Sirvend & Mozart

26. MARTS 2026 KL. 19.30 
KONCERTSALEN

PROGRAM

Maurice Ravel (1875-1937)
Valses nobles et sentimentales (1911–12)
• Modéré
• Assez lent
• Modéré
• Assez animé
• Presque lent
• Assez vif
• Moins vif
• Epilogue: Lent

(ca. 16’)

Juan Crisóstomo de Arriaga (1806-26)
Herminie, kantate (ca. 1825)

(ca. 15’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.05
-

Juan Crisóstomo de Arriaga
Air: Hymen! Viens dissiper und vaine frayeur (ca. 1825) (fra operaen Médée)

(ca. 5’)

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)
Symfoni nr. 35, D-dur, KV 385, Haffner (1782)
• Allegro con spirito
• Andante
• Menuetto
• Presto
(ca. 18’)

-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30/13.00 i Koncertsalen med Esben Tange

EXTRANUMMER efter koncerten i foyeren ca. 21.15

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Om musikken

Ravel: Valses nobles et sentimentales

Dans er et nøgleord for musikken af Maurice Ravel, der tit bevæger sig i danserytmer af forskellig slags. En af de danse, han havde et blødt punkt for, var wienervalsen. I sin orkestersuite Valses nobles et sentimentales fra 1911 hylder han de gode gamle dage i Wien, hvor valsene var både forførende og stilige.

Titlen hentyder til to samlinger med valse, som blev skrevet i 1800-tallets Wien af Franz Schubert: 'Valses nobles og Valses sentimentales'. Ravel elskede de små valse af Schubert og fik lyst til at komponere sin egen samling. Det blev til en buket af valse, der både er 'noble' og 'sentimentale'. Og så tilføjer Ravel også en drejning til stilen, der gør valsene pikante og drilske på en helt egen måde. Der er dobbeltbund i denne valsemusik!

Ravel viser sin tvetydige kærlighed til wienervalsen allerede i de første takter, hvor man hører hans specielle kombination af nostalgi og ironi. Derefter følger vals efter vals – syv stykker i alt – der spilles uden satspauser. Den sidste vals er en lille epilog, hvor de foregående valse citeres kort i baglæns rækkefølge.

Som motto for værket satte Ravel et citat fra en fransk roman: ”…den behagelige og uforanderlige glæde ved unyttig beskæftigelse”. Hans omgang med wienervalsens verden er altså et maskespil, hvor man både lulles ind i en uskyldig fortid og samtidig kan fryde sig over Ravels overlegne leg med stoffet.

Der blev buhet af de pikante, bittersøde valse, da musikken blev uropført i Paris, for det foregik ved en koncert, hvor publikum som eksperiment ikke fik at vide, hvem komponisten var! Det gav endnu et lag af maskespil til musikken, som den sky Ravel bag sin anonymitet var godt tilfreds med…

Ravel komponerede i første omgang Valses nobles et sentimentales for klaver, og året efter lavede han så en orkesterversion, der skulle bruges til en balletforestilling. Orkesterudgaven krummer ikke et hår på musikken fra klaverudgaven, men den har mere sødme, og den nyder især godt af Ravels enestående håndtering af symfoniorkestret. Han var en af det 20. århundredes mest brillante orkesterkomponister, og Valses nobles et sentimentales er et af hans mest elegante værker overhovedet.

Arriaga: Herminie

Han er et af musikkens største mysterier – og en af de største tragedier: den spanske komponist Juan Crisóstomo de Arriaga, der levede i begyndelsen af 1800-tallet. En genialt begavet komponist, der meget tidligt viste sit talent, men døde i den fortvivlende unge alder af 19 år.

Af alle musikhistoriens 'tabte genier' er han muligvis det største. Hvad kunne han have skabt af skønne værker, hvis han bare havde levet 10 eller 20 år til?

Arriaga blev født i Bilbao i det nordligste Spanien. Han kom fra en formuende familie og blev som 15-årig sendt til Paris for at uddanne sig på højeste niveau. Her forbløffede han sine lærere på konservatoriet, bl.a. den store komponist Cherubini, og alle forventede, at den unge spanier ville komme helt til tops i musikkens verden. Han nåede at opholde sig fire år i Paris, hvor han udviklede sig med rekordfart. Men Arriaga døde kort inden sin 20-års fødselsdag, formentlig af tuberkulose.

Sammenligningen med Mozart, der kun blev 35 år gammel, ligger nær ved, alene af den grund, at Arriaga og Mozart var født på samme dato med præcis 50 års mellemrum. De havde også samme mellemnavn, Chrysostomus, fordi det er helgennavnet på den dato i den katolske kirke. Og ligesom Mozart blev Arriaga begravet i et fælles gravsted, som i dag er ukendt.

Musikalsk set skrev Arriaga dog ikke i Mozart-stil, for han levede et halvt århundrede senere og var især påvirket af sin egen samtids italienske stil.

På grund af Arriagas korte liv var det ikke mange værker, han fik komponeret, men mængden af musik blev yderligere reduceret, fordi han gik så hurtigt i glemmebogen, og ikke alle hans manuskripter blev bevaret. F.eks. er det kun ouverturen, man har bevaret fra hans opera 'De lykkelige slaver'.

Først i slutningen af 1800-tallet vågnede interessen for Arriaga igen, da efterkommere i hans slægt begyndte at undersøge historien om den geniale komponist, hvis eksistens nærmest var blevet en saga. Men der er stadig meget, som er uklart om Arriagas liv, og forskere og musikere har endnu et stort arbejde foran sig med at undersøge og opføre hans værker.

Sopranen Berit Norbakken synger i aften to værker af Arriaga. Først Herminie, som er et af hans sidste værker, formentlig komponeret i 1825, året inden han døde. Det er en ambitiøs komposition, en slags solo-kantate eller miniopera med kun en enkelt rolle. Ligesom i en opera hører man recitativer, der fortæller handlingen, og arier, der udtrykker følelserne i poetisk form.

Teksten bygger på renæssancedigteren Torquato Tassos lange episke digtning 'Det befriede Jerusalem'. Herminie (fransk form af det italienske navn Erminia) er en kongedatter, der elsker korsridderen Tancredi. Han er sammen med den store kristne hær draget på korstog for at erobre den hellige by Jerusalem fra muslimerne. I krigens kaos forsvinder Tancredi, og Erminia finder ham på slagmarken ved siden af hans arabiske modstander, Argante, der er død. Først tror Erminia, at også Tancredi er død, men da hun kysser ham, mærker hun hans hjerteslag – Tancredi lever.  

Herminie blev ikke opført, da Arriaga levede. Først ved fejringen i 1906 af hans 100-årsdag blev musikken spillet ved en koncert i Bilbao.

Arriaga: Arie fra Médée

I samme nodemanuskript af Arriaga, hvor Herminie har overlevet, finder man fire andre vokalværker. Et af dem er en arie fra operaen Médée, som var en opera, Arriaga ikke fik skrevet færdig. Kun denne arie findes, og formodentligt komponerede han aldrig mere fra operaen end den.

Teksten tog Arriaga fra operaen Médée af sin lærer Cherubini (det var ikke ualmindeligt dengang, at komponister genbrugte gode operatekster). Médée har handling fra den berømte oldgræske tragedie, man herhjemme kender som Medea. Arien synges af kongedatteren Dirke, der er dybt forelsket i Jason. Desværre er han Medeas elsker og har fået to børn med hende.

Nu synger Dirke en optimistisk arie henvendt til ægteskabets gud Hymen og beder om, at Jason kan blive frigjort fra Medea, der har fortryllet og forført ham.

Senere i historien ender det grusomt: Medea forgifter Dirke og dræber sine egne børn – men alt det fik Arriaga aldrig komponeret musik til. Han efterlod sig kun denne ene arie fra tragedien om Medea.

Mozart: Symfoni nr. 35, Haffner-symfonien

I sine sidste ti leveår skrev Mozart sine bedste og mest berømte værker. Med sin 35. symfoni, Haffner-symfonien, lukkede han op for en ny og større sluse af symfonisk musik, der virker som en uendelig strøm af idéer og velklang.

Det eneste forvirrende ved symfonien er dens forhistorie, for Haffner-navnet er knyttet til tre overlappende værker af Mozart, og man kan tit blive i tvivl om, hvilket af værkerne, det egentlig drejer sig om.

Først kom en Serenade for orkester, som Mozart skrev i 1776 til en bryllupsfest i familien Haffner. Den kaldes i dag for 'Haffner-serenaden' og er et stort værk i otte satser.

I 1782 blev Mozart bedt om at skrive endnu et værk til familien Haffner. Han var på det tidspunkt belæsset med arbejde – og med flytterod og sit eget forestående bryllup – men accepterede for gammelt venskabs skyld. Det blev til en ny serenade i seks satser, skrevet med lynets hast.

Da Mozart nogle måneder senere kiggede på noderne til den nye serenade, blev han overrasket over, hvor god musik dette lejlighedsværk var. Det fik ham til at bearbejde de seks satser, så musikken blev genfødt som en symfoni i fire satser. Og dermed var Haffner-symfonien født! 

Haffner-symfonien er lys, overdådig og jublende musik. Det skyldes bl.a., at Mozart for første gang i en symfoni bruger pauker og trompeter. De instrumenter var ellers normalt forbeholdt militærmusik og andre ceremonielle begivenheder. Nu giver de en storslået karakter til musikken, der lige fra begyndelsen har fuldt udtræk, fordi Mozart også supplerer orkestret med klarinetter og fløjter, der ikke var en fast del af standardbesætningen dengang.

Førstesatsen er et rent festfyrværkeri og skal spilles ”con spirito” (dvs. 'med begejstring'), og ligesom de øvrige satser går det tjept afsted, fordi symfonien er ret kort. Det skyldes, at symfonien udsprang af den oprindelige serenademusik, som bestod af flere kortere satser. 

Men i disse korte stunder ødsler Mozart med sine idéer og den musikalske karakteristik. Andensatsen er yderst delikat og vittig, 3. sats er en humoristisk menuet, og 4. sats er en ustoppelig slutspurt, som Mozart bad om skulle spilles så hurtigt som muligt. Måske den mest festlige symfoni, der nogensinde er skrevet?

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Ravel: Valses nobles et sentimentales

Dans er et nøgleord for musikken af Maurice Ravel, der tit bevæger sig i danserytmer af forskellig slags. En af de danse, han havde et blødt punkt for, var wienervalsen. I sin orkestersuite Valses nobles et sentimentales fra 1911 hylder han de gode gamle dage i Wien, hvor valsene var både forførende og stilige.

Titlen hentyder til to samlinger med valse, som blev skrevet i 1800-tallets Wien af Franz Schubert: 'Valses nobles og Valses sentimentales'. Ravel elskede de små valse af Schubert og fik lyst til at komponere sin egen samling. Det blev til en buket af valse, der både er 'noble' og 'sentimentale'. Og så tilføjer Ravel også en drejning til stilen, der gør valsene pikante og drilske på en helt egen måde. Der er dobbeltbund i denne valsemusik!

Ravel viser sin tvetydige kærlighed til wienervalsen allerede i de første takter, hvor man hører hans specielle kombination af nostalgi og ironi. Derefter følger vals efter vals – syv stykker i alt – der spilles uden satspauser. Den sidste vals er en lille epilog, hvor de foregående valse citeres kort i baglæns rækkefølge.

Som motto for værket satte Ravel et citat fra en fransk roman: ”…den behagelige og uforanderlige glæde ved unyttig beskæftigelse”. Hans omgang med wienervalsens verden er altså et maskespil, hvor man både lulles ind i en uskyldig fortid og samtidig kan fryde sig over Ravels overlegne leg med stoffet.

Der blev buhet af de pikante, bittersøde valse, da musikken blev uropført i Paris, for det foregik ved en koncert, hvor publikum som eksperiment ikke fik at vide, hvem komponisten var! Det gav endnu et lag af maskespil til musikken, som den sky Ravel bag sin anonymitet var godt tilfreds med…

Ravel komponerede i første omgang Valses nobles et sentimentales for klaver, og året efter lavede han så en orkesterversion, der skulle bruges til en balletforestilling. Orkesterudgaven krummer ikke et hår på musikken fra klaverudgaven, men den har mere sødme, og den nyder især godt af Ravels enestående håndtering af symfoniorkestret. Han var en af det 20. århundredes mest brillante orkesterkomponister, og Valses nobles et sentimentales er et af hans mest elegante værker overhovedet.

Arriaga: Herminie

Han er et af musikkens største mysterier – og en af de største tragedier: den spanske komponist Juan Crisóstomo de Arriaga, der levede i begyndelsen af 1800-tallet. En genialt begavet komponist, der meget tidligt viste sit talent, men døde i den fortvivlende unge alder af 19 år.

Af alle musikhistoriens 'tabte genier' er han muligvis det største. Hvad kunne han have skabt af skønne værker, hvis han bare havde levet 10 eller 20 år til?

Arriaga blev født i Bilbao i det nordligste Spanien. Han kom fra en formuende familie og blev som 15-årig sendt til Paris for at uddanne sig på højeste niveau. Her forbløffede han sine lærere på konservatoriet, bl.a. den store komponist Cherubini, og alle forventede, at den unge spanier ville komme helt til tops i musikkens verden. Han nåede at opholde sig fire år i Paris, hvor han udviklede sig med rekordfart. Men Arriaga døde kort inden sin 20-års fødselsdag, formentlig af tuberkulose.

Sammenligningen med Mozart, der kun blev 35 år gammel, ligger nær ved, alene af den grund, at Arriaga og Mozart var født på samme dato med præcis 50 års mellemrum. De havde også samme mellemnavn, Chrysostomus, fordi det er helgennavnet på den dato i den katolske kirke. Og ligesom Mozart blev Arriaga begravet i et fælles gravsted, som i dag er ukendt.

Musikalsk set skrev Arriaga dog ikke i Mozart-stil, for han levede et halvt århundrede senere og var især påvirket af sin egen samtids italienske stil.

På grund af Arriagas korte liv var det ikke mange værker, han fik komponeret, men mængden af musik blev yderligere reduceret, fordi han gik så hurtigt i glemmebogen, og ikke alle hans manuskripter blev bevaret. F.eks. er det kun ouverturen, man har bevaret fra hans opera 'De lykkelige slaver'.

Først i slutningen af 1800-tallet vågnede interessen for Arriaga igen, da efterkommere i hans slægt begyndte at undersøge historien om den geniale komponist, hvis eksistens nærmest var blevet en saga. Men der er stadig meget, som er uklart om Arriagas liv, og forskere og musikere har endnu et stort arbejde foran sig med at undersøge og opføre hans værker.

Sopranen Berit Norbakken synger i aften to værker af Arriaga. Først Herminie, som er et af hans sidste værker, formentlig komponeret i 1825, året inden han døde. Det er en ambitiøs komposition, en slags solo-kantate eller miniopera med kun en enkelt rolle. Ligesom i en opera hører man recitativer, der fortæller handlingen, og arier, der udtrykker følelserne i poetisk form.

Teksten bygger på renæssancedigteren Torquato Tassos lange episke digtning 'Det befriede Jerusalem'. Herminie (fransk form af det italienske navn Erminia) er en kongedatter, der elsker korsridderen Tancredi. Han er sammen med den store kristne hær draget på korstog for at erobre den hellige by Jerusalem fra muslimerne. I krigens kaos forsvinder Tancredi, og Erminia finder ham på slagmarken ved siden af hans arabiske modstander, Argante, der er død. Først tror Erminia, at også Tancredi er død, men da hun kysser ham, mærker hun hans hjerteslag – Tancredi lever.  

Herminie blev ikke opført, da Arriaga levede. Først ved fejringen i 1906 af hans 100-årsdag blev musikken spillet ved en koncert i Bilbao.

Arriaga: Arie fra Médée

I samme nodemanuskript af Arriaga, hvor Herminie har overlevet, finder man fire andre vokalværker. Et af dem er en arie fra operaen Médée, som var en opera, Arriaga ikke fik skrevet færdig. Kun denne arie findes, og formodentligt komponerede han aldrig mere fra operaen end den.

Teksten tog Arriaga fra operaen Médée af sin lærer Cherubini (det var ikke ualmindeligt dengang, at komponister genbrugte gode operatekster). Médée har handling fra den berømte oldgræske tragedie, man herhjemme kender som Medea. Arien synges af kongedatteren Dirke, der er dybt forelsket i Jason. Desværre er han Medeas elsker og har fået to børn med hende.

Nu synger Dirke en optimistisk arie henvendt til ægteskabets gud Hymen og beder om, at Jason kan blive frigjort fra Medea, der har fortryllet og forført ham.

Senere i historien ender det grusomt: Medea forgifter Dirke og dræber sine egne børn – men alt det fik Arriaga aldrig komponeret musik til. Han efterlod sig kun denne ene arie fra tragedien om Medea.

Mozart: Symfoni nr. 35, Haffner-symfonien

I sine sidste ti leveår skrev Mozart sine bedste og mest berømte værker. Med sin 35. symfoni, Haffner-symfonien, lukkede han op for en ny og større sluse af symfonisk musik, der virker som en uendelig strøm af idéer og velklang.

Det eneste forvirrende ved symfonien er dens forhistorie, for Haffner-navnet er knyttet til tre overlappende værker af Mozart, og man kan tit blive i tvivl om, hvilket af værkerne, det egentlig drejer sig om.

Først kom en Serenade for orkester, som Mozart skrev i 1776 til en bryllupsfest i familien Haffner. Den kaldes i dag for 'Haffner-serenaden' og er et stort værk i otte satser.

I 1782 blev Mozart bedt om at skrive endnu et værk til familien Haffner. Han var på det tidspunkt belæsset med arbejde – og med flytterod og sit eget forestående bryllup – men accepterede for gammelt venskabs skyld. Det blev til en ny serenade i seks satser, skrevet med lynets hast.

Da Mozart nogle måneder senere kiggede på noderne til den nye serenade, blev han overrasket over, hvor god musik dette lejlighedsværk var. Det fik ham til at bearbejde de seks satser, så musikken blev genfødt som en symfoni i fire satser. Og dermed var Haffner-symfonien født! 

Haffner-symfonien er lys, overdådig og jublende musik. Det skyldes bl.a., at Mozart for første gang i en symfoni bruger pauker og trompeter. De instrumenter var ellers normalt forbeholdt militærmusik og andre ceremonielle begivenheder. Nu giver de en storslået karakter til musikken, der lige fra begyndelsen har fuldt udtræk, fordi Mozart også supplerer orkestret med klarinetter og fløjter, der ikke var en fast del af standardbesætningen dengang.

Førstesatsen er et rent festfyrværkeri og skal spilles ”con spirito” (dvs. 'med begejstring'), og ligesom de øvrige satser går det tjept afsted, fordi symfonien er ret kort. Det skyldes, at symfonien udsprang af den oprindelige serenademusik, som bestod af flere kortere satser. 

Men i disse korte stunder ødsler Mozart med sine idéer og den musikalske karakteristik. Andensatsen er yderst delikat og vittig, 3. sats er en humoristisk menuet, og 4. sats er en ustoppelig slutspurt, som Mozart bad om skulle spilles så hurtigt som muligt. Måske den mest festlige symfoni, der nogensinde er skrevet?

Jens Cornelius

Dirigent & solist

Jesko Sirvend

Den tyske dirigent Jesko Sirvend har lige siden begyndelsen af sin karriere haft en forbindelse til DR Symfoniorkestret. Tilbage i 2012 og 2015 deltog han i orkestrets Malko Konkurrence for unge dirigenter, og ved konkurrencen i 2015 var han finalist og vandt både 3. pris og publikumsprisen. Siden har han flere gange været dirigent for DR Symfoniorkestret i tv’s populære program 'Den Klassiske Musikquiz'. I aften dirigerer han for første gang DR Symfoniorkestret ved de traditionsrige Torsdagskoncerter.

Jesko Sirvend er født i 1986, og han har efterhånden optrådt med orkestre i det meste af Europa. En særlig tilknytning har han til Det Franske Nationalorkester (hvor han i flere år var assisterende dirigent) samt Belgiens Nationalorkester og Düsseldorf Symfoniorkester.

I 2022 vandt han Jevgenij Svetlanov Dirigentkonkurrencen i Monaco, og han har siden dirigeret en hel del koncerter med Monte Carlo Filharmonikerne. Sidste år udkom hans første album, som er et dobbeltalbum med værker af den tysk-israelske komponist Paul Ben-Haim, hvor Jesko Sirvend dirigerer Weimar Statskapel.

Læs mere
Berit Norbakken iført gul bluse udendørs
Berit Norbakken

Den norske sopran Berit Norbakken er fra Tromsø i det nordligste Norge, men hendes scene er hele verden, og hun har optrådt i både Japan, USA og i Sydney Operahus. På samme måde er hendes kunstneriske vidde imponerende og går fra barokkens oratorier til folkemusik og nutidens avantgardeværker. Og hendes kalender er travl: I forgårs sang hun Bachs Johannespassion i Oslo, og i morgen(!) synger hun Bachs Matthæuspassion ved en koncert i Paris, der er første del af en Bach-turné med det hollandske barokorkester Orchestra of the 18th Century.

Værkerne af Arriaga, som hun synger ved koncerten i aften, har hun indspillet på et album med BBC Filharmonikerne og dirigenten Juanjo Mena. Blandt hendes andre indspilninger er det store nye værk 'The Gospel of Mary', skrevet af Hugi Guðmundsson.

Ved siden af sine mange optrædener blev Berit Nordbakken i 2024 ph.d. på en kunstnerisk-videnskabelig afhandling om stemmens klanglige egenskaber.

Læs mere

Dirigent & solist

Jesko Sirvend

Berit Norbakken

Jesko Sirvend

Den tyske dirigent Jesko Sirvend har lige siden begyndelsen af sin karriere haft en forbindelse til DR Symfoniorkestret. Tilbage i 2012 og 2015 deltog han i orkestrets Malko Konkurrence for unge dirigenter, og ved konkurrencen i 2015 var han finalist og vandt både 3. pris og publikumsprisen. Siden har han flere gange været dirigent for DR Symfoniorkestret i tv’s populære program 'Den Klassiske Musikquiz'. I aften dirigerer han for første gang DR Symfoniorkestret ved de traditionsrige Torsdagskoncerter.

Jesko Sirvend er født i 1986, og han har efterhånden optrådt med orkestre i det meste af Europa. En særlig tilknytning har han til Det Franske Nationalorkester (hvor han i flere år var assisterende dirigent) samt Belgiens Nationalorkester og Düsseldorf Symfoniorkester.

I 2022 vandt han Jevgenij Svetlanov Dirigentkonkurrencen i Monaco, og han har siden dirigeret en hel del koncerter med Monte Carlo Filharmonikerne. Sidste år udkom hans første album, som er et dobbeltalbum med værker af den tysk-israelske komponist Paul Ben-Haim, hvor Jesko Sirvend dirigerer Weimar Statskapel.

Berit Norbakken

Den norske sopran Berit Norbakken er fra Tromsø i det nordligste Norge, men hendes scene er hele verden, og hun har optrådt i både Japan, USA og i Sydney Operahus. På samme måde er hendes kunstneriske vidde imponerende og går fra barokkens oratorier til folkemusik og nutidens avantgardeværker. Og hendes kalender er travl: I forgårs sang hun Bachs Johannespassion i Oslo, og i morgen(!) synger hun Bachs Matthæuspassion ved en koncert i Paris, der er første del af en Bach-turné med det hollandske barokorkester Orchestra of the 18th Century.

Værkerne af Arriaga, som hun synger ved koncerten i aften, har hun indspillet på et album med BBC Filharmonikerne og dirigenten Juanjo Mena. Blandt hendes andre indspilninger er det store nye værk 'The Gospel of Mary', skrevet af Hugi Guðmundsson.

Ved siden af sine mange optrædener blev Berit Nordbakken i 2024 ph.d. på en kunstnerisk-videnskabelig afhandling om stemmens klanglige egenskaber.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Soo-Jin Hong
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Tine Rudloff
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Kern Westerberg
Malin William-Olsson

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Anne Marie Kjærulff
Marianne Bindel
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Rebecka Freij
Anne-Marie Johnson

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Lilion Anne Soren
Stine Hasbirk Brandt
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna
Emilia Wareborn

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Soo-Kyung Hong
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Olga Chwaszczewska

Bas  
Astor Cortabarria Adde
Ditlev Damkjær
Nicholas Franco
Jonathan Colbert

Fløjte  
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani

Obo  
Eva Steinaa
Kristine Vestergaard
Sven Buller

Klarinet  
Johnny Teyssier
Gerbrich Meijer
Klaus Tönshoff
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Gustav Carlsson

Trompet  
László Molnár
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner 

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Berit Spælling

Tasteinstrumenter
Per Salo

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Mads Hebsgaard Andersen
Søren Rønløv Nielsen

Pauker
René Felix Mathiesen
Nicola Carrara

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Soo-Jin Hong
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Tine Rudloff
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Kern Westerberg
Malin William-Olsson

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Anne Marie Kjærulff
Marianne Bindel
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Rebecka Freij
Anne-Marie Johnson

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Lilion Anne Soren
Stine Hasbirk Brandt
Benedikte Artved
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna
Emilia Wareborn

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Soo-Kyung Hong
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Louisa Schwab
Olga Chwaszczewska

Bas  
Astor Cortabarria Adde
Ditlev Damkjær
Nicholas Franco
Jonathan Colbert

Fløjte  
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani

Obo  
Eva Steinaa
Kristine Vestergaard
Sven Buller

Klarinet  
Johnny Teyssier
Gerbrich Meijer
Klaus Tönshoff
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Gustav Carlsson

Trompet  
László Molnár
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner 

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Berit Spælling

Tasteinstrumenter
Per Salo

Slagtøj 
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Mads Hebsgaard Andersen
Søren Rønløv Nielsen

Pauker
René Felix Mathiesen
Nicola Carrara

Extranummer i foyeren efter torsdagskoncerten

Musikere fra DR Symfoniorkestrets spiller Astor Piazzolla & Anton Arenskij


Program

Astor Piazzolla (1921-1992): 
af Las Cuatro Estaciones Porteñas (De fire årstider i Buenos Aires): 
3. sats: Otoño Porteño (Efterår i Buenos Aires) 

Anton Arenskij (1861-1906)
af Klavertrio nr. 1, d-mol, op. 32:
3. sats: Elegia. Adagio,

Astor Piazzolla:
af Las Cuatro Estaciones Porteñas: 
4. sats: Invierno Porteño (Vinter i Buenos Aires) 

Medvirkende: 

Stanislav Zakrjevski, violin
Hyazintha Andrej, cello
Dmytro Herhel, accordion
Anna Kirova, klaver 

Læs mere

Extranummer i foyeren efter torsdagskoncerten

Musikere fra DR Symfoniorkestrets spiller Astor Piazzolla & Anton Arenskij


Program

Astor Piazzolla (1921-1992): 
af Las Cuatro Estaciones Porteñas (De fire årstider i Buenos Aires): 
3. sats: Otoño Porteño (Efterår i Buenos Aires) 

Anton Arenskij (1861-1906)
af Klavertrio nr. 1, d-mol, op. 32:
3. sats: Elegia. Adagio,

Astor Piazzolla:
af Las Cuatro Estaciones Porteñas: 
4. sats: Invierno Porteño (Vinter i Buenos Aires) 

Medvirkende: 

Stanislav Zakrjevski, violin
Hyazintha Andrej, cello
Dmytro Herhel, accordion
Anna Kirova, klaver 

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter i DR Lyd, hvor du også kan finde mere musik af og programmer om aftenens komponister.

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se dokumentarfilmen 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG! 

I DR Lyd finder du også serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.

LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER 

DR Symfoniorkestrets udgivelser

Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zargani
Produktionsledere: Morten Danvad, Anne Dueholm Jacobsen
Lydproducer: Thore Brinkmann 
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • WILLIAM DEMANT FONDEN • BECKETT-FONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer