Brit Floyd P-U-L-S-E
Celebrating the 30th Anniversary of The Division Bell - 2. ekstrakoncert
Koncertsalen
13. oktober 2024 KL. 15.00
flere datoer
Brit Floyd bringer deres hyldest af Pink Floyd tilbage til Koncertsalen, når de fejrer 30-års jubilæet af The Division Bell. Det bliver en genskabelse af Pink Floyds sidste Division Bell tour, hvor publikum kan se frem til et imponerende laser- og lysshow, den ikoniske runde skærm, oppustelige rekvisitter og klassikere som ”Dark Side of the Moon” og ”The Wall”.
Brit Floyd vender tilbage til Danmark med P·U·L·S·E, deres største og mest spektakulære produktion til dato. Det mere end to og en halv timer lange show indeholder klassikere fra Pink Floyds fantastiske albums, inkl. ”Dark Side of the Moon”, ”The Wall”, ”Wish You Were Here”, ”Animals”, ”The Division Bell”, ”Meddle” og meget mere. I 1994 var Division Bell Tour den bedst sælgende tour i rockmusikkens historie og Pink Floyd spillede for mere end fem millioner mennesker i 68 byer. Det blev en episk afslutning for et af de mest indflydelsesrige rockbands i historien.
Et band af musikere kommer til at indtage scenen for at fremføre udgaver af de klassiske Pink Floyd-sange node for node. Med i bandet, er den mangeårige guitarist/vokalist og orkesterleder Damian Darlington, der har optrådt ved mere end 2.500 Pink Floyd-relaterede koncerter i løbet af sin karriere. Øvrige medlemmer i Brit Floyd er Ian Cattell, Edo Scordo, vinderen af det canadiske Idol, Eva Avila og alle de andre talentfulde musikere, der har tilsluttet sig bandet i løbet af det sidste årti.
Siden de startede i Liverpool i januar 2011, har Brit Floyd rejst verden rundt og givet mere end 1000 koncerter. De har udsolgt turnéer i Europa, Nordamerika, Sydamerika, Asien og Mellemøsten og har optrådt på nogle af verdens største scener, blandt andet Londons prestigefyldte Royal Albert Hall, det imponerende Red Rocks Amphitheatre i Denver, Colorado, det historiske Greek Theatre i Los Angeles og, det såkaldte ”Showplace of the Nation”, New York Citys Radio City Music Hall på Manhattan."
Brit Floyd's VIP M&G Soundcheck Experience
VIP gæster vil modtage et særligt Brit Floyd VIP Meet & Greet Soundcheck Experience pas og nøglesnor, og få mulighed for at gå i merchandiseboden og snakke med tour-crewet.
Du vil af Brit Floyds Tour manager, blive inviteret ind i salen til den private soundcheck experience. Brit Floyd vil optræde med to klassiske Pink Floyd numre, som ikke er en del af aftenens koncert, og musikerne vil efterfølgende komme ned fra scenen og hilse på alle VIP-gæsterne. Musikerne vil glædeligt snakke, signere merchandise og tage fotos.
Brit Floyd fans kan forvente en mindeværdig og personlig oplevelse.