Manacorda, Andsnes & Beethoven

Manacorda, Andsnes & Beethoven

30. APRIL 2026 KL. 19.30
1. MAJ 2026 KL. 19.30
KONCERTSALEN

PROGRAM

Ludwig van Beethoven (1770-1827):

Coriolan, ouverture, op. 62 (1807)

(ca. 8’)

Klaverkoncert nr. 3, c-mol, op. 37 (1803)
• Allegro con brio
• Largo
• Rondo – Allegro

(ca. 34’)

PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.20

Symfoni nr. 5, c-mol, opus 67, ’Skæbnesymfonien’ (1804-8)
• Allegro con brio
• Andante con moto
• Scherzo: Allegro
• Allegro – Presto

(ca. 31’)

-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30 i Koncertsalen med Ole Bartholin Kiilerich

EXTRANUMMER EFTER FREDAGSKONCERTEN ca. 21.30 i foyeren

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Om musikken

Beethoven: Coriolan-ouverture

Coriolan-ouverturen viser Beethovens kunst i meget koncentreret format. Man kan sammenligne ouverturen med en minisymfoni på ti minutter, hvor hårdt sættes mod hårdt, og hvor musikkens små elementer samles i et tæt forløb fuldt af drama.

Beethoven skrev musikken efter at have set skuespillet 'Coriolan' på Wiens Hofteater. Stykket var skrevet af den østrigske forfatter Heinrich von Collin. Det holdt sig kun på scenen et par sæsoner, bl.a. fordi selveste Shakespeare også har skrevet en tragedie over samme handling og med samme titel – og den konkurrence kunne det østrigske skuespil ikke klare sig imod.

Der gik fem år fra teaterpremieren i Wien og til Beethoven komponerede sin Coriolan-ouverture. Da var skuespillet for længst taget af plakaten. Beethovens mening var heller ikke at skrive et stykke indledningsmusik, der kunne bruges som ouverture ved fremtidige teateropførelser, men at hans musik skulle afspejle essensen af teaterstykkets handling.

Historien om Coriolan stammer fra det antikke Rom. Coriolan var en romersk general, der havde svært ved at vinde folkets tillid. I skuffelse gik han over til fjenden og belejrede Rom med sine nye tropper.

Forræderiet blev stoppet af en gruppe romerske kvinder, anført af Coriolans egen hustru og gamle mor. Som mislykket hærfører så Coriolan derefter ingen anden udvej end at tage livet af sig.

Beethovens ouverture over den historie er et stærkt eksempel på, hvordan han bruger kontrasterende temaer til at skabe spænding i musikken. Det stridbare hovedtema repræsenterer Coriolan selv, mens det melodiske sidetema symboliserer hans mor. Meget kontrastrigt og typisk for Beethovens konfliktfyldte stil i denne periode af hans liv. Coriolan-ouverturen er da også tæt beslægtet med de to samtidige Beethoven-værker ved denne koncert: Det er musik, hvor der kæmpes, strides og sejres, hvor mørke vendes til lys, og hvor mennesket hele tiden er i centrum.

Beethoven: Klaverkoncert nr. 3

På Beethovens tid var klaverkoncerter som regel lys og venlig musik, og derfor gerne skrevet i dur. Men Beethoven var ikke en komponist, der holdt sig til normerne. Hans Klaverkoncert nr. 3 er skrevet i c-mol, og det er et dramatisk værk med intense spændinger. Her er store ambitioner og mange lag i musikken. Det er en ny slags klaverkoncert – og et af Beethovens mest originale værker.

Klaverkoncerten i mol fik en hård fødsel. Den var flere år undervejs, men alligevel havde Beethoven ikke nået at skrive manuskriptet til klaverstemmen rent, da han opførte musikken første gang. Ved den lejlighed i 1803 spillede han klaver efter en skitse. De fleste nodesider var blanke, og resten var ”ulæselige hieroglyffer”, som nodevenderen beskrev det. ”Beethoven gav mig et diskret blik som tegn, når han var nået til enden af et af de usynlige afsnit…”

Selv om Beethoven spillede efter kladdeark, var det et utrolig gennemtænkt og dristigt værk, han præsenterede. Førstesatsen er fuld af spændinger. Efter den brede orkesterindledning træder solisten frem med dundrende molskalaer og hovedtemaet spillet i kraftige oktaver. En markant indgangsreplik i klaverkoncertens komplekse drama, hvor både vrede, harmoni, chokerende overraskelser og himmelske drømme eksisterer side om side.

Aftenens solist, Leif Ove Andsnes, har fortalt, at den store førstesats indfangede ham allerede som barn. Især slutningen af satsen: ”Efter klaverets store solokadence føler man sig virkelig alene, som i et øde landskab. Kadencen ender med en trille, der hænger i luften. Og så kommer en afrunding i pianissimo, med smertefulde strygerakkorder og en 'hjertebanken' i paukerne. Det er en magisk idé. Hvorefter der pludseligt kommer et crescendo og en hel eksplosion i orkestret, forstærket af kraftige trompeter.” 

Den musikalske dynamik holder tilhøreren helt fremme på sædet undervejs. Også de fredfyldte dele af værket er overraskende, f.eks. den langsomme 2. sats, der er så æterisk og privat, at den virker helt afkoblet fra virkeligheden. Selv tonearten i anden sats, E-dur, er fuldstændig afkoblet fra det fundament af c-mol, som Beethoven byggede i første sats.

Helt nærværende er til gengæld selve lydkilden, klaveret, for musikken har samtidig en meget stor sanselighed. Når pianisten indleder anden sats helt alene, kan man næsten mærke Beethovens fryd over selve det at anslå en akkord på sit klaver.

I sidste sats undviger Beethoven igen normerne, for han giver os ikke en finale, der bare er munter og festlig. Satsens hovedtema er provokerende flabet, og Beethoven bruger også temaet til en fuga i orkestret, hvor han boltrer sig i kunstfærdigt kontrapunkt. Men fugaen går brat i stå – og musikken stiger så en halv tone og fortsætter i klaveret som en forvandlet solskinsversion af udgangspunktet. Beethoven ved man aldrig, hvor man har! Og lige til det sidste holder han os hen, uden at vi kan være sikre på, hvordan hele denne forunderlige og dybsindige koncert vil slutte.

Beethoven: Symfoni nr. 5, Skæbnesymfonien

Beethovens 5. symfoni, ”Skæbnesymfonien”, er nok det mest berømte klassiske stykke musik, der overhovedet findes. Et værk, der er blevet et ikon, ikke kun for klassisk musik som sådan, men for menneskets kreativitet og dets vilje til at skabe og leve. 

Tilnavnet ”Skæbnesymfonien” har sine rødder i en bemærkning, Beethoven kom med, da han beskrev de berømte indledningstoner med ordene: ”Således banker skæbnen på døren”. 

Det er en voldsomt truende indledning, og hele den berømte førstesats er en af de mest koncentrerede i musikhistorien. En utrolig kompakt konstruktion, en fæstning, der udelukkende er sat sammen af små, regelmæssige moduler. Tætheden er ekstrem, intet kan kiles ind noget sted, mens musikken udvikler sig med uhørt dynamik. Som tilhører får man åndenød og trang til at dukke sig, når 'skæbnen' træder frem på den måde!

Førstesatsens spænding bliver holdt hele vejen og afslører ikke den triumf, som Beethoven tilkæmper sig i løbet af symfoniens videre forløb. Ligesom i hans Klaverkoncert nr. 3 og Coriolan-ouverturen begynder symfonien i c-mol, hans foretrukne valg til heroisk-tragisk musik. Symfonien ender til slut i C-dur, den mest lyse og åbne toneart af dem alle. Udviklingen er altså en bevægelse fra mørke til lys, og det er oplagt at opfatte det som et symbol på troen på forandringer og viljen til sejr.

Symfoniens store skift fra mol til dur sker præcis i overgangen til sidste sats. Her laver Beethoven en opsigtsvækkende, glidende overgang: Orkestret stopper op i et gysende 'stand by', og et brøl af basuner sætter triumferende ind. Basunerne samt den dybe kontrafagot og den gennemtrængende piccolofløjte havde Beethoven ikke tidligere brugt som orkesterinstrumenter i en symfoni. Nu er alle mand af huse for at signalere, at sejren er hjemme! 

Men symfonien handler også om musik som abstrakt kunstart. Om at samle et virvar af elementer til et urokkeligt hele, uden at delene mister deres individuelle karakter. Beethoven viser konsekvent i musikken, at alle elementer har en betydning, og at der er styrke i fællesskabet. Det budskab klinger revolutionært, og Beethoven var da også en stærk tilhænger af sin samtids nye tanker om det frie menneske.

”Den 5. Symfoni beskriver et menneske, der konfronterer sig selv”, fortæller aftenens dirigent, Antonello Manacorda. ”Hele tiden foregår der tanker, og hele tiden udtrykkes en stærk længsel, hvad der kræver enorme kræfter. Det er et meget målrettet forløb, men også en konfliktfyldt kamp, og at opføre den 5. symfoni kræver alt, både fysisk og mentalt. Men det vigtigste er ikke blot at give sig hen til al denne energi. Jeg prøver hver gang at fange musikkens essens, ikke kun at skabe en effekt.”

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Beethoven: Coriolan-ouverture

Coriolan-ouverturen viser Beethovens kunst i meget koncentreret format. Man kan sammenligne ouverturen med en minisymfoni på ti minutter, hvor hårdt sættes mod hårdt, og hvor musikkens små elementer samles i et tæt forløb fuldt af drama.

Beethoven skrev musikken efter at have set skuespillet 'Coriolan' på Wiens Hofteater. Stykket var skrevet af den østrigske forfatter Heinrich von Collin. Det holdt sig kun på scenen et par sæsoner, bl.a. fordi selveste Shakespeare også har skrevet en tragedie over samme handling og med samme titel – og den konkurrence kunne det østrigske skuespil ikke klare sig imod.

Der gik fem år fra teaterpremieren i Wien og til Beethoven komponerede sin Coriolan-ouverture. Da var skuespillet for længst taget af plakaten. Beethovens mening var heller ikke at skrive et stykke indledningsmusik, der kunne bruges som ouverture ved fremtidige teateropførelser, men at hans musik skulle afspejle essensen af teaterstykkets handling.

Historien om Coriolan stammer fra det antikke Rom. Coriolan var en romersk general, der havde svært ved at vinde folkets tillid. I skuffelse gik han over til fjenden og belejrede Rom med sine nye tropper.

Forræderiet blev stoppet af en gruppe romerske kvinder, anført af Coriolans egen hustru og gamle mor. Som mislykket hærfører så Coriolan derefter ingen anden udvej end at tage livet af sig.

Beethovens ouverture over den historie er et stærkt eksempel på, hvordan han bruger kontrasterende temaer til at skabe spænding i musikken. Det stridbare hovedtema repræsenterer Coriolan selv, mens det melodiske sidetema symboliserer hans mor. Meget kontrastrigt og typisk for Beethovens konfliktfyldte stil i denne periode af hans liv. Coriolan-ouverturen er da også tæt beslægtet med de to samtidige Beethoven-værker ved denne koncert: Det er musik, hvor der kæmpes, strides og sejres, hvor mørke vendes til lys, og hvor mennesket hele tiden er i centrum.

Beethoven: Klaverkoncert nr. 3

På Beethovens tid var klaverkoncerter som regel lys og venlig musik, og derfor gerne skrevet i dur. Men Beethoven var ikke en komponist, der holdt sig til normerne. Hans Klaverkoncert nr. 3 er skrevet i c-mol, og det er et dramatisk værk med intense spændinger. Her er store ambitioner og mange lag i musikken. Det er en ny slags klaverkoncert – og et af Beethovens mest originale værker.

Klaverkoncerten i mol fik en hård fødsel. Den var flere år undervejs, men alligevel havde Beethoven ikke nået at skrive manuskriptet til klaverstemmen rent, da han opførte musikken første gang. Ved den lejlighed i 1803 spillede han klaver efter en skitse. De fleste nodesider var blanke, og resten var ”ulæselige hieroglyffer”, som nodevenderen beskrev det. ”Beethoven gav mig et diskret blik som tegn, når han var nået til enden af et af de usynlige afsnit…”

Selv om Beethoven spillede efter kladdeark, var det et utrolig gennemtænkt og dristigt værk, han præsenterede. Førstesatsen er fuld af spændinger. Efter den brede orkesterindledning træder solisten frem med dundrende molskalaer og hovedtemaet spillet i kraftige oktaver. En markant indgangsreplik i klaverkoncertens komplekse drama, hvor både vrede, harmoni, chokerende overraskelser og himmelske drømme eksisterer side om side.

Aftenens solist, Leif Ove Andsnes, har fortalt, at den store førstesats indfangede ham allerede som barn. Især slutningen af satsen: ”Efter klaverets store solokadence føler man sig virkelig alene, som i et øde landskab. Kadencen ender med en trille, der hænger i luften. Og så kommer en afrunding i pianissimo, med smertefulde strygerakkorder og en 'hjertebanken' i paukerne. Det er en magisk idé. Hvorefter der pludseligt kommer et crescendo og en hel eksplosion i orkestret, forstærket af kraftige trompeter.” 

Den musikalske dynamik holder tilhøreren helt fremme på sædet undervejs. Også de fredfyldte dele af værket er overraskende, f.eks. den langsomme 2. sats, der er så æterisk og privat, at den virker helt afkoblet fra virkeligheden. Selv tonearten i anden sats, E-dur, er fuldstændig afkoblet fra det fundament af c-mol, som Beethoven byggede i første sats.

Helt nærværende er til gengæld selve lydkilden, klaveret, for musikken har samtidig en meget stor sanselighed. Når pianisten indleder anden sats helt alene, kan man næsten mærke Beethovens fryd over selve det at anslå en akkord på sit klaver.

I sidste sats undviger Beethoven igen normerne, for han giver os ikke en finale, der bare er munter og festlig. Satsens hovedtema er provokerende flabet, og Beethoven bruger også temaet til en fuga i orkestret, hvor han boltrer sig i kunstfærdigt kontrapunkt. Men fugaen går brat i stå – og musikken stiger så en halv tone og fortsætter i klaveret som en forvandlet solskinsversion af udgangspunktet. Beethoven ved man aldrig, hvor man har! Og lige til det sidste holder han os hen, uden at vi kan være sikre på, hvordan hele denne forunderlige og dybsindige koncert vil slutte.

Beethoven: Symfoni nr. 5, Skæbnesymfonien

Beethovens 5. symfoni, ”Skæbnesymfonien”, er nok det mest berømte klassiske stykke musik, der overhovedet findes. Et værk, der er blevet et ikon, ikke kun for klassisk musik som sådan, men for menneskets kreativitet og dets vilje til at skabe og leve. 

Tilnavnet ”Skæbnesymfonien” har sine rødder i en bemærkning, Beethoven kom med, da han beskrev de berømte indledningstoner med ordene: ”Således banker skæbnen på døren”. 

Det er en voldsomt truende indledning, og hele den berømte førstesats er en af de mest koncentrerede i musikhistorien. En utrolig kompakt konstruktion, en fæstning, der udelukkende er sat sammen af små, regelmæssige moduler. Tætheden er ekstrem, intet kan kiles ind noget sted, mens musikken udvikler sig med uhørt dynamik. Som tilhører får man åndenød og trang til at dukke sig, når 'skæbnen' træder frem på den måde!

Førstesatsens spænding bliver holdt hele vejen og afslører ikke den triumf, som Beethoven tilkæmper sig i løbet af symfoniens videre forløb. Ligesom i hans Klaverkoncert nr. 3 og Coriolan-ouverturen begynder symfonien i c-mol, hans foretrukne valg til heroisk-tragisk musik. Symfonien ender til slut i C-dur, den mest lyse og åbne toneart af dem alle. Udviklingen er altså en bevægelse fra mørke til lys, og det er oplagt at opfatte det som et symbol på troen på forandringer og viljen til sejr.

Symfoniens store skift fra mol til dur sker præcis i overgangen til sidste sats. Her laver Beethoven en opsigtsvækkende, glidende overgang: Orkestret stopper op i et gysende 'stand by', og et brøl af basuner sætter triumferende ind. Basunerne samt den dybe kontrafagot og den gennemtrængende piccolofløjte havde Beethoven ikke tidligere brugt som orkesterinstrumenter i en symfoni. Nu er alle mand af huse for at signalere, at sejren er hjemme! 

Men symfonien handler også om musik som abstrakt kunstart. Om at samle et virvar af elementer til et urokkeligt hele, uden at delene mister deres individuelle karakter. Beethoven viser konsekvent i musikken, at alle elementer har en betydning, og at der er styrke i fællesskabet. Det budskab klinger revolutionært, og Beethoven var da også en stærk tilhænger af sin samtids nye tanker om det frie menneske.

”Den 5. Symfoni beskriver et menneske, der konfronterer sig selv”, fortæller aftenens dirigent, Antonello Manacorda. ”Hele tiden foregår der tanker, og hele tiden udtrykkes en stærk længsel, hvad der kræver enorme kræfter. Det er et meget målrettet forløb, men også en konfliktfyldt kamp, og at opføre den 5. symfoni kræver alt, både fysisk og mentalt. Men det vigtigste er ikke blot at give sig hen til al denne energi. Jeg prøver hver gang at fange musikkens essens, ikke kun at skabe en effekt.”

Jens Cornelius

Dirigent & solist

Antonello Manacorda iført fint jakkesæt
Antonello Manacorda

Den italienske dirigent Antonello Manacorda er født i Torino i 1970, og de sidste mange år har han boet i Berlin. Han er oprindeligt violinist, og tidligere var han koncertmester i det fremragende Mahler Kammerorkester, som han stiftede sammen med dirigenten Claudio Abbado.

Antonello Manacorda uddannede sig som dirigent hos den legendariske lærer Jorma Panula i Finland, og fra 2010 til 2025 var han chefdirigent for Potsdam Kammerorkester. Han optræder stadig jævnligt med sit gamle orkester, hvor han i dag har titel af orkestrets æresdirigent.

Derudover er Antonello Manacorda en flittig gæstedirigent, som bl.a. optræder med Berliner Filharmonikerne, Berlins Radiosymfoniorkester, Gewandhausorkestret i Leipzig, Cleveland Orkestret og mange andre fremtrædende symfoniorkestre.

Også som operadirigent er Manacorda i den øverste liga og dirigerer på Metropolitan Operaen i New York, Covent Garden i London og Nationaloperaen i Paris.

For pladeselskabet Sony har Antonello Manacorda med Potsdam Kammerorkester indspillet alle symfonierne af Schubert og Mendelssohn, og i 2024 udkom deres samlede indspilning af Beethovens ni symfonier.

Læs mere
Mand hvilende op ad et åbent klaver foran grå beton væg.
Leif Ove Andsnes

Den norske pianist Leif Ove Andsnes er en af Nordens største klassiske musikere. Hans klare, naturlige og autoritetsfulde spil har betaget publikum over hele verden, siden han i 20-års alderen dukkede op på den internationale scene.

Leif Ove Andsnes er født 1970 i en musikerfamilie på Karmøy i nærheden af Stavanger, og han blev uddannet i Bergen, hvor han også bor i dag. Gennem årene har danske lyttere været forkælede med mange optrædener af ham, og til sommer er der igen mulighed for at høre ham i København, når han spiller en solokoncert i Tivoli.

I 2010’erne valgte Leif Ove Andsnes i høj grad at koncentrere sig om Beethovens musik, og han opførte Beethovens klaversonater og klaverkoncerter på lange turnéer. Sammen med Mahler Kammerorkester indspillede han også alle fem klaverkoncerter med sig selv som dirigent fra klaverbænken.

I dette forår fokuserer han på Beethovens 3. klaverkoncert, som han spiller med en lang række af verdens førende orkestre, bl.a. Chicago Symfoniorkester og Atlanta Symfoniorkester i USA og hele syv forskellige europæiske orkestre.

Leif Ove Andsnes har modtaget et væld af udmærkelser, bl.a. The Gilmore Award, der kaldes ”klaverets Nobelpris”. Han har gennem årene indspillet over 50 album, og blandt de nyeste er Liszts religiøse værk 'Via Crucis' med kor, et album med klavermusik af Dvořák og et album med firhændig musik af Schubert, indspillet sammen med Bertrand Chamayou. I sidste uge udkom et nyt album med klavermusik af den norske komponist Geirr Tveitt, som Andsnes gør en stor indsats for at udbrede.

-
Leif Ove Andsnes indspiller eksklusivt for SONY Classical.

Læs mere

Dirigent & solist

Antonello Manacorda

Leif Ove Andsnes

Antonello Manacorda

Den italienske dirigent Antonello Manacorda er født i Torino i 1970, og de sidste mange år har han boet i Berlin. Han er oprindeligt violinist, og tidligere var han koncertmester i det fremragende Mahler Kammerorkester, som han stiftede sammen med dirigenten Claudio Abbado.

Antonello Manacorda uddannede sig som dirigent hos den legendariske lærer Jorma Panula i Finland, og fra 2010 til 2025 var han chefdirigent for Potsdam Kammerorkester. Han optræder stadig jævnligt med sit gamle orkester, hvor han i dag har titel af orkestrets æresdirigent.

Derudover er Antonello Manacorda en flittig gæstedirigent, som bl.a. optræder med Berliner Filharmonikerne, Berlins Radiosymfoniorkester, Gewandhausorkestret i Leipzig, Cleveland Orkestret og mange andre fremtrædende symfoniorkestre.

Også som operadirigent er Manacorda i den øverste liga og dirigerer på Metropolitan Operaen i New York, Covent Garden i London og Nationaloperaen i Paris.

For pladeselskabet Sony har Antonello Manacorda med Potsdam Kammerorkester indspillet alle symfonierne af Schubert og Mendelssohn, og i 2024 udkom deres samlede indspilning af Beethovens ni symfonier.

Leif Ove Andsnes

Den norske pianist Leif Ove Andsnes er en af Nordens største klassiske musikere. Hans klare, naturlige og autoritetsfulde spil har betaget publikum over hele verden, siden han i 20-års alderen dukkede op på den internationale scene.

Leif Ove Andsnes er født 1970 i en musikerfamilie på Karmøy i nærheden af Stavanger, og han blev uddannet i Bergen, hvor han også bor i dag. Gennem årene har danske lyttere været forkælede med mange optrædener af ham, og til sommer er der igen mulighed for at høre ham i København, når han spiller en solokoncert i Tivoli.

I 2010’erne valgte Leif Ove Andsnes i høj grad at koncentrere sig om Beethovens musik, og han opførte Beethovens klaversonater og klaverkoncerter på lange turnéer. Sammen med Mahler Kammerorkester indspillede han også alle fem klaverkoncerter med sig selv som dirigent fra klaverbænken.

I dette forår fokuserer han på Beethovens 3. klaverkoncert, som han spiller med en lang række af verdens førende orkestre, bl.a. Chicago Symfoniorkester og Atlanta Symfoniorkester i USA og hele syv forskellige europæiske orkestre.

Leif Ove Andsnes har modtaget et væld af udmærkelser, bl.a. The Gilmore Award, der kaldes ”klaverets Nobelpris”. Han har gennem årene indspillet over 50 album, og blandt de nyeste er Liszts religiøse værk 'Via Crucis' med kor, et album med klavermusik af Dvořák og et album med firhændig musik af Schubert, indspillet sammen med Bertrand Chamayou. I sidste uge udkom et nyt album med klavermusik af den norske komponist Geirr Tveitt, som Andsnes gør en stor indsats for at udbrede.

-
Leif Ove Andsnes indspiller eksklusivt for SONY Classical.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Bartosz Skibinski

Violin 1  
Bartosz Skibinski
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Malin William-Olsson
Isabelle Bania

Violin 2  
Josefine Dalsgaard
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Rebecka Freij
Anne-Marie Johnson 

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Lilion Anne Soren
Alexander Butz 
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Richard Krug
 Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Gerrit H. Mylius
Nicholas Franco
Jonathan Colbert

Fløjte  
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Trond Magne Brekka

Obo  
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann

Klarinet  
Mathias Kjøller
Klaus Tönshoff

Fagot  
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Esben Stig Rasmussen Vad
Cecilie Welde 

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Pauker
Nicola Carrara


Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Bartosz Skibinski

Violin 1  
Bartosz Skibinski
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Malin William-Olsson
Isabelle Bania

Violin 2  
Josefine Dalsgaard
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Rebecka Freij
Anne-Marie Johnson 

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Lilion Anne Soren
Alexander Butz 
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Richard Krug
 Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Gerrit H. Mylius
Nicholas Franco
Jonathan Colbert

Fløjte  
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Trond Magne Brekka

Obo  
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann

Klarinet  
Mathias Kjøller
Klaus Tönshoff

Fagot  
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Esben Stig Rasmussen Vad
Cecilie Welde 

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Pauker
Nicola Carrara


Extranummer i foyeren efter fredagskoncerten

DR Symfoniorkestrets solojanitshar Jakob Weber spiller soloværker for slagtøj, men får også selskab af en orkesterkollega på fagot og en saxofonist fra DR Big Band. Og publikum vil også blive inddraget undervejs.

Vi skal på et klangligt eventyr. Afrikansk Kalimba, balinesiske gonger, cirkus i Paris, tibetanske syngeskåle og til fest med Stravinskij.

Musikken er af Per Nørgaard, Steve Reich, Gene Kochinski, Pierre Max Dubois m.fl. 

Glæd jer!

Medvirkende: 

Jakob Weber, slagtøj
Sebastian Stevensson, fagot
Peter Fuglsang, saxofon

Læs mere

Extranummer i foyeren efter fredagskoncerten

DR Symfoniorkestrets solojanitshar Jakob Weber spiller soloværker for slagtøj, men får også selskab af en orkesterkollega på fagot og en saxofonist fra DR Big Band. Og publikum vil også blive inddraget undervejs.

Vi skal på et klangligt eventyr. Afrikansk Kalimba, balinesiske gonger, cirkus i Paris, tibetanske syngeskåle og til fest med Stravinskij.

Musikken er af Per Nørgaard, Steve Reich, Gene Kochinski, Pierre Max Dubois m.fl. 

Glæd jer!

Medvirkende: 

Jakob Weber, slagtøj
Sebastian Stevensson, fagot
Peter Fuglsang, saxofon

Ny bog om DR Koncerthuset

I dag udkommer en ny bog, udgivet af Arkitektens Forlag, hvor man for første gang kan gå på opdagelse i DR Koncerthusets arkitektur og hverdagen i huset. Bogen fortæller historien om, hvordan den franske stjernearkitekt Jean Nouvel fik idéen til huset, hvordan det blev til, og hvordan det i dag samler danskerne om fælles oplevelser, levende musik og medieproduktioner i unikke rammer. Samtidig møder man en række af de personligheder, der fylder huset – fra musikere, dirigenter og teknikere til alle dem, der arbejder bag scenen.

Bogen vil være til salg i foyeren ved ugens koncerter med DR Symfoniorkestret

Læs mere om bogen her

 

Læs mere

Ny bog om DR Koncerthuset

I dag udkommer en ny bog, udgivet af Arkitektens Forlag, hvor man for første gang kan gå på opdagelse i DR Koncerthusets arkitektur og hverdagen i huset. Bogen fortæller historien om, hvordan den franske stjernearkitekt Jean Nouvel fik idéen til huset, hvordan det blev til, og hvordan det i dag samler danskerne om fælles oplevelser, levende musik og medieproduktioner i unikke rammer. Samtidig møder man en række af de personligheder, der fylder huset – fra musikere, dirigenter og teknikere til alle dem, der arbejder bag scenen.

Bogen vil være til salg i foyeren ved ugens koncerter med DR Symfoniorkestret

Læs mere om bogen her

 

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter i DR Lyd, hvor du også kan finde mere musik af og programmer om aftenens komponister.

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se dokumentarfilmen 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.

LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER 

DR Symfoniorkestrets udgivelser

Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsledere: Jakob Helmer Mørck, Morten Danvad
Lydproducer: Thore Brinkmann 
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer