Søndergård & Ravel

22. JANUAR 2026 KL. 19.30
24. JANUAR 2026 KL. 14.00
KONCERTSALEN

PROGRAM

Lili Boulanger (1893-1918)
D’un matin de printemps (1917-18)

(ca. 5’)

Hector Berlioz (1803-69)
Les nuits d’été (1849/1856)
• Villanelle
• Le spectre de la rose
• Sur les lagunes
• Absence
• Au cimetière
• L’île inconnue

(ca. 30’)

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.10
-

Karol Szymanowski (1882-1937)
Symfoni nr. 3, Nattens sang, op. 27 (1916)
for tenor, blandet kor og orkester
• Moderato assai –
• Vivace, scherzando
• Largo

(ca. 24’)


Maurice Ravel (1875-1937)
Daphnis et Chloé, suite nr. 2 (1913)
• Lever de jour
• Pantomime
• Danse Générale

(ca. 18’)

-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30/13.00 i Koncertsalen med Celine Haastrup

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Om musikken

Lili Boulanger: D’un matin de printemps

Det glimter af gennemsigtige, lysegrønne klangfarver i det lille orkesterstykke D’un matin de printemps (Om en forårsmorgen). Et raffineret stykke forårsmusik, skrevet af den franske komponist Lili Boulanger, da hun var bare 24 år.

Lili Boulanger blev født i 1893 og begyndte at komponere allerede som barn. Hun var kun fem år, da hun fik lov til at følges med sin storesøster Nadia til hendes timer på konservatoriet.

Som 19-årig vandt Lili Boulanger konservatoriets store franske talentpris for komponister, Romerprisen. Men da var hun allerede syg af tuberkulose, den frygtede sygdom, der i gamle dage før penicillinens opdagelse kostede millioner af liv.

Et af hendes sidste værker blev det lyse, optimistiske stykke D’un matin de printemps. Hun skrev det i 1917, først i en udgave for violin og klaver, senere en udgave for klavertrio og i 1918 denne elegante orkesterversion. Senere samme år døde hun af sin opslidende sygdom.

Lili Boulanger levede så kort, at hun desværre ikke nåede at sætte et særligt præg på sin samtids musikliv. Først de seneste årtier har man fået øjnene op for den betagende musik, hun efterlod sig, bl.a. D’un matin de printemps. Det er vidunderlig livsglad musik om en optimistisk solskinsverden, og som brillant afslutning lader Lili Boulanger til sidst blomsterne springe ud i alle regnbuens farver – hvilken hyldest til livet på Jorden!

Berlioz: Les nuits d’été

Les nuits d’été (Sommernætter) består af seks sange, der er kædet sammen til en cyklus om kærlighedens forskellige facetter. Lige fra den første forelskelse til hjertesorg og uudslukkeligt savn.

Teksterne fandt Berlioz i Théophile Gautiers digtsamling 'La Comédie de la Mort' (Dødens Komedie). Først blev det til sange med klaverledsagelse, men i 1843 omskrev Berlioz som forsøg en enkelt af sangene til en udgave med orkester, og i 1856 lavede han orkesterversioner af de øvrige fem sange. Berlioz elskede at eksperimentere, og det var en stor nyhed at lave sådan en sangcyklus med orkester – formentlig verdens første af sin art. Genren har sidenhen været dyrket af mange komponister, bl.a. Gustav Mahler og Benjamin Britten.

Les nuits d’été begynder lyst og lykkeligt med naiv forårsforelskelse i sangen Villanelle (der nærmest kan oversættes til 'Folkevise'). Næste sang, Le spectre de la rose (Rosens ånd), er et billede på erotisk lidenskab. I sensuelle klange og med lange melodilinjer fortælles om en yndig rose, der oplever sin sidste stund som pynt på en smuk kvindes balkjole. Rosens vej til Paradis går gennem denne forening af kærlighed og død.

Men ikke alt er lutter fryd i kærlighedens verden, og Berlioz’ sange bevæger sig videre mod bagsiden af medaljen. På en vuggende tur i Venedigs kanaler synger gondolièren om det ubærlige ved at leve videre efter den elskedes død (Sur les lagunes). Længslerne gør livet tungt i sangen Absence (Adskillelse), og man er på kanten af delirium i kirkegårdsgyseren Au cimetière, hvor et ensomt spøgelse sniger sig rundt mellem gravene i det blege måneskin.

Til sidst kan komponisten Berlioz og digteren Gautier kun spørge, om der findes et sted, hvor kærligheden lever evigt. Svaret er, at det kun findes på den ukendte ø, L'île inconnue, der er kærlighedens land.

Szymanowski: Symfoni nr. 3, Nattens sang

”Hold dig vågen denne nat, min ven, mysteriet vil åbenbare sig!” Sådan bliver der sunget i den magiske Symfoni nr. 3, Nattens sang, af polakken Karol Szymanowski. Et storværk fra 1914-16, skrevet på et tidspunkt, hvor krig og revolutioner var ved at ryste det gamle Europa fra hinanden. I kunsten kunne man derimod finde en alternativ, lykkelig verden, og den drømmer Szymanowski sig langt ind i.

I hans sanseberusede symfoni bliver man præsenteret for en tilstand, hvor Gud og menneske er forenet, og hvor ånd og kærlighed kan folde sig ud i endeløs fryd.

Symfonien er for orkester, kor og en tenorsolist, og sangteksten er en polsk oversættelse af vers, skrevet af den persiske 1200-talsdigter Rumi. De filosofiske tanker i Rumis poesi betog Szymanowski, på samme måde som komponisten Gustav Mahler på den tid var betaget af gamle kinesiske digte, Richard Strauss var betaget af profeten Zarathustra og Rued Langgaard var betaget af inderen Tagore. Eksotismen hang i luften som et alternativ til den gamle europæiske kulturs undergang.

Musikken er virtuost orkestreret og klinger virkelig originalt, bl.a. fordi Szymanowski er inspireret af sine rejseindtryk fra Nordafrika, og fordi han bruger den såkaldte heltoneskala, der ikke hører hjemme i traditionel klassisk musik. Heltoneskalaen har en mangel på centrum og tyngdekraft, så den får musikken til at give slip på jordforbindelsen. 
Og derude i rummet udspiller Rumis visionære tanker sig. Hans digt 'Nattens sang' fortæller om hans forhold til en ikke nærmere beskrevet ”kær ven”. Sammen med sin elskede har Rumi en kosmisk oplevelse under stjernehimlen, hvor planeterne bliver helt nære, samtidig med at den nære kærlighed bliver himmelsk.

Symfoniens tre satser smelter sammen til ét, hvad der bestemt er i Rumis ånd, og gennem det hele snor en soloviolin sig rundt som et forbindende tryllebånd.

Efter den intense og faktisk ret uhyggelige 1. del går musikken i mellemdelen over i lysere klange med livlige, dansende rytmer, og koret lægger nu teksten fra sig og synger bare ”Aaah”!

I sidste del af symfonien har nattens oplevelser ført til nye sanseevner. Tenorsolisten vender tilbage med en dyb betagelse af at være ét med kosmos. Merkur skinner rød som blod, og Venus svæver i gylden regn. ”Gud og jeg er alene”, synger solisten, mens musikken alt andet end stille bryder ud i store efterskælv.

Karol Szymanowski var en international berømthed på sin egen tid. I 1933 opførte han sammen med DR Symfoniorkestret sin næste symfoni, nr. 4. Den symfoni har en stor klaverstemme, som Szymanowski selv spillede, mens hans polske kollega Grzegorz Fitelberg dirigerede. En optagelse af koncerten er endda bevaret i DR’s arkiv.

Men i midten af 1900-tallet gled Szymanowskis musik ud – sammen med musikken af Mahler, Langgaard og andre romantiske drømmere. Først de senere årtier har den fået en genkomst. Mange nutidige dirigenter bliver overvældet ved mødet med Szymanowskis værker, bl.a. Thomas Søndergård, der har opført hans musik med både Det Kongelige Kapel, Det Skotske Nationalorkester og Minnesota Orkestret.

Ravel: Daphnis og Chloé; Suite nr. 2

Ligesom Karol Szymanowskis nattesymfoni er Ravels musik om Daphnis og Chloé en sanselig beskrivelse af kærligheden og tilbedelsen af det guddommelige. De to værker er komponeret nærmest samtidig – på et tidspunkt, hvor den klassiske orkestermusik oplevede et højdepunkt af raffinement.

Sagnet Daphnis og Chloé er en oldgammel kærlighedsfortælling, skrevet i det antikke Grækenland i 100-tallet. Det drejer sig om den unge hyrde Daphnis, der forelsker sig i den smukke Chloé. Hun bliver bortført af en flok pirater, men reddes af hyrdeguden Pan. Som ballettens finale hører man en betingelsesløs hyldest til kærligheden, hvor Daphnis og Chloé til tonerne af storslået solopgangsmusik knæler ved nymfernes alter, mens unge mænd og kvinder fejrer deres lykkelige fremtid med ekstatisk dans.

Det drejer sig altså om kærlighed fra start til slut. Og balletten Daphnis og Chloé rummer da også noget af den mest sensuelle orkestermusik, der nogensinde er skrevet! Den spinkle handling har en meget lille rolle i forhold til musikkens brusende sanseudtryk. Rutsjeturene i orkestrets svulmende udbrud og glitrende klange er lige så utilsløret erotiske, som privatpersonen Maurice Ravel var tilknappet.

Ravel komponerede musikken i 1909-12 til en balletforestilling med kompagniet Ballet Russes i Paris. Det endte med at blive hans største komposition overhovedet. Hele balletten varer cirka en time, men Ravel lavede også to korte suiter med uddrag af musikken. Suite nr. 2 er den mest kendte, fordi den begynder med den magiske solopgang (et af ballettens højdepunkter) og fortsætter med en stor og spektakulær fløjtesolo. Solopgangen er ikke ballettens oprindelige begyndelse, så dens indledende placering i Suite nr. 2 er et godt eksempel på, at suiten ikke er et 'resumé' af det store værk, men et selvstændigt koncertstykke.

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Lili Boulanger: D’un matin de printemps

Det glimter af gennemsigtige, lysegrønne klangfarver i det lille orkesterstykke D’un matin de printemps (Om en forårsmorgen). Et raffineret stykke forårsmusik, skrevet af den franske komponist Lili Boulanger, da hun var bare 24 år.

Lili Boulanger blev født i 1893 og begyndte at komponere allerede som barn. Hun var kun fem år, da hun fik lov til at følges med sin storesøster Nadia til hendes timer på konservatoriet.

Som 19-årig vandt Lili Boulanger konservatoriets store franske talentpris for komponister, Romerprisen. Men da var hun allerede syg af tuberkulose, den frygtede sygdom, der i gamle dage før penicillinens opdagelse kostede millioner af liv.

Et af hendes sidste værker blev det lyse, optimistiske stykke D’un matin de printemps. Hun skrev det i 1917, først i en udgave for violin og klaver, senere en udgave for klavertrio og i 1918 denne elegante orkesterversion. Senere samme år døde hun af sin opslidende sygdom.

Lili Boulanger levede så kort, at hun desværre ikke nåede at sætte et særligt præg på sin samtids musikliv. Først de seneste årtier har man fået øjnene op for den betagende musik, hun efterlod sig, bl.a. D’un matin de printemps. Det er vidunderlig livsglad musik om en optimistisk solskinsverden, og som brillant afslutning lader Lili Boulanger til sidst blomsterne springe ud i alle regnbuens farver – hvilken hyldest til livet på Jorden!

Berlioz: Les nuits d’été

Les nuits d’été (Sommernætter) består af seks sange, der er kædet sammen til en cyklus om kærlighedens forskellige facetter. Lige fra den første forelskelse til hjertesorg og uudslukkeligt savn.

Teksterne fandt Berlioz i Théophile Gautiers digtsamling 'La Comédie de la Mort' (Dødens Komedie). Først blev det til sange med klaverledsagelse, men i 1843 omskrev Berlioz som forsøg en enkelt af sangene til en udgave med orkester, og i 1856 lavede han orkesterversioner af de øvrige fem sange. Berlioz elskede at eksperimentere, og det var en stor nyhed at lave sådan en sangcyklus med orkester – formentlig verdens første af sin art. Genren har sidenhen været dyrket af mange komponister, bl.a. Gustav Mahler og Benjamin Britten.

Les nuits d’été begynder lyst og lykkeligt med naiv forårsforelskelse i sangen Villanelle (der nærmest kan oversættes til 'Folkevise'). Næste sang, Le spectre de la rose (Rosens ånd), er et billede på erotisk lidenskab. I sensuelle klange og med lange melodilinjer fortælles om en yndig rose, der oplever sin sidste stund som pynt på en smuk kvindes balkjole. Rosens vej til Paradis går gennem denne forening af kærlighed og død.

Men ikke alt er lutter fryd i kærlighedens verden, og Berlioz’ sange bevæger sig videre mod bagsiden af medaljen. På en vuggende tur i Venedigs kanaler synger gondolièren om det ubærlige ved at leve videre efter den elskedes død (Sur les lagunes). Længslerne gør livet tungt i sangen Absence (Adskillelse), og man er på kanten af delirium i kirkegårdsgyseren Au cimetière, hvor et ensomt spøgelse sniger sig rundt mellem gravene i det blege måneskin.

Til sidst kan komponisten Berlioz og digteren Gautier kun spørge, om der findes et sted, hvor kærligheden lever evigt. Svaret er, at det kun findes på den ukendte ø, L'île inconnue, der er kærlighedens land.

Szymanowski: Symfoni nr. 3, Nattens sang

”Hold dig vågen denne nat, min ven, mysteriet vil åbenbare sig!” Sådan bliver der sunget i den magiske Symfoni nr. 3, Nattens sang, af polakken Karol Szymanowski. Et storværk fra 1914-16, skrevet på et tidspunkt, hvor krig og revolutioner var ved at ryste det gamle Europa fra hinanden. I kunsten kunne man derimod finde en alternativ, lykkelig verden, og den drømmer Szymanowski sig langt ind i.

I hans sanseberusede symfoni bliver man præsenteret for en tilstand, hvor Gud og menneske er forenet, og hvor ånd og kærlighed kan folde sig ud i endeløs fryd.

Symfonien er for orkester, kor og en tenorsolist, og sangteksten er en polsk oversættelse af vers, skrevet af den persiske 1200-talsdigter Rumi. De filosofiske tanker i Rumis poesi betog Szymanowski, på samme måde som komponisten Gustav Mahler på den tid var betaget af gamle kinesiske digte, Richard Strauss var betaget af profeten Zarathustra og Rued Langgaard var betaget af inderen Tagore. Eksotismen hang i luften som et alternativ til den gamle europæiske kulturs undergang.

Musikken er virtuost orkestreret og klinger virkelig originalt, bl.a. fordi Szymanowski er inspireret af sine rejseindtryk fra Nordafrika, og fordi han bruger den såkaldte heltoneskala, der ikke hører hjemme i traditionel klassisk musik. Heltoneskalaen har en mangel på centrum og tyngdekraft, så den får musikken til at give slip på jordforbindelsen. 
Og derude i rummet udspiller Rumis visionære tanker sig. Hans digt 'Nattens sang' fortæller om hans forhold til en ikke nærmere beskrevet ”kær ven”. Sammen med sin elskede har Rumi en kosmisk oplevelse under stjernehimlen, hvor planeterne bliver helt nære, samtidig med at den nære kærlighed bliver himmelsk.

Symfoniens tre satser smelter sammen til ét, hvad der bestemt er i Rumis ånd, og gennem det hele snor en soloviolin sig rundt som et forbindende tryllebånd.

Efter den intense og faktisk ret uhyggelige 1. del går musikken i mellemdelen over i lysere klange med livlige, dansende rytmer, og koret lægger nu teksten fra sig og synger bare ”Aaah”!

I sidste del af symfonien har nattens oplevelser ført til nye sanseevner. Tenorsolisten vender tilbage med en dyb betagelse af at være ét med kosmos. Merkur skinner rød som blod, og Venus svæver i gylden regn. ”Gud og jeg er alene”, synger solisten, mens musikken alt andet end stille bryder ud i store efterskælv.

Karol Szymanowski var en international berømthed på sin egen tid. I 1933 opførte han sammen med DR Symfoniorkestret sin næste symfoni, nr. 4. Den symfoni har en stor klaverstemme, som Szymanowski selv spillede, mens hans polske kollega Grzegorz Fitelberg dirigerede. En optagelse af koncerten er endda bevaret i DR’s arkiv.

Men i midten af 1900-tallet gled Szymanowskis musik ud – sammen med musikken af Mahler, Langgaard og andre romantiske drømmere. Først de senere årtier har den fået en genkomst. Mange nutidige dirigenter bliver overvældet ved mødet med Szymanowskis værker, bl.a. Thomas Søndergård, der har opført hans musik med både Det Kongelige Kapel, Det Skotske Nationalorkester og Minnesota Orkestret.

Ravel: Daphnis og Chloé; Suite nr. 2

Ligesom Karol Szymanowskis nattesymfoni er Ravels musik om Daphnis og Chloé en sanselig beskrivelse af kærligheden og tilbedelsen af det guddommelige. De to værker er komponeret nærmest samtidig – på et tidspunkt, hvor den klassiske orkestermusik oplevede et højdepunkt af raffinement.

Sagnet Daphnis og Chloé er en oldgammel kærlighedsfortælling, skrevet i det antikke Grækenland i 100-tallet. Det drejer sig om den unge hyrde Daphnis, der forelsker sig i den smukke Chloé. Hun bliver bortført af en flok pirater, men reddes af hyrdeguden Pan. Som ballettens finale hører man en betingelsesløs hyldest til kærligheden, hvor Daphnis og Chloé til tonerne af storslået solopgangsmusik knæler ved nymfernes alter, mens unge mænd og kvinder fejrer deres lykkelige fremtid med ekstatisk dans.

Det drejer sig altså om kærlighed fra start til slut. Og balletten Daphnis og Chloé rummer da også noget af den mest sensuelle orkestermusik, der nogensinde er skrevet! Den spinkle handling har en meget lille rolle i forhold til musikkens brusende sanseudtryk. Rutsjeturene i orkestrets svulmende udbrud og glitrende klange er lige så utilsløret erotiske, som privatpersonen Maurice Ravel var tilknappet.

Ravel komponerede musikken i 1909-12 til en balletforestilling med kompagniet Ballet Russes i Paris. Det endte med at blive hans største komposition overhovedet. Hele balletten varer cirka en time, men Ravel lavede også to korte suiter med uddrag af musikken. Suite nr. 2 er den mest kendte, fordi den begynder med den magiske solopgang (et af ballettens højdepunkter) og fortsætter med en stor og spektakulær fløjtesolo. Solopgangen er ikke ballettens oprindelige begyndelse, så dens indledende placering i Suite nr. 2 er et godt eksempel på, at suiten ikke er et 'resumé' af det store værk, men et selvstændigt koncertstykke.

Jens Cornelius

Dirigent & solister

Dirigenten Thomas Søndergård i halvprofil med blå øjne kigger mod sin højre og har flot krøllet gråt hår.
Thomas Søndergård

Dirigenten Thomas Søndergård er et af Danmarks største navne på den klassiske musikscene. Han er chefdirigent for to internationale orkestre: Minnesota Orkestret i USA (siden 2023) og Det Skotske Nationalorkester (siden 2018). Tidligere har han været chefdirigent for Norges Radiosymfoniorkester og for BBC Walisiske Nationalorkester.

Thomas Søndergård er født i 1969 og debuterede som dirigent på Det Kongelige Teater. Siden har dirigeret mange af verdens bedste orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, Philharmonia Orkestret i London, Chicago Symfoniorkester og alle de førende orkestre i Norden.  

På sit nyeste album, dirigerer han sit Minnesota Orkestret i nye værker af Thomas Adès. Med Det Skotske Nationalorkester har han indspillet symfonier af Prokofjev og senest et polsk album med bl.a. musik af Karol Szymanowski. Sammen med DR Symfoniorkestret har han indspillet musik af bl.a. Bent Sørensen, Rued Langgaard og Axel Borup-Jørgensen.  

Læs mere
Beth Taylor

Den skotske mezzosopran Beth Taylor er fra Glasgow, født 1994. Hun har de seneste år nået toppen af det internationale musikliv, både i det særlige repertoire fra barokken med specielle barokensembler og som koncertsolist med store, moderne symfoniorkestre.

Denne vinter har hun optrådt to gange med Berliner Filharmonikerne: i december som solist i Bachs Messe i h-mol, og i sidste uge som solist i Mahlers 8. symfoni, dirigeret af chefdirigent Kirill Petrenko. Hendes kalender for vinteren og foråret byder på flere Mahler-symfonier med bl.a. dirigenten Simon Rattle, Elgars oratorium 'Gerontius’ dream' med München Filharmonikerne og en ny opsætning af Händels opera 'Julius Cæsar' sammen med barokorkestret Il Pomo d’Oro.

Beth Taylor kan høres som solist på nogle af den senere tids bedste barokindspilninger: Bachs Messe i h-mol med ensemblet Pygmalion og Purcells opera 'Dido og Æneas' med ensemblet Il Pomo d’Oro. Med Pygmalion og dirigenten Raphaël Pichon har hun også indspillet Mozarts Requiem. Lige på trapperne er hendes solodebutalbum, der rummer sange af bl.a. Ethel Smyth, Elgar, Mahler og Schubert.

Læs mere
James Ley sidder i sort sofa iført briller med flot skæg foran rød murstensvæg indendørs
James Ley

Tenoren James Ley er ansat som solist på en af Europas førende operascener, Semper Operaen i Dresden. Han er fra Maryland, USA, og uddannet på The Juilliard School i New York. I 2020 kom han på talentholdet hos Bayerns Statsopera i München, hvor han i dag ofte optræder som gæstesolist, og de senere år har han i det hele taget haft det meste af sin karriere i Europa.

Han har tidligere optrådt med DR Symfoniorkestret og er tenorsolist på orkestrets nye indspilning af Alexander Skrjabins Symfoni nr. 1, dirigeret af Fabio Luisi. Han har også været solist med Aarhus Symfoniorkester i Benjamin Brittens 'Nocturne'.

På sin hjemmebane i Dresden har James Ley især sunget operaer af Richard Strauss og af Mozart, bl.a. hovedroller i 'Cosi fan tutte' og 'Don Juan'. Han medvirker på en ny indspilning af Strauss’ dramatiske opera 'Salome', lavet med Bergen Filharmonikerne og dirigenten Edward Gardner, og med München Radiosymfoniorkester har han indspillet Felix Mendelssohns oratorium 'Elias'.

Læs mere

Dirigent & solister

Thomas Søndergård

Beth Taylor

James Ley

Thomas Søndergård

Dirigenten Thomas Søndergård er et af Danmarks største navne på den klassiske musikscene. Han er chefdirigent for to internationale orkestre: Minnesota Orkestret i USA (siden 2023) og Det Skotske Nationalorkester (siden 2018). Tidligere har han været chefdirigent for Norges Radiosymfoniorkester og for BBC Walisiske Nationalorkester.

Thomas Søndergård er født i 1969 og debuterede som dirigent på Det Kongelige Teater. Siden har dirigeret mange af verdens bedste orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, Philharmonia Orkestret i London, Chicago Symfoniorkester og alle de førende orkestre i Norden.  

På sit nyeste album, dirigerer han sit Minnesota Orkestret i nye værker af Thomas Adès. Med Det Skotske Nationalorkester har han indspillet symfonier af Prokofjev og senest et polsk album med bl.a. musik af Karol Szymanowski. Sammen med DR Symfoniorkestret har han indspillet musik af bl.a. Bent Sørensen, Rued Langgaard og Axel Borup-Jørgensen.  

Beth Taylor

Den skotske mezzosopran Beth Taylor er fra Glasgow, født 1994. Hun har de seneste år nået toppen af det internationale musikliv, både i det særlige repertoire fra barokken med specielle barokensembler og som koncertsolist med store, moderne symfoniorkestre.

Denne vinter har hun optrådt to gange med Berliner Filharmonikerne: i december som solist i Bachs Messe i h-mol, og i sidste uge som solist i Mahlers 8. symfoni, dirigeret af chefdirigent Kirill Petrenko. Hendes kalender for vinteren og foråret byder på flere Mahler-symfonier med bl.a. dirigenten Simon Rattle, Elgars oratorium 'Gerontius’ dream' med München Filharmonikerne og en ny opsætning af Händels opera 'Julius Cæsar' sammen med barokorkestret Il Pomo d’Oro.

Beth Taylor kan høres som solist på nogle af den senere tids bedste barokindspilninger: Bachs Messe i h-mol med ensemblet Pygmalion og Purcells opera 'Dido og Æneas' med ensemblet Il Pomo d’Oro. Med Pygmalion og dirigenten Raphaël Pichon har hun også indspillet Mozarts Requiem. Lige på trapperne er hendes solodebutalbum, der rummer sange af bl.a. Ethel Smyth, Elgar, Mahler og Schubert.

James Ley

Tenoren James Ley er ansat som solist på en af Europas førende operascener, Semper Operaen i Dresden. Han er fra Maryland, USA, og uddannet på The Juilliard School i New York. I 2020 kom han på talentholdet hos Bayerns Statsopera i München, hvor han i dag ofte optræder som gæstesolist, og de senere år har han i det hele taget haft det meste af sin karriere i Europa.

Han har tidligere optrådt med DR Symfoniorkestret og er tenorsolist på orkestrets nye indspilning af Alexander Skrjabins Symfoni nr. 1, dirigeret af Fabio Luisi. Han har også været solist med Aarhus Symfoniorkester i Benjamin Brittens 'Nocturne'.

På sin hjemmebane i Dresden har James Ley især sunget operaer af Richard Strauss og af Mozart, bl.a. hovedroller i 'Cosi fan tutte' og 'Don Juan'. Han medvirker på en ny indspilning af Strauss’ dramatiske opera 'Salome', lavet med Bergen Filharmonikerne og dirigenten Edward Gardner, og med München Radiosymfoniorkester har han indspillet Felix Mendelssohns oratorium 'Elias'.

Orkester & Kor

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere
DR Koncertkoret

DR Koncertkoret består i fuld opstilling af 74 professionelle sangere, der kommer på scenen, når publikum skal opleve den store korklang indenfor alle klassiske genrer og epoker. Koret, der har eksisteret i over 90 år, har fra starten i 1932 været en fast musikalsk partner til DR Symfoniorkestret, både ved koncerter, på indspilninger og ved nogle af orkestrets udlandsturnéer. DR Koncertkoret har også optrådt med en lang række danske og internationale orkestre og ensembler, og man kan desuden hver sæson opleve koret alene i a cappella-kormusik.

Både det klassiske repertoire og den nye musik er vigtig for DR Koncertkoret. Per Nørgårds Symfoni nr. 3 er skrevet specielt til koret, der har opført og indspillet værker af moderne mestre som Henze, Stockhausen, Ligeti, Berio og Penderecki. Korets senest indspilning blev i britiske Gramophone fremhævet som “tremendous…[the] works are ravishingly sung”.

DR Koncertkoret medvirker ofte ved DR Symfoniorkestrets populære koncerter med filmmusik, senest ’Galaxymphony – the Final Odyssey’ i april måned.

I august opførte DR Koncertkoret sammen med DR Symfoniorkestret Beethovens Symfoni nr. 9 ved de berømte promenadekoncert 'the Proms' i London – en opførelse, der blev gentaget som sæsonåbning i DR Koncerthuset. I efteråret medvirkede koret også ved opførelsen af Rued Langgaards 'Sfærernes musik' og Mahlers 8. symfoni.

Til foråret kan DR Koncertkoret opleves i Duruflés Requiem.

Siden 2022 er DR Koncertkorets syngemester Poul Emborg, der selv har været sanger i DR’s kor i mere end tre årtier.

Læs mere

Orkester & Kor

DR Symfoniorkestret

DR Koncertkoret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. I august 2025 gæstespillede orkestret også ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

DR Koncertkoret

DR Koncertkoret består i fuld opstilling af 74 professionelle sangere, der kommer på scenen, når publikum skal opleve den store korklang indenfor alle klassiske genrer og epoker. Koret, der har eksisteret i over 90 år, har fra starten i 1932 været en fast musikalsk partner til DR Symfoniorkestret, både ved koncerter, på indspilninger og ved nogle af orkestrets udlandsturnéer. DR Koncertkoret har også optrådt med en lang række danske og internationale orkestre og ensembler, og man kan desuden hver sæson opleve koret alene i a cappella-kormusik.

Både det klassiske repertoire og den nye musik er vigtig for DR Koncertkoret. Per Nørgårds Symfoni nr. 3 er skrevet specielt til koret, der har opført og indspillet værker af moderne mestre som Henze, Stockhausen, Ligeti, Berio og Penderecki. Korets senest indspilning blev i britiske Gramophone fremhævet som “tremendous…[the] works are ravishingly sung”.

DR Koncertkoret medvirker ofte ved DR Symfoniorkestrets populære koncerter med filmmusik, senest ’Galaxymphony – the Final Odyssey’ i april måned.

I august opførte DR Koncertkoret sammen med DR Symfoniorkestret Beethovens Symfoni nr. 9 ved de berømte promenadekoncert 'the Proms' i London – en opførelse, der blev gentaget som sæsonåbning i DR Koncerthuset. I efteråret medvirkede koret også ved opførelsen af Rued Langgaards 'Sfærernes musik' og Mahlers 8. symfoni.

Til foråret kan DR Koncertkoret opleves i Duruflés Requiem.

Siden 2022 er DR Koncertkorets syngemester Poul Emborg, der selv har været sanger i DR’s kor i mere end tre årtier.

Sangerliste

Sopran
Anna Miilmann
Christine Nonbo Andersen
Camilla Toldi Bugge
Nina Fischer
Magdalena Kozyra
Marianne G. Nielsen
Anna Carina Sundstedt
Anne Christine Berggren 
Sandra Lind Thorsteinsdóttir
Anna Bæk Christensen
Malene Nordtorp
Philippa Cold 
Julie Borgwardt-Stampe
Marianne Mailund Heuer
Hanna Kappelin 
Louise Odgaard
Iben Silberg 
Anna Maria Wierød 
Katrin Helena Kuslap

Alt
Rikke Lender
Hanna-Maria Strand
Susanna Elin Gøtz
Anna Caroline Olesen
Lone Mahaut Grønnum
Hanne Struck-Schøning
Fanny Kempe
Mette Bjærang 
Linnéa Lomholt
Maria Erlansson
Susanne Balle
Kristine Gether
Aleksandra Vagner Pedersen
Simone Rønn
Rose-Ann Selmer
Eva Wöllinger-Bengtson
Elenor Wiman

Tenor
Emil Lykke
Adam Riis
Jakob Knudsen Pedersen
Jens Rademacher
Kristoffer Appel
Benjamin Nellemose
Malte Løvgren
Nils Greenhow
Rasmus Gravers Nielsen
John Andert
Tomas Medici
Palle Skovlund
Anders Austad Grunth
Baruyr Kuyumciyan
René Visgaard Bjerregaard

Bas
Jakob Soelberg 
Lauritz Jakob Thomsen
Johan Bogren
Piet Larsen
Hans Lawaetz
Asger Lynge Petersen
Mads Skovgaard Andersen
Jakob Vad
Lucas Brun de Neergaard 
Daniel Åberg
David McCune
Rasmus Kure Thomsen
Paul Frederiksen
Mikkel Tuxen
Per Høyer
Marcel Slakonja
Adam Leckius

Læs mere

Sangerliste

Sopran
Anna Miilmann
Christine Nonbo Andersen
Camilla Toldi Bugge
Nina Fischer
Magdalena Kozyra
Marianne G. Nielsen
Anna Carina Sundstedt
Anne Christine Berggren 
Sandra Lind Thorsteinsdóttir
Anna Bæk Christensen
Malene Nordtorp
Philippa Cold 
Julie Borgwardt-Stampe
Marianne Mailund Heuer
Hanna Kappelin 
Louise Odgaard
Iben Silberg 
Anna Maria Wierød 
Katrin Helena Kuslap

Alt
Rikke Lender
Hanna-Maria Strand
Susanna Elin Gøtz
Anna Caroline Olesen
Lone Mahaut Grønnum
Hanne Struck-Schøning
Fanny Kempe
Mette Bjærang 
Linnéa Lomholt
Maria Erlansson
Susanne Balle
Kristine Gether
Aleksandra Vagner Pedersen
Simone Rønn
Rose-Ann Selmer
Eva Wöllinger-Bengtson
Elenor Wiman

Tenor
Emil Lykke
Adam Riis
Jakob Knudsen Pedersen
Jens Rademacher
Kristoffer Appel
Benjamin Nellemose
Malte Løvgren
Nils Greenhow
Rasmus Gravers Nielsen
John Andert
Tomas Medici
Palle Skovlund
Anders Austad Grunth
Baruyr Kuyumciyan
René Visgaard Bjerregaard

Bas
Jakob Soelberg 
Lauritz Jakob Thomsen
Johan Bogren
Piet Larsen
Hans Lawaetz
Asger Lynge Petersen
Mads Skovgaard Andersen
Jakob Vad
Lucas Brun de Neergaard 
Daniel Åberg
David McCune
Rasmus Kure Thomsen
Paul Frederiksen
Mikkel Tuxen
Per Høyer
Marcel Slakonja
Adam Leckius

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Bartosz Skibinski
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Cassandra Andrea Juul
Freja Julie Rasch Eskildsen

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Astrid Øland
Zofia Trybus

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna
Pascal Armini
Naja Helmer
Mikkel Schreiber Thomsen

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Marie Louise Lind

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Elizabeth Salerno

Obo  
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Emanuele Momo

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Stine Spühler Riber
Elaine Ruby

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike
Britta Cortabarria
Ioan-Alexandru Chirica

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Dominika Piwkowska
Gustav Carlsson
Emmet Linus Hartung
Magne Christiansen Meyer
Gunnar Rohlén

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Tobias Larsen
Jürgen Oswald

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Berit Spælling

Tasteinstrumenter
Per Salo
Hazel Friedmann
David Bendix Nielsen

Slagtøj
Jakob Weber Egholm
Nicola Carrara
Mads Hebsgaard Andersen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
Daniel Rahbek Jones
Søren Rønløv Nielsen
Kevin Thomsen

Pauker
René Felix Mathiesen

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Ludvig Gudim

Violin 1  
Ludvig Gudim
Bartosz Skibinski
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Cassandra Andrea Juul
Freja Julie Rasch Eskildsen

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Astrid Øland
Zofia Trybus

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Vinçèn Arneodo
Iwona Kuchna
Pascal Armini
Naja Helmer
Mikkel Schreiber Thomsen

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Marie Louise Lind

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Russell Satoshi Itani
Elizabeth Salerno

Obo  
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Emanuele Momo

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Stine Spühler Riber
Elaine Ruby

Fagot  
Audun Halvorsen
Dorte Bennike
Britta Cortabarria
Ioan-Alexandru Chirica

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Dominika Piwkowska
Gustav Carlsson
Emmet Linus Hartung
Magne Christiansen Meyer
Gunnar Rohlén

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Tobias Larsen
Jürgen Oswald

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher
Berit Spælling

Tasteinstrumenter
Per Salo
Hazel Friedmann
David Bendix Nielsen

Slagtøj
Jakob Weber Egholm
Nicola Carrara
Mads Hebsgaard Andersen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
Daniel Rahbek Jones
Søren Rønløv Nielsen
Kevin Thomsen

Pauker
René Felix Mathiesen

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter eller find udsendelser om komponisterne og deres musik i 'Hammers komponister'.

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se dokumentarfilmen 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG! 

I DR Lyd finder du også serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.

OPLEV DR SYMFONIORKESTRET I EN BIOGRAF NÆR DIG

DR Symfoniorkestret og stjernesolister i biografen

Hvordan får man adgang til de store koncertoplevelser, hvis man bor langt fra koncerthuse og orkestre? Man går i biografen! Ugens koncert med DR Symfoniorkestret, Fabio Luisi & Anne-Sophie Mutter indgår i serien og vil kunne ses i biografer landet over i perioden 19. januar til 1. februar 2026.

Anne-Sophie Mutters optræden med DR Symfoniorkestret og den landsdækkende biografudsendelse er muliggjort med generøs økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden til det fireårige projekt 'De største koncertoplevelser for alle'.

Læs mere

LYT TIL DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER 

DR Symfoniorkestrets udgivelser

Find DR Symfoniorkestret og Fabio Luisi på din foretrukne streamingtjenste, hvor du både kan finde den roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og koncerter, Alexander Skrjabins samlede orkesterværker og også Arnold Schönbergs 'Verklärte Nacht', der er den første udgivelse i den kommende serie med Schönbergs samlede orkesterværker.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Med 'del program'-funktionen i mobilvisningen kan du også dele programmet med din ledsager. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Kunstnerisk leder for DR Vokalensemblet & DR Koncertkoret: Elena Mitrevska
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Producent for DR Koncertkoret: Peter Tönshoff
Produktionsledere: Jakob Helmer Mørck, Sasja Ekenberg, Cecilie Honoré
Lydproducer: Morten Mogensen
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • BECKETT-FONDEN • SPORTGOODSFONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • AXEL MUUSFELDTS FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • GANGSTEDFONDEN • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer