Mod stjernerne

Edvard Grieg: Ave maris stella 
P.E. Lange-Müller: Tre Madonnasange 

”Havets stjerne” – maris stella – det er et af de smukke tilnavne, man gennem tiden har givet til Jomfru Maria. Navnet stammer fra en katolsk hymne, der kan spores helt tilbage til 800-tallet. Man ved ikke, hvem der har skrevet teksten til hymnen Ave maris stella, men digteren skabte i hvert fald en meget slidstærk tekst.

To nordiske komponister brugte omkring år 1900 hymnen til kormusik: Edvard Grieg fra Norge og P.E. Lange-Müller fra Danmark – selv om ingen af dem var katolikker.

Griegs utrolig smukke korstykke blev uropført 1899 i København af Cæciliaforeningens kor, sunget på den latinske tekst. Men Griegs oprindelige version var komponeret for en enkelt sangstemme og til en dansk gendigtning efter forlæg fra digteren Thor Lange: ”Hil dig, havets stjerne”, begynder den.

Samme fordanskning af Thor Lange blev brugt af Griegs danske ven og kollega, P.E. Lange-Müller. Han lavede en samling med sange til Jomfru Maria, de Tre Madonnasange. Samlingen begynder med Hil dig, havets stjerne og fortsætter med Madonna over bølgerne, en dansk korklassiker, der vugger afsted i 9/8-takt med et klimaks på ordene ”Hil dig, mysteriets Dronning” – der afgjort hører mere hjemme i den katolske kirke end i den protestantiske.

I de tilfælde, hvor Lange-Müller skrev religiøs musik, havde det altid en katolsk hældning, selv om han kom fra en ærkeprotestantisk familie med biskopper og teologer i stamtræet. ”Jeg tror, at protestantismen har misforstået det ord, at Gud er en ånd og man skal tilbede ham i ånd,” skrev han i sin dagbog. ”Kristendommen har også en sanselig side, imødekommende menneskets æstetiske trang.” Længere kom Lange-Müller aldrig med sit helt private religiøse dilemma, der virkelig fyldte meget i hans liv. 

Vagn Holmboe: Høbjergning ved havet 
Eric Whitacre: Water Night 

Den danske komponist Vagn Holmboe elskede Færøerne, og i 1965 skrev han en samling korsange, der sætter toner til Færøernes natur og liv i pagt med Nordatlantens urkræfter. Sange mod vårdybet hedder samlingen til tekster af den færøske digter William Heinesen (der havde dansk som førstesprog).

Den femte af de seks sange er Høbjergning ved havet. Det er en af Holmboes mest kendte korsange, som fortæller om kampen for at få høet på marken høstet, inden vejret igen ødelægger den korte mulighed for at det i hus. Korstemmernes hektiske nu repræsenterer menneskets korte liv, der står overfor havets evighed.

Den amerikanske komponist Eric Whitacre oplevede en magisk forbindelse til teksten af den mexicanske digter Octavio Paz, da han i 1995 satte musik til det mysteriefulde digt Water Night. Digtet og musikken blev forenet, ligesom de sammensmeltninger, teksten fortæller om: forbindelsen mellem drømme og virkelighed og mellem vores Jord og hele kosmos. Eric Whitacre har fortalt om stykket:

”Octavio Paz’ digte er en drøm at arbejde med for en komponist. Jeg åbnede min bog med hans digte og begyndte at læse. Hvad der så skete, kan jeg ikke rigtig beskrive. Musikken opstod ud af det blå, mens jeg læste digtet, og som om den var en del af teksten. Jeg skrev det ned, så hurtigt jeg kunne, og det hele var stort set færdigt på 45 minutter. Jeg har aldrig oplevet noget lignende hverken før eller siden, og med de begrænsede midler, jeg havde til rådighed, kan jeg kun sammenligne det med at få den perfekte gave forærende.”

Christoffer Møller: Sang til sol og måne 

Solist ved koncerten er Christoffer Møller, der optræder på orgel, med elektronik og som komponist. Han har skrevet to nye værker specielt til denne lejlighed, først Sang til sol og måne. Stykket tager udgangspunkt i de to gamle børnesange, 'Pjerrot sagde til månen' og 'Solen er så rød, mor'.

Christoffer Møller er bl.a. inspireret af nattemørket på Møn, hvor han bor:

”Jeg arbejder med optagelser af mine egne børn, der synger sangene, sammen med lydoptagelser fra aftenen og natten på Møn. Materialet bearbejdes elektronisk og danner grundlag for et musikalsk forløb, hvor de to sange gradvist nærmer sig hinanden og mødes. Begge melodier er sange, mange bærer med sig fra barndommen. I værket høres de som erindringer, der langsomt træder frem af et landskab af natlige lyde.”

Arvo Pärt: Morning Star 

Vor tids mest opførte komponist på verdensplan er Arvo Pärt fra Estland. Hans enorme popularitet skyldes bl.a., at han har vist nye veje for religiøs musik i den moderne verden. Pärt tilhører selv den ortodokse kirke, og kristendommen har gennemsyret al hans musik siden midten af 1970’erne.

Arvo Pärt er i dag 90 år og komponerer ikke længere. Korstykket Morning Star skrev han i 2007. Teksten kommer fra en gravinskription i den engelske Durham Cathedral, hvor den engelske helgen Beda, der levede i 700-tallet, er begravet. I 1970 markerede man hans grav med en imponerende mindesten, der har en inskription med ord fra en af Bedas egne bønner. Den begynder: ”Kristus er morgenstjernen, som bringer bud om livets lys.”

Med subtile gentagelser af nogle få, meget koncentrerede idéer opbygger Arvo Pärt en voksende intensitet i løbet af stykket. En bestyrkelse af troen på stjernen, der stiger op på himmelen og stråler på os i al sin glans.

Phillip Faber: Hvis nu lyset

I 2022 satte Phillip Faber musik til et digt af Helene Johanne Christensen (f. 1989), som kommer fra hendes digtsamling 'Sammenfald'. Digtet spejler et bibelcitat fra Matthæusevangeliet, hvor der står: ”Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!”.

”Den kommentar lader Helene Johanne Christensen ikke stå
uimodsagt”, siger Phillip Faber. ”Hun løfter den ud af fortiden og ind i sit eget sprog. Hun insisterer på at kigge mørket i øjnene og skriver et sted disse fire linjer, som også er dette værks tekst:

Hvis nu lyset i mig
er mørke
vil jeg lære at elske dét mørke
som om det var lys”

Musikken er komponeret for femstemmigt kor, hvor fokus er hos sopranerne og 2. tenorerne, der er fælles om at synge den gennemgående melodilinje (en såkaldt 'cantus firmus'). Omkring dem indgår de øvrige tre stemmer i en rytmisk dialog med melodien. Det er både blidt og insisterende, og musikken skal med Phillip Fabers ord synges ”med inderlig intensitet”.

Britta Byström: To måner

Da komponisten Per Nørgård fyldte 90 år i 2022, bestilte DR Vokalensemblet nye hyldestværker af fire forskellige komponister. Bl.a. af den svenske komponist Britta Byström, der valgte at komponere musik til et digt af Poul Borum. Digtet bruger himmellegemernes symbolik, ligesom den astrologisk interesserede Per Nørgård ofte gjorde det i sin musik. Desuden anvender Britta Byström nogle typisk Nørgårdske elementer i musikken, bl.a. 'uendelighedsrækken' af toner, der endeløst kan forny sig selv. Hun fortæller:

”Poul Borums digt To måner fra 1982 kredser om ting, der alle rummer en association til Nørgårds verden: drømme, måner, tråde og mange mennesker. Drømme og måner er ofte emner for Nørgårds musik. Trådene, som månerne bindes sammen af – så tænker jeg på uendelighedsrækkerne, der trækkes ud af et aldrig svindende nøgle, og ”mange mennesker” symboliserer den flertydighed, der er så typisk for Nørgård: de rytmiske hierarkier, som opstår, når mange bevægelser foregår samtidig, men i forskellige tempi.”

Hans Zimmer, arr. Christoffer Møller: Cornfield Chase

Som et særligt indslag i koncerten spiller Christoffer Møller sin egen orgelversion af et stykke filmmusik, Cornfield Chase fra science fiction-filmen 'Interstellar' med musik af Hans Zimmer.

”Stykket er baseret på et enkelt musikalsk materiale, som bæres frem af en vedholdende energi”, fortæller Christoffer Møller. ”Det har en åben og søgende karakter, der knytter an til koncertens øvrige musik og dens blik mod himlen og det ukendte.

Arrangementet ligger tæt på originalen, men er samtidig en personlig fortolkning af musikken.”

Edward Elgar: Lux Aeterna  

“Det evige lys” findes i Paradis, og i et katolsk rekviem beder man for, at det evige lys må stråle på de afdøde.

Disse oldgamle ord fra den katolske dødsmesse har været sat i musik utallige gange. Den engelske arrangør John Cameron valgte en usædvanlig løsning, da han tog et stykke orkestermusik af den engelske komponist Edward Elgar, skrev det om for kor og tilføjede teksten Lux aeterna.

Elgars stykke er satsen 'Nimrod' fra hans berømte orkesterværk 'Enigma-variationer'. I det værk portrætterer han forskellige personer fra sin omgangskreds, og i satsen 'Nimrod' gælder det hans gode ven og forlægger August Jaeger.

Elgar var selv katolik, men han havde altså ikke den katolske dødsmesse i tankerne, da han skrev sin musik. Den vinkling står for John Camerons regning. Forbindelsen holder, fordi der er så dyb en åndelighed i Elgars toner.

På trods af de smukke linjer i Elgars musik er det dog ingen smal sag at synge John Camerons korudgave. Og til information er de højeste toner i stykket et B, lige under det høje C!

Christoffer Møller: The New Star 

Det andet nye værk af Christoffer Møller, The New Star, refererer direkte til Tycho Brahes banebrydende opdagelse i 1572 af det, han kaldte ”den nye stjerne” (stella nova).

På Tycho Brahes tid havde man ellers den opfattelse, at stjernerne sad fikseret på himmelen, deraf navnet 'fiksstjerner'. Så hans opdagelse af den nye stjerne – det var faktisk en supernova, han så – beviste ganske chokerende, at stjernehimmelen er foranderlig. Den erkendelse blev en del af grundlaget for en ny forståelse af universet. 

The New Star består af fem satser. Christoffer Møller har selv sammensat teksten af korte latinske fragmenter og af formuleringer, inspireret af Tycho Brahes observation i 1572. ”Enkelte vendinger ligger tæt på det historiske stof, men teksten som helhed er min egen”, siger han.

”Værket bevæger sig gennem fragmenter af lys, afstand og erindring. Teksterne fremstår mindre som fortælling end som spor: tilbagevendende billeder, halvt erindrede rum og ekkoer af noget, som langsomt forsvinder. Meget af det musikalske materiale fungerer på samme måde – som genskær og erindringer.”

Ved denne uropførelse medvirker Christoffer Møller selv på elektroniske instrumenter og devices, men musikken er komponeret, så den også kan opføres som korværk uden elektronik.

Jens Cornelius

Sopran
Anna Miilmann
Christine Nonbo Andersen
Jihye Kim
Anna Bæk Christensen
Anna Gerda Sylvest

Alt
Rikke Lender
Hanna-Maria Strand
Linnéa Lomholt
Maria Erlansson

Tenor
Adam Riis
Emil Lykke
Nils Greenhow
Rasmus Gravers Nielsen

Bas
Lauritz Jakob Thomsen
Jakob Soelberg
Daniel Åberg
David McCune
Steffen Bruun