Jonas Kaufmann & DR Symfoniorkestret

13. NOVEMBER 2025 KL. 19.30 
16. NOVEMBER 2025 KL. 14.00
KONCERTSALEN

PROGRAM

Giacomo Puccini (1858-1924)

TOSCA (1900) 
af 1. akt:
• Introduktion 
• Arie: Recondita armonia (solist: Jonas Kaufmann)
• Duet: Mario! Mario! (solister: Jonas Kaufmann, Valeria Sepe)

af 2. akt:
• Arie: Vissi d'arte (solist: Valeria Sepe)

af 3. akt:
• Forspil
• Arie: E lucevan le stelle (’Tårnarien’) (solist: Jonas Kaufmann)
  (øvrige medvirkende: Per Høyer, bas; Lasse Flaaten Husmer, drengesopran)

LA BOHÈME (1896) 
af 1. akt:
• Arie: Si, mi chiamano Mimi (solist: Valeria Sepe)
• Duet: O soave fanciulla (solister: Jonas Kaufmann, Valeria Sepe)
_

PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.20/14.50
_

MADAMA BUTTERFLY (1904) 
af 2. akt:
• Intermezzo 

af 1. akt:
• Duet: Viene la sera (solister: Jonas Kaufmann, Valeria Sepe)

MANON LESCAUT (1893) 
af 3. akt:
• Intermezzo 

af 1. akt:
• Duet: Tu, tu, amore tu (solister: Jonas Kaufmann, Valeria Sepe)
_

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Koncerten optages til senere udsendelse på DR2 og DRTV. Koncerten vil desuden til næste år kunne opleves i biografer landet over.

Jonas Kaufmanns optræden med DR Symfoniorkestret og den landsdækkende biografudsendelse er muliggjort med generøs økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden til det fireårige projekt 'De største koncertoplevelser for alle'.

Jubilæumskoncerter – DR Symfoniorkestret fylder 100 år

Den 28. oktober 1925 satte de første musikere sig foran mikrofonerne i Danmarks nye Statsradiofoni og spillede live for lyttere i hele landet.  100-årsfødselsdagen fejres med en hel serie af jubilæumskoncerter med DR Symfoniorkestret, der hen over 4 uger byder på en række af musikverdenens største navne, spektakulære storværker og særlige jubilæumstiltag.

Ugens koncerter med Jonas Kaufmann er de næstsidste i serien, der allerede har budt på bl.a. Mahlers Symfoni nr. 8 med næsten 300 medvirkende på scenen, og koncerter med verdensstjernen Anne-Sophie Mutter. Fejringen slutter med en familiekoncert med Sigurd Barrett og DR Symfoniorkestret. Alle koncerter bliver sendt i direkte i radioen på P2/DR Lyd og senere også tv. 

Læs mere om jubilæumskoncerterne

Læs mere

Om musikken

Puccini – en mester til drama og følelser

Den italienske komponist Giacomo Puccini havde et enestående greb om sine fortællinger, når han skabte sine operaer. Hans mesterværker er intense, koncentrerede skæbnefortællinger, hvor man som publikum sidder fuldstændig fast i saksen. Ingen Hollywood-instruktør kunne have gjort det bedre! Skridt for skridt bliver vi trukket gennem den ene sindsoprivende og hjerteskærende historie efter den anden, hvor vi føler og lider med de skarpt portrætterede personer. Imens smyger Puccini den smukkeste og mest følelsesfulde musik om os – når han da ikke med usvigelig præcision lader lynene ned i dramaet.

Tosca

Puccinis opera Tosca er et voldsomt drama om tre personer, der lever livet intenst: Der er operasangerinden Floria Tosca og hendes elskede, kunstmaleren Mario Cavaradossi. Som deres grufulde modstander har de den infame politichef, baron Scarpia, der er besat af Tosca og vil besidde hende for enhver pris.

Handlingen foregår i Rom år 1800 og udspiller sig i løbet af et enkelt døgn. Byen er ved at gå op i sømmene af krig og politiske stridigheder. I dette kaos er de to kunstnere Tosca og Cavaradossi alligevel helt opfyldt af deres kunst og deres kærlighed.

Cavaradossi er ved at male et billede af Maria Magdalene, og i arien Recondita armonia synger han om, at den hellige, lyse Maria Magdalena danner en forunderlig harmoni med hans egen temperamentsfulde elskede, Tosca med de mørke øjne.  

Mens han maler, bliver han uventet opsøgt af den forhenværende republikanske konsul Angelotti, der er på flugt fra fængslet Engelsborg. Cavaradossi hjælper ham i skjul. Nu dukker Tosca op i kirken, og i duetten Mario, Mario! mistænker hun, at den person, Cavaradossi hviskede med lige før, var en anden kvinde. Cavaradossi dysser hendes jalousi ned og afviser mistanken for ikke at involvere Tosca i den farlige sag.

Politichefen Scarpia får manipuleret Tosca til at tro, at Cavaradossi virkelig elsker en anden, og Scarpia vil udnytte Toscas jalousi til at finde frem til, hvor den undslupne fange gemmer sig.

I 2. akt er Tosca inviteret hjem til Scarpia for at synge for ham. Hun ser Cavaradossi blive slæbt til forhør af politiet, og Scarpia forklarer ondskabsfuldt, at Tosca kan redde sin elskede fra torturkælderen, hvis hun røber, hvad hun ved. Skrigene fra kælderen får hende til at indrømme de hemmeligheder, hun kender.

Scarpia beordrer Cavaradossi henrettet, men påstår endnu engang, at Tosca kan frelse ham – i bytte for sex med Scarpia. Tosca væmmes ved tanken og mærker livets mening forsvinde. Hun synger den berømte arie Vissi d’arte (Jeg levede for kunsten), der er en bøn om at stoppe de frygtelige krav, hun bliver stillet overfor.

Tosca forlanger et skriftligt bevis på, at hun bagefter kan forlade Rom sammen med Cavaradossi, og mens Scarpia skriver dokumentet, stikker hun ham ihjel med en kniv.

Cavaradossi er søvnløs denne nat på fæstningen Engelsborg, hvor han afventer sin henrettelse. Mens han skriver sit afskedsbrev til Tosca, synger han arien E lucevan le stelle (Og stjernerne skinnede). Da kommer Tosca ind og fortæller, at henrettelsen vil blive med løst krudt, og at de to derefter kan flygte sammen.

Men selv efter sin død er Scarpia i stand til at ødelægge livet for det elskende kunstnerpar: Henrettelsen er ægte nok, og Cavaradossi bliver dræbt af geværkuglerne. Desperat af sorg kaster Tosca sig ud fra Engelsborgs tårn. Trekantsdramaet har kostet alle tre hovedpersoner deres liv.

La bohème

Operaen La bohème foregår i Paris i 1830’erne. Historien drejer sig om en gruppe ludfattige, men håbefulde unge kunstnere, der negligerer livets praktiske problemer. Det vigtigste er nuet og kunsten. De unge kunstnere lever 'bohemen', som den franske titel om deres bohemetilværelse egentlig betyder.

Digteren Rodolfo er en af gruppens centrale personer. Han møder sit livs kærlighed, da den fattige sypige Mimi flytter ind i et af de usle værelser i hans opgang. Det er kærlighed ved første blik, da Rodolfo samler hendes tabte nøgle op fra gulvet – nøglen, som symbolsk også er til hendes hjerte. Men han forskrækkes over hendes svage tilstand og hvor kold hendes lille hånd er. Mimi er slet ikke rask. Hvor galt det står til, får han først at vide i slutningen af operaen.

Ved deres første møde synger Mimi en åbenhjertig præsentation af sig selv og sine lyse drømme om en lykkelig fremtid: Si, mi chiamano Mimi (Ja, man kalder mig Mimi). Hvorefter det unge, lynforelskede par forenes i en af de store kærlighedsduetter fra operaens verden, den smeltende smukke O soave fanciulla (O, søde pige).

Madama Butterfly

Et af Puccinis mest intense dramaer er operaen Madama Butterfly, der foregår i Japan. Det er en barsk og bitter fortælling om svigtet kærlighed i et kynisk, ulige forhold.

Hovedpersonerne er den amerikanske flådeløjtnant Pinkerton, der i 1904 kommer til Japan. Han gifter sig med en japansk teenagepige, den 15-årige Cio-Cio-San – hendes navn er japansk for 'Sommerfugl', deraf operaens italiensk-amerikanske titel Madama Butterfly. For Pinkerton er forholdet blot erotisk tidsfordriv, for han ved udmærket, at han inden længe skal tilbage til USA og påbegynde et almindeligt, borgerligt liv.

Efter Pinkerton har forladt hende, føder Cio-Cio-San deres søn. Og hun venter troligt i tre år på, at hendes mand vil komme tilbage, som han lovede hende. Men da Pinkerton vender tilbage, er det sammen med sin nye amerikanske hustru, og de er kommet for at tage Cio-Cio-Sans lille dreng med sig til Amerika. Efter at have taget afsked for sidste gang, begår Cio-Cio-San selvmord.

Duetten mellem Butterfly og Pinkerton, Viene la sera (Natten kommer), er fra slutningen af 1. akt, hvor parret netop er blevet gift og venter på, at det bliver mørkt, så de kan tilbringe deres første nat sammen.

Manon Lescaut

Manon Lescaut var den tredje opera, Puccini skrev, og det blev hans gennembrudsværk. Han lavede den sammen med librettisterne Luigi Illica og Giuseppe Giacosa – samme team, der også stod bag hans følgende tre megasucceser La bohème, Tosca og Madama Butterfly.

Historien om Manon Lescaut udspiller sig i slutningen af 1700-tallet og fortæller om en kvindes fald. Manon er en smuk, ung kvinde, der ankommer til byen Amien uden at være forberedt på hverken bylivet eller den tiltrækningskraft, hendes unge skønhed har på mænd.

Manon er egentlig på vej til at gå i kloster, men i stedet bliver hun kynisk udnyttet af mænd. Hun oplever luksus som elskerinde for en rigmand, og den ægte kærlighed kan slet ikke få en plads i livet, selv når den viser sig for hende.

Det ender med en voldsom deroute og en hård straf for prostitution: landsforvisning. Manon Lescaut dør en kummerlig død i en fjern ørken, på desperat flugt efter hjælp.

I 2. akt hører man den dramatiske kærlighedsduet Tu, tu, amore tu. Manon er på det tidspunkt en 'holdt kvinde' hos den ældre, velhavende Geronte, da hun igen møder digteren Des Grieux. Han er hendes første og eneste rigtige kærlighed, og de mødte hinanden i det øjeblik, hun stod af diligencen i Amien. Manon valgte ham hurtigt fra til fordel for rigmanden Geronte, men ved gensynet erkender de, at de hører sammen i et skæbnefællesskab trods livets umulige udfordringer.

Jens Cornelius

Solister & dirigent

Jonas Kaufmann iført hvid skjorte foran boudeaux væg
Jonas Kaufmann

Stjernetenoren Jonas Kaufmann er en af verdens mest berømte klassiske sangere, både i operaens sceniske dramaer og indenfor de intime lieder for sang med klaver. Hans unikke stemme og musikalske nærvær rummer altid en meget personlig nerve.

Han er 56 år, født og uddannet i München, og fik sit gennembrud på de internationale scener i slutningen af 1990’erne. I dag bor han i Salzburg og er både tysk og østrigsk statsborger.

Gennem årene har Jonas Kaufmann sunget et virkelig bredt repertoire på over 70 roller fra både tysk, fransk og italiensk opera. I dette efterår optræder han som Cavaradossi i Puccinis 'Tosca' på Operaen i Zürich, og til december synger han samme rolle på Bastille Operaen i Paris. Til sommer skal han synge rollen som Calaf i Puccinis 'Turandot' på den Bayerske Statsopera i München.

En særlig optræden bliver ved Berliner Filharmonikernes årlige sommerkoncert til næste år, hvor han skal synge italienske operaarier på Berlins store udendørsscene Waldbühne.

Jonas Kaufmann har indspillet meget af sit vigtigste repertoire, bl.a. flere komplette Puccini-operaer: 'Tosca', 'Madama Butterfly', 'Manon Lescaut', 'La fanciulla del West' og tre forskellige albums md Puccini-højdepunkter.  

Ved siden af sine mange optrædener over hele kloden er Jonas Kaufmann også kunstnerisk leder af festspillene i den tyrolske by Erl, hvor der opføres opera og mange andre klassiske værker.

Læs mere
Valeria Sepe

Den italienske sopran Valeria Sepe synger alle de kvindelige roller i aftenens Puccini-program. Sammen med Jonas Kaufmann har hun det seneste år optrådt med denne særlige Puccini-koncert i Tyskland, Schweiz, Frankrig og Monaco. At synge uddragene fra de fire store operaer beskriver hun som ”et crescendo af følelser. Alle Puccinis kvinderoller er fascinerende og meget komplekse”.

Valeria Sepe kommer fra Napoli og optræder oftest i sit – og operaens! – hjemland, Italien. Dette efterår har hun sunget hovedrollen i Verdis opera 'Maskeballet' på San Carlo Teatret i Napoli. Til foråret skal hun for første gang synge rollen som Maddalena i Giordanos opera 'Andrea Chénier' på en anden stor italiensk operascene, Teatro Massimo på Sicilien.

Det er dog Puccinis dramatiske og hudløse sopranroller, som er hendes speciale: Mimi i 'La bohème', Liù i 'Turandot' og titelrollerne i 'Madama Butterfly' og 'Manon Lescaut' er nogle af hendes vigtigste roller, som hun har sunget adskillige gange i Italien, i Asien, Sydamerika og Australien. ”På trods af tidens gang lever Puccinis figurer og deres historier videre. De vil altid have evnen til at forbinde sig direkte med publikum”, siger hun.

Læs mere
Jochen Rieder dirigerer med briller på
Jochen Rieder

Den tyske dirigent Jochen Rieder har gennem mange år været musikalsk makker med tenoren Jonas Kaufmann. Deres samarbejde begyndte i 2009, og siden da har de givet utallige koncerter i Europa, Asien, USA og Australien.

Jochen Rieder er født 1970. Han begyndte dirigentkarrieren i forskellige tyske operahuse og var i et par år assistent for dirigenten Christian Thielemann ved Wagner-festspillene i Bayreuth. Fra 2001 til 2014 var han ansat ved Operaen i Zürich.

Med Jonas Kaufmann har han indspillet flere album, bl.a. 'Du bist die Welt für mich' med operettemusik og 'The Sound of Music' med numre fra filmmusikkens verden. Sammen med den svenske baryton Peter Mattei har han indspillet et album med orkestersange af Gustav Mahler, og sidste år udkom albummet 'Breathe' på Deutsche Grammophon, hvor Jochen Rieder dirigerer operaarier med den koreanske sopranstjerne Hyesang Park.

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi har netop gæstespillet ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkommer til oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. Ugens koncert med Jonas Kaufmann er en af disse koncerter og vil kunne ses i udvalgte biografer i perioden 13.-26. april 2026. 

Læs mere om biografkoncerterne her

Musikerliste

Koncertmester
Christina Åstrand

Violin 1  
Christina Åstrand
Bartosz Skibinski
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij

Bratsch  
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Jens Bendix Nielsen
Iwona Kuchna

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Mihai Fagarasan
Samuel Künstler

Bas  
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Lene Beaver

Obo  
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller

Klarinet  
Johnny Teyssier
Pedro Franco Lopez
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Dorte Bennike

Horn
 
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher

Tasteinstrumenter

Per Salo

Slagtøj

Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Gert Mortensen

Pauker

René Felix Mathiesen

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Christina Åstrand

Violin 1  
Christina Åstrand
Bartosz Skibinski
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Anja Zelianodjevo
Johanna Qvamme
Kern Westerberg

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Ida Balslev
Borbála Brezovszky
Rebecka Freij

Bratsch  
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Jens Bendix Nielsen
Iwona Kuchna

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Mihai Fagarasan
Samuel Künstler

Bas  
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Lene Beaver

Obo  
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller

Klarinet  
Johnny Teyssier
Pedro Franco Lopez
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Dorte Bennike

Horn
 
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher

Tasteinstrumenter

Per Salo

Slagtøj

Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Gert Mortensen

Pauker

René Felix Mathiesen

DR SYMFONIORKESTRET i 100 ÅR

youtube-thumbnail

100 år i billeder

– en række højdepunkter fra dr symfoniorkestrets 100-årige historie, som viser, hvordan musik og medier har levet side om side i dr, helt fra begyndelsen til i dag.

Se hele billedserien
Kern Westerberg og Helle Hanskov Palm, violinister i DR Symfoniorkestret

Vi har altid været et orkester med mange stærke personligheder...

Mød violinisterne Helle Hanskov Palm, der har fejret 40-års jubilæum og er DR Symfoniorkestrets længst siddende medlem, og Kern Westerberg, der har mange år i orkestret foran sig – læs om at være ny i orkestret før og nu og om at bære en særlig arv videre.

Læs interviewet

Et skatkammer af lyd

Lyden af DR Symfoniorkestret er en helt anden i dag, end den var for 100 år siden. Det kan man høre gennem hele jubilæumsåret i P2-programmet ‘Guldkoncerten’. Lyt i DR Lyd - og læs artiklen om orkestrets udvikling, set gennem P2-vært Jens Cornelius' briller. Han har fulgt orkestrets koncerter i årtier og udvælger de bedste historiske optagelser til 'Guldkoncerten'.

Læs mere

HØR TORSDAGSKONCERTEN I DR LYD

HVIS DU SLET IKKE KAN FÅ NOK AF OPERA

...er der masser af tilbud til dig i DR Lyd og DRTV. Find fx 'Operaguiden', hvor en af episoderne handler om Puccinis 'La bohème', hør Hammer & Cilius' svar på, om Puccini kan skriver opera eller find tv-serien 'Operarejsen', der også er omkring Puccini i flere episoder. Find også P2's faste ugentlige operaprogrammer 'Bravo' og 'P2 Operaaften'.

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se den nye dokumentar 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller hør musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG!

OPLEV DR SYMFONIORKESTRET I EN BIOGRAF NÆR DIG

DR Symfoniorkestret og stjernesolister i biografen

Hvordan får man adgang til de store koncertoplevelser, hvis man bor langt fra koncerthuse og orkestre? Man går i biografen!

DR Symfoniorkestret og Danske Biografer lancerer i fællesskab en stjernebesat serie med særlige koncertoptagelser, som vises i store og små biografer over hele landet.

Ugens koncert med Jonas Kaufmann & DR Symfoniorkestret indgår i serien og vil kunne ses i biografer landet over i perioden 13.-26. april 2026.

Jonas Kaufmanns optræden med DR Symfoniorkestret og den landsdækkende biografudsendelse er muliggjort med generøs økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden til det fireårige projekt 'De største koncertoplevelser for alle'.

Læs mere

Nyt album med DR Symfoniorkestret

Deutsche Grammophon har for ganske nylig udgivet DR Symfoniorkestret og Fabio Luisis indspilning af Alexander Skrjabins samlede orkesterværker, der samtidig kan ses på selskabets eksklusive streamingplatform DG Stage +.

Lyt til musikken i din foretrukne streamingtjeneste, hvor du også kan finde andre af orkestrets indspilninger.

Læs mere om Skrjabin-udgivelsen

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsledere: Sasja Ekenberg, Morten Danvad
Lydproducer: Thore Brinkmann
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset

DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • BECKETT-FONDEN • SPORTGOODSFONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • AXEL MUUSFELDTS FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • GANGSTEDFONDEN • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE