Påskekoncert med DR Vokalensemblet

J.S. Bach: Lobet den Herrn, alle Heiden

Bachs motetter er virtuose korværker, som han skrev til forskellige anledninger. Det er musik, som udfordrer selv de bedste kor, og DR Vokalensemblet har gennem flere år arbejdet med alle motetterne.

Lobet den Herrn, alle Heiden er den korteste af de motetter, Bach skrev, og det er også hans eneste, som er komponeret for et 'standardkor' på fire stemmer. Bachs øvrige motetter er for dobbeltkor, altså to korgrupper på samme tid.

Lobet den Herrn, alle Heiden skiller sig også ud på andre måder. Hvor de øvrige Bach-motetter sandsynligvis er skrevet til begravelser, så er denne motet lys og festlig. Til hvilken anledningen, Bach skrev musikken, er der ingen, der ved. Det kunne have været en indsættelsesceremoni eller en festgudstjeneste af en art. Den jublende tekst er fra Salmernes Bog, hvor der i Salme 117 står: ”Lovpris Herren, alle folkeslag! Lovsyng ham, alle folk! For hans godhed mod os er stor, Herrens troskab varer til evig tid.”

Blandt Bach-eksperter er der nogen, der mener, at motetten muligvis slet ikke er komponeret af Bach… Mens andre mener, at Bach her har lavet et arrangement efter et forlæg, ingen længere kender. Den fulde historie vil man næppe nogensinde få, for Bachs originale manuskript er (som så ofte) gået tabt, og der er ikke mange spor at forfølge i sagen. Sidste spor var det manuskript, som man mange år efter Bachs død brugte til at lave den første trykte udgave efter, men det manuskript er bortkommet. Heldigvis er musikken under alle omstændigheder medrivende og helt i pagt med den jublende tekst – og det hele slutter med et prægtigt halleluja!

Martin Ødegaard: Komm

DR Vokalensemblets påskekoncert er i år sammensat på den måde, at alle stykker tager udgangspunkt i et ældre stykke musik. Hver komponist på programmet ser tilbage på musikken af en anden komponist, som bliver bearbejdet, genkomponeret eller omfortolket.

Martin Ødegaard fra Norge, født 1983, har skrevet en del værker med udgangspunkt i andres stykker. Det giver en dobbeltvirkning af at høre to lag på samme tid, når et ældre forlæg bliver bearbejdet. F.eks. i hans korværk Komm fra 2009, der tager udgangspunkt i en af Bachs motetter, 'Komm, Jesu, komm'.

Ødegaard griber ind i musikken og drejer Bachs idéer i nye retninger. Cirka 10% af takterne er citeret direkte fra Bach, resten er Martin Ødegaards egne refleksioner. Utallige udtryksmuligheder for en komponist i dag fandtes ikke på Bachs tid, men Ødegaard kan frit lade koret hviske, mumle og knirke. Han kan skabe mægtige dissonanser, og musikkens puls kan stoppe op og sætte tiden helt i stå.

Man behøver ikke kende Bachs motet fra 1732 for at opleve, hvordan Ødegaard næsten 300 år senere åbner vinduer i den gamle musik og skaber nye udkig.

Judith Bingham: The Darkness is No Darkness 
S.S. Wesley: Thou wilt keep him in perfect peace  

Næste 'genkomponering' læner sig så tæt op ad sit forlæg, at komponisten kræver, at begge stykker opføres i sammenhæng. Det er Judith Binghams korstykke The Darkness is No Darkness fra 1994, der er en fantasi over en klassiker fra den anglikanske kirkemusik, Thou wilt keep him in perfect peace af Samuel Sebastian Wesley fra 1853.

Judith Bingham fortæller: “Engang, hvor jeg sad og spillede 'Thou wilt keep him in perfect peace' på klaveret, bemærkede jeg, hvor usædvanlige nogle af harmonierne er hver for sig, og jeg spurgte mig selv om, hvad der ville ske, hvis man tog de harmonier og anvendte dem i et nyt stykke. Jeg besluttede mig også for at bearbejde noget af teksten, så resultatet blev mere i retning af en kærlighedssang. Stykket leder direkte videre til Wesleys stykke og kan forhåbentlig give en ny tilgang til de velkendte toner.”

Teksten er fra Wesleys hånd sammensat af forskellige bibelcitater. Den indledende linje i Wesleys stykke er fra Esajas’ Bog: ”Du bevarer freden, for de stoler på dig”, mens Bingham i sin ”kærlighedssang” går direkte til Wesleys anden tekstlinje, der er fra Salmernes Bog: ”Så er mørket ikke mørke for dig.”

Sven-David Sandström: Hear my prayer 

Den svenske komponist Sven-David Sandström tog i 1986 fat i et stykke kirkemusik af Henry Purcell, Hear my prayer, skrevet som begravelsesmusik i 1685. Purcells stykke er en bøn med konstant stigende intensitet, hvis smertefulde og skurrende dissonanser vokser og vokser. Dette gamle musikværk lyder meget mere nutidigt, end det er, og derfor forbinder det sig ret nemt med Sven-David Sandströms verden i det 20. århundrede. Det er da også blevet et af Sandströms mest opførte værker rundt om i verden.

Sven-David Sandström lægger ud med en diskret forvandling, hvor Purcells komposition udvides fra de oprindelige fem stemmer til otte stemmer. Men efter et par minutter skrider musikken ud og havner i en ny tilstand. Den tager konsekvensen af Purcells dristige harmoniseringer og udvider sig i mere ekstreme retninger, fra det uhørligt svage til det maksimalt kraftige, fra den dybeste bastone og til sopranernes høje C.

Det er en følelsesmæssig voldsom oplevelse at lytte til, samtidig med at Sandström behandler Purcells forlæg med respekt og – fornemmer man – stor taknemmelighed fra en kollega.

Joseph Twist: Versa est in Luctum 

Komponisten Joseph Twist er fra Australien og arbejder især med filmmusik. Men han skriver også anden musik, og i 2011 komponerede han tre stykker kirkemusik som fejring af 400-året for den spanske renæssancekomponist Tomás Luis de Victorias fødsel.
Hver motet er baseret på en af Victorias motetter, og fra den samling synger DR Vokalensemblet den første, Versa est in Luctum.

Victoria skrev sin motet i 1603 til mindehøjtideligheden for den spanske enkedronning Maria. Motettens tekst er fra Jobs Bog i Det Gamle Testamente og lyder i sin enkelhed: ”Min citer er stemt til sorg, min fløjte til gråd.” Samme tekst bruger Joseph Twist i sin motet, skrevet mere end 400 år senere.

Twist bruger tætte klynger af toner – det man kalder clusters – som er en teknik, Victoria ikke havde til rådighed, fordi den bryder med de traditionelle regler for musikken. Det giver en klangrig og intens karakter til musikken, som gør den nutidig, samtidig med at Joseph Twist lader stykket udvikle sig roligt og højtideligt, godt understøttet af den gamle latinske bibeltekst og af en solo for sopran.

Liszt: Ave Maria von Arcadelt 

Den ungarske komponist Franz Liszt havde som et af sine specialer at bearbejde musik, der lå ham nær. Det kunne være alt fra en symfoni af Beethoven til gregoriansk kirkesang, der blev forvandlet til noget nyt, ofte til musik for klaver. Det lille orgelstykke med den sære titel Ave Maria von Arcadelt er et andet eksempel på Liszts musikalske fantasi.

I en kirke havde Liszt hørt et 'Ave Maria', sunget af et kor, og han fik at vide, at det drejede sig om et gammelt stykke renæssancemusik af den flamske 1500-tals komponist Jacob Arcadelt. Over det korstykke lavede han i 1863 sin lille orgelfantasi 'Ave Maria af Arcadelt'.

Først i 1927, længe efter Liszts død, fandt man ud af, at korstykket i virkeligheden var skabt i 1842 af den franske komponist Pierre-Louis Dietsch. Han havde taget en verdslig sang af Arcadelt, ”Nous voyons que les hommes”, forvandlet den til firstemmig kormusik og tilføjet den fromme bøn til Jomfru Maria som sangtekst. Altså en musikalsk forvandling i tre lag gennem tre århundreder, som endte med at blive et orgelstykke til Jomfru Marias ære.

Sven-David Sandström: Lobet den Herrn   

Koncerten slutter med en smuk sløjfe, nemlig med en nutidig forvandling af det første stykke, der blev sunget: Bachs motet 'Lobet den Herrn, alle Heiden' forvandlet til noget helt nyt af Sven-David Sandström.

Sandström voksede op i en dybt troende baptistfamilie, hvor Bachs musik ikke var noget, man beskæftigede sig med. I anden halvdel af hans liv fordybede han sig derimod intenst i Bachs værker og skrev nye kompositioner i samme genrer som Bach. Sandström komponerede bl.a. seks motetter med samme titler og til samme tekster som Bach. Den første var Lobet den Herrn fra 2003.

Musikken er virtuos, endnu mere end Bachs motet, når den ruller sig ud i intrikate rytmiske forskydninger for dobbeltkor og med store dynamiske udsving. Sandström laver sin egen kreative version af barokkens evindelige tekstgentagelser ved at hæfte sig ved et eller to ord af gangen og give dem en ekstatisk svingtur. Mod slutningen efterligner han Bach direkte ved at lade sætningen ”Denn seine Gnade und Wahrheit waltet über uns in Ewigkeit” være en langsom hymne. Og han afslutter med et halleluja ligesom hos Bach, men her er det meget mere diskret – en underfundig, nordisk jubel!

Jens Cornelius

Sopran
Anna Miilmann
Christine Nonbo Andersen
Cassandra Lemoine
Anna Bæk Christensen
Sara Heise

Alt
Rikke Lender
Hanna-Maria Strand
Linnéa Lomholt
Maria Erlansson

Tenor
Adam Riis
Emil Lykke
Nils Greenhow
Rasmus Gravers Nielsen
Malte Løvgren

Bas
Lauritz Jakob Thomsen
Jakob Soelberg
Daniel Åberg
David McCune
Rasmus Kure Thomsen