Emma Sehested Høeg
Live 2025
Koncertsalen
07. marts 2025 KL. 20.00
flere datoer
Emma Sehested Høeg leverer livekoncerter, hvor både det dramatiske og musikaliteten er på et særligt højt niveau, og der vil være nok at se frem til når hun med sit band indtager Koncertsalen med ny musik og esser i ærmet.
Emma Sehested Høeg har allerede indledt 2024 på fornem vis: Fire udsolgte koncerter med Copenhagen Phil og live optræden i X Factor med ’Aldrig Helt Nok’. I marts 2025 vil Emma Sehested Høeg igen være at finde i de store koncertsale, denne gang i DR Koncerthuset.
Hun udtaler om de kommende koncerter:
"På grund af super dejlige årsager kommer jeg efter Vega, Aalborg og Århus til at holde en lang pause med at spille koncerter. Derfor kan det ikke blive smukkere og større at vide, at jeg når jeg så, sammen med det bedste band i verden, vender tilbage i 2025, bliver det med et brag i nogle af de smukkeste rum der findes i Danmark”
I slutningen af januar udgav Emma Sehested Høeg singlen ’Aldrig Helt Nok’. Sangen kom i rotation på P3, og havde for fans, følgere og publikum været længe ventet, siden hun tilbage i 2020 introducerede den som en del af den Reumert-vindende teaterforestilling ’Lolita For Altid’. I marts fulgte ’Månebørn’; en liveoptagelse fra Kronprinseparrets priser i november, hvor Emma optrådte og som en del af How to Kill A Dog teaterkollektivet modtog den Kulturelle Stjernedryspris. De udsolgte ’60 minutes’ koncerter med CPH Phil i marts affødte blandt andet en 5-stjernet anmeldelse fra GAFFA:
”med et glimt i øjet og en blanding af humor og seriøsitet ejer hun rummet og kaster sin ærlighed med alt, hvad det indebærer ind i det rum. (…) For lige så sjov som hun er, lige så dybt musikalsk og seriøs er hun, når hendes bløde og samtidig direkte vokal smelter sammen med Christian Balvigs filmiske og yderst smagfulde arrangementer”.
★ ★ ★ ★ ★ ☆ - GAFFA
Emma Sehested Høeg leverer livekoncerter, hvor både det dramatiske og musikaliteten er på et særligt højt niveau, og der vil være nok at se frem til i 2025:
”Jeg kommer sgu til at have nogle esser i ærmet med til de koncerter, i form af nogle nye sange jeg har skrevet og forhåbentligt nogle magiske sceniske øjeblikke, så man kan da godt glæde sig, ville jeg nok mene.