Myter & Ekko

Denne koncert med DR Vokalensemblet beskæftiger sig med evige sider af den menneskelige tilværelse, som de kommer til udtryk i myter og sagn.

Orlando di Lasso: Prophetiae Sibyllarum

I antikken før Kristi fødsel fandtes der visse steder orakler, også kaldet sibyller. Det var kvindelige sandsigere, der talte i trance, og hvis spådomme blev taget meget alvorligt. Nogle af oraklernes forudsigelser blev nedskrevet på oldgræsk. De fleste gik dog tabt, men på kejser Augustus’ tid blev sibyllernes spådomme forsøgt rekonstrueret og ligesom tidligere brugt til rådgivning i krisetider.

Fascinationen af sibyllerne vendte tilbage mere end 1.000 år senere, da renæssancen blomstrede op i Europa. Interessen for den antikke kunst og kultur blev enorm i lærde kredse. Et eksempel på hvordan renæssancens musik knyttede direkte an til antikken, er Orlando di Lassos store vokalværk Prophetiae Sybillarum (Sibyllernes profetier) fra midten af 1550’erne. Her sætter Orlando di Lasso spekulativ musik til sibyllernes hemmelighedsfulde tekster.

På Orlando di Lassos tid i 1500-tallet regnede man med, at der havde fandtes 12 sibyller i antikkens riger, og alle 12 kommer til orde i Lassos værk. Ved koncerten i aften får vi fire af dem at høre efter den forunderlige prolog Carmina chromatico (Kromatisk sang). Først satsen til citater af den persiske sibylle, så den samoiske sibylle fra Samos, så den europæiske sibylle og til sidst den tiburtinske sibylle fra byen Tibur udenfor Rom.

Ikke alle de sibylletekster, som Orlando di Lasso og hans samtid studerede i detaljer, var ægte. Sibyllernes profetier var gennem årene blevet udgivet i latinske oversættelser, der var blevet kraftigt omskrevet, så de passede til kristendommen. Vægten lå nu på udsagn om Kristi komme, og de spådomsvers havde så høj status i renæssancen, at de faktisk blev betragtet som en slags halv-bibelske tekster.

Ligesom teksterne er også musikken i Prophetiae Sybillarum præget af spekulative teknikker og gedulgte budskaber. Musikken er meget kromatisk, dvs. fuld af halvtonetrin, som nærmer sig bristepunktet for den musikalske stil, der blev anvendt i renæssancen. Derfor har Orlando di Lassos sibyllemusik en særlig gådefuldhed – og det var uden tvivl var et af formålene med hans hypnotiserende fortolkning af de gamle spådomsvers.

Milhaud: Naissance de Vénus

Hvor kommer kærligheden fra? Ifølge romersk mytologi dukkede kærlighedsgudinden Venus op af det brusende hav og blev, sejlende på en muslingeskal, båret i land af vinden. Dette fortryllende sceneri hører man om i korværket Naissance de Vénus (Venus’ fødsel) af den franske komponist Darius Milhaud.

Det lille korværk er komponeret i 1949, og det er sammensat af fire korte satser. Milhaud kaldte Naissance de Vénus for en kantate, og selv om det er en kantate i absolut miniformat – på bare fem minutter – forbinder Milhaud sig altså ikke bare med de klassiske myter, men også med den klassiske musiks tradition for at lave kantater over mytologiske fortællinger.

Venus har selv ordet i den anden af sangene, sunget af korets kvindestemmer, hvor hun fortæller om, hvem hun er, hvad hun føler og hvad hun rummer. I den tredje sang er det vinden, der har ordet – sunget af herrerne – inden alle væsener inde på land til slut byder Venus velkommen til deres verden.

Pēteris Plakidis: Mūžība

“Evighed” er den danske oversættelse af det lettiske ord mūžība. At sætte selve evigheden i musik burde ikke være muligt, men det lykkes for den lettiske komponist Pēteris Plakidis (1947-2017). Med virtuos kompositionsteknik viser han forskellen mellem den jordiske verden – dybe, langsomme korstemmer med tekst – og evigheden – høje, svævende korstemmer uden ord.

”Jeg troede engang, at det var længsel, der brændte i mit bryst. Nu ved jeg, at det er den hvide evighed”, lyder teksten, skrevet af den lettiske digter Jānis Jaunsudrabiņš.

Per Nørgård: Morgenmyte

Bag den rene idyl lurer døden, fortalte komponisten Per Nørgård om sit stykke Morgenmyte. Han skrev musikken til digtet 'Mytisk morgen' af Pia Tafdrup, der stammer fra hendes bog 'Dronningeporten'. Pia Tafdrup modtog Nordisk Råds Litteraturpris for denne smukke digtsamling i 1999, og Per Nørgårds inspiration fra Tafdrups poesi var så stor, at han lavede to korværker over samme digt: Først 'Mytisk morgen' og derefter den mere destillerede version Morgenmyte.

”Digtet er en myte om døden midt i livet”, forklarede Per Nørgård. ”Myten udsiger i fortællende form det, der er sandt til enhver tid.” Og han kom nærmere ind på nogle af de tekstdetaljer, han blev draget af:

”Som en forårsmorgen ved en lille sø fuld af fuglesang kan ”ligne ren idyl”, forekommer også Pia Tafdrups digt ”Mytisk Morgen” ved første øjekast at skildre denne idyl. Men bagom den vibrerende livfuldhed lurer hvert øjeblik døden: ”selv midt i dagens hilsen lå et afskedsstik”. Også den udspekulerede ondskab, som mennesket kan tilføje naturens ubønhørlige lov er udtrykt, når fuglesang fra træer pludselig fremstår ”som hjerter spiddet varme på en krog”.”

Rautavaara: Orpheus singt

Den finske komponist Einojuhaani Rautavaara døde i 2016 efter et langt liv som en af Nordens mest markante personlige musikskabere. Korværket Orpheus singt blev bestilt af det tyske SWR Radiokor, der uropførte det blot to måneder før Rautavaaras død.

Orpheus singt binder på smukkeste vis en sløjfe på Rautavaaras liv, for han skrev musikken til tekster, han havde beskæftiget sig med lige siden sin ungdom, nemlig Rainer Maria Rilkes digtsamling 'Sonetter til Orfeus'.

Rilkes digtsamling udkom i 1922 og er en samling uudgrundelige digte med den mytologiske figur Orfeus som symbolsk omdrejningspunkt. Digtene fortæller om, hvordan musik og poesi giver mennesket en forståelse af livet, døden og Gud.

Gennem mere end 60 års arbejde som komponist var Rautavaara dybt optaget af den slags metafysiske tanker – med Rilke som en af sine store inspirationskilder. Og i de tre korte korsange ånder ordene i en musik, der perfekt afspejler Rilkes digtning: På samme tid fri og bygget på et urokkeligt klassisk fundament. ”Gesang ist Dasein” – Sang er væren – synges det i den sidste af sangene.

Frank Martin: Five Songs of Ariel

Den schweiziske komponist Frank Martin satte i 1950 musik til sangtekster fra Shakespeares skuespil 'Stormen'. I dette gådefulde eventyrspil er Ariel en luftånd, der tjener den ædle troldmand, Prospero, som har isoleret sig på en fjern ø.

Siden 'Stormen' blev skrevet i 1611, er Ariels tre sange undervejs i stykket blevet sat i musik af utallige komponister. Det gælder især sangen Come unto these yellow sands og Full fathom five. I den sidste sang, Where the bee sucks, synger Ariel, at han er så lille, at han kan ligge inde i en blomst. Frank Martin lader virtuost bierne flyve rundt omkring i korstemmerne!

Typisk for Frank Martin er musikken på en og samme tid virtuos og ret indadvendt, hvad der passer til Shakespeares symbolladede fortælling om Prosperos hemmelighedsfulde ø.

Fra samme samling synger DR Vokalensemblet også Before you can say come and go, hvor Frank Martin selv har sammensat sangteksten ved at plukke fra Ariels replikker i skuespillet.

Mattias Sköld: We know not where the dragons fly

Den svenske komponist og lydkunstner Matthias Sköld, født 1976, er en virkelig alsidig kunstner, der arbejder med hele spektret af musikalske muligheder. Han er leder af komponistuddannelsen på Musikhögskolan i Stockholm, og som musiker optræder han selv med 'live electronics'.

I 2002 kastede han sig for første gang ud i klassisk kormusik med stykket We know not where the dragons fly. Teksten er af den gamle kinesiske digter Liu Ji (1311-1375), og den fortæller om et tordenvejr. Efter gammel kinesisk opfattelse bliver torden forårsaget af drager, men når regnen er forbi, forsvinder samtidig alle spor af dragerne.

Mattias Skölds minimalistiske stykke har en konstant pulseren, hvor de korte kinesiske ord er fordelt som ping-pong mellem korstemmerne. Det ender med et roligt afsnit af melodiske linjer, hvor der til allersidst kun skal nynnes. Et naturbillede af det våde, grønne landskab efter tordenvejret.

Jens Cornelius

Sopran
Anna Miilmann
Christine Nonbo Andersen
Jihye Kim
Anna Bæk Christensen
Marie-Louise Zervides

Alt
Rikke Lender
Hanna-Maria Strand
Linnéa Lomholt
Maria Erlansson

Tenor
Adam Riis
Emil Lykke
Nils Greenhow
Rasmus Gravers Nielsen

Bas
Lauritz Jakob Thomsen
Jakob Soelberg
Daniel Åberg
David McCune
Simon Bergvide