Sara Jakubiak, operasanger

Luisi & Pelléas og Mélisande

24. APRIL 2026 KL. 19.30
25. APRIL 2026 KL. 14.00
KONCERTSALEN

PROGRAM

Richard Wagner (1813-83)
Wesendonck-Lieder (1857-58)
(Nr. 1-4 instrumenteret af Felix Mottl; nr. 5 instrumenteret af Richard Wagner)
• Der Engel (Engelen)
• Stehe still! (Stands dog op!)
• Im Treibhaus (I væksthuset)
• Schmerzen (Smerter)
• Träume (Drømme)

(ca. 20’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 19.55
-

Arnold Schönberg (1874-1951)
Pelléas og Mélisande, symfonisk digt, op. 5 (1902-3)

(ca. 45’)

-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30/13.00 i Koncertsalen med Rie Koch

Fredagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd. Koncerten optages til senere tv-udsendelse.

Om musikken

Wagner: Wesendonck-Lieder

"Eftersom jeg aldrig har nydt kærlighedens sande glæde, vil jeg rejse et monument over denne skønneste af alle drømme. Et monument, hvor denne kærlighed for en gangs skyld skal blive fuldstændig tilfredsstillet."

Sådan skrev komponisten Richard Wagner, da han var stormfuldt forelsket i den unge Mathilde Wesendonck. Og det ”monument”, han taler om, blev til operaen 'Tristan og Isolde'. En gigantisk fortælling om en kærlighed så stor, at kun døden kan blive dens forløsning. Operaen fik desuden et søsterværk i 1858, nemlig den buket af sange, man kalder Wesendonck-Lieder.

Da Wagner mødte Mathilde Wesendock, havde han altså efter egen mening aldrig ”nydt kærlighedens sande glæde”, selv om han på det tidspunkt havde været gift med sin hustru Minna Wagner i 16 år. Nu oplevede han et idealiseret kærlighedsforhold ved siden af ægteskabet, og han kom til at betragte Mathilde Wesendonck som sin muse – den kvinde, der inspirerede ham til at skabe nye og bedre værker. 

Mathilde Wesendonck var bare 24 år, da de to mødte hinanden. Hun havde en digterisk åre, og i den periode, hun var tæt på Wagner, blev hendes digte stærkt påvirkede af ham. Og påvirkningen var gensidig. Wagner satte nødig musik til tekster, han ikke selv havde skrevet, men med Mathilde Wesendoncks digte gjorde han en undtagelse. For teksterne handler om ham selv og forholdet til den forgudede, men uopnåelige Mathilde.

Problemet med deres forhold var, at de begge to var gift. Wagner med Minna, og Mathilde Wesendonck med den rige forretningsmand Otto Wesendonck. Wagner legede med ilden, da han blev forelsket i Mathilde Wesendock, for Otto Wesendonck var en af hans vigtigste økonomiske støtter. Wagner blev endda tilbudt at flytte ind i Wesendonck-parrets nabovilla, selv om det åbenlyst gjorde situationen mere intens. De besynderlige hemmeligheder i dette trekantsdrama var som taget ud af en Wagner-opera om forbuden kærlighed. Hele affæren var mystisk: Otto Wesendonck havde f.eks. bedt sin kone om at tage fornavnet Mathilde, fordi det havde været hans afdøde hustrus navn – egentlig hed hun Agnes!

To af sangene opfattede Wagner som forstudier til operaen om Tristan og Isolde. Träume (Drømme) beskriver den store kærlighed, og sangens længselsfulde tema blev senere foldet ud i operaens ekstatiske 2. akt. Im Treibhaus (I drivhuset) fortæller om de planter, der må leve et unaturligt, halvkvalt liv i forkerte omgivelser. Billedet svarer til sidste akt af 'Tristan og Isolde', hvor de to elskende endelig slipper deres ulidelige tilværelse på jorden.  

Wagner komponerede de fem Wesendonck-sange for sang og klaver, hvad der gør dem endnu mere intime. 'Traüme' lavede han også i en ordløs udgave for violin og orkester, som han opførte på Mathildes fødselsdag. Han havde ikke tænkt sig, at sangene skulle synges med orkester, som det ellers oftest gøres i dag. Versionerne for sang og orkester blev instrumenteret af dirigenten Felix Mottl i 1890’erne efter Wagners død. Men først efter Mathilde Wesendoncks død i 1902 blev det afsløret, hvem der havde skrevet teksterne! 

Schönberg: Pelléas og Mélisande

Også næste værk ved koncerten bygger på en historie om umulig kærlighed, hvor døden er den eneste forløsning. Det er den belgiske forfatter Maurice Maeterlincks skuespil Pelléas og Mélisande fra 1892 – en fortælling, der er gået over i historien, fordi den har inspireret så mange kunstnere og komponister.

Skuespillet er udformet som et eventyr, fuldt af symboler og mystisk stemning. Det er et perleeksempel på den kunstretning fra forrige århundredskifte, man kalder symbolisme. Her er den ydre handling ikke den vigtigste. Langt mere betydningsfuld er de symbolske anelser og dybe sansninger. Derfor er personerne i handlingen ikke fuldt beskrevne mennesker, og der er ingen præcise angivelser af hvor og hvornår, handlingen foregår. Sjælestemningerne og symbolikken må stå for sig selv.

Historien er et uløseligt trekantsdrama om de to prinser Golaud og Pelléas og deres kærlighed til den samme kvinde.

Golaud er faret vild i skoven – at være fortabt uden at kunne finde vej er et gennemgående symbol i eventyret – da han ved en flod møder den grædende Mélisande. Hun er en prinsesse fra et fjernt sted og med en ukendt, tragisk fortid. Nu er hun havnet i Golauds rige og har tabt sin krone i floden. Golaud tager hende med til sit mørke, tilgroede slot, og de gifter sig uden den gamle konges tilladelse.

Golauds yngre halvbror er Pelléas, en drømmer, der er følsom og ordknap, i modsætning til den handlekraftige storebror. Også Pelléas forelsker sig i den unge, mystiske prinsesse, da de mødes ved en hellig kilde. Vand er et andet gennemgående symbol for de tre hovedpersoner – for Golauds vedkommende er han symboliseret af det ildelugtende, stillestående vand i slottets dunkle krypter.

Da Golaud bliver såret efter en jagtulykke, er Mélisande for en tid alene. Hun mister sin vielsesring og får hjælp af Pelléas til at lede efter den i mørke grotter. Pelléas opbygger en besættelse af Mélisande og hendes skønhed. Golaud sætter sin lille søn fra sit første ægteskab til at udspionere parret, og han fortæller, at de hele tiden er sammen, men at de ikke kysser hinanden.

Da Pelléas og Mélisande omsider erklærer hinanden deres kærlighed ved den magiske kilde, opdager den rasende Golaud dem, og han slår sin bror ihjel og kaster liget i vandet.

Som tragisk epilog dør Mélisande senere i barselsseng efter at have født et barn alt for tidligt. Det er en lille pige, sart og skrøbelig som sin mor. Nu er det hendes skæbne at overtage sin mors ulykkelige livsfortælling.

*
Få år efter, teaterstykket om Pelléas og Mélisande havde fået premiere og var blevet udgivet på flere sprog, var der mange komponister, der blev draget af den besættende tekst. Både den franske komponist Gabriel Fauré og Jean Sibelius fra Finland skrev scenemusik til teateropførelser af stykket, og Claude Debussy lavede det til en opera.

Den østrigske komponist Arnold Schönberg var ikke klar over, at Debussy var på vej med en opera, da han selv valgte at komponere et ordløst orkesterværk over teaterstykket. Schönbergs Pelléas og Mélisande er udformet i ét langt forløb og varer cirka 45 minutter. Det er bygget op, så det følger handlingen nøje. ”Jeg prøvede, med nogle ganske få undtagelser, at afspejle hver eneste detalje i handlingen”, noterede han mange år senere. ”Måske fik kærlighedsscenerne lidt ekstra plads – det sker ofte i musik.”

Gennem det lange værk bliver personerne og bestemte situationer symboliseret ved såkaldte ledemotiver. En idé, Schönberg havde taget fra Wagners operaer. Mélisandes tema er smerteligt og forknudret, Golaud har et stærkt fremskridende tema, mens lillebror Pelléas’ motiv er mere ridderligt. Med andre ord følger Schönberg symbolsproget i teksten, når han genskaber handlingen i musik.

Pelléas og Mélisande er er forholdsvist tidligt Schönberg-værk, der er komponeret i 1902-03, inden Schönberg forlod den klassiske musiks traditionelle grundlag med dur og mol. Men han bruger en stærkt udvidet orkesterbesætning og strækker den gamle musikstil til det absolut yderste – og nogle år senere tog han så konsekvensen og skiftede til sin nye, revolutionerende stil med musik uden toneart, tolvtonemusik.

Allerede inden da var Schönbergs musik meget grænsesøgende. Hans mentor, komponisten Gustav Mahler, der ellers ikke holdt sine udfoldelser tilbage, beskrev Pelléas og Mélisande som ”enormt kompliceret”, og en musikanmelder foreslog efter uropførelsen i Wien 1905, at komponisten burde spærres inde på en galeanstalt – uden adgang til nodepapir. 

”Ved en opførelse seks år senere blev Pelléas og Mélisande dog en stor succes”, erindrede Schönberg på sine gamle dage, ”og siden har værket ikke forårsaget nogen ærgrelser for publikum.”

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Wagner: Wesendonck-Lieder

"Eftersom jeg aldrig har nydt kærlighedens sande glæde, vil jeg rejse et monument over denne skønneste af alle drømme. Et monument, hvor denne kærlighed for en gangs skyld skal blive fuldstændig tilfredsstillet."

Sådan skrev komponisten Richard Wagner, da han var stormfuldt forelsket i den unge Mathilde Wesendonck. Og det ”monument”, han taler om, blev til operaen 'Tristan og Isolde'. En gigantisk fortælling om en kærlighed så stor, at kun døden kan blive dens forløsning. Operaen fik desuden et søsterværk i 1858, nemlig den buket af sange, man kalder Wesendonck-Lieder.

Da Wagner mødte Mathilde Wesendock, havde han altså efter egen mening aldrig ”nydt kærlighedens sande glæde”, selv om han på det tidspunkt havde været gift med sin hustru Minna Wagner i 16 år. Nu oplevede han et idealiseret kærlighedsforhold ved siden af ægteskabet, og han kom til at betragte Mathilde Wesendonck som sin muse – den kvinde, der inspirerede ham til at skabe nye og bedre værker. 

Mathilde Wesendonck var bare 24 år, da de to mødte hinanden. Hun havde en digterisk åre, og i den periode, hun var tæt på Wagner, blev hendes digte stærkt påvirkede af ham. Og påvirkningen var gensidig. Wagner satte nødig musik til tekster, han ikke selv havde skrevet, men med Mathilde Wesendoncks digte gjorde han en undtagelse. For teksterne handler om ham selv og forholdet til den forgudede, men uopnåelige Mathilde.

Problemet med deres forhold var, at de begge to var gift. Wagner med Minna, og Mathilde Wesendonck med den rige forretningsmand Otto Wesendonck. Wagner legede med ilden, da han blev forelsket i Mathilde Wesendock, for Otto Wesendonck var en af hans vigtigste økonomiske støtter. Wagner blev endda tilbudt at flytte ind i Wesendonck-parrets nabovilla, selv om det åbenlyst gjorde situationen mere intens. De besynderlige hemmeligheder i dette trekantsdrama var som taget ud af en Wagner-opera om forbuden kærlighed. Hele affæren var mystisk: Otto Wesendonck havde f.eks. bedt sin kone om at tage fornavnet Mathilde, fordi det havde været hans afdøde hustrus navn – egentlig hed hun Agnes!

To af sangene opfattede Wagner som forstudier til operaen om Tristan og Isolde. Träume (Drømme) beskriver den store kærlighed, og sangens længselsfulde tema blev senere foldet ud i operaens ekstatiske 2. akt. Im Treibhaus (I drivhuset) fortæller om de planter, der må leve et unaturligt, halvkvalt liv i forkerte omgivelser. Billedet svarer til sidste akt af 'Tristan og Isolde', hvor de to elskende endelig slipper deres ulidelige tilværelse på jorden.  

Wagner komponerede de fem Wesendonck-sange for sang og klaver, hvad der gør dem endnu mere intime. 'Traüme' lavede han også i en ordløs udgave for violin og orkester, som han opførte på Mathildes fødselsdag. Han havde ikke tænkt sig, at sangene skulle synges med orkester, som det ellers oftest gøres i dag. Versionerne for sang og orkester blev instrumenteret af dirigenten Felix Mottl i 1890’erne efter Wagners død. Men først efter Mathilde Wesendoncks død i 1902 blev det afsløret, hvem der havde skrevet teksterne! 

Schönberg: Pelléas og Mélisande

Også næste værk ved koncerten bygger på en historie om umulig kærlighed, hvor døden er den eneste forløsning. Det er den belgiske forfatter Maurice Maeterlincks skuespil Pelléas og Mélisande fra 1892 – en fortælling, der er gået over i historien, fordi den har inspireret så mange kunstnere og komponister.

Skuespillet er udformet som et eventyr, fuldt af symboler og mystisk stemning. Det er et perleeksempel på den kunstretning fra forrige århundredskifte, man kalder symbolisme. Her er den ydre handling ikke den vigtigste. Langt mere betydningsfuld er de symbolske anelser og dybe sansninger. Derfor er personerne i handlingen ikke fuldt beskrevne mennesker, og der er ingen præcise angivelser af hvor og hvornår, handlingen foregår. Sjælestemningerne og symbolikken må stå for sig selv.

Historien er et uløseligt trekantsdrama om de to prinser Golaud og Pelléas og deres kærlighed til den samme kvinde.

Golaud er faret vild i skoven – at være fortabt uden at kunne finde vej er et gennemgående symbol i eventyret – da han ved en flod møder den grædende Mélisande. Hun er en prinsesse fra et fjernt sted og med en ukendt, tragisk fortid. Nu er hun havnet i Golauds rige og har tabt sin krone i floden. Golaud tager hende med til sit mørke, tilgroede slot, og de gifter sig uden den gamle konges tilladelse.

Golauds yngre halvbror er Pelléas, en drømmer, der er følsom og ordknap, i modsætning til den handlekraftige storebror. Også Pelléas forelsker sig i den unge, mystiske prinsesse, da de mødes ved en hellig kilde. Vand er et andet gennemgående symbol for de tre hovedpersoner – for Golauds vedkommende er han symboliseret af det ildelugtende, stillestående vand i slottets dunkle krypter.

Da Golaud bliver såret efter en jagtulykke, er Mélisande for en tid alene. Hun mister sin vielsesring og får hjælp af Pelléas til at lede efter den i mørke grotter. Pelléas opbygger en besættelse af Mélisande og hendes skønhed. Golaud sætter sin lille søn fra sit første ægteskab til at udspionere parret, og han fortæller, at de hele tiden er sammen, men at de ikke kysser hinanden.

Da Pelléas og Mélisande omsider erklærer hinanden deres kærlighed ved den magiske kilde, opdager den rasende Golaud dem, og han slår sin bror ihjel og kaster liget i vandet.

Som tragisk epilog dør Mélisande senere i barselsseng efter at have født et barn alt for tidligt. Det er en lille pige, sart og skrøbelig som sin mor. Nu er det hendes skæbne at overtage sin mors ulykkelige livsfortælling.

*
Få år efter, teaterstykket om Pelléas og Mélisande havde fået premiere og var blevet udgivet på flere sprog, var der mange komponister, der blev draget af den besættende tekst. Både den franske komponist Gabriel Fauré og Jean Sibelius fra Finland skrev scenemusik til teateropførelser af stykket, og Claude Debussy lavede det til en opera.

Den østrigske komponist Arnold Schönberg var ikke klar over, at Debussy var på vej med en opera, da han selv valgte at komponere et ordløst orkesterværk over teaterstykket. Schönbergs Pelléas og Mélisande er udformet i ét langt forløb og varer cirka 45 minutter. Det er bygget op, så det følger handlingen nøje. ”Jeg prøvede, med nogle ganske få undtagelser, at afspejle hver eneste detalje i handlingen”, noterede han mange år senere. ”Måske fik kærlighedsscenerne lidt ekstra plads – det sker ofte i musik.”

Gennem det lange værk bliver personerne og bestemte situationer symboliseret ved såkaldte ledemotiver. En idé, Schönberg havde taget fra Wagners operaer. Mélisandes tema er smerteligt og forknudret, Golaud har et stærkt fremskridende tema, mens lillebror Pelléas’ motiv er mere ridderligt. Med andre ord følger Schönberg symbolsproget i teksten, når han genskaber handlingen i musik.

Pelléas og Mélisande er er forholdsvist tidligt Schönberg-værk, der er komponeret i 1902-03, inden Schönberg forlod den klassiske musiks traditionelle grundlag med dur og mol. Men han bruger en stærkt udvidet orkesterbesætning og strækker den gamle musikstil til det absolut yderste – og nogle år senere tog han så konsekvensen og skiftede til sin nye, revolutionerende stil med musik uden toneart, tolvtonemusik.

Allerede inden da var Schönbergs musik meget grænsesøgende. Hans mentor, komponisten Gustav Mahler, der ellers ikke holdt sine udfoldelser tilbage, beskrev Pelléas og Mélisande som ”enormt kompliceret”, og en musikanmelder foreslog efter uropførelsen i Wien 1905, at komponisten burde spærres inde på en galeanstalt – uden adgang til nodepapir. 

”Ved en opførelse seks år senere blev Pelléas og Mélisande dog en stor succes”, erindrede Schönberg på sine gamle dage, ”og siden har værket ikke forårsaget nogen ærgrelser for publikum.”

Jens Cornelius

Dirigent & solist

Fabio Luisi Portræt
Fabio Luisi

Fabio Luisi har som chefdirigent stået i spidsen for DR Symfoniorkestret siden 2016. Han har for længst har slået sig fast som en af de mest betydende dirigenter i orkestrets lange historie, og deres musikalske samarbejde er unikt, siger Luisi selv: ”Det føles som om musikerne og jeg tænker på samme måde, uanset hvad vi spiller.”

Fabio Luisi er italiener, født 1959 i Genova, og har i sin tid som chefdirigent ført DR Symfoniorkestret til toppen af det internationale musikliv. Sidste år var han med orkestret på Europaturné med strålende modtagelse hos publikum og musikanmeldere. Og i 2024 vandt deres indspilning af Carl Nielsens Symfoni nr. 4 og 5 den engelske Gramophone Award som 'Record of the Year'.

For tiden er han sammen med DR Symfoniorkestret ved at opføre og indspille samtlige orkesterværker af Arnold Schönberg, der bliver udgivet af Deutsche Grammophon.

Med sine fænomenale evner og store selvdisciplin passer Luisi desuden to andre stillinger, for han er også chefdirigent for for NHK Radiosymfoniorkestret i Tokyo og Dallas Symfoniorkester i USA. Med Dallas Symfoniorkester udgiver han i næste måned en komplet indspilning af Wagners operacyklus 'Nibelungens Ring'.

Læs mere
Sara Jakuibiak
Sara Jakubiak

Den amerikanske sopran Sara Jakubiak er fra Michigan, født 1978, og uddannet på Yale Universitet og Cleveland Institute of Music. Hendes karriere foregår i høj grad i Europa, og denne sæson har været fuld af vigtige forestillinger og rolledebuter for hende: Ved åbningsforestillingen i december på den berømte Scala Opera i Milano sang hun titelrollen i Sjostakovitjs opera 'Lady Macbeth fra Mtsensk', og på Operaen i Oslo sang hun for første gang titelrollen i Dvořáks havfrueopera 'Rusalka'. På Hamborg Statsopera sang hun i efteråret en af sine vigtigste roller, Elsa i Wagners opera 'Lohengrin'. Og med London Symfoniorkester skal hun til sommer for første gang synge den store rolle som Isolde i Wagners opera 'Tristan og Isolde'.

I aften bliver det endnu en debut, for det er første gang, at Sara Jakubiak synger Wagners berømte 'Wesendonck-Lieder', der er tæt forbundet med operaen 'Tristan og Isolde'.

Sara Jakubiak har før optrådt med chefdirigent Fabio Luisi, nemlig ved Luisis opførelse i USA af Wagners firedobbelt opera 'Nibelungens Ring'. Opførelsen var med Dallas Symfoniorkester blev også optaget, og den udkommer i næste måned på det amerikanske pladeselskab Delos.

Læs mere

Dirigent & solist

Fabio Luisi

Sara Jakubiak

Fabio Luisi

Fabio Luisi har som chefdirigent stået i spidsen for DR Symfoniorkestret siden 2016. Han har for længst har slået sig fast som en af de mest betydende dirigenter i orkestrets lange historie, og deres musikalske samarbejde er unikt, siger Luisi selv: ”Det føles som om musikerne og jeg tænker på samme måde, uanset hvad vi spiller.”

Fabio Luisi er italiener, født 1959 i Genova, og har i sin tid som chefdirigent ført DR Symfoniorkestret til toppen af det internationale musikliv. Sidste år var han med orkestret på Europaturné med strålende modtagelse hos publikum og musikanmeldere. Og i 2024 vandt deres indspilning af Carl Nielsens Symfoni nr. 4 og 5 den engelske Gramophone Award som 'Record of the Year'.

For tiden er han sammen med DR Symfoniorkestret ved at opføre og indspille samtlige orkesterværker af Arnold Schönberg, der bliver udgivet af Deutsche Grammophon.

Med sine fænomenale evner og store selvdisciplin passer Luisi desuden to andre stillinger, for han er også chefdirigent for for NHK Radiosymfoniorkestret i Tokyo og Dallas Symfoniorkester i USA. Med Dallas Symfoniorkester udgiver han i næste måned en komplet indspilning af Wagners operacyklus 'Nibelungens Ring'.

Sara Jakubiak

Den amerikanske sopran Sara Jakubiak er fra Michigan, født 1978, og uddannet på Yale Universitet og Cleveland Institute of Music. Hendes karriere foregår i høj grad i Europa, og denne sæson har været fuld af vigtige forestillinger og rolledebuter for hende: Ved åbningsforestillingen i december på den berømte Scala Opera i Milano sang hun titelrollen i Sjostakovitjs opera 'Lady Macbeth fra Mtsensk', og på Operaen i Oslo sang hun for første gang titelrollen i Dvořáks havfrueopera 'Rusalka'. På Hamborg Statsopera sang hun i efteråret en af sine vigtigste roller, Elsa i Wagners opera 'Lohengrin'. Og med London Symfoniorkester skal hun til sommer for første gang synge den store rolle som Isolde i Wagners opera 'Tristan og Isolde'.

I aften bliver det endnu en debut, for det er første gang, at Sara Jakubiak synger Wagners berømte 'Wesendonck-Lieder', der er tæt forbundet med operaen 'Tristan og Isolde'.

Sara Jakubiak har før optrådt med chefdirigent Fabio Luisi, nemlig ved Luisis opførelse i USA af Wagners firedobbelt opera 'Nibelungens Ring'. Opførelsen var med Dallas Symfoniorkester blev også optaget, og den udkommer i næste måned på det amerikanske pladeselskab Delos.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Cam Kjøll

Violin 1  
Cam Kjøll
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Malin William-Olsson

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Peter Andreas Nielsen
Rebecka Freij
Anne-Marie Johnson

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Lilion Anne Soren
Stine Hasbirk Brandt
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Olga Chwaszczewska
Tobias Kruse Lautrup

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Trond Magne Brekka

Obo  
Eva Steinaa
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller

Klarinet  
Johnny Teyssier
Gustav Wetterbrandt 
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Elaine Ruby

Fagot  
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Dorte Bennike
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Gustav Carlsson
Einar Öhmann
Esben Stig Vad
Marte Rolfsen
Magne Christiansen Meyer

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Anders Østergaard Frandsen
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Inês Cavalheiro
Lauriane Chenais
Alexandra Marie Juliette Guiraud

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Nicola Carrara
Mads Hebsgaard Andersen

Pauker
René Felix Mathiesen

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Cam Kjøll

Violin 1  
Cam Kjøll
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Malin William-Olsson

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Peter Andreas Nielsen
Rebecka Freij
Anne-Marie Johnson

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Lilion Anne Soren
Stine Hasbirk Brandt
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Olga Chwaszczewska
Tobias Kruse Lautrup

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Trond Magne Brekka

Obo  
Eva Steinaa
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller

Klarinet  
Johnny Teyssier
Gustav Wetterbrandt 
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Elaine Ruby

Fagot  
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Dorte Bennike
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Gustav Carlsson
Einar Öhmann
Esben Stig Vad
Marte Rolfsen
Magne Christiansen Meyer

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Anders Østergaard Frandsen
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Inês Cavalheiro
Lauriane Chenais
Alexandra Marie Juliette Guiraud

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Nicola Carrara
Mads Hebsgaard Andersen

Pauker
René Felix Mathiesen

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR FREDAGSSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter i DR Lyd, hvor du også kan finde mere musik af og programmer om aftenens komponister.

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se dokumentarfilmen 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG! 

I DR Lyd finder du også serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.

OPLEV DR SYMFONIORKESTRET I EN BIOGRAF NÆR DIG

DR Symfoniorkestret og Jonas Kaufmann i biografen

I perioden 13.-26. april kan du opleve stjernetenoren Jonas Kaufmann og DR Symfoniorkestret i en lang række biografer landet over.

Jonas Kaufmanns optræden med DR Symfoniorkestret og den landsdækkende biografudsendelse er muliggjort med generøs økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden til det fireårige projekt 'De største koncertoplevelser for alle'.

Læs mere og find biograflisten her

LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER 

DR Symfoniorkestrets udgivelser

Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsledere: Anne Dueholm Jacobsen, Jakob Helmer Mørck
Lydproducer: Bernhard Güttler 
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer