DR Big Band & Miho Hazama
Studie 2
07. oktober 2026 KL. 20.00
DR Big Band og chefdirigent Miho Hazama skyder sæsonen i gang med et brag af en koncert i Studie 2. Her er en unik mulighed for at opleve den stærke kemi mellem bandet og deres Grammy-nominerede dirigent, som samtidig er aktuel med et nyt album og klar til en stor Japan-turné.
Efter seks sæsoners tæt samspil og en fælles Grammy-nominering har forholdet mellem DR Big Band og Miho Hazama udviklet sig til et unikt musikalsk partnerskab, som for alvor har sat både band og dirigent på jazzens verdenskort.
Nu åbner Miho Hazama og DR Big Band sæson 2026-27 med et brag, som ikke bare giver genlyd i hele Danmark, men også internationalt.
Et nyt album med titlen ’Frames’, fuld af Hazamas egne kompositioner, udkommer nemlig på det anerkendte pladeselskab Edition Records – og kan for første gang opleves live i sin helhed til koncerten, som også byder på ægte jazzguld fra bandets rige arkiv og højdepunkter fra dets nylige 60-års jubilæum.
Bandet markerer sæsonåbningen med turné til spillesteder i hele Danmark, inden de for tredje gang rejser til Japan, hvor de er inviteret til at optræde på en række anerkendte jazzscener, hvor Miho Hazama har regulær stjernestatus.
Program
Varighed 2 timer (Inkl. 30 minutters pause)
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
Kunstnere

DR Big Band
Orkester

Miho Hazama
Dirigent

