Luisi & Anne-Sophie Mutter

6. & 7. NOVEMBER 2025 KL. 19.30
KONCERTSALEN

PROGRAM

Ludwig van Beethoven (1770-1827) 
Violinkoncert, D-dur, opus 61 (1806)
• Allegro ma non troppo
• Larghetto
• Rondo

(ca. 45’) 

_

PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.20
_

Johannes Brahms (1833-97) 
Symfoni nr. 2, D-dur, opus 73 (1877) 
•    Allegro non troppo
•    Adagio non troppo 
•    Allegretto grazioso (quasi andantino) 
•    Allegro con spirito

(ca. 42’) 

_

MØD MUSIKKEN
Kl. 18.30 i Koncertsalen med Celine Haastrup

EXTRANUMMER efter Torsdagskoncerten
i foyeren (ca. 21.45)

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Koncerten optages til senere udsendelse på DR2 og DRTV. Koncerten vil desuden til næste år kunne opleves i biografer landet over.

Anne-Sophie Mutters optræden med DR Symfoniorkestret og den landsdækkende biografudsendelse er muliggjort med generøs økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden til det fireårige projekt 'De største koncertoplevelser for alle'.

Jubilæumskoncerter – DR Symfoniorkestret fylder 100 år

Den 28. oktober 1925 satte de første musikere sig foran mikrofonerne i Danmarks nye Statsradiofoni og spillede live for lyttere i hele landet.  100-årsfødselsdagen fejres med en hel serie af jubilæumskoncerter med DR Symfoniorkestret, der hen over 4 uger byder på en række af musikverdenens største navne, spektakulære storværker og særlige jubilæumstiltag.

Ugens koncerter med Anne-Sophie Mutter indgår serien, der tidligere har budt på bl.a. 'Sfærernes musik' af Rued Langgaard og Mahlers Symfoni nr. 8 med næsten 300 medvirkende på scenen. I næste uge er der besøg af verdensstjernen Jonas Kaufmann, inden fejringen slutter med en familiekoncert med Sigurd Barrett og DR Symfoniorkestret. Alle koncerter bliver sendt i direkte i radioen på P2/DR Lyd og senere også tv. 

Læs mere om jubilæumskoncerterne



 

Læs mere

Jubilæumskoncerter – DR Symfoniorkestret fylder 100 år

Den 28. oktober 1925 satte de første musikere sig foran mikrofonerne i Danmarks nye Statsradiofoni og spillede live for lyttere i hele landet.  100-årsfødselsdagen fejres med en hel serie af jubilæumskoncerter med DR Symfoniorkestret, der hen over 4 uger byder på en række af musikverdenens største navne, spektakulære storværker og særlige jubilæumstiltag.

Ugens koncerter med Anne-Sophie Mutter indgår serien, der tidligere har budt på bl.a. 'Sfærernes musik' af Rued Langgaard og Mahlers Symfoni nr. 8 med næsten 300 medvirkende på scenen. I næste uge er der besøg af verdensstjernen Jonas Kaufmann, inden fejringen slutter med en familiekoncert med Sigurd Barrett og DR Symfoniorkestret. Alle koncerter bliver sendt i direkte i radioen på P2/DR Lyd og senere også tv. 

Læs mere om jubilæumskoncerterne



 

Om musikken

Beethoven: Violinkoncert

Det var Beethovens Violinkoncert, der fik Anne-Sophie Mutter til at ønske sig at spille violin. Hun hørte violinkoncerten på en gammel plade med violinisten Yehudi Menuhin og dirigenten Wilhelm Furtwängler – da hun var fem år gammel. Som 14-årig begyndte hun at indstudere Beethovens Violinkoncert med den legendariske dirigent Herbert von Karajan, og som 16-årige opførte hun den for første gang sammen med Karajan og Berliner Filharmonikerne.

Anne-Sophie Mutter har haft Beethovens Violinkoncert som det nok mest centrale værk i sit musikerliv, og hendes fortolkning og forståelse af den har løbende ændret sig gennem livet. Det er musik, man altid kan fordybe sig yderligere i, for Beethovens Violinkoncert er ”juvelen i violinens repertoire”, som hun kalder det. Et hovedværk fra den centrale periode af Beethovens liv, hvor han med Mutters ord ”er allermest personlig og allermest poetisk.”

Når Beethovens Violinkoncert omtales med højstemte ord som ”juvel” og tit med referencer til religion (f.eks. ”Violinens Nye Testamente” og ”Violinens Olympen”), skyldes det, at musikken er så himmelstræbende, så omfattende og så visionær. Det er især musikkens format, der er overvældende. Førstesatsen på næsten en halv time har et enormt perspektiv, der minder om at iagttage en meget stor helhed i totalbillede – noget i retning af at se den roligt roterende jordklode ude fra rummet.

Dette store musikalske væsen er på genial vis dannet af elementer, der er meget små. Ofte er musikkens motiver helt enkle skalabevægelser eller treklange – de mindste byggesten, en komponist har – og det er netop pointen, at de små elementer kan indeholde det største. Hold ørerne parat allerede ved de første toner i Violinkoncerten, der kommer fra paukerne. De fire diskrete paukeslag er et minimalt motiv, men det danner alligevel en rød tråd i værket, og man kan genfinde paukesignalets fire slag overalt i 1. sats.

Også i andensatsen skaber Beethoven en usædvanlig rollefordeling, for satsens gennemgående tema bliver kun spillet af orkestret. Solisten trækker sig tilbage og tilføjer sit eget lag af drømmende, fabulerende tanker ovenover orkestret. Tempoet er langsomt, strygerne spiller med dæmpere, og musikkens gentagelser giver en hypnotiserende virkning. Mange lyttere hører satsen udtrykke en overjordisk tilstand, en form for evighed.  

I 3. sats lander vi så igen på jorden: Med udgangspunkt i et meget jovialt tema, der lyder som et jagtsignal spillet på horn, sætter Beethoven gang i en slags folkedansefest. Violinsolisten går forrest i festen som spillemand! Efter de store perspektiver og den æteriske andensats er det en afslutning, der fejrer det jordiske liv og det dynamiske menneske.

De solokadencer, som violinsolisten skal spille i slutningen af 1. og 3. sats, overlod Beethoven til solistens egne improvisationer. I vor tid spiller man normalt nogle færdigskrevne solokadencer, og Anne-Sophie Mutter foretrækker dem, som violinisten Fritz Kreisler udgav i 1928. I den kæmpemæssige kadence i 1. sats lader Kreisler temaerne fra satsen smelte sammen – selv de fire paukeslag fra indledningen bliver integreret i violinen! Kreislers kadencer er brillante tilføjelser, og de er også udtryk for, at violinister efter 200 år stadig arbejder kreativt med et af de største violinværker, der nogensinde er komponeret: Beethovens Violinkoncert fra 1806.

Brahms: Symfoni nr. 2

Brahms’ nodepen flød let, da han skrev sin lyse Symfoni nr. 2 i løbet af en sommerferie. Det var sommeren 1877, som han tilbragte ved Wörthersee i Østrig – hans foretrukne feriested. Og det blev til en rigtig sommersymfoni, hvor musikken glider vidunderligt afsted. Fra begyndelsen af 1. sats tager Brahms lytterne ved hånden og følger os gennem musikken. Som lyttere bliver vi hans fortrolige sommergæster, der nyder omgivelserne sammen med ham.

Det er imødekommende musik med afspændte temaer og en ret lys orkesterklang. De klare, lette træblæserinstrumenter fløjte, klarinet og obo præger orkesterklangen, og kombinationen af idyllisk ro og Brahms’ klare udtryksmåde er ganske simpelt fortryllende. Det klinger så smukt, at man godt kan overse, at musikken er udformet med den allerstørste omhu for de mindste detaljer, stemmernes bevægelser og orkestrets klangfarver. ”Kunst er at skjule kunsten” hedder det med et gammelt udtryk, og den færdighed beherskede Brahms suverænt.

Den landlige ro er tydeligst i den store 1. sats, der vugger sig blidt i gang. Hvor Beethoven i sin violinkoncert bruger de fire indledende pauketoner som musikalske byggefundament, bruger Brahms på samme måde symfoniens tre første toner i de dybe strygere som et grundlæggende element. Et andet af de bærende temaer i satsen er en gribende smuk melodi, der dukker op i celloerne et par minutter senere.

I den langsomme 2. sats retter den ydre ro sig indad og forvandler sig til noget meget privat. Måske fornemmelsen af ikke at kunne dele al denne skønhed med nogen? Igen er det celloerne, der præsenterer de betagende tema i begyndelsen. Derefter får satsen en mere grublende karakter, og der kommer også en højtidelighed til musikken, der understreges af de 'sakrale' messingblæsere basuner og tuba. Det er kun her i den 2. symfoni, at Brahms bruger en tuba i sit orkester.

Som 3. sats burde Brahms ifølge modellen fra sit symfoniske forbillede Beethoven have placeret en kraftig, rustik sats, men den erstatter han med en blidere udgave. Et intermezzo, der virker som et mellemspil i det fri. Træblæserne træder frem som spillemænd med skalmejer, og strygernes hurtige afsnit giver mindelser om folkedans. Der er humor i denne sats, en lun og underspillet humor, som giver dybde til de naivistiske temaer.

Nærmest ud af ingenting lister Brahms så en sidstesats i gang, der vokser til at blive en af hans mest fejende finaler overhovedet. Det giver symfonien en fantastisk livsbekræftende afslutning, hvor messingblæserne lægger et prægtigt lag guldglans på orkesterklangen. Brahms blev bestyrket af sommeren ved Wörthersee – og den optimisme giver han i sin 2. Symfoni videre til sine tilhørere.

Jens Cornelius

 

Læs mere

Om musikken

Beethoven: Violinkoncert

Det var Beethovens Violinkoncert, der fik Anne-Sophie Mutter til at ønske sig at spille violin. Hun hørte violinkoncerten på en gammel plade med violinisten Yehudi Menuhin og dirigenten Wilhelm Furtwängler – da hun var fem år gammel. Som 14-årig begyndte hun at indstudere Beethovens Violinkoncert med den legendariske dirigent Herbert von Karajan, og som 16-årige opførte hun den for første gang sammen med Karajan og Berliner Filharmonikerne.

Anne-Sophie Mutter har haft Beethovens Violinkoncert som det nok mest centrale værk i sit musikerliv, og hendes fortolkning og forståelse af den har løbende ændret sig gennem livet. Det er musik, man altid kan fordybe sig yderligere i, for Beethovens Violinkoncert er ”juvelen i violinens repertoire”, som hun kalder det. Et hovedværk fra den centrale periode af Beethovens liv, hvor han med Mutters ord ”er allermest personlig og allermest poetisk.”

Når Beethovens Violinkoncert omtales med højstemte ord som ”juvel” og tit med referencer til religion (f.eks. ”Violinens Nye Testamente” og ”Violinens Olympen”), skyldes det, at musikken er så himmelstræbende, så omfattende og så visionær. Det er især musikkens format, der er overvældende. Førstesatsen på næsten en halv time har et enormt perspektiv, der minder om at iagttage en meget stor helhed i totalbillede – noget i retning af at se den roligt roterende jordklode ude fra rummet.

Dette store musikalske væsen er på genial vis dannet af elementer, der er meget små. Ofte er musikkens motiver helt enkle skalabevægelser eller treklange – de mindste byggesten, en komponist har – og det er netop pointen, at de små elementer kan indeholde det største. Hold ørerne parat allerede ved de første toner i Violinkoncerten, der kommer fra paukerne. De fire diskrete paukeslag er et minimalt motiv, men det danner alligevel en rød tråd i værket, og man kan genfinde paukesignalets fire slag overalt i 1. sats.

Også i andensatsen skaber Beethoven en usædvanlig rollefordeling, for satsens gennemgående tema bliver kun spillet af orkestret. Solisten trækker sig tilbage og tilføjer sit eget lag af drømmende, fabulerende tanker ovenover orkestret. Tempoet er langsomt, strygerne spiller med dæmpere, og musikkens gentagelser giver en hypnotiserende virkning. Mange lyttere hører satsen udtrykke en overjordisk tilstand, en form for evighed.  

I 3. sats lander vi så igen på jorden: Med udgangspunkt i et meget jovialt tema, der lyder som et jagtsignal spillet på horn, sætter Beethoven gang i en slags folkedansefest. Violinsolisten går forrest i festen som spillemand! Efter de store perspektiver og den æteriske andensats er det en afslutning, der fejrer det jordiske liv og det dynamiske menneske.

De solokadencer, som violinsolisten skal spille i slutningen af 1. og 3. sats, overlod Beethoven til solistens egne improvisationer. I vor tid spiller man normalt nogle færdigskrevne solokadencer, og Anne-Sophie Mutter foretrækker dem, som violinisten Fritz Kreisler udgav i 1928. I den kæmpemæssige kadence i 1. sats lader Kreisler temaerne fra satsen smelte sammen – selv de fire paukeslag fra indledningen bliver integreret i violinen! Kreislers kadencer er brillante tilføjelser, og de er også udtryk for, at violinister efter 200 år stadig arbejder kreativt med et af de største violinværker, der nogensinde er komponeret: Beethovens Violinkoncert fra 1806.

Brahms: Symfoni nr. 2

Brahms’ nodepen flød let, da han skrev sin lyse Symfoni nr. 2 i løbet af en sommerferie. Det var sommeren 1877, som han tilbragte ved Wörthersee i Østrig – hans foretrukne feriested. Og det blev til en rigtig sommersymfoni, hvor musikken glider vidunderligt afsted. Fra begyndelsen af 1. sats tager Brahms lytterne ved hånden og følger os gennem musikken. Som lyttere bliver vi hans fortrolige sommergæster, der nyder omgivelserne sammen med ham.

Det er imødekommende musik med afspændte temaer og en ret lys orkesterklang. De klare, lette træblæserinstrumenter fløjte, klarinet og obo præger orkesterklangen, og kombinationen af idyllisk ro og Brahms’ klare udtryksmåde er ganske simpelt fortryllende. Det klinger så smukt, at man godt kan overse, at musikken er udformet med den allerstørste omhu for de mindste detaljer, stemmernes bevægelser og orkestrets klangfarver. ”Kunst er at skjule kunsten” hedder det med et gammelt udtryk, og den færdighed beherskede Brahms suverænt.

Den landlige ro er tydeligst i den store 1. sats, der vugger sig blidt i gang. Hvor Beethoven i sin violinkoncert bruger de fire indledende pauketoner som musikalske byggefundament, bruger Brahms på samme måde symfoniens tre første toner i de dybe strygere som et grundlæggende element. Et andet af de bærende temaer i satsen er en gribende smuk melodi, der dukker op i celloerne et par minutter senere.

I den langsomme 2. sats retter den ydre ro sig indad og forvandler sig til noget meget privat. Måske fornemmelsen af ikke at kunne dele al denne skønhed med nogen? Igen er det celloerne, der præsenterer de betagende tema i begyndelsen. Derefter får satsen en mere grublende karakter, og der kommer også en højtidelighed til musikken, der understreges af de 'sakrale' messingblæsere basuner og tuba. Det er kun her i den 2. symfoni, at Brahms bruger en tuba i sit orkester.

Som 3. sats burde Brahms ifølge modellen fra sit symfoniske forbillede Beethoven have placeret en kraftig, rustik sats, men den erstatter han med en blidere udgave. Et intermezzo, der virker som et mellemspil i det fri. Træblæserne træder frem som spillemænd med skalmejer, og strygernes hurtige afsnit giver mindelser om folkedans. Der er humor i denne sats, en lun og underspillet humor, som giver dybde til de naivistiske temaer.

Nærmest ud af ingenting lister Brahms så en sidstesats i gang, der vokser til at blive en af hans mest fejende finaler overhovedet. Det giver symfonien en fantastisk livsbekræftende afslutning, hvor messingblæserne lægger et prægtigt lag guldglans på orkesterklangen. Brahms blev bestyrket af sommeren ved Wörthersee – og den optimisme giver han i sin 2. Symfoni videre til sine tilhørere.

Jens Cornelius

 

Dirigent & solist

Fabio Luisi med kortlagte arme iført elegant gammeldags habit læner sig opad træværk
Fabio Luisi

DR Symfoniorkestret kan fejre sit 100-års fødselsdag sammen med chefdirigent Fabio Luisi, der har stået i spidsen for orkestret siden 2016 og for længst har slået sig fast som en af de mest betydende chefdirigenter i DR Symfoniorkestrets lange historie. Deres musikalske samarbejde er unikt, siger Luisi selv: ”Det føles som om musikerne og jeg tænker på samme måde, uanset hvad vi spiller.”

Fabio Luisi, født 1959 i Genova, har i sin tid som chefdirigent ført DR Symfoniorkestret til toppen af det internationale musikliv. Tidligere i år var han med orkestret på Europaturné med strålende modtagelse hos publikum og musikanmeldere. Og i 2024 vandt deres indspilning af Carl Nielsens Symfoni nr. 4 og 5 den engelske Gramophone Award som 'Record of the Year'.

Fabio Luisis planer med DR Symfoniorkestret rækker mange år frem. For tiden er de ved at opføre og indspille samtlige orkesterværker af Arnold Schönberg, der bliver udgivet af Deutsche Grammophon.

Med sine fænomenale evner og store selvdisciplin passer Luisi desuden to andre stillinger, for han er også chefdirigent for Dallas Symfoniorkester i USA og for NHK Radiosymfoniorkestret i Tokyo.

Læs mere
Anne-Sophie Mutter iført orange kjole med violin lagt mod skulderen
Anne-Sophie Mutter

Den tyske violinist Anne-Sophie Mutter har i snart fem årtier været en af de mest berømte personligheder i den klassiske musikverden, og for et globalt publikum er hun simpelthen verdens største violinist.

Hun er født 1963 og debuterede internationalt i 1976, hvor hun overvældede med en mirakuløs musikalsk modenhed. ”Violinen blev mit livs største opdagelse, og det har den været lige siden”, siger hun.

I samarbejde med den legendariske dirigent Herbert von Karajan indspillede hun som ganske ung nogle af historiens mest solgte klassiske albums, bl.a. Beethovens Violinkoncert og Vivaldis 'De fire årstider'.

Siden har Anne-Sophie Mutter konstant fornyet sin profil. Hun har uropført en lang række nye værker, der er komponeret specielt til hende af bl.a. John Williams, Thomas Adès, Max Richter, Sofia Gubaidulina og Witold Lutoslawski. Også kammermusik har hun dyrket gennem alle årene, ikke mindst med sin faste pianist Lambert Orkis, med hvem hun har lavet en Grammy-belønnet indspilning af Beethovens Violinsonater.  

I 2001 modtog hun Léonie Sonnings Musikpris og udtalte: ”Det er altid noget særligt for mig at komme tilbage til København. Jeg må sige, at det er sjældent, man oplever en sådan intensitet og trofasthed hos publikum. Det berører mig meget.”

Læs mere

Dirigent & solist

Fabio Luisi

Anne-Sophie Mutter

Fabio Luisi

DR Symfoniorkestret kan fejre sit 100-års fødselsdag sammen med chefdirigent Fabio Luisi, der har stået i spidsen for orkestret siden 2016 og for længst har slået sig fast som en af de mest betydende chefdirigenter i DR Symfoniorkestrets lange historie. Deres musikalske samarbejde er unikt, siger Luisi selv: ”Det føles som om musikerne og jeg tænker på samme måde, uanset hvad vi spiller.”

Fabio Luisi, født 1959 i Genova, har i sin tid som chefdirigent ført DR Symfoniorkestret til toppen af det internationale musikliv. Tidligere i år var han med orkestret på Europaturné med strålende modtagelse hos publikum og musikanmeldere. Og i 2024 vandt deres indspilning af Carl Nielsens Symfoni nr. 4 og 5 den engelske Gramophone Award som 'Record of the Year'.

Fabio Luisis planer med DR Symfoniorkestret rækker mange år frem. For tiden er de ved at opføre og indspille samtlige orkesterværker af Arnold Schönberg, der bliver udgivet af Deutsche Grammophon.

Med sine fænomenale evner og store selvdisciplin passer Luisi desuden to andre stillinger, for han er også chefdirigent for Dallas Symfoniorkester i USA og for NHK Radiosymfoniorkestret i Tokyo.

Anne-Sophie Mutter

Den tyske violinist Anne-Sophie Mutter har i snart fem årtier været en af de mest berømte personligheder i den klassiske musikverden, og for et globalt publikum er hun simpelthen verdens største violinist.

Hun er født 1963 og debuterede internationalt i 1976, hvor hun overvældede med en mirakuløs musikalsk modenhed. ”Violinen blev mit livs største opdagelse, og det har den været lige siden”, siger hun.

I samarbejde med den legendariske dirigent Herbert von Karajan indspillede hun som ganske ung nogle af historiens mest solgte klassiske albums, bl.a. Beethovens Violinkoncert og Vivaldis 'De fire årstider'.

Siden har Anne-Sophie Mutter konstant fornyet sin profil. Hun har uropført en lang række nye værker, der er komponeret specielt til hende af bl.a. John Williams, Thomas Adès, Max Richter, Sofia Gubaidulina og Witold Lutoslawski. Også kammermusik har hun dyrket gennem alle årene, ikke mindst med sin faste pianist Lambert Orkis, med hvem hun har lavet en Grammy-belønnet indspilning af Beethovens Violinsonater.  

I 2001 modtog hun Léonie Sonnings Musikpris og udtalte: ”Det er altid noget særligt for mig at komme tilbage til København. Jeg må sige, at det er sjældent, man oplever en sådan intensitet og trofasthed hos publikum. Det berører mig meget.”

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi har netop gæstespillet ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkommer til oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. Ugens koncert med Anne-Sophie Mutter er en af disse koncerter og vil kunne ses i udvalgte biografer i perioden 19. januar til 1. februar 2026. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere

Orkester

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi har netop gæstespillet ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkommer til oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. Ugens koncert med Anne-Sophie Mutter er en af disse koncerter og vil kunne ses i udvalgte biografer i perioden 19. januar til 1. februar 2026. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Musikerliste

Koncertmester
Christina Åstrand

Violin 1  
Christina Åstrand
Soo-Jin Hong
Bartosz Skibinski
Elna Carr
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Anja Zelianodjevo
Kern Westerberg
Zofia Trybus 

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Gunvor Sihm
Josefine Dalsgaard
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl 
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj (fredag)
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Borbála Brezovszky

Bratsch  
Loan Cazal
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Iwona Kuchna 
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Jens Bendix Nielsen

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Einars Everss
Joel Gonzales
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco

Fløjte  
Ulla Miilmann
Mikael Beier

Obo  
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard

Klarinet  
Pedro Franco Lopez
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
László Molnár
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Pauker
René Felix Mathiesen

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Christina Åstrand

Violin 1  
Christina Åstrand
Soo-Jin Hong
Bartosz Skibinski
Elna Carr
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Anja Zelianodjevo
Kern Westerberg
Zofia Trybus 

Violin 2  
Joaquín Páll Palomares
Gunvor Sihm
Josefine Dalsgaard
Julie Meile
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl 
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj (fredag)
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Borbála Brezovszky

Bratsch  
Loan Cazal
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Iwona Kuchna 
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Jens Bendix Nielsen

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Einars Everss
Joel Gonzales
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco

Fløjte  
Ulla Miilmann
Mikael Beier

Obo  
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard

Klarinet  
Pedro Franco Lopez
Søren Elbo

Fagot  
Audun Halvorsen
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
László Molnár
Andreas Jul Nielsen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Pauker
René Felix Mathiesen

Extranummer i foyeren efter torsdagskoncerten

Den Ny Radiokvartet – med venner

Idéen til aftenens Ekstranummer opstod af de mange mindre formationer, der udgjorde DR Symfoniorkestret i den spæde start: Radio Trioen, Radio Kammer Kvartetten, Radio Klaverkvartetten, Fini Henriques Kvartetten, Radioorkestret (7 musikere..)... Og lidt senere også: Spillemandskvartetten, Radiodanseorkestret m.m.

Den Ny Radiokvartet spiller tidens toner fra 1920'erne og frem, med fokus på vigtige skikkelser i orkestrets repertoire: Jacob Gade, H.C. Lumbye, Aage Jersholt, Emil Reesen m.fl.


Medvirkende: 
Johannes Søe Hansen, violin
Richard Krug, cello
Carol Conrad, klaver
Jakob Weber, slagtøj
Signe Asmussen, sopran
Adam Riis, tenor

Magnus Blem, lyd

'Radio Trioen' anno 1925 - violinisten Otto Fessel, cellisten Rudolf Dietzmann og pianisten Aage Jersholt., de første 3 musikere i DR Symfoniorkestret.

 

 

Læs mere

Extranummer i foyeren efter torsdagskoncerten

Den Ny Radiokvartet – med venner

Idéen til aftenens Ekstranummer opstod af de mange mindre formationer, der udgjorde DR Symfoniorkestret i den spæde start: Radio Trioen, Radio Kammer Kvartetten, Radio Klaverkvartetten, Fini Henriques Kvartetten, Radioorkestret (7 musikere..)... Og lidt senere også: Spillemandskvartetten, Radiodanseorkestret m.m.

Den Ny Radiokvartet spiller tidens toner fra 1920'erne og frem, med fokus på vigtige skikkelser i orkestrets repertoire: Jacob Gade, H.C. Lumbye, Aage Jersholt, Emil Reesen m.fl.


Medvirkende: 
Johannes Søe Hansen, violin
Richard Krug, cello
Carol Conrad, klaver
Jakob Weber, slagtøj
Signe Asmussen, sopran
Adam Riis, tenor

Magnus Blem, lyd

'Radio Trioen' anno 1925 - violinisten Otto Fessel, cellisten Rudolf Dietzmann og pianisten Aage Jersholt., de første 3 musikere i DR Symfoniorkestret.

 

 

DR SYMFONIORKESTRET i 100 ÅR

youtube-thumbnail

100 år i billeder

– en række højdepunkter fra DR Symfoniorkestrets 100-årige historie, som viser, hvordan musik og medier har levet side om side i DR, helt fra begyndelsen til i dag.

Se hele billedserien
Kern Westerberg og Helle Hanskov Palm, violinister i DR Symfoniorkestret

Vi har altid været et orkester med mange stærke personligheder...

Mød violinisterne Helle Hanskov Palm, der har fejret 40-års jubilæum og er DR Symfoniorkestrets længst siddende medlem, og Kern Westerberg, der har mange år i orkestret foran sig – læs om at være ny i orkestret før og nu og om at bære en særlig arv videre.

Læs interviewet

Et skatkammer af lyd

Lyden af DR Symfoniorkestret er en helt anden i dag, end den var for 100 år siden. Det kan man høre gennem hele jubilæumsåret i P2-programmet ‘Guldkoncerten’. Lyt i DR Lyd - og læs artiklen om orkestrets udvikling, set gennem P2-vært Jens Cornelius' briller. Han har fulgt orkestrets koncerter i årtier og udvælger de bedste historiske optagelser til 'Guldkoncerten'.

Læs mere

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter, fx med Beethovens 7. eller 9. symfoni.

HAMMERS KOMPONISTER
I serien finder du flere episoder om musikken af Beethoven og Brahms.

KLASSISKE LEGENDER
Hør mere om dirigenten Herbert von Karajan og violinisten Yehudi Menuhin, der hver især har betydet meget for aftenens solist Anne-Sophie Mutter. 

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se den nye dokumentar 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller hør musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG!

OPLEV DR SYMFONIORKESTRET I EN BIOGRAF NÆR DIG

DR Symfoniorkestret og stjernesolister i biografen

Hvordan får man adgang til de store koncertoplevelser, hvis man bor langt fra koncerthuse og orkestre? Man går i biografen! Ugens koncert med DR Symfoniorkestret, Fabio Luisi & Anne-Sophie Mutter indgår i serien og vil kunne ses i biografer landet over i perioden 19. januar til 1. februar 2026.

Anne-Sophie Mutters optræden med DR Symfoniorkestret og den landsdækkende biografudsendelse er muliggjort med generøs økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden til det fireårige projekt 'De største koncertoplevelser for alle'.

Læs mere

DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER

Nyt album med DR Symfoniorkestret

Deutsche Grammophon har netop udgivet DR Symfoniorkestret og Fabio Luisis indspilning af Alexander Skrjabins samlede orkesterværker, der samtidig kan ses på selskabets eksklusive streamingplatform DG Stage +.

Lyt til musikken i din foretrukne streamingtjeneste, hvor du også kan finde orkestrets roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og den første udgivelse i den kommende serie med Arnold Schönbergs orkestermusik.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Produktionsledere: Anne Dueholm Jacobsen, Sasja Ekenberg, Jakob Helmer Mørck 
Lydproducer: Berhard Güttler
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • BECKETT-FONDEN • SPORTGOODSFONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • AXEL MUUSFELDTS FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • GANGSTEDFONDEN • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer