Fra alle os til alle jer
100 år med Disney – Live in concert
flere datoer
Koncertsalen Få billetter tor. 30. november 2023 KL. 20.00 Koncertsalen Få billetter fre. 01. december 2023 KL. 20.00 Koncertsalen Få billetter lør. 02. december 2023 KL. 20.00DR Symfoniorkestret og solister drysser musikalsk stjernestøv over alle tiders Disney-klassikere og tager dig med gennem de største øjeblikke i 100 års eventyrlig tegnefilm. Vær med til at hylde musikken fra Disney-filmenes magiske verden i Koncertsalen med Jakob Stegelmann som vært og over 120 medvirkende.
100 år med ikoniske figurer. 100 år med eventyr, fantasi og fantastiske fortællinger. Og 100 år med ægte musikalsk magi. Kort sagt: 100 år med Disney!
Musikken er en uundværlig del af de magiske Disney-verdener, som i næsten et århundrede har tryllebundet børn og voksne verden over. Det fejrer vi denne aften i Koncertsalen, hvor DR Symfoniorkestret sammen med Jakob Stegelmann blænder op for 100 års Disney-eventyr, fortalt gennem deres forrygende symfoniske soundtracks og levende billeder i salen.
Scenen i Koncertsalen fyldes med over 120 medvirkende sangere og musikere fra DR Symfoniorkestret og DR Koncertkoret, mens aftenens solister lægger stemme til nogle af alle tiders bedste Disney-melodier - sunget på dansk: Andrea Lykke Oehlenschlæger, Diluckshan Jeyaratnam og Pelle Emil Hebsgaard.
Glæd dig til en aften med fuldt blus på musikken – og på minderne, humoren og de store følelser, som forbinder alle os, der er vokset op med Disneys forunderlige verdener.
Musik fra bl.a.
Løvernes Konge
Den lille havfrue
Snehvide
Frost
Aladdin
Skønheden og Udyret
Kunstnere:

DR Symfoniorkestret
Orkester

DR Koncertkoret
Kor

Michael Kosarin
Dirigent

Jakob Stegelmann
Vært

Andrea Lykke Oehlenschlæger
Solist

Diluckshan Jeyaratnam
Solist

Pelle Emil Hebsgaard
Solist