Meditationskoncert (Roskilde)

Meditationskoncert

Roskilde Domkirke

03. oktober 2025 KL. 19.30

Få billetter

Meditationskoncert

Få billetter

Roskilde Domkirke

03. oktober 2025 KL. 19.30

om eventen

DR Vokalensemblet inviterer til en stemningsfuld meditationskoncert i Roskilde Domkirke, hvor lyden af korets stemmer, den smukt oplyste kirke og den bløde saxofonklang hjælper dig til at slippe hverdagen og tankerne for en stund, så du virkelig mærker rummet, tonerne og musikken. Saxofon: Jeanette Balland.

Sæt dig godt til rette. Luk øjnene. Træk vejret dybt. Lad den travle verden udenfor forsvinde og mærk Roskilde Domkirkes store kirkerum omslutte dig, mens du fordyber dig i meditative klange med DR Vokalensemblet og den virtuose saxofonist Jeanette Balland. 

DR Vokalensemblets meditationskoncerter er blevet en tilbagevendende begivenhed, som samler et dedikeret publikum, når efterårsmørket begynder at sænke sig. Her er en koncert, hvor du kan vende dig helt ind i dig selv i en musikalsk meditationsrejse ved at fokusere på roen, lyset, tonerne og ordene i det smukke kirkerum.

DR Vokalensemblet og den unge dirigent Anastasija Kildiša er dine meditationsguides, og sangerne i koret leder dig til indre stilhed med sitrende smuk musik for kor og saxofon.

Glid ind i en meditativ tilstand til musik af bl.a. Bob Chilcott, Ola Gjeilo, Peter Bruun og solostykker for saxofon.

Ro På

Efter koncerten er blevet afholdt, kan du lytte til den i Ro På. Ro På er en podcastserie i DR Lyd, skabt af P2 – med musik og stemmer, der inviterer dig til at finde ro og fordybelse.

Denne meditationskoncert med DR Vokalensemblet og saxofonist Jeannette Balland er med i samlingen, fordi den med sit rolige tempo og smukke klangflader inviterer til fordybelse og indre stilhed.

Program

Varighed 1 time og 10 minutter

Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.

J S Bach arr. Per Enevold

Adoramus te

Ola Gjeilo

Serenity

Billy Joel arr. Bob Chilcott

And so it goes

Peter Bruun

Agnus Dei

Fredrik Sixten

O Nata Lux

Jānis Ivanovs

Rudens dziesma (Efterårssang)

Alma Kalniņa

Nyt værk (uropførelse)

Erland von Koch

Andante espressivo

Giacinto Scelsi

Dolce, meditativo

Kunstnere

Gruppebillede med DR Vokalensemble
DR Vokalensemblet

Kor

Anastasija Kildiša

Dirigent

Jeanette Balland står med sin saxofon
Jeanette Balland

Saxofon

Rabatmuligheder

Få billetter

Roskilde Domkirke

03. oktober 2025 KL. 19.30

Rabatmuligheder

Relaterede arrangementer

Rabatmuligheder

Pluk & Mix

Koncerten indgår som en del af Pluk & Mix. Med Pluk & Mix har du mulighed for selv at sammensætte din egen unikke koncertrække bestående af minimum fire koncerter. Når du sammensætter dine koncerter på denne måde, får du 10% rabat på alle koncerter med DRs Kor & Orkestre. Du skal dog vælge minimum fire forskellige koncerter, men du bestemmer selv hvor mange billetter, du køber – hvis du fx ønsker at invitere kæresten med til de tre koncerter og flere venner eller familien med til den fjerde. Det er dog ikke muligt, at kombinere din pluk og mix-rabat med vores øvrige rabatter og tilbud. Når du først har købt din Pluk & Mix pakke, er det ikke muligt at tilføje flere koncerter til pakken efterfølgende. Du kan læse mere om Pluk og Mix i memuen: 'Dit besøg' - 'Billettyper & Rabatter'.

U30

Børn og unge under 30 år får 50% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre. Du vælger U30 rabat ved at vælge et sæde i salsplanen. Herefter kan du se hvilke billettyper/priser der kan vælges til den pågældende koncert. Husk at legitimation skal forevises på forlangende ved indgangen. Rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.

Grupperabat

Du kan få 10% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre ved køb af minimum 25 billetter. Billetter bestilles via gruppesalg@dr.dk. Rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.