Hannah Schneider
Studie 3
24. oktober 2026 KL. 19.30
Den danske komponist og sanger Hannah Schneider inviterer akustiske instrumenter ind i sit elektroniske univers på værket In This Room. I Studie 3 i DR Koncerthuset foldes værket ud i en koncert, hvor ny musik væves ind i hendes bagkatalog.
Musikken på In This Room blev skabt under et to-måneder residency på Thorvaldsens Museum. Her blev museets historiske rum ramme om et musikalsk eksperiment, hvor både komposition og indspilning blev vendt på hovedet. Albummet blev fejret med to intime koncerter på museet, som Gaffa kvitterede for med 5 stjerner og overskriften: ”En ekstraordinært god koncert under ekstraordinære forhold”.
I en tid, hvor kunstig intelligens i stigende grad former musikbranchen, vælger Hannah Schneider en anden vej. Hun insisterer på nærvær, intuition og håndværk som drivkraften i skabelsen af musik. Resultatet er filmisk, alternativ pop drevet af en fascination af elektroniske lydlandskaber og stærke melodier.
Hannah Schneider har udgivet flere kritikerroste soloalbum, turneret i Europa og USA og markeret sig som en af Danmarks mest originale stemmer. Hendes musik har fundet vej til film, tv og nogle af Skandinaviens største teaterscener, og som komponist har hun skabt bestillingsværker for førende museer og kulturinstitutioner i hele Danmark.
I Studie 3 foldes In This Room ud og væves ind og ud af musik fra Hannah Schneiders bagkatalog. Med sig på scenen har hun strygertrioen Toechter, pianisten Christian Balvig og multiinstrumentalisten Sven Meinild.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
