Luisi & Brahms’ 3.
flere datoer
Koncertsalen fre. 09. februar 2024 KL. 19.30For den russiske komponist Alexander Skrjabin gik vejen til Paradis gennem musik og erotik – det beskriver han i det svulmende mesterværk ”Poème de l’extase”. Brahms’ skønne Symfoni nr. 3 rummer en melankolsk kærlighed, mens Hans Abrahamsen lader violinen synge i sine to nye orkesterstykker.
Den russiske komponist Skrjabin er i fokus hos DR Symfoniorkestret denne sæson. Et af hans mest personlige værker er Poème de l’extase (”Digt om ekstasen”), der beskriver kærligheden og erotikken som vejen til det guddommelige. Skrjabin ønskede at bringe hele verden i ekstase, og hans musik skal simpelt hen opleves – allerbedst live i en koncertsal, hvor der også er fuldt blus på orgelet, og det er der på Koncertsalens mægtige koncertorgel!
Dybe længsler af mere uforløst art møder man i Brahms’ uendeligt smukke og melankolske Symfoni nr. 3. Blandt Brahms’ symfonier er det nok hans mest elskede, kendt for de poetiske efterårsstemninger og gribende temaer.
Ved koncerten kan man desuden opleve DR Symfoniorkestrets populære koncertmester, violinisten Christina Åstrand, spille to nye stykker for violin og orkester af Hans Abrahamsen. Fascinerende musik komponeret af en nutidig mesterkomponist, der viser os det store i det små.
Vær opmærksom på at koncerten er en del af DR Symfoniorkestrets koncertserie “3 x Skjrabin”, hvor du kan få 15% rabat – Læs mere her
Program
Hans Abrahamsen
To lieder for violin og orkester
Skrjabin
Poème de l'extase
Brahms
Symfoni nr. 3
Kunstnere:

Fabio Luisi

Christina Åstrand
Solist, violin