TwoSet Violin
World Tour 2024
Koncertsalen
17. marts 2024 KL. 19.30
Den klassiske musikverdens internetsensation TwoSet Violin besøger Danmark for første gang. Brett, Eddy og Sophie indtager Koncertsalen med deres unikke blanding af musikalske virtuositet og skarpe humor. Med deres digitale livestreams har de taget internettet med storm og brudt grænserne for klassisk musik.
TwoSet Violin, bestående af de talentfulde australske violinister Brett Yang og Eddy Chen (Wei Chen Chen), er kendt for deres unikke fusion af klassisk musik og underholdende komik, som de optræder med på deres YouTube-kanal. Med over 4 millioner abonnenter og næsten 1,3 milliarder visninger, har de brudt grænserne for klassisk musik på digitale platforme.
I en historisk livestream-begivenhed, da de fejrede 2 millioner abonnenter, imponerede Brett Yang med en virtuos udførelse af Tjajkovskijs violinkoncert, som tiltrak over 40.000 seere - det største livepublikum nogensinde set for Tjajkovskijs mesterværk. Ved 3 millioner abonnenter gentog de succesen, hvor Eddy Chen imponerede med Sibelius’ violinkoncert. Livestreamingen blev set af mere end 50.000 mennesker – hvilket tilmed satte rekord for det største livepublikum for Sibelius’ violinkoncert i historien.
I 2022 skrev TwoSet Violin igen historie med deres 4 millioner abonnenter. De gjorde deres professionelle orkesterdebut sammen med Singapore Symfonikerne og spillede for et udsolgt publikum. I anledning af koncerten fik duoen lov at låne to Stradivarius-violiner fra Tarisio i New York – noget der typisk kun tildeles nogle af verdens største solister. Dette understregede deres unikke position som pionerer inden for klassisk musik og digital underholdning.
Gå ikke glip af chancen for at opleve TwoSet Violin live og oplev magien på deres imponerende comeback-tour.