Viotti & Brahms
flere datoer
Koncertsalen fre. 05. april 2024 KL. 19.30Koncertsalen fyldes af fest og farver, når Lorenzo Viotti dirigerer DR Symfoniorkestret i sprudlende orkestermusik af Brahms, Ravel og Rimskij-Korsakov. Aftenens solist er den suveræne pianist Alexandre Kantorow fra Frankrig, der kaster sig ud i Brahms’ storslåede Klaverkoncert nr. 2.
Der er festlig klassisk musik på programmet denne aften: Musik med masser af farver, dansende rytmer og livligt tempo. Rimskij-Korsakov drømmer sig til en spansk folkefest i sit orkesterstykke Capriccio espagnol, og Ravels livlige dansemusik er hvirvlende virtuos.
Som modsætning til løjerne byder programmet også på en stor, vægtig klaverkoncert. Brahms’ Klaverkoncert nr. 2 er eftertænksom musik, der tager favntag med livets erfaringer, både de lyse og de mørke. Det er et mesterværk for klaver og orkester, der på forunderlig måde kommer tilhøreren meget nær, selv om musikken er så stort anlagt.
Det kræver totalt overblik og en mægtig teknik af solisten at spille Brahms’ Klaverkoncert nr. 2, og det har den suveræne franske pianist Alexandre Kantorow. På podiet er Lorenzo Viotti fra Schweiz, en af DR Symfoniorkestrets populære gæstedirigenter.
Program
Brahms
Klaverkoncert nr. 2
Ravel
Alborada del gracioso
Rimskij-Korsakov
Capriccio espagnol
Kunstnere:

Lorenzo Viotti
Dirigent

Alexandre Kantorow
Solist, klaver