Gardner & Szeps-Znaider
Koncertsalen
08. januar 2026 KL. 19.30
flere datoer
Rakhmaninov er de store følelsers og smukke harmoniers komponist. Hans 3. symfoni åbner hemmelighedsfuldt og udvikler sig derfra til en slutning i stråleglans, der gør brug af alle farverne i et moderne symfoniorkester. Nikolaj Szeps-Znaider er solist i Bruchs elskede Violinkoncert nr. 1, der flyder over med skønne melodier.
Bruchs intense Violinkoncert nr. 1 rummer både fuldblods romantik og folkemusikinspireret kraft. Fra den forsigtige, men alligevel dramatiske åbning med hvirvlende pauker til den trampende, energiske finalesats – og ikke at forglemme den uendeligt smukke midtersats – emmer koncerten af intensitet.
Her kan du nyde koncerten med vores danske stjerneviolinist Nikolaj Szeps-Znaider, efterfulgt af Rakhmaninovs dramatiske og farverige 3. symfoni. Her er den emotionelle, russisk-klingende intensitet fra komponistens tidligere værker stadig til stede, men i en mere kompakt og udtryksfuld form.
Koncerten indledes af den skotske komponist Helen Grime, som fremkalder en helt særlig, natlig stemning i orkesterværket Near Midnight, inspireret af et digt af D. H. Lawrence. Grimes nat er både stille og indadvendt, men samtidig fuld af lyde og klingende klokker – truende og tryg på samme tid.
Få en forsmag på værkerne
opdag mere
Program
Varighed 2 timer (Inkl. 30 minutters pause)
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
Helen Grime
Near Midnight
Bruch
Violinkoncert nr. 1
Rakhmaninov
Symfoni nr. 3
Kunstnere

DR Symfoniorkestret
Orkester

Edward Gardner
Dirigent

Nikolaj Szeps-Znaider
Violin



