Søndergård & Ravel
22. JANUAR 2026 KL. 19.30
24. JANUAR 2026 KL. 14.00
KONCERTSALEN
PROGRAM
Lili Boulanger (1893-1918)
D’un matin de printemps (1917-18)
(ca. 5’)
Hector Berlioz (1803-69)
Les nuits d’été (1849/1856)
• Villanelle
• Le spectre de la rose
• Sur les lagunes
• Absence
• Au cimetière
• L’île inconnue
(ca. 30’)
-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.10
-
Karol Szymanowski (1882-1937)
Symfoni nr. 3, Nattens sang, op. 27 (1916)
for tenor, blandet kor og orkester
• Moderato assai –
• Vivace, scherzando
• Largo
(ca. 24’)
Maurice Ravel (1875-1937)
Daphnis et Chloé, suite nr. 2 (1913)
• Lever de jour
• Pantomime
• Danse Générale
(ca. 18’)
-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30/13.00 i Koncertsalen med Celine Haastrup
Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.
Om musikken
Lili Boulanger: D’un matin de printemps
Det glimter af gennemsigtige, lysegrønne klangfarver i det lille orkesterstykke D’un matin de printemps (Om en forårsmorgen). Et raffineret stykke forårsmusik, skrevet af den franske komponist Lili Boulanger, da hun var bare 24 år.
Lili Boulanger blev født i 1893 og begyndte at komponere allerede som barn. Hun var kun fem år, da hun fik lov til at følges med sin storesøster Nadia til hendes timer på konservatoriet.
Som 19-årig vandt Lili Boulanger konservatoriets store franske talentpris for komponister, Romerprisen. Men da var hun allerede syg af tuberkulose, den frygtede sygdom, der i gamle dage før penicillinens opdagelse kostede millioner af liv.
Et af hendes sidste værker blev det lyse, optimistiske stykke D’un matin de printemps. Hun skrev det i 1917, først i en udgave for violin og klaver, senere en udgave for klavertrio og i 1918 denne elegante orkesterversion. Senere samme år døde hun af sin opslidende sygdom.
Lili Boulanger levede så kort, at hun desværre ikke nåede at sætte et særligt præg på sin samtids musikliv. Først de seneste årtier har man fået øjnene op for den betagende musik, hun efterlod sig, bl.a. D’un matin de printemps. Det er vidunderlig livsglad musik om en optimistisk solskinsverden, og som brillant afslutning lader Lili Boulanger til sidst blomsterne springe ud i alle regnbuens farver – hvilken hyldest til livet på Jorden!
Berlioz: Les nuits d’été
Les nuits d’été (Sommernætter) består af seks sange, der er kædet sammen til en cyklus om kærlighedens forskellige facetter. Lige fra den første forelskelse til hjertesorg og uudslukkeligt savn.
Teksterne fandt Berlioz i Théophile Gautiers digtsamling 'La Comédie de la Mort' (Dødens Komedie). Først blev det til sange med klaverledsagelse, men i 1843 omskrev Berlioz som forsøg en enkelt af sangene til en udgave med orkester, og i 1856 lavede han orkesterversioner af de øvrige fem sange. Berlioz elskede at eksperimentere, og det var en stor nyhed at lave sådan en sangcyklus med orkester – formentlig verdens første af sin art. Genren har sidenhen været dyrket af mange komponister, bl.a. Gustav Mahler og Benjamin Britten.
Les nuits d’été begynder lyst og lykkeligt med naiv forårsforelskelse i sangen Villanelle (der nærmest kan oversættes til 'Folkevise'). Næste sang, Le spectre de la rose (Rosens ånd), er et billede på erotisk lidenskab. I sensuelle klange og med lange melodilinjer fortælles om en yndig rose, der oplever sin sidste stund som pynt på en smuk kvindes balkjole. Rosens vej til Paradis går gennem denne forening af kærlighed og død.
Men ikke alt er lutter fryd i kærlighedens verden, og Berlioz’ sange bevæger sig videre mod bagsiden af medaljen. På en vuggende tur i Venedigs kanaler synger gondolièren om det ubærlige ved at leve videre efter den elskedes død (Sur les lagunes). Længslerne gør livet tungt i sangen Absence (Adskillelse), og man er på kanten af delirium i kirkegårdsgyseren Au cimetière, hvor et ensomt spøgelse sniger sig rundt mellem gravene i det blege måneskin.
Til sidst kan komponisten Berlioz og digteren Gautier kun spørge, om der findes et sted, hvor kærligheden lever evigt. Svaret er, at det kun findes på den ukendte ø, L'île inconnue, der er kærlighedens land.
Szymanowski: Symfoni nr. 3, Nattens sang
”Hold dig vågen denne nat, min ven, mysteriet vil åbenbare sig!” Sådan bliver der sunget i den magiske Symfoni nr. 3, Nattens sang, af polakken Karol Szymanowski. Et storværk fra 1914-16, skrevet på et tidspunkt, hvor krig og revolutioner var ved at ryste det gamle Europa fra hinanden. I kunsten kunne man derimod finde en alternativ, lykkelig verden, og den drømmer Szymanowski sig langt ind i.
I hans sanseberusede symfoni bliver man præsenteret for en tilstand, hvor Gud og menneske er forenet, og hvor ånd og kærlighed kan folde sig ud i endeløs fryd.
Symfonien er for orkester, kor og en tenorsolist, og sangteksten er en polsk oversættelse af vers, skrevet af den persiske 1200-talsdigter Rumi. De filosofiske tanker i Rumis poesi betog Szymanowski, på samme måde som komponisten Gustav Mahler på den tid var betaget af gamle kinesiske digte, Richard Strauss var betaget af profeten Zarathustra og Rued Langgaard var betaget af inderen Tagore. Eksotismen hang i luften som et alternativ til den gamle europæiske kulturs undergang.
Musikken er virtuost orkestreret og klinger virkelig originalt, bl.a. fordi Szymanowski er inspireret af sine rejseindtryk fra Nordafrika, og fordi han bruger den såkaldte heltoneskala, der ikke hører hjemme i traditionel klassisk musik. Heltoneskalaen har en mangel på centrum og tyngdekraft, så den får musikken til at give slip på jordforbindelsen.
Og derude i rummet udspiller Rumis visionære tanker sig. Hans digt 'Nattens sang' fortæller om hans forhold til en ikke nærmere beskrevet ”kær ven”. Sammen med sin elskede har Rumi en kosmisk oplevelse under stjernehimlen, hvor planeterne bliver helt nære, samtidig med at den nære kærlighed bliver himmelsk.
Symfoniens tre satser smelter sammen til ét, hvad der bestemt er i Rumis ånd, og gennem det hele snor en soloviolin sig rundt som et forbindende tryllebånd.
Efter den intense og faktisk ret uhyggelige 1. del går musikken i mellemdelen over i lysere klange med livlige, dansende rytmer, og koret lægger nu teksten fra sig og synger bare ”Aaah”!
I sidste del af symfonien har nattens oplevelser ført til nye sanseevner. Tenorsolisten vender tilbage med en dyb betagelse af at være ét med kosmos. Merkur skinner rød som blod, og Venus svæver i gylden regn. ”Gud og jeg er alene”, synger solisten, mens musikken alt andet end stille bryder ud i store efterskælv.
Karol Szymanowski var en international berømthed på sin egen tid. I 1933 opførte han sammen med DR Symfoniorkestret sin næste symfoni, nr. 4. Den symfoni har en stor klaverstemme, som Szymanowski selv spillede, mens hans polske kollega Grzegorz Fitelberg dirigerede. En optagelse af koncerten er endda bevaret i DR’s arkiv.
Men i midten af 1900-tallet gled Szymanowskis musik ud – sammen med musikken af Mahler, Langgaard og andre romantiske drømmere. Først de senere årtier har den fået en genkomst. Mange nutidige dirigenter bliver overvældet ved mødet med Szymanowskis værker, bl.a. Thomas Søndergård, der har opført hans musik med både Det Kongelige Kapel, Det Skotske Nationalorkester og Minnesota Orkestret.
Ravel: Daphnis og Chloé; Suite nr. 2
Ligesom Karol Szymanowskis nattesymfoni er Ravels musik om Daphnis og Chloé en sanselig beskrivelse af kærligheden og tilbedelsen af det guddommelige. De to værker er komponeret nærmest samtidig – på et tidspunkt, hvor den klassiske orkestermusik oplevede et højdepunkt af raffinement.
Sagnet Daphnis og Chloé er en oldgammel kærlighedsfortælling, skrevet i det antikke Grækenland i 100-tallet. Det drejer sig om den unge hyrde Daphnis, der forelsker sig i den smukke Chloé. Hun bliver bortført af en flok pirater, men reddes af hyrdeguden Pan. Som ballettens finale hører man en betingelsesløs hyldest til kærligheden, hvor Daphnis og Chloé til tonerne af storslået solopgangsmusik knæler ved nymfernes alter, mens unge mænd og kvinder fejrer deres lykkelige fremtid med ekstatisk dans.
Det drejer sig altså om kærlighed fra start til slut. Og balletten Daphnis og Chloé rummer da også noget af den mest sensuelle orkestermusik, der nogensinde er skrevet! Den spinkle handling har en meget lille rolle i forhold til musikkens brusende sanseudtryk. Rutsjeturene i orkestrets svulmende udbrud og glitrende klange er lige så utilsløret erotiske, som privatpersonen Maurice Ravel var tilknappet.
Ravel komponerede musikken i 1909-12 til en balletforestilling med kompagniet Ballet Russes i Paris. Det endte med at blive hans største komposition overhovedet. Hele balletten varer cirka en time, men Ravel lavede også to korte suiter med uddrag af musikken. Suite nr. 2 er den mest kendte, fordi den begynder med den magiske solopgang (et af ballettens højdepunkter) og fortsætter med en stor og spektakulær fløjtesolo. Solopgangen er ikke ballettens oprindelige begyndelse, så dens indledende placering i Suite nr. 2 er et godt eksempel på, at suiten ikke er et 'resumé' af det store værk, men et selvstændigt koncertstykke.
Jens Cornelius
Dirigent & solister
Orkester & Kor
Sangerliste
Sopran
Anna Miilmann
Christine Nonbo Andersen
Camilla Toldi Bugge
Nina Fischer
Magdalena Kozyra
Marianne G. Nielsen
Anna Carina Sundstedt
Anne Christine Berggren
Sandra Lind Thorsteinsdóttir
Anna Bæk Christensen
Malene Nordtorp
Philippa Cold
Julie Borgwardt-Stampe
Marianne Mailund Heuer
Hanna Kappelin
Louise Odgaard
Iben Silberg
Anna Maria Wierød
Katrin Helena Kuslap
Alt
Rikke Lender
Hanna-Maria Strand
Susanna Elin Gøtz
Anna Caroline Olesen
Lone Mahaut Grønnum
Hanne Struck-Schøning
Fanny Kempe
Mette Bjærang
Linnéa Lomholt
Maria Erlansson
Susanne Balle
Kristine Gether
Aleksandra Vagner Pedersen
Simone Rønn
Rose-Ann Selmer
Eva Wöllinger-Bengtson
Elenor Wiman
Tenor
Emil Lykke
Adam Riis
Jakob Knudsen Pedersen
Jens Rademacher
Kristoffer Appel
Benjamin Nellemose
Malte Løvgren
Nils Greenhow
Rasmus Gravers Nielsen
John Andert
Tomas Medici
Palle Skovlund
Anders Austad Grunth
Baruyr Kuyumciyan
René Visgaard Bjerregaard
Bas
Jakob Soelberg
Lauritz Jakob Thomsen
Johan Bogren
Piet Larsen
Hans Lawaetz
Asger Lynge Petersen
Mads Skovgaard Andersen
Jakob Vad
Lucas Brun de Neergaard
Daniel Åberg
David McCune
Rasmus Kure Thomsen
Paul Frederiksen
Mikkel Tuxen
Per Høyer
Marcel Slakonja
Adam Leckius
Musikerliste
Koncertmester
Ludvig Gudim
Violin 1
Ludvig Gudim
Bartosz Skibinski
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Cassandra Andrea Juul
Freja Julie Rasch Eskildsen
Violin 2
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Astrid Øland
Zofia Trybus
Bratsch
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna
Pascal Armini
Naja Helmer
Mikkel Schreiber Thomsen
Cello
Henrik Dam Thomsen
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Marie Louise Lind
Bas
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen
Fløjte
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Elizabeth Salerno
Obo
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Emanuele Momo
Klarinet
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Stine Spühler Riber
Elaine Ruby
Fagot
Audun Halvorsen
Dorte Bennike
Britta Cortabarria
Ioan-Alexandru Chirica
Horn
Lasse Luckow Mauritzen
Dominika Piwkowska
Gustav Carlsson
Emmet Linus Hartung
Magne Christiansen Meyer
Gunnar Rohlén
Trompet
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen
Basun
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Tobias Larsen
Jürgen Oswald
Tuba
Thomas Andre Røisland
Harpe
Zachary James Hatcher
Berit Spælling
Tasteinstrumenter
Per Salo
Hazel Friedmann
David Bendix Nielsen
Slagtøj
Jakob Weber Egholm
Nicola Carrara
Mads Hebsgaard Andersen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
Daniel Rahbek Jones
Søren Rønløv Nielsen
Kevin Thomsen
Pauker
René Felix Mathiesen
UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD
HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter eller find udsendelser om komponisterne og deres musik i 'Hammers komponister'.
KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd
Se dokumentarfilmen 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG!
I DR Lyd finder du også serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.
OPLEV DR SYMFONIORKESTRET I EN BIOGRAF NÆR DIG
DR Symfoniorkestret og stjernesolister i biografen
Hvordan får man adgang til de store koncertoplevelser, hvis man bor langt fra koncerthuse og orkestre? Man går i biografen! Ugens koncert med DR Symfoniorkestret, Fabio Luisi & Anne-Sophie Mutter indgår i serien og vil kunne ses i biografer landet over i perioden 19. januar til 1. februar 2026.
Anne-Sophie Mutters optræden med DR Symfoniorkestret og den landsdækkende biografudsendelse er muliggjort med generøs økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden til det fireårige projekt 'De største koncertoplevelser for alle'.
LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER
DR Symfoniorkestrets udgivelser
Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.
DIGITALE SALSPROGRAMMER
DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter
Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:
Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Kunstnerisk leder for DR Vokalensemblet & DR Koncertkoret: Elena Mitrevska
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Producent for DR Koncertkoret: Peter Tönshoff
Produktionsledere: Jakob Helmer Mørck, Sasja Ekenberg, Cecilie Honoré
Lydproducer: Morten Mogensen
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset
DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • BECKETT-FONDEN • SPORTGOODSFONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • AXEL MUUSFELDTS FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • GANGSTEDFONDEN • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE











