Kalender

Himmelsk lys

fre 23. februar 2024 kl 17.30

DR Vokalensemblet lyser Marmorkirken op med musik, som udforsker både sollys, måneskin, stjerneglans og det evige, himmelske lys. I anledning af Copenhagen Light Festival bliver kormusikken rammet ind af moderne lysdesign og elektroniske lydflader af Christoffer Møller.

Blandt vinterens måneder er februar den lyseste, som giver sikre varsler om, at varmen og lyset er på vej tilbage.

I gamle dage fejrede man Kyndelmisse, som betyder ’lysmesse’, i begyndelsen af februar – men også vores egen tid, og vores egen by, har sin helt egen lysfest. I februar lyser Copenhagen Light Festival nemlig gader, bygninger og vandspejl op med stærke farver, smukke mønstre og strålende lysskulpturer.

Som en musikalsk bidrag til festivalen lyser DR Vokalensemblet og den unge dirigent Krista Audere det smukke rum i Marmorkirken op med musik, som udforsker sollys, måneskin, stjerneskær, nordlys og evighedens himmelske lys.

Sammen med den klare lyd af korets stemmer skaber komponisten og keyboard-spilleren Christoffer Møller stemningsfulde elektroniske lydflader, og moderne lysdesign føjer nye dimensioner til Marmorkirkens store, stilfulde kirkerum.

Program

Eric Whitacre

Lux aurumque

Sergei Rachmaninov

Cherubic Hymn

Ēriks Ešenvalds

Northern Lights

Joanne Metcalf

Shining light

Shruthi Rajasekar

Star of Rohini

Gundega Šmite

Light seeking light

Kunstnere:

Elena Mitrevska

Dirigent

Christoffer Møller

Keyboards

Køb billetter

Marmorkirken (Frederikskirken)

fre 23. februar 2024 KL. 17.30

Relaterede arrangementer

Rabatmuligheder

Pluk & Mix

Koncerten indgår som en del af Pluk & Mix. Med Pluk & Mix har du mulighed for selv at sammensætte din egen unikke koncertrække bestående af minimum fire koncerter. Når du sammensætter dine koncerter på denne måde, får du 10% rabat på alle koncerter med DRs Kor & Orkestre. Du skal dog vælge minimum fire forskellige koncerter, men du bestemmer selv hvor mange billetter, du køber – hvis du fx ønsker at invitere kæresten med til de tre koncerter og flere venner eller familien med til den fjerde. Det er dog ikke muligt, at kombinere din pluk og mix-rabat med vores øvrige rabatter og tilbud. Når du først har købt din Pluk & Mix pakke, er det ikke muligt at tilføje flere koncerter til pakken efterfølgende. Du kan læse mere om Pluk og Mix i memuen: 'Dit besøg' - 'Billettyper & Rabatter'.

U30

Børn og unge under 30 år får 50% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre. Du vælger U30 rabat ved at vælge et sæde i salsplanen. Herefter kan du se hvilke billettyper/priser der kan vælges til den pågældende koncert. Husk at legitimation skal forevises på forlangende ved indgangen. Rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.

Grupperabat

Du kan få 10% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre ved køb af minimum 25 billetter. Billetter bestilles via gruppesalg@dr.dk. Rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.