DR Vokalensemblets sommerkoncert
Ud i det grønne
Trinitatis Kirke, København
22. juni 2024 KL. 16.00
flere datoer
DR Vokalensemblet og chefdirigent Martina Batič afslutter sæsonen med musik, der tager os med ud i det grønne – fra skove, enge og bakker til blomstrende haver og parker. Hør nattergalenes sang og vindens susen i trækronerne i musik af bl.a. Britten, Delius og søskendeparret Fanny og Felix Mendelssohn.
Kom med DR Vokalensemblet og chefdirigent Martina Batič ud i det grønne, hvor luften er frisk, fuglene synger og sangen har vinger!
I selskab med søskendeparret Felix og Fanny Mendelssohn hører vi nattergalenes sang og blade, som rasler blidt i sommervinden. Svenske Nils Lindberg skildrer skovbrynets lyde og duften af græs og blomster i en sen skumringstime, mens Ingvar Lidholm tager os med ud i sommergrønne bjerge, hvor unge elskende synger til hinanden hen over dalene.
Frederik Delius sender musikalske ekkoer hen over vandspejlet på en smuk sommeraften, og Benjamin Britten skaber sommerfest med fiskere, bønder og blomsterpiger, som viser deres høst som hyldest til den engelske 1600-tals dronning Elizabeth I i operaen Gloriana.
Som afslutning på aftenen præsenterer DR Vokalensemblet en buket sommerlige engelske folkesange, som viser at solskinsvejr og lyse sommeraftener trods alt ikke kan forhindre et knust hjerte eller to...
Program
Download ProgramProgram
Felix Mendelssohn
Im freien zu singen (op 59)
Fanny Mendelssohn
Gartenlieder (op 3)
Nils Lindberg
Sommarpsalm
Ingvar Lidholm
Sommarafton
Joseph Canteloube
Bailero
Frederick Delius (1862-1934)
Two songs to be sung of a summer night on the water
Benjamin Britten (1913-76)
Choral Dances from Gloriana
Vaughan Williams, Gustav Holst, David Willcocks
Engelske sommersange
Kunstnere
Martina Batič
Dirigent
DR Vokalensemblet
Kor