerov. Sammen har de i maj måned bl.a. optrådt i Carnegie Hall i New York.

Polina Osetinskaya fordyber sig intenst i både den klassiske musiks etablerede værker og i den ny musik, og ved sine solokoncerter kombinerer hun gerne værkerne på en meget personlig vis. På sit nyeste album, 'Simple Music', spiller hun musik af tre store komponister fra vor tid: Arvo Pärt, Valentin Silvestrov og Giya Kancheli. 

I 2022 var Polina Osetinskaya medunderskriver på en protest mod Ruslands angreb på Ukraine. Siden har hun ikke kunnet kommet til at optræde i Rusland, hvor hun stadig bor, så hendes koncerter finder sted i Vesten og Asien. Denne sæson har hun bl.a. spillet i Madrid, Singapore, Buenos Aires og Helsinki.

Læs mere

Solist

Polina Osetinskaya

Polina Osetinskaya

Pianisten Polina Osetinskaya er fra Rusland, født 1975. Hendes karriere begyndte, allerede da hun var barn, og hun har gennem årene optrådt i mange af verdens førende koncertsale, både solo, med orkestre og som kammermusiker. I sidstnævnte sammenhæng danner hun en duo med violinstjernen Maxim Vengerov. Sammen har de i maj måned bl.a. optrådt i Carnegie Hall i New York.

Polina Osetinskaya fordyber sig intenst i både den klassiske musiks etablerede værker og i den ny musik, og ved sine solokoncerter kombinerer hun gerne værkerne på en meget personlig vis. På sit nyeste album, 'Simple Music', spiller hun musik af tre store komponister fra vor tid: Arvo Pärt, Valentin Silvestrov og Giya Kancheli. 

I 2022 var Polina Osetinskaya medunderskriver på en protest mod Ruslands angreb på Ukraine. Siden har hun ikke kunnet kommet til at optræde i Rusland, hvor hun stadig bor, så hendes koncerter finder sted i Vesten og Asien. Denne sæson har hun bl.a. spillet i Madrid, Singapore, Buenos Aires og Helsinki.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Soo-Jin Hong

Violin 1  
Soo-Jin Hong
Ludvig Gudim
Bartosz Skibinski
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Peter Andreas Nielsen
Rebecka Freij
Anne-Marie Johnson

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Hidekazu Uno

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Soo-Kyung Hong
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Cansin Kara
Tobias Kruse Lautrup
Julie Tandrup Kock
Carl-Oscar Østerlind

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Jonathan Colbert

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Trond Magne Brekka

Obo  
Eva Steinaa
Kristine Vestergaard
Sven Buller
Mette Termansen

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Wei Pan

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike
Britta Cortabarria
Bjarke Schousboe

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Gustav Carlsson
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland
Alexander Puttkamer

Harpe
Zachary James Hatcher
Berit Spælling

Tasteinstrumenter
David Bendix Nielsen

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Nicola Carrara
Mads Hebsgaard Andersen

Pauker
René Felix Mathiesen

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Soo-Jin Hong

Violin 1  
Soo-Jin Hong
Ludvig Gudim
Bartosz Skibinski
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Peter Andreas Nielsen
Rebecka Freij
Anne-Marie Johnson

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Hidekazu Uno

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Soo-Kyung Hong
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Cansin Kara
Tobias Kruse Lautrup
Julie Tandrup Kock
Carl-Oscar Østerlind

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Jonathan Colbert

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Trond Magne Brekka

Obo  
Eva Steinaa
Kristine Vestergaard
Sven Buller
Mette Termansen

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Wei Pan

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike
Britta Cortabarria
Bjarke Schousboe

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Gustav Carlsson
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland
Alexander Puttkamer

Harpe
Zachary James Hatcher
Berit Spælling

Tasteinstrumenter
David Bendix Nielsen

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Nicola Carrara
Mads Hebsgaard Andersen

Pauker
René Felix Mathiesen

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR PRISKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter i DR Lyd, hvor du også kan finde mere musik af og programmer om aftenens komponister.

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se dokumentarfilmen 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.

LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER 

DR Symfoniorkestrets udgivelser

Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsledere: Jakob Helmer Mørck, Sasja Ekenberg
Lydproducer: Bernhard Güttler
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer