Bifald
Studie 2
27. november 2026 KL. 20.00
Med flere succesfulde udgivelser, en udsolgt Ideal Bar og roste liveoptrædener i ryggen, er Bifald nu klar til koncert i Studie 2 i DR Koncerthuset med deres kraftfulde og nærværende produktioner.
Bag kunstnernavnet Bifald gemmer sig de to venner Malte Bach Jensen og Max Le Maistre Matzen, som siden de var helt unge har fundet frirum og kreativitet i musikken sammen. Efter en imponerende start med flere højdepunkter er Bifald nu klar til et nyt forløb med ny musik.
Bifalds dansksprogede tekster udspringer fra et ærligt og følsomt sted i de to venner, hvis musik er en fusion af R&B og elektronisk pop, inspireret af deres fælles oplevelser og store følelser. Som en klapsalve er deres musik både impulsiv, kraftfuld, skrøbelig og nærværende.
Bifalds debutudgivelse ’Sætter Alt På Spil’ har opnået flere imponerende resultater: A-liste-rotation på P4, en imponerende placering på airplay-hitlisten, over 1 mio. afspilninger på Spotify og en plads på GAFFAs ”De bliver store i 2025”-liste. Siden har de fulgt op med flere udgivelser, herunder deres debut-EP, hvorpå man blandt andet finder singlen ’Fanget I En Drøm’, skrevet i samarbejde med ikoniske Burhan G.
Bifalds første headliner-koncerter bød blandt andet på en udsolgt Ideal Bar. Sidste sommer kunne de opleves på flere festivalscener, hvor de høstede en 5-stjernet anmeldelse fra GAFFA.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
