DR Big Band Sessions
Ny dansk jazz
Studie 2
24. januar 2025 KL. 20.00
DR Big Band inviterer en håndfuld unge, fremadstormende jazztalenter til et musikalsk møde i DR Koncerthusets Studie 2. Vi kalder det DR Big Band Sessions, og det er din chance for at opleve en flok af morgendagens jazznavne i nærkontakt med et toptunet bigband.
Hvordan lyder fremtidens danske jazzscene – og hvem kommer til at sætte tonen i de kommende år?
Denne aften kan du opleve et udvalg af de unge navne, som helt sikkert kommer til at forme jazzen herhjemme, og med god sandsynlighed også uden for landets grænser.
DR Big Band har nemlig inviteret et udvalg af de mest lovende unge komponister og musikere på jazzscenen lige nu til et musikalsk møde i DR Koncerthusets Studie 2.
Forvent en aften, hvor bølger af energi, friske refleksioner og ny inspiration opstår mellem morgendagens jazzstjerner og et erfarent bigband i verdensklasse.
Kunstnere
Frederik Korfix
Vært
Casper Hejlesen
Solist
Natalie Greffel
Solist
Ruhi Erdogan
Solist
Jochen Neuffer
Dirigent
DR Big Band
Orkester