Luisi & Mahlers 8.
30 & 31. OKTOBER 2025 KL. 19.30
KONCERTSALEN
PROGRAM
Gustav Mahler (1860–1911)
Symfoni nr. 8, Es-dur (1906), Sinfonie der Tausend
1. del: Veni , creator spiritus
2. del: Slutscenen fra Goethes Faust
Varighed: ca. 1 time og 30 min. (uden pause)
-
Deres Majestæter Kongen og Dronningen overværer koncerten torsdag 30. oktober
-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30 i Koncertsalen med Celine Haastrup
Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.
Koncerten sendes på DR1 fredag 31. oktober kl. 21.30 og kan også ses på DRTV
Kære publikum
Velkommen til DR Symfoniorkestrets 100-års jubilæumskoncert – en aften, hvor vi ikke bare fejrer orkestret, men selve kraften i den levende musik og det særlige fællesskab omkring den.
I aften er vi sammen her i Koncertsalen for at dele det, der har båret orkestret og DR gennem et århundrede: lyden af et levende, menneskeligt fællesskab, som er tilgængeligt for alle, der vil lytte med.
I aften er over 300 medvirkende musikere og sangere på scenen – både DR Symfoniorkestret, DR Koncertkoret, BBC Singers og Københavns Drengekor. Med fælles puls og åndedrag skaber de en klang, som på én gang fylder hele rummet og når ud til hundredtusindvis af lyttere og seere.
Gennem 100 år har DR Symfoniorkestret været en del af danskernes liv – fra de første radioudsendelser i 1925 til nutidens digitale verden, hvor musikken kan opleves i hele landet og langt ud over grænserne. Men uanset hvordan lyden når os, begynder det altid her: med levende musikere og sangere på scenen og et publikum, der er med til at give musikken liv og nærvær.
At fejre 100 år er at se både tilbage og frem. Vor tids DR Symfoniorkestret står på skuldrene af alle dem, der lagde grunden før os – dirigenter, musikere, komponister, teknikere, lyttere og seere – og vi løfter arven videre ind i fremtiden. For i en tid, hvor meget kan fremstilles kunstigt, er menneskeligt nærvær blevet en gave. Her i Koncertsalen er det stadig kernen. Her mærker vi, at musikken er ægte – og at vi selv er det.
Et stort og varmt tillykke til DR Symfoniorkestret med de 100 år og en varm tak til alle – ikke mindst jer, vores fantastiske publikum – som har været med til at gøre orkestret til det vidunderlige musikalske fællesskab, det er i dag.
Musikken længe leve!
Kim Bohr
Chef for DR Koncerthuset, Den levende musik og P2
Velkommen til DR Symfoniorkestrets 100-års jubilæumskoncert – en aften, hvor vi ikke bare fejrer orkestret, men selve kraften i den levende musik og det særlige fællesskab omkring den.
I aften er vi sammen her i Koncertsalen for at dele det, der har båret orkestret og DR gennem et århundrede: lyden af et levende, menneskeligt fællesskab, som er tilgængeligt for alle, der vil lytte med.
I aften er over 300 medvirkende musikere og sangere på scenen – både DR Symfoniorkestret, DR Koncertkoret, BBC Singers og Københavns Drengekor. Med fælles puls og åndedrag skaber de en klang, som på én gang fylder hele rummet og når ud til hundredtusindvis af lyttere og seere.
Gennem 100 år har DR Symfoniorkestret været en del af danskernes liv – fra de første radioudsendelser i 1925 til nutidens digitale verden, hvor musikken kan opleves i hele landet og langt ud over grænserne. Men uanset hvordan lyden når os, begynder det altid her: med levende musikere og sangere på scenen og et publikum, der er med til at give musikken liv og nærvær.
At fejre 100 år er at se både tilbage og frem. Vor tids DR Symfoniorkestret står på skuldrene af alle dem, der lagde grunden før os – dirigenter, musikere, komponister, teknikere, lyttere og seere – og vi løfter arven videre ind i fremtiden. For i en tid, hvor meget kan fremstilles kunstigt, er menneskeligt nærvær blevet en gave. Her i Koncertsalen er det stadig kernen. Her mærker vi, at musikken er ægte – og at vi selv er det.
Et stort og varmt tillykke til DR Symfoniorkestret med de 100 år og en varm tak til alle – ikke mindst jer, vores fantastiske publikum – som har været med til at gøre orkestret til det vidunderlige musikalske fællesskab, det er i dag.
Musikken længe leve!
Kim Bohr
Chef for DR Koncerthuset, Den levende musik og P2
Om musikken
Mahler: Symfoni nr. 8
”Forestil Dem, at universet bryder ud i sang. Ikke med menneskelige stemmer, men med kredsende planeter og sole.” Sådan forsøgte komponisten Gustav Mahler at beskrive sin Symfoni nr. 8. Han havde svært ved at sætte ord på musikkens indhold, for symfonien er en af de mest omfangsrige, der nogensinde er skrevet. ”Det er så mærkeligt i sin form og indhold, at det er umuligt at skrive om”, sagde Mahler.
Da den gigantiske Symfoni nr. 8 blev opført i München for allerførste gang, var det en nyhed, der kunne mærkes helt heroppe i Danmark. Berlingske Tidende havde på forhånd omtalt nyheden om den store symfoni på forsiden, og efter uropførelsen skrev avisen: ”Til trods for det store apparat, værket sætter i bevægelse, er musikken let tilgængelig. De kritiske betænkeligheder måtte vige for dets skønheder, og man glædede sig over den rige fantasi og den betagende klang, der udmærker den fremfor så megen anden moderne musik. Opførelsen blev en æresdag for Mahler, hvis position nu synes urokkelig.”
Koncerten fandt sted i den enorme Musikfesthal i München, og den blev en fantastisk succes. Mahlers største symfoni nogensinde blev også hans største koncerttriumf. Publikum klappede og stampede i 20 minutter, og de tyske musikanmeldere var begejstrede. Alene synet var værd at skrive om! Symfoniens tilnavn Sinfonie der Tausend (De tusindes symfoni) var ganske vist ikke Mahlers eget, men det er nu ikke helt ved siden af: Ved uropførelsen i München var der nemlig 1030 medvirkende, fordelt på 858 sangere og 171 orkestermusikere – plus én dirigent, Mahler selv, i centrum for denne udladning, hvor ”universet bryder ud i sang”.
Den største symfoni
Symfonien blev skrevet på kort tid i løbet af sommeren 1906. Mahler komponerede kun i sine sommerferier; resten af året var han travlt beskæftiget af sit arbejde som dirigent. I 1907 brugte han sommerferien på at orkestrere symfonien, og derefter gik der tre år, før han i 1910 fik mulighed for at opføre den for første gang. Den koncert blev samtidig sidste gang, han dirigerede et af sine egne værker, for han døde året efter af en hjertesygdom, blot 51 år gammel.
Succesen fortsatte i årene op til 1. Verdenskrig, hvor symfonien blev opført mere end 30 gange – et utroligt antal, taget i betragtning af, hvor enorm en opgave, det er at stable en opførelse på benene. Men faktisk blev der nærmest konkurreret om at have så mange medvirkende som muligt i Sinfonie der Tausend. Mahlers hollandske protegé, dirigenten Willem Mengelberg, satte en rekord, der vist nok stadig er gældende, for ved en opførelse i 1912 brugte han ikke bare 1000, men 2000 medvirkende!
Men mennesket fulgte ikke den håbefulde vej, som Mahler anviste i sin symfoni. Verdenskrigens ragnarok i årene 1914 til 1918 skød alle håbefulde, romantiske drømme i stykker, og Mahlers symfoni med dens anvisning af vejen til Paradis begyndte at glide ud af koncertrepertoiret. Ligesom mange andre værker fra den senromantiske musik blev den i stigende grad betragtet som et fortidslevn fra en sammenstyrtet verden af i går.
En international Mahler-renæssance begyndte først i 1960'erne, og i 1980’erne bed den sig også fast i Danmark. I dag spiller orkestre over hele verden Mahlers symfonier, og publikum elsker det. Symfoni nr. 8 er dog af naturlige grunde den sjældneste skabning blandt hans værker, simpelthen fordi det er så enormt krævende, både økonomisk, pladsmæssigt, logistisk og musikalsk, at opføre det gigantiske værk.
Sangstemmer fra start til slut
Mahlers 8. symfoni er ikke bare hans mest omfangsrige, men nok også hans mest usædvanlige værk, uanset om Berlingske i 1910 fandt musikken let tilgængelig. Symfoniens kæmpestørrelse er svær at overskue ved en enkelt gennemlytning. Og budskabet i sangteksten er nok heller ikke ligetil i den moderne verden, hvor troen på Gud ikke præger livet på samme måde som den gjorde på Mahlers tid.
Symfonien består af to helt forskellige dele, som Mahler har forenet til samme formål. Første del er en gammel katolsk hymne til Helligånden, skrevet på latin: Veni, creator spiritus (Kom, Skaberånd). Anden del har tekst fra slutscenen af Goethes filosofiske læsedrama 'Faust'.
Al denne tekst gør, at der skal synges fra start til slut. Det havde man aldrig før hørt i en symfoni. Man kendte til symfonier med virkningsfulde 'slutkor' i sidste sats, som i f.eks. Beethovens 9. symfoni, men ikke til en symfoni, hvor kor og solister synger hele tiden. Mahler var stolt over den nytænkning:
”Hidtil har jeg kun anvendt den menneskelige stemme for at udtrykke noget, som kun er muligt med ord. Men her er sangstemmen også et instrument”, sagde han. ”Det er egentlig mærkeligt, at der ikke er nogen, der før er faldet over den idé. Det skønneste instrument er givet den rolle, som det er bestemt til, og alligevel ikke kun som klang, for den menneskelige stemme frembærer her digterens tanke."
Hyldest til Helligånden og Jomfru Maria
I Mahlers opfattelse er det Helligånden, der tænder gnisten til inspirationen, livet og kærligheden. Helligånden gør mennesket i stand til at leve fuldt – og meningsfuldt. Det oplevede Mahler selv hver gang han komponerede, og ordene fra den gamle hymnetekst til Helligånden, ”Veni, creator spiritus”, ramte ham som et lyn. ”Jeg har aldrig arbejdet sådan; det hele stod straks klart for mig; jeg behøvede blot at skrive det ned, som om det blev dikteret til mig”, sagde han.
Første del af symfonien med ”Veni, creator spiritus” varer cirka en halv time. Forbindelsen derfra og til anden del med Goethes filosofiske drama Faust er nok ikke umiddelbart tydelig. Især fordi vi i dag ikke er fortrolige med Goethes drama, som Mahlers tysksprogede publikum var det for 100 år siden. På Mahlers tid var det nok at skrive ”Slutscene fra Faust” over symfoniens anden halvdel, så vidste man, hvad det drejede sig om, fordi Goethes værk dengang var alment kendt.
Kort fortalt er 'Faust' en fortælling om en begavet mand, der indgår en pagt med djævelen for at forøge sin visdom og succes i livet. Ved sin død er han derfor i Satans magt. Regningen for hans stræben skal betales efter døden – i al evighed. I den opfølgende bog 'Faust II' åbner Goethe dog for det allersidste håb, der kan redde Faust ud af Helvedes mørke. Fausts ånd løftes i en storslået scene til himmels, og her mødes den af troens tilgivende moder, Jomfru Maria. Selv for en synder er der håb.
"Det evig-kvindelige drager os"
Slutscenen fra 'Faust II' har betaget mange komponister, fordi dens tekstlige udformning ligner et oplæg til en form for vokalværk, f.eks. et oratorium. Der indgår en række individuelle personroller og et kor, som får lov til at komme med den afsluttende pointe.
Goethe har placeret slutscenen i et bjerglandskab, tyndt befolket med eneboere og andre sjæle, der har trukket sig væk fra verden for bedre at kunne henvende sig til Gud. De er ”anakoreter”, og denne berømte ”anakoret-scene” fra Faust optog Mahler i årevis. Hans eksemplar af Goethes tekst var fuldstændig slidt. Og i den 8. symfoni fandt han endelig sin anvendelse af denne forestilling om menneskets åndelige stræben efter gudsriget.
De forskellige anakoreter, der kommer til orde i slutscenen, har gådefulde latinske navne: Pater ecstaticus og Pater profundus er to eremitter med hver sin ”ekstatiske” og ”profunde” (dybsindige) opfattelse af kærligheden. Doktor Marianus er en lærd mand ligesom Faust, men har rettet al sin åndelige kraft mod Jomfru Maria.
Så følger en række kvindelige gudsdyrkere: Una poenitentium er ”En bodfærdig kvinde” og Magna peccatrix er ”Den store synderinde”. Sammen med Mulier samaritana, ”Samaritanerinden” og Maria aegyptica, ”Den ægyptiske Maria” (en katolsk helgen) har de hver deres grunde til at stræbe fromt efter Gud.
Endelig træder så den hellige moder Mater gloriosa frem med ordene ”Kom! Kom! Hæv dig nærmere min sfære!”. Og Faust-scenen afsluttes med et Chorus mysticus af salige sjæle i Himmelen, der synger de berømte linjer: ”Das Ewig-Weibliche zieht uns hinan” (Det evig-kvindelige drager os til). En hyldest til kvinden, både den hellige moder Jomfru Maria, men også kvinden som symbol på tilgivelse, kærlighed og liv.
Rejsen mod Himmelen
Gigantiske musikværker som Mahlers 8. symfoni, der ikke skyer nogen midler for at præsentere os for uendeligheden, var en kunstnerisk tendens i begyndelsen af 1900-tallet. Mange komponister tumlede med de største tanker og forsøgte at planlægge, hvordan de kunne realiseres som grænseoverskridende kæmpeværker.
I USA forsøgte Charles Ives at skabe en ”Univers-symfoni”, hvor musikerne skulle være fordelt over bjerge og dale for at komme i samklang med sfærernes musik. Den russiske komponist Alexander Skrjabin arbejdede på det ultimative musikværk, kaldet ”Mysterium”, som ville forene mennesket med Gud, hvis musikken altså blev opført i Himalaya i et specialbygget tempel. I forhold til de fantasterier er Mahlers 8. symfoni trods alt 'nede på jorden': Gudstjenesten foregår i en borgerlig koncertsal.
Mahler mente, at alle hans tidligere symfonier kun var forspil til denne symfonis enorme udladning. Væk er alle de kampe, sørgemarcher og groteske konflikter, der præger hans foregående symfonier. Mahler havde virkelig fået kontakt til Helligånden. ”Dette er en stor glædesgiver”, sagde han. ”I mine andre værker er alting subjektivt tragisk.”
Selv syntes han, at den fineste ros var den, han oplevede ved generalprøven på symfonien. Da musikken i 1. del var klinget ud, lød en lille stemme fra et af børnene i drengekoret: ”Hr. Mahler, det er en smuk sang”. Skønheden i verdens største symfoni viste sig altså at være temmelig ligetil – ”lettilgængelig til trods for det store apparat, værket sætter i bevægelse”, som der stod i den danske avis i 1910.
Jens Cornelius
Dirigent & solister
Fabio Luisi
Fabio Luisi er født 1959 i Genova og har været DR Symfoniorkestrets chefdirigent siden 2016. Deres musikalske samarbejde er unikt, siger han: ”Det føles som om musikerne og jeg tænker på samme måde, uanset hvad vi spiller.”
Fabio Luisi har ført DR Symfoniorkestret til toppen af det internationale musikliv. Denne vinter var han med orkestret på Europaturné med strålende modtagelse hos publikum og musikanmeldere. Og sidste år vandt deres indspilning af Carl Nielsens Symfoni nr. 4 og 5 den engelske Gramophone Award som ”Record of the Year”.
Fabio Luisis planer med orkestret rækker mange år frem – på vej er en samlet indspilning af Alexander Skrjabins orkesterværker, og næste store projekt er de samlede orkesterværker af Arnold Schönberg.
Med sine fænomenale evner og store selvdisciplin passer Luisi desuden to andre stillinger, for han er også chefdirigent for Dallas Symfoniorkester i USA og for NHK Radiosymfoniorkestret i Tokyo.
Camilla Nylund
Den finske sopran Camilla Nylund, født i Vaasa 1968, er et af Finlands største klassiske sangernavne. I sin internationale karriere gennem tre årtier har hun sunget på verdens største operascener, bl.a. Wiens Statsopera, Metropolitan Operaen i New York, La Scala i Milano og ved festspillene i Salzburg og Bayreuth.
Hendes mange roller inkluderer mange af de store sopranpartier fra det klassisk-romantiske repertoire, men vægten ligger især på operaerne af Richard Strauss og af Wagner. I denne sæson synger hun rollen som valkyrien Brünnhilde i Wagners 'Nibelungens Ring' på både La Scala, Wiens Statsopera og ved Wagnerfestspillene i Bayreuth. På et gæstespil i Japan med Wiens Statsopera har hun netop optrådt i rollen som Marskallinden i Richard Strauss’ 'Rosenkavaleren'.
Hun gør også gerne plads til nye musikalske opdagelser: I dansk musikliv gjorde hun en uforglemmelig indsats i rollen som 'Den store skøge', da hun med DR Symfoniorkestret genoplivede Rued Langgaards opera 'Antikrist', og i 2023 sang hun på Hamborg Statsopera for første gang titelrollen i Sjostakovitjs intense 'Lady Macbeth fra Mtsensk'.
(Camilla Nylund synger Magna Peccatrix i Mahlers 8. symfoni. Camilla Nylund erstatter med kort varsel Jacquelyn Wagner, der desværre har måttet melde afbud pga. sygdom)
Valentina Farcas
Sopranen Valentina Farcas er født 1975 i Bukarest. Hun er vokset op med sang og opera, for begge hendes forældre var sangere på Rumæniens Nationalopera. Selv er hun uddannet i Tyskland og begyndte sin karriere i Berlin som solist på Komische Oper. De senere år har hun arbejdet freelance og optræder i Europa, USA og Asien.
Valentina Farcas har mange gange optrådt sammen med DR Symfoniorkestrets chefdirigent Fabio Luisi. Sidste år sang hun titelrollen i en italiensk opsætning af Bellinis opera 'Norma', dirigeret af Luisi, og hun medvirkede i Luisis amerikanske koncertopførelse af Wagners 'Nibelungens Ring' med Dallas Symfoniorkester. Hun har også været sopransolist med Luisi og DR Symfoniorkestret i Brahms’ 'Ein deutsches Requiem'.
Blandt hendes indspilninger er Bellinis opera 'I Capuleti e i Montecchi' og Mozarts Messe i c-mol.
(Valentina Farcas synger Una Poenitentium i Mahlers 8. symfoni)
Liv Redpath
Den amerikanske sopran Liv Redpath er født 1992 og har en imponerende karriere på de førende scener i Europa og Nordamerika.
I denne koncertsæson skal hun bl.a. være solist i Mahlers 8. symfoni med Berliner Filharmonikerne og chefdirigent Kirill Petrenko, hun skal opføre Debussys 'La damoiselle élue' med Los Angeles Filharmonikerne og dirigenten Esa-Pekka Salonen, og med det italienske RAI Radiosymfoniorkester optrådte hun denne sommer med Hans Abrahamsens virtuose 'let me tell you', dirigeret af Thomas Dausgaard.
På operascenerne synger hun ofte Mozart, bl.a. Pamina i 'Tryllefløjten' på Hamborgs Statsopera og rollen som Konstanze i 'Bortførelsen fra seraillet' ved Glyndebourne Festivalen i England.
Her i DR Koncerthuset har hun tidligere været solist Mozarts Messe i c-mol og i Carl Nielsens 'Hymnus Amoris' og Symfoni nr. 3.
(Liv Redpath synger Mater Gloriosa i Mahlers 8. symfoni)
Wiebke Lehmkuhl
Den tyske mezzosopran Wiebke Lemkuhl er født 1983 i Oldenburg. Hun har sin gang på de største operascener i Europa, bl.a. La Scala i Milano, den Bayerske Statsopera og ved Salzburg Festspillene. En af hendes vigtigste roller er som Erda i Wagners 'Nibelungens Ring', som hun denne sæson synger på Wiens Statsopera og på Covent Garden i London.
Solopartierne i Mahlers symfonier har hun bl.a. sunget i Berliner Filharmonien og Wiens Musikverein. Tidligere i år opførte hun Mahlers 'Das Lied von der Erde' sammen med den danske dirigent Nikolaj Szeps-Znaider og Lyon Nationalorkester. Hun har to gange tidligere optrådt her i Koncerthuset, senest da Fabio Luisi dirigerede Mahlers 2. symfoni.
Blandt hendes indspilninger er Bachs 'Matthæuspassion', indspillet med dirigenten Riccardo Chailly, og Beethovens 9. symfoni dirigeret af Marek Janowski.
(Wiebke Lehmkuhl synger Mulier Samaritana i Mahlers 8. symfoni)
Jasmin Jorias
Den tyske mezzosopran Jasmin Jorias er fastansat som solist ved operahuset i Basel i Schweiz. Her synger hun nogle af de vigtigste roller for hendes stemmetype, bl.a. titelrollen i Carmen og Waltraute og Fricka i Wagners operacyklus 'Nibelungens Ring'. Som gæstesolist har hun optrådt mange steder i Europa, bl.a. på Komische Oper i Berlin, i Amsterdams berømte sal Concertgewbouw og Operaerne i Köln og Mannheim.
Jasmin Jorias var ved at uddanne sig som skuespiller, inden hun i stedet tog fat på sangkarrieren, og teater er stadig en integreret del af hendes arbejde med scenekunst. På Theater Basel opfører man på 3. år et skuespil for børn, hun har skrevet og instrueret og selv har hovedrollen i, og hendes næste forestilling er på vej.
(Jasmin Jorias synger Maria Egyptiaca i Mahlers 8. symfoni)
David Butt Philip
Tenoren David Butt Philip er fra England, født 1980. Han begyndte sin sangerkarriere som drengesopran, inden han som voksen sanger uddannede sig i Manchester og London. Han var først tilknyttet Covent Garden, operahuset i London, og siden har han udfoldet sin karriere på mange europæiske scener.
På Wiens Statsopera og Deutsche Oper i Berlin har han sunget Wagner-roller som Lohengrin og Stolzing i 'Mestersangerne i Nürnberg'. Af særlig betydning for ham er hovedrollen som Florestan i Beethovens 'Fidelio', som han bl.a. har sunget på Metropolitan Operaen i New York, Semper Operaen i Dresden og på Covent Garden.
Som tenorsolist har han været med til at opføre Mahlers 8. symfoni med bl.a. Tjekkisk Filharmonisk Orkester og Dresdens Statskapel, og sidste år debuterede han som solist med Berliner Filharmonikerne i Dvořáks Stabat Mater.
(David Butt Philip synger Doctor Marianus i Mahlers 8. symfoni)
Christoph Pohl
Den tyske baryton Christoph Pohl er født 1976, uddannet i Hannover og Hamborg. Han var fra 2005 til 2018 fast solist ved den berømte Semper Opera i Dresden. Siden har han sunget freelance rundt om på de store europæiske scener, bl.a. Deutsche Oper i Berlin, Covent Garden i London, den Bayerske Statsopera i München og på La Fenice Operaen i Venedig. Sidste år fik han fremragende anmeldelser, da han på Operaen i København sang titelrollen i Manfred Trojahns moderne opera 'Orest'.
Til nytår medvirker Christoph Pohl i Johann Strauss’ operette 'Flagermusen' på Semper Operaen i Dresden, og næste år synger han bl.a. rollen som Germont i Verdis opera 'La Traviata' på Covent Garden og Kurwenal i Wagners 'Tristan og Isolde' på Statsoperaen i Hamborg.
Han blev sidste år tildelt hæderstitlen Kammersanger i Hamborg.
(Christop Pohl synger Pater Estaticus i Mahlers 8. symfoni)
David Steffens
Bassangeren David Steffens, født 1984, kommer fra Bayern og er uddannet i Salzburg. Han har desuden fået undervisning af sangerlegender som Dietrich Fischer-Dieskau og Christa Ludwig.
David Steffens er solist ved Operaen i Stuttgart, hvor han i denne sæson bl.a. synger rollen som Kommandanten i Mozarts opera 'Don Juan'. Derudover har han en meget aktiv freelancekarriere. Blandt hans vigtigste partier er Wagners basroller, bl.a. Wotan i 'Nibelungens Ring', og rollen som Baron Ochs i Strauss’ 'Rosenkavaleren', som han har sunget på Berlins Statsopera.
Som koncertsanger i symfoniske værker har David Steffens optrådt med bl.a. Wiener Filharmonikerne og Berliner Filharmonikerne. Baspartiet som Pater profundus i Mahlers 8. symfoni har han sunget adskillige gange, f.eks. i Tokyo med Fabio Luisi og NHK Radiosymfoniorkestret.
(David Steffens synger Pater Profundus i Mahlers 8. symfoni)
Kor
Københavns Drengekor
Københavns Drengekor – Det Kongelige Kantori kunne sidste år fejre sit 100-års jubilæum. Koret blev grundlagt i 1924 af Mogens Wøldike og er i dag tilknyttet Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole.
Københavns Drengekor optræder både a cappella og med orkester. Ved store koncerter medvirker op til 120 sangere, idet et mandskor lægger den klanglige bund i musikken. Københavns Drengekor synger hovedsageligt klassisk musik, som er skrevet til netop drenge- og mandsstemmer. Korets omfattende virke har betydet, at personligheder som Benjamin Britten, Raphael Kubelik, Andrew Davies og Paul McCreesh alle har været gæstedirigenter. Koret har en omfattende koncertvirksomhed i Danmark og har vundet internationalt ry med dets turnéer i hele verden.
Carsten Seyer-Hansen har været korets kunstneriske leder siden 2020.
H.M. Kongen er protektor for Københavns Drengekor.
BBC Singers
Det britiske kor BBC Singers er et af verdens ældste eksisterende radiokor, grundlagt i 1924, dengang radio var en helt ny opfindelse. BBC Singers blev dermed et forbillede for radiokor i hele Europa.
Koret har hjemme i London, og dets hovedopgave er at optræde ved BBC’s musikproduktioner i radio og tv, ikke mindst sammen med BBC’s Symfoniorkester. Koret har også sin egen koncertserie i London med a cappella-musik, og det bliver ofte inviteret til at synge ved musikfestivaler i ind- og udland – og som i aften at slå sig sammen med de danske kolleger i DR Koncertkoret.
Chefdirigent for BBC Singers er den svensk-franske dirigent Sofi Jeannin, der også er dirigent for det danske vokalensemble Ars Nova Copenhagen. Til næste år overtager Owain Park posten som chefdirigent for BBC Singers.
-
BBC Singers:
Chefdirigent: Sofi Jeannin
Første gæstedirigenter: Bob Chilcott, Owain Park
Associeret dirigent: Nicholas Chalmers
Composer in association: Roderick Williams
Artist in residence: Eric Whitacre
Artists in association: Abel Selacoe, Anna Lapwood
Korchef: Jonathan Manners
Ensemblemanager: Ellie Sperling
Tourmanager: Kathryn Aldersea
DR Koncertkoret
DR Koncertkoret består i fuld opstilling af 74 professionelle sangere, der kommer på scenen, når publikum skal opleve den store korklang indenfor alle klassiske genrer og epoker. Koret, der har eksisteret i over 90 år, har fra starten i 1932 været en fast musikalsk partner til DR Symfoniorkestret, både ved koncerter, på indspilninger og ved nogle af orkestrets udlandsturnéer. DR Koncertkoret har også optrådt med en lang række danske og internationale orkestre og ensembler, og man kan desuden hver sæson opleve koret alene i a cappella-kormusik.
Både det klassiske repertoire og den nye musik er vigtig for DR Koncertkoret. Per Nørgårds Symfoni nr. 3 er skrevet specielt til koret, der har opført og indspillet værker af moderne mestre som Henze, Stockhausen, Ligeti, Berio og Penderecki. Korets senest indspilning blev i britiske Gramophone fremhævet som “tremendous…[the] works are ravishingly sung”.
DR Koncertkoret medvirker ofte ved DR Symfoniorkestrets populære koncerter med filmmusik, senest ’Galaxymphony – the Final Odyssey’ i april måned.
I august opførte DR Koncertkoret sammen med DR Symfoniorkestret Beethovens Symfoni nr. 9 ved de berømte promenadekoncert 'the Proms' i London – en opførelse, der blev gentaget som sæsonåbning i DR Koncerthuset. Og i sidste uge medvirkede koret ved opførelsen af Rued Langgaards 'Sførernes musik'.
I sæson 2025-26 kan DR Koncertkoret også opleves sammen med DR Symfoniorkestret i Stravinskijs Salmesymfoni. DR Koncertkoret opfører også Duruflés Requiem.
Siden 2022 er DR Koncertkorets syngemester Poul Emborg, der selv har været sanger i DR’s kor i mere end tre årtier.
Sangerliste
BBC Singers
Sopran
Rachel Ambrose Evans
Rebecca Lea
Eve McGrath
Olivia Robinson
Emma Tring
Alt
Cathy Bell
Mercè Bruguera Abelló
Helena Cooke
Katherine Nicholson
Tenor
James Botcher
Peter Davoren
Benjamin Durrant
Samuel Jenkins
Tom Raskin
Bas
Timothy Dickinson
Jamie W. Hall
Oliver Hunt
Edward Price
Andrew Rupp
DR Koncertkoret
Sopran
Anna Miilmann
Christine Nonbo Andersen
Jihye Kim
Camilla Toldi Bugge
Nina Fischer
Magdalena Kozyra
Marianne G. Nielsen
Anna Carina Sundstedt
Anna Bæk Christensen
Malene Nordtorp
Philippa Cold
Julie Borgwardt-Stampe
Marianne Mailund Heuer
Hanna Kappelin
Louise Odgaard
Iben Silberg
Anna Maria Wierød
Katrin Helena Kuslap
Alt
Rikke Lender
Hanna-Maria Strand
Susanna Elin Gøtz
Anna Caroline Olesen
Lone Mahaut Grønnum
Hanne Struck-Schøning
Hanne Marie le Fevre
Fanny Kempe
Linnéa Lomholt
Maria Erlansson
Susanne Balle
Kristine Gether
Aleksandra Vagner Pedersen
Simone Rønn
Rose-Ann Selmer
Eva Wöllinger-Bengtson
Elenor Wiman
Nanna Ipsen
Tenor
Emil Lykke
Adam Riis
Jens Rademacher
Kristoffer Appel
Benjamin Nellemose
Morten Schønberg Sørensen
Harold Thalange
Nils Greenhow
Rasmus Gravers Nielsen
John Andert
Tomas Medici
Palle Skovlund
Jens Olav Heckmann
Joseph Mossop
Bas
Jakob Soelberg
Lauritz Jakob Thomsen
Johan Bogren
Piet Larsen
Hans Lawaetz
Asger Lynge Petersen
Mads Skovgaard Andersen
Jakob Vad
Lucas Bruun de Neergaard
Martin Palsmar
Johan Karlström
Daniel Åberg
David McCune
Rasmus Kure Thomsen
Mikkel Tuxen
Per Høyer
Marcel Slakonja
Stefan Cushion
Orkester
DR Symfoniorkestret
DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.
DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi gæstespillede i august ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni. Forrige weekend gav orkestret koncerter i Rumæniens hovedstad Bukarest.
Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der netop er udkommet i sidste uge. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.
Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.
Musikerliste
Koncertmester
Soo-Jin Hong
Violin 1
Soo-Jin Hong
Ludvig Gudim
Bartosz Skibinski
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Astrid Øland
Violin 2
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Bodil Kuhlmann
Line Marie Most
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Hedvig Oftedahl
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev
Rebecka Freij
Borbála Brezovszky
Bratsch
Nicholas Algot Swensen
Michael Andreas Grolid
Gunnar William Lychou
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Katarzyna Bugala
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Jens Bendix Nielsen
Cello
Henrik Dam Thomsen
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Peter Morrison
Louisa Schwab
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska
Bas
Einars Everss
Joel Gonzalez
Astor Cortabarria Adde
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Fløjte
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Mikael Beier
Lene Beaver
Russell Satoshi Itani
Obo
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Lavinia Opris
Sven Buller
Klarinet
Johnny Teyssier
Gerbrich Meijer
Per Majland
Klaus Tönshoff
Søren Elbo
Fagot
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Dorte Bennike
Britta Cortabarria
Ioan-Alexandru Chirica
Horn
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson
Anna Nygård Lingdell
Karl Johan Åhnberg
Trompet
Michael Frank Møller
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen
Ketil Christensen
Jens Chr. Gotholdt
Gunnar Kristinn Óskarsson
Lars Ole Schmidt
Basun
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe
Ole Elias Bergersen
Askil Moxnes Okkenhaug
Aron Westberg
Tuba
Thomas Andre Røisland
Harpe
Zachary James Hatcher
Lauriane Chenais
Vianne Catherine Sali
Berit Spælling
Tasteinstrumenter
Per Salo
David Bendix Nielsen
Rikke Sandberg
Hazel Friedmann
Mandolin
Allan Sjølin
Slagtøj
Gert Skød Sørensen
Jakob Weber Egholm
Oliver Kragelund
Pauker
René Felix Mathiesen
Nicola Carrara
DR SYMFONIORKESTRET i 100 ÅR
100 år i billeder
Da DR blev grundlagt i 1925, fik alle danskere mulighed for at lytte til levende, klassisk musik gennem tidens nye medie. Vi har samlet en række højdepunkter fra DR Symfoniorkestrets 100-årige historie, som viser hvordan musik og medier har levet side om side i DR, helt fra begyndelsen til i dag.
Vi har altid været et orkester med mange stærke personligheder...
DR Symfoniorkestrets lyd er skabt af generationer af musikere, som gennem et århundrede har formet orkestrets personlighed. Mød violinisterne Helle Hanskov Palm, der har fejret 40-års jubilæum og er orkestrets længst siddende medlem, og Kern Westerberg, der som en af de senest tilkomne har mange år i orkestret foran sig. I artiklen 'Et orkester i evig bevægelse', fortæller de bl.a. om at være ny i orkestret før og nu og om at bære en særlig arv videre i en organisme, der løbende udskifter sine celler.
Et skatkammer af lyd
Lyden af DR Symfoniorkestret er en helt anden i dag end for 100 år siden. Det kan man høre gennem hele jubilæumsåret i P2-programmet ‘Guldkoncerten’. Lyt i DR Lyd – og læs artiklen om orkestrets udvikling, set gennem P2-vært Jens Cornelius' briller. Han har fulgt orkestrets koncerter i årtier og udvælger de bedste historiske optagelser til 'Guldkoncerten'.
P2 FEJRER DR SYMFONIORKESTRET
P2 rydder fladen
Lyt med torsdag 30. oktober, når P2 dagen igennem fejrer DR Symfoniorkestrets 100 år med nedslag i orkestrets historie, gæster, lytterønsker, nørderier og anekdoter. Det hele kulminerer selvfølgelig med Torsdagskoncerten direkte fra DR Koncerthuset.
I DR Lyd kan du også finde serierne
• 'OMG! Musikernes bedste historier' bl.a. om improviserede feberredninger og en champagneprop, der ikke ville af...
• 'Orkesterlyd i 100 år', fem udsendelser om DR Symfoniorkestrets lyd dengang og nu (sendes fra 2. november).
• 'Det vi hørte i 100 år' om musikkens historie i DR, hvor den klassiske musik har været med fra begyndelsen.
MEGET MERE MAHLER I DR LYD
Dyk ned i Mahlers liv og musik
I serien 'Hammers komponister' handler episoden 'Gustav Mahler og den sorgfulde kærlighed' om to kunstneres forelskelse og om en kærlighed, der efterlader både dyb sorg og smuk musik.
I P2 Koncerten kan du finde flere koncertoptagelser med musik af Mahler.
I 'Orkesterguiden' handler en af episoderne om Mahlers 1. symfoni.
Find det hele i DR Lyd.
DR SYMFONIORKESTRET OG MAHLER I DRTV
Se koncerten
Koncerten med Mahlers 8. symfoni sendes på DR1 fredag 31. oktober kl. 21.30 og kan også ses i DRTV.
I DRTV kan du finde mange flere koncerter med DR Symfoniorkestret – varm fx op med Mahlers 3. symfoni i en koncertoptagelse fra sidste år.
DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER
Nyt album med DR Symfoniorkestret
Deutsche Grammophon har netop udgivet DR Symfoniorkestret og Fabio Luisis indspilning af Alexander Skrjabins samlede orkesterværker, der samtidig kan ses på selskabets eksklusive streamingplatform DG Stage +.
Lyt til musikken i din foretrukne streamingtjeneste, hvor du også kan finde orkestrets roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og den første udgivelse i den kommende serie med Arnold Schönbergs orkestermusik.
DIGITALE SALSPROGRAMMER
DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter
Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:
Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionsplanlægger: Karen Skriver Zarganis
Producent for DR Koncertkoret: Peter Tönshoff
Produktionsledere: Jakob Helmer Mørck, Morten Danvad, Sasja Ekenberg, Anne Dueholm Jacobsen, Cecilie Honoré, Milena Nielsen
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset
DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • BECKETT-FONDEN • SPORTGOODSFONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • AXEL MUUSFELDTS FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • GANGSTEDFONDEN • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE