Kalender

Passionskoncert

fre 11. april 2025 kl 19.30

Som optakt til påskeugen opfører DR Vokalensemblet Scarlattis udtryksfulde Stabat Mater, som skildrer den sørgende Jomfru Maria ved korset. Der er også store følelser på spil i kormusik fra renæssancen op til vor egen tid, som alle kredser om passionsfortællingen. I spidsen for koncerten er æresdirigent Marcus Creed.

Billedet af den sørgende Jomfru Maria ved korset er lige så ikonisk i musikkens verden, som det er i billedkunsten.

Lige siden en italiensk munk skrev den latinske ’Stabat mater’-tekst for over 800 år siden, er komponister blevet inspireret til at sætte musik til de malende ord, som skildrer Marias sorg over at se sin søns lidelse – og lige så længe har publikum og kirkegængere levet sig ind i den stærke førstehåndsskildring af korsfæstelsen, som er en del af passionsfortællingen.

Til DR Vokalensemblets passionskoncert kan du opleve et af de mest formfuldendte greb om den berømte tekst, den italienske barokkomponist Dominico Scarlattis Stabat mater for 10-stemnigt kor, solister og basso continuo (orgel og cello).

Også den polske komponist Anna Ignatowicz har skrevet en udtryksfuld Stabat mater, hvor korets stemmer folder sig ud på virtuos og gribende vis. Og i anledning af fastetiden byder koncerten samtidig på Antonio Lottis kendte baroksats Crucifixus, den italienske komponist Goffredo Petrassis fire stærke passionsmotetter og to smukke satser af komponisten Anna Ignatowicz.

Aftenens dirigent er DR Vokalensemblets æresdirigent Marcus Creed.

Program

Domenico Scarlatti

Stabat Mater

Anna Ignatowicz

Stabat mater

Galina Grigorjeva

Two Psalms

Goffredo Petrassi

Quattro Motetti per la Passione

Antonio Lotti

Crucifixus

Kunstnere:

Marcus Creed

Dirigent

Kjeld Steffensen

Cello

Søren Vestergaard

Orgel

DR Vokalensemblet

Kor

Køb billetter

Roskilde Domkirke

fre 11. april 2025 KL. 19.30

Relaterede arrangementer

Rabatmuligheder

Pluk & Mix

Koncerten indgår som en del af Pluk & Mix. Med Pluk & Mix har du mulighed for selv at sammensætte din egen unikke koncertrække bestående af minimum fire koncerter. Når du sammensætter dine koncerter på denne måde, får du 10% rabat på alle koncerter med DRs Kor & Orkestre. Du skal dog vælge minimum fire forskellige koncerter, men du bestemmer selv hvor mange billetter, du køber – hvis du fx ønsker at invitere kæresten med til de tre koncerter og flere venner eller familien med til den fjerde. Det er dog ikke muligt, at kombinere din pluk og mix-rabat med vores øvrige rabatter og tilbud. Når du først har købt din Pluk & Mix pakke, er det ikke muligt at tilføje flere koncerter til pakken efterfølgende. Du kan læse mere om Pluk og Mix i memuen: 'Dit besøg' - 'Billettyper & Rabatter'.

U30

Børn og unge under 30 år får 50% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre. Du vælger U30 rabat ved at vælge et sæde i salsplanen. Herefter kan du se hvilke billettyper/priser der kan vælges til den pågældende koncert. Husk at legitimation skal forevises på forlangende ved indgangen. Rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.

Grupperabat

Du kan få 10% rabat på de fleste koncerter med DRs kor og orkestre ved køb af minimum 25 billetter. Billetter bestilles via gruppesalg@dr.dk. Rabatter kan ikke kombineres med øvrige tilbud eller rabatter.