Alba Akvama
Studie 3
17. oktober 2026 KL. 20.30
Alba Akvama er en spirende artist fra København, der med flydende akkorder og en varm vokal bevæger sig selvsikkert i den alternative undergrundsscene. I Studie 3 kan publikum opleve hendes intime og stemningsfulde univers helt tæt på.
Hendes musik samles i et elegant udtryk med kant, der trækker tråde til singer/songwriter-traditionen, jazz og orkestrale elementer. Melodierne er sanselige og præcise, og hendes kompositioner rummer en tidløs kvalitet - som noget, der både bærer nostalgi og peger drømmende fremad.
Live tryllebinder hun publikum med melankolsk glødende ballader, intime kærlighedssange og orkestrale interludes, der typisk fremføres med guitar, klaver, bas og saxofon. Hendes koncerter skaber et rum, hvor store følelser får lov at udfolde sig med både underspillet styrke og poetisk præcision.
Allerede nu er hun kritikerrost fra internationale medier som The Face, The Line of Best Fit og Nina Protocol. I Politiken omtales hun som “et godt bud på en kommende dansk international darling”. Alba Akvama markerer sig som en ny stemme i nordisk alt-pop med debut-EP’en ‘Minute Nothing’.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
