Katie Melua
Koncertsalen
17. juni 2026 KL. 20.00
Den britisk-georgiske stjerne Katie Melua vender tilbage til Danmark, hvor hun indtager Koncertsalen med sin karakteristiske stemme og melodiske elegance.
Med et bagkatalog, der spænder over mere end to årtier med klassikere som ”The Closest Thing to Crazy”, ”Nine Million Bicycles” og ”Piece by Piece”, har Katie Melua etableret sig som en af Storbritanniens mest succesfulde og elskede singer-songwriters. Hun har solgt over 11 millioner album, udgivet ni top-10 album og modtaget mere end 56 platin-certificeringer verden over.
Siden gennembruddet med Call Off The Search (2003) og Piece By Piece (2005) har Melua kontinuerligt udviklet sit udtryk, senest med det anmelderroste album Love & Money (2023), som bekræftede hendes evne til at forene tidløs sangskrivning med nutidig dybde og modenhed. Hun er i øjeblikket i gang med at skrive sit tiende studiealbum.
Med rummet i Koncertsalen dannes der en ideel og magisk ramme om en kunstner, hvis musik lever i detaljen, dynamikken og den tætte kontakt med publikum. Glæd dig til at opleve Katie Melua i Koncertsalen.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.


