Kalender

DR Pigekoret i mørke

lør 26. oktober 2024 kl 19.30

DR Pigekoret slukker for lyset i Koncertsalen Alsion i Sønderborg og inviterer ind i musikken og mørket. Kom helt tæt på stemmer, ord og klange i en musikalsk fortælling sat sammen af musik du kender og musik som du måske aldrig har hørt før, præsenteret på en anderledes måde i mørket.

DR Pigekorets mørkekoncerter er blevet en stærk tradition i DR Koncerthuset gennem de sidste ti år. Her markerer koret overgangen til efteråret med en koncertoplevelse, hvor mørket og roen får lov til at sænke sig, så alle på scenen og i publikum sammen kan give sig helt hen til mørket og musikkens kraft.  

Når vi lukker øjnene eller slukker lyset, oplever og mærker vi musik og lyd ekstra intenst. Derfor bindes musikken i DR Pigekorets mørkekoncerter sammen af en lydfortælling, som er med til at give oplevelsen en ekstra dimension.

Selve det musikalske program holdes hemmeligt inden koncerten, men der venter både velkendt og ny musik som kredser omkring et universelt tema. Koncertprogrammet, hvor du kan læse mere om musikken og de medvirkende, udleveres først efter koncerten.

DR Pigekoret & Charlotte Rowan

Kunstnere:

DR Pigekoret

Kor

Charlotte Rowan

Dirigent

Køb billetter

Koncertsalen Alsion, Sønderborg

lør 26. oktober 2024 KL. 19.30

Relaterede arrangementer

Rabatmuligheder

Pluk & Mix

Koncerten indgår som en del af Pluk & Mix. Med Pluk & Mix har du mulighed for selv at sammensætte din egen unikke koncertrække bestående af minimum fire koncerter. Når du sammensætter dine koncerter på denne måde, får du 10% rabat på alle koncerter med DRs Kor & Orkestre. Du skal dog vælge minimum fire forskellige koncerter, men du bestemmer selv hvor mange billetter, du køber – hvis du fx ønsker at invitere kæresten med til de tre koncerter og flere venner eller familien med til den fjerde. Det er dog ikke muligt, at kombinere din pluk og mix-rabat med vores øvrige rabatter og tilbud. Når du først har købt din Pluk & Mix pakke, er det ikke muligt at tilføje flere koncerter til pakken efterfølgende. Du kan læse mere om Pluk og Mix i memuen: 'Dit besøg' - 'Billettyper & Rabatter'.

U30

Børn og unge under 30 år får 50% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre. Du vælger U30 rabat ved at vælge et sæde i salsplanen. Herefter kan du se hvilke billettyper/priser der kan vælges til den pågældende koncert. Husk at legitimation skal forevises på forlangende ved indgangen. Rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.

Grupperabat

Du kan få 10% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre ved køb af minimum 25 billetter. Billetter bestilles via gruppesalg@dr.dk. Rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.